Indholdsfortegnelse
Skyttegravskrig under 1. verdenskrig
Redegør kort for begrebet skyttegravskrig, samt årsagen til at 1. Verdenskrig bliver en skyttegravskrig.
Som de fleste nok ved, skiller 1. Verdenskrig sig meget ud, når man taler om verdenskrige. 1. Verdenskrig var brutal og blodig og mange menneskeliv giv tabt. Der hvor kampene var mest voldsomme var i Europa på vestfronten i Belgien samt Nordfrankrig. Mellem 1914 og 1918 var der store angreb langs denne front. Disse angreb medførte store tab, bl.a. pga. de såkaldte skyttegrave, hvilket gjorde krigen meget lang og statisk.
En skyttegrav er karakteriseret ved en lang grøft, som soldaterne brugte til at sidde i og skyde samt beskytte sig mod fjenden. At grave skyttegrave er en meget gammel teknik, som hovedsaligt blev brugt til at komme så tæt som muligt på fjendens mure, så der ikke var så langt at storme. De første skyttegrave havde før hen været skyttehuller, som man hen af vejen valgte at grave sammen til en lang skyttegrav. I starten var skyttegravene meget primitive med meget lav sikkerhed.[1]
Gravene var meget følsomme over for vejret. Regnvejr fik hurtigt siderne til at styrte sammen og det var ikke usædvanligt at gravene blev fyldt med vand efter regnvejr eller snevejr. Hen af vejen blev man bedre dag for dag til at forbedre skyttegravene. Mange steder blev siderne på graven forstærket med bl.a. brædder, sten, beton eller sandsække, hvor man samtidig begyndte at belægge bunden med brædder. Skyttegravene blev med tiden også gravet meget dybere end før, og mange grave blev gravet i et zig-zag system. Der var altså ikke tale om endeløse lange passager, men derimod uendelige knæk. Dette blev taget i brug, for at forhindre modstanderne i at kunne skyde ned langs skyttegraven og erobre længere passager.
Langs skyttegravens sider, var der lavet pladser til soldaterne, hvor de kunne sidde og skyde ud igennem brystværnet, mod modstandernes frontgrav. Det var meget forskelligt, hvordan det var konstrueret. I nogle grave havde de valgt at anvende stålplader med et hul til at skyde igennem, hvor man andre steder benyttede sig af huller i brystværnet. [2]
Den forreste grav, som var den grav soldaterne skød fra blev kaldt frontgraven. Her sad soldaterne og så ud på det der hedder Ingenmandsland og holdt øje med modstandernes frontgrave. Det var ikke sjælendt at Ingenmandsland kun var omkring 50 meter bred. Frontgraven var altså den grav hvor alle angrebene blev sat ind. Frontgraven var forbundet med graven bagved, som kaldtes støttegraven. Det var i støttegraven at den kommanderende officer befandt sig. Bag støttegraven lå reservegraven, som bl.a. indeholdt mad, forstærkninger og materiel, som blev hentet frem til støttegraven for derefter at blive ført til frontgraven. Foran frontgraven opsatte man store spærringer af pigtråd, for at forhindre fjenden i at storme skyttegraven. [3]
Hovedårsagen til at 1. Verdenskrig udvikler sig til det man kalder en skyttegravkrig eller en stillingskrig grundes i sær Slaget ved Marne i september 1914[4]. Tyskerne stod kun 70 kilometer fra Paris ved floden Marne, da det første Marneslag fandt sted. Ved slaget lykkedes det de franske og engelske styrker at tvinge tyskerne tilbage. De franske og engelske tropper havde hele 1.082.000 soldater, hvor tyskerne havde 920.000 soldater. Slaget ved Marne blev altså et vendepunkt for måden at føre 1. Verdenskrig på, på vestfronten, da de tyske tropper blev nødt til at trække sig tilbage og gå i defensiv. Dette blev begyndelsen på skyttegravkrigen eller stillingkrigen, som resulterede i en ubevægelighed på vestfronten. [5]
Hent gratis eksemplar af DSO opgave om Skyttegravskrig under 1. verdenskrig
Du kan med fordel hente opgaven som en PDF-fil, så du kan få et bedre overblik over opgaven, og samtidig have opgaven liggende på computeren, og have mulighed for at søge i opgaven.
Analyser årsager og konsekvenser for denne krigsform.
Kildeanalyse
Den kilde, som jeg har valgt at analysere, er bogen Den store krig – europæernes første Verdenskrig. Dog har jeg ikke valgt at analysere hele bogen, men derimod et uddrag af bogen, nemlig ”Krigens pris” under ”Krigen efter krigen” fra side 342-351, da dette uddrag har været relevant for min analyserende del af opgaven.
Som nævnt ovenover er kildetypen et uddrag fra bogen ”Den store krig – europæernes første Verdenskrig.” Kildens afsender er Nils Arne Sørensen, som er professor i historie ved Syddansk Universitet, Odense. Bogen er udgivet i år 2005, hvilket vil sige at den ikke er udgivet samtidig med de begivenheder, som den beskriver. Grunden til dette er at den beskriver krigens pris umiddelbart efter 1. Verdenskrig eller ”Den store krig”, som sluttede i år 1918. Dette betyder altså at kilden er det man kalder en andenhånds kilde, hvilket vil sige at Nils Arne Sørensen meddeler noget, som han har fået meddelt af andre. Han har altså ikke selv overværet konsekvenserne som krigen har medført årene efter krigen sluttede, hvilket som sagt gør kilden til en andenhånds kilde. I langt de fleste tilfælde bør man som regel altid foretrække en førstehåndskilde frem for en andenhånds kilde. Dvs. hvor personen selv har overværet begivehederne og derfra fortæller ud fra egne erfaringer og oplevelser. Dog er det svært at støde på førstehåndkilder når der tales om ældre historie.
Idet kilden er en bog, vil jeg mene, at kildens modtager er offentligheden. Forfatteren har altså ikke skrevet bogen for kun at henvende sig til en lukket kreds af mennesker. Bogen er altså skrevet med henblik på at give folk med interesse for 1. Verdenskrig, informationer om krigens konsekvenser.
I kilden tager forfatteren bl.a. fat i den amerikanske økonom Ernest Bogarts analyse af krigens direkte og indirekte omkostninger. Her tales der altså både om hvor mange penge krigen kostede men også den menneskelige pris, hvor der kigges på dødsfald og fysiske samt psykiske sårede soldater. Derudover inddrager forfatteren også en masse relevante tal og procenter, som sætter tingene i et perspektiv og gør det ”lettere” for læseren at forstå hvor stor en pris 1. Verdenskrig rent faktisk havde.
Efter at have læst teksten igennem, er der umiddelbart ikke noget som tyder på at teksten er subjektiv. Der er ikke noget tidspunkt i teksten, hvor man kan fornemme at forfatteren har haft et positivt eller kritisk syn på begivenhederne ved bevidst at bruge positivt- eller negativt ladede ord. Selvfølgelig er der blevet brugt mange mindre positive ord i teksten, men det har selvfølgelig noget at gøre med at krigens konsekvenser bliver beskrevet. Teksten er udelukkende rent fakta som forfatteren har fundet frem til bl.a. ved hjælp af analysen af Ernest Bogarts. Til sidst kan man altså vurdere at kilden er meget troværdig, da der ikke optræder egne meninger og/eller holdninger i teksten.
Konsekvenser
Konsekvenserne for denne krigsform var enorme og anderledes end hvad de var for de gamle krigsformer. Den konsekvens som jeg vil have særligt stor fokus på i min opgave er de menneskelige tab som skyttegravskrigen medførte og som overgår alle andre krige. Der er tale om et menneskeligt tab under 1. Verdenskrig på cirka 9 millioner og omkring 22 millioner mennesker blev såret, mens 5 millioner mennesker blev meldt savnet. [6] Det var aldrig før set at så mange mennesker havde mistet livet under en krig. Det, som især kostede mange soldater livet var de mange store offensiver, som fandt sted under krigen. Her kan man bl.a. tage fat i Slaget ved Somme, som er en af de offensiver, der hører blandt de allerstørste og blodigste offensiver i hele Europas historie. Slagets første dag medførte et drabstal på hele 60.000 soldater[7]. Der døde i alt cirka 500.000 tyskere, 200.000 franskmænd og 400.000 englændere. Slaget var meningsløst og til ingen nytte. De allierede havde kun fået erobret et meget lille og ligegyldigt område, som de alligevel ikke rigtig kunne bruge til noget. Til gengæld havde de mistet forfærdelig mange soldater. [8] Der var altså ingen tvivl om at det kostede mange liv at erobre få kilometer land ved denne krigsform.
Udover de enorme dødsfald under kamp, var der også rigtig mange, som døde af sygdomme. Dette var bl.a. lungebetændelse og halsbetændelse. Disse sygdomme kom sig i sær af ekstremt dårlig ernæring, kulde og dårlig hygiejne. Soldaterne levede forfærdeligt i skyttegravene. Lus var soldaternes værste fjende. Igennem lusene, blev soldaterne smittet med infektionssygdommen ”Skyttegravsfeber”. Sygdommen minder meget om det vi i dag kender som influenza. Derudover er den dårlige hygiejne også en årsag til at sygdommen opstår. Skyttegravsfeber blev i sær set under 1. Verdenskrig hvor cirka 1 million mennesker var blevet smittet. [9]
Som tidligere beskrevet var der en langt større del af sårede soldater, end der var døde soldater. Skyttegravskrigen efterlod en hel generation af mærkede soldater. Her er der både tale om fysiske skader men i den grad også psykiske skader. De fysiske skader var i høj grad lemlæstelse, som førte til permanente handicap. Nogen soldater endte med at tilbringe resten af deres liv på hospitaler, for at have kæmpet for sit fædreland. Et område hvor lægerne i sær blev meget dygtigere i tiden efter den første Verdenskrig var altså amputationer. Cirka 41.000 britiske soldater blev udsat for denne fysiske skade, da de enten havde fået amputeret hænder, fødder arme eller ben. Efterspørgslen på kunstige legemsdele blev altså enorm efter krigen. På dette område blev man derfor også betydeligt bedre. [10] For at få et lille overblik over udleveringen af kunstige legemsdele, blev der i England i år 1928 udleveret mere end 4.500 kunstige øjne samt mere end 5.000 ben og omtrent 110 kunstige arme. [11] Ansigtsskader var også noget man så meget af. Dette banede vej for plastikkirurgerne. Dog var skaderne ofte så slemme, at kirugerne i mange tilfælde ikke kunne levere en operation som ville være tilfredsstillende for den skadede. Det var bestemt set, at disse ansigtsskader var så slemme, at ofrene blev forsynet med de her såkaldte ansigtsmasker. Ansigtsmaskerne var brugbare når ofrene skulle ud i offentligheden og ikke ønskede at vise det ødelagte ansigt frem. [12]
Som jeg skrev tidligere, kan man dele soldaternes skader op i fysiske og psykiske skader. De psykiske skader led størstedelen af soldaterne af, som havde kæmpet i skyttegravskrigene. Her var der ikke tale om de synlige ar som offentligheden kunne se, men derimod de usynlige ar. Det var helt sikkert mere ærefuldt at være såret med synlige ar så som lemlæstelse end at være såret med usynlige ar så som det man kalder granatchok. [13] Granatchok er en ældre betegnelse for en psykisk reaktion, som optrådte hos størstedelen af soldaterne som har oplevet skyttegravskrigene. Faktisk forekom denne tilstand hos op til hele 40 % af de tilskadekomne.[14] Sygdommen viser sig bl.a. ved hukommelsestab, forvirring og angst. Grunden til at tilstanden gik under navnet ”granatchok” var, at man mente, at tilstanden opstod ved fysiske påvirkninger ved granatnedslag. I dag går tilstanden under betegnelsen “post traumatisk stress”, som er stress, der er opstået efter en traumatisk situation, hvilket man roligt kan sige at mændene har været udsat for.
Der blev aldrig rigtig udvist medlidenhed fra officerernes side, så længe soldaterne blev sendt hjem med ikke-synlige ar. Holdningen fra officerernes side af har altid været at ”En rigtig soldat hverken piver eller er bange for krigen”. Derfor blev soldaterne med psykiske lidelser kigget på som svæklinge og blev behandlet med arrogance og hån. Hvis officererne kunne se at soldaterne for eksempel havde fået sprængt det ene ben af i skyttegravskrigen, kunne de acceptere, at soldaterne var bange og derfor gerne ville sendes hjem. Men de forstod ikke hvordan unge ”raske” mænd kunne være bange, få hukommelsestab og miste deres sprog af at være i krig, forårsaget af noget der vist nok hed neurose. Officererne forstod simpelthen ikke at mændene ude i frontgraven blev udsat for noget så traumatiserende, at deres krop valgte at sætte en blokade op, som forårsagede ufrivillige handlinger. Alt i alt blev der set meget ned på de psykiske lidelser og man mente i stor særdeleshed at der var tale om skabagtighed.
Det værste ved de høje dødstal var at alle disse menneskeliv aldrig ændrede krigens udfald. Generalerne valgte gang på gang at sende soldaterne ud i de rene selvmordsaktioner, til trods for de meget høje dødstal bl.a. ved Slaget ved Somme og Slaget ved Verdun. De militære ledere skænkede altså ikke soldaterne en tanke. De så ikke på soldaterne som mennesker, som uden videre blev sendt ud i det rene selvmord. Ikke alle disse mænd var gået i krig fordi de havde lyst. Det var en kæmpe fordel at være god til at tvinge mænd i alle aldre i krig. Der blev brugt propaganda i store mængder.
1. Verdenskrig udviklede sig derfor til det som mange mennesker vil kalde for en ”uetisk krig”.
Alle disse krigsinvalider lagde en kæmpe byrde på efterkrigstidens samfund. De havde alle sammen været nogle utrolig modige mænd, som enten havde deltaget i krigen frivilligt eller ufrivilligt, hvilket egentlig var rimelig ligegyldigt, for de havde alle kæmpet for fædrelandet. Dette betød at de naturligvis fortjente at få udbetalt pensioner, som skulle dække de skader de havde fået i kamp. Rigtig mange kvinder blev under krigen til enker samt en masse børn blev faderløse, hvilket gjorde samfundets offentlige ydelser yderligere højere. I årene 1924-1928 udgjorde ydelser til krigsinvalider samt de efterladte cirka 30 % af de offentlige udgifter i Tyskland. Både krigsinvaliderne og de efterladte resulterede i mindre arbejdskraft, da mange af de invaliderede kun i begrænset grad kunne arbejde, hvor størstedelen var blevet erklæret uarbejdsdygtige.
Jeg har valgt at tage et citat med fra en bog[15], hvor en ung mand fra England, forklarer hvad han kan huske fra hverdagsbilledet efter krigen:
”.. en Mr. Jordan, der havde mistet sin højre arm, min egen far, der var blevet gasset, og manden for enden af gaden der led af granatchok, at han ikke kunne gå uden hjælp. Og der var altid masser af enarmede og etbenede gamle soldater, der tiggede på gaderne”.
Senere hen blev soldaterne som havde kæmpet for deres fædreland glemt. Der blev ikke længere vist specielt meget sympati for de modige soldater. De var nødsaget til at tigge, fordi samfundet ikke ville udbetale pensioner til dem. I gadebilledet blev man hurtigt vant til at se disse ofre fra krigen. Det var ikke længere unormalt at se en etbenet gammel soldat der tiggede på gaden eller en mand som manglede et ben. Medfølelsen for soldaterne forsvandt altså, hvilket er frygteligt, når man tænker på hvor meget de her mænd har været igennem.
Den sidste og måske den vigtigste konsekvens jeg vil nævne er folkenes ændrede holdning. De enorme menneskelige tab samt de umenneskelige forhold i skyttegravene har i høj grad fået en varig virkning på folks holdning til krig. Efter krigen blev man meget klogere på hvad krige førte med sig. Pludselig var familien ikke længere særlig stor, fordi halvdelen af familiens mænd var døde i kamp eller havde fået psykiske lidelser som gjorde personen til et fremmed menneske. Man var skræmt fra vid og sans. Dette kan bl.a. fortolkes som en mulig grund til tyskernes senere tøven overfor at medvirke i et oprør mod Adolf Hitler.
Årsager
Årsagen til at krigen udvikler sig til en skyttegravskrig grundes hovedsaligt teknologien. Den teknologiske udvikling vægtede i høj grad forsvar frem for angreb. Forsvarsvåbnene var altså blevet angrebsvåbnene langt overlegne. De militære planlæggere havde simpelthen ikke tænkt den nye teknologi ind i deres strategiske samt taktiske planer. Man forsøgte at få krigen i bevægelse igen, ved diverse blodige offensiver, men så snart fjenden prøvede at angribe, blev de hurtigt mejet ned af det nye våben kaldt maskingeværet eller af kanoner.
De våbenarter, som var krigens vigtigste var artilleri, maskingeværer og giftgas. Artilleriet var den våbenart, som kostede flest mennesker livet under 1. Verdenskrig. En af grundene til dette var, at kanonerne kunne ramme ned i skyttegravene ligesom giftgas og håndgranater også kunne. Med tiden steg ammunitionsforbruget overraskende meget, som resulterede i langt voldsommere og mere langvarige bombardementer.[16] Derudover blev maskingeværet også brugt meget under krigen og var rent faktisk krigens vigtigste defensive våben. Alle hære var forsynet med maskingeværer. Maskingeværet er et eksempel på et stærkt forsvarsvåben, som var rigtig effektivt at tage i brug når man ville stoppe de fjendtlige angreb. Dog kunne disse maskingevær veje op til hele 40-60 kg.[17] og behøvede et mandskab på 2-6 personer for at fungere, som gjorde våbenet uegnet som et angrebsvåben.[18] Maskingeværet var derfor også en grund til at 1. Verdenskrig udviklede sig til en stillingkrig.[19] Til sidst var der giftgassen, som der for første gang blev brugt af tyske tropper i april år 1915 ved Ypres. Til at begynde med, blev gassen transporteres i metalflasker ud i skyttegravene. Derefter åbnede man metalflaskerne og lod gassen drive ud i fjendens skyttegrave. Man fandt dog hurtigt ud af at dette ikke var smart, da en forkert vindretning kunne få gassen til at drive tilbage til egen skyttegrav. Senere hen begyndte man derfor at producerer det man kalder gasgranater, hvor gassen blev skudt hen i modstanders skyttegrav.[20] Dødstallet for gasangreb er meget lave i forhold til de andre våbentyper, dog fik en masse soldater sygdomme. I 1938 i den engelske stat var der hele 41.000 modtagere af pension, som led af bronkitis, tuberkulose, grundet gasangreb.[21]
Vurder årsagerne til at 1. verdenskrig på længere sigt udløste 2. verdenskrig.
Efter 1. Verdenskrig blev Tyskland syndebukken. De blev efterladt meget fattigt, da Versaillestraktaten d. 28/6-1919 blev skrevet under. Først og fremmest måtte Tyskland afgive store dele af landet til bl.a. Alsace-Lorraine til Frankrig, Vestpreussen og Den polske korridor til Polen samt Nordslesvig til Danmark. Landet måtte i alt afgive cirka 13,5% af deres territorium, hvilket også betød at de mistede cirka 7 millioner indbyggere. Derudover forbød fredsaftalen Tyskland i at have almindelig værnepligt og de måtte ikke længere have hverken angrebsvåben, ubåde, fly eller kampvogne. Hæren måtte nu kun bestå af 100.000 mænd. Udover de militære begrænsninger, skulle landet betale en kæmpe krigsskadeerstatning, da de som sagt alene blev pålagt ansvaret for krigen. Til at starte med, blev der ikke fastsat noget endeligt beløb, dog blev beløbet i 1921 fastsat til hele 132 mia. guldmark. Man kan altså roligt sige at Tyskland havde nået bunden.
Her kommer Adolf Hitler ind i billedet, for da præsident Hindenberg døde i februar 1934, fulgte der en lov, som gjorde Adolf Hitler til landets ”fører”, hvilket førte meget diktatur med sig. Den nye regerings første mål var at bekæmpe arbejdsløsheden samt den økonomiske krise som Tyskland befandt sig i. Regeringens anden mål var at gøre landet til den stormagt, som landet havde været før krigen. Men allerede i 1933, forstod Hitler at målet om at gøre landet til en stormagt samt styrke militæret skulle virkeliggøres så hurtigt som overhovedet muligt. Heraf blev der ført en yderst aggressiv udenrigspolitik. Allerede i 1933 valgte Tyskland at forlade afrustningsforhandlingerne. I 1934 begyndte landet under hemmelige omstændigheder opbygning af et luftvåben og i 1935 blev der igen indført almindelig værnepligt. Alt sammen brud på Versaillestraktaten. Herefter besatte Tyskland i 1936 Rhinlandet. I samme år blev der lavet en hemmelig aftale, som skulle gøre landet krigsklar i løbet af de følgende fire år. D. 1 september 1939 begyndte Adolf Hitler sin erobring af Polen, hvilket betød at Frankrig og Storbritannien d. 3 september erklærede krig mod Tyskland. Dette var begyndelsen på en frygtelig efterfølger af 1. Verdenskrig, nemlig 2. Verdenskrig.[22]
Litteraturliste
Hjemmesider:
- http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/skyttegr.htm
- http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Første_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)
- http://da.wikipedia.org/wiki/Vestfronten_i_1._Verdenskrig
- http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Første_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)
- http://illvid.dk/spoerg-os/hvilket-slag-var-det-blodigste
- http://historienet.dk/krig/1-verdenskrig/slaget-ved-somme
- http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/granatchok
- http://da.wikipedia.org/wiki/Skyttegravsfeber
- http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/granatchok
- http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/art.htm
- http://da.wikipedia.org/wiki/Vickers_maskingevær
- http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/mg.htm
- http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/gas.htm
- http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig
Bøger:
- Claus Bundgård Christensen, ”Danskere på Vestfronten 1914-1918”, Gyldendal, 2009
- Nils Arne Sørensen, ”Den store krig – Europæernes Første Verdenskrig”, Gads Forlag, 2005
- Michael Klos, ”Den 1. Verdenskrig – Europas historie 1870-1930”, Systime, 2004
- Birgitte Thomassen, ”1. Verdenskrig”, Frydenlund, 2013
[1] http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/skyttegr.htm
[2] Claus Bundgård Christensen, ”Danskere på Vestfronten 1914-1918”, Gyldendal, 2009 side 111
[3] Nils Arne Sørensen, ”Den store krig – Europæernes Første Verdenskrig”, Gads Forlag, 2005 side 88-89
[4]http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Første_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)
[5] http://da.wikipedia.org/wiki/Vestfronten_i_1._Verdenskrig
[6] http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Første_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)
[7] http://illvid.dk/spoerg-os/hvilket-slag-var-det-blodigste
[8] http://historienet.dk/krig/1-verdenskrig/slaget-ved-somme
[9] http://da.wikipedia.org/wiki/Skyttegravsfeber
[10] Nils Arne Sørensen, ”Den store krig – Europæernes Første Verdenskrig”, Gads Forlag, 2005 side 345
[11] Birgitte Thomassen, ”1. Verdenskrig”, Frydenlund, 2013 side 227
[12] Nils Arne Sørensen, ”Den store krig – Europæernes Første Verdenskrig”, Gads Forlag, 2005 side 346
[13] Birgitte Thomassen, ”1. Verdenskrig”, Frydenlund, 2013 side 227
[14] http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/granatchok
[15] Birgitte Thomassen, ”1. Verdenskrig”, Frydenlund, 2013 side 228
[16] http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/art.htm
[17] Michael Klos, ”Den 1. Verdenskrig – Europas historie 1870-1930”, Systime, 2004 side 105
[18] http://da.wikipedia.org/wiki/Vickers_maskingevær
[19] http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/mg.htm
[20] http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/gas.htm
[21] Birgitte Thomassen, ”1. Verdenskrig”, Frydenlund, 2013 side 229
[22]http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig
Skriv et svar