“Vil du betale for prins Joachim” Kronik analyse eksamen

Vil du betale for prins Joachim

Opgave 4

Opgaveformulering

Foretag en analyse af “Vil du betale for prins Joachim?” med særligt fokus på sprog, argumentation og målgruppe.

Skriv en kommentar til Berlingske, hvor du diskuterer synspunkter i kronikken og inddrager andet materiale, som du finder på nettet.

Tekstgrundlag:

Anne Sophia Hermansen: ”Vil du betale for prins Joachim?”.

Kronik i Berlingske, den 5. Juli 2014

Note:

I forbindelse med beskrivelsen af opbygningen og design i kronikken, tager jeg udgangspunkt i kronikken som er bragt på Berlingskes hjemmeside: http://www.b.dk/kronikker/vil-du-betale-for-prins-joachim.

Forfatteren af kronikken

Anne Sophia Hermansen er uddannet mag.art. i litteraturhistorie og pressechef i den finansielle sektor.[1] Hun er en flittig debattør og blogger meget omkring folkeskole, folkekirke, femipampere, kongehus, underbuksemennesker og vores velfærdssamfund, der er blevet en hæveautomat.[2]

Kronikkens opbygning er således med en overskrift, derefter et manchet afsnit og brødtekst som resterende tekst i kronikken. Over overskriften er der et billed tilhørende kronikken. Overskriften ”vil du betale for prins Joachim?” er til dels dækkende for kronikken indhold i det læseren allerede ved overskriften kan forestille sig i mindre træk, hvad kronikken indeholder. Læseren forestiller sig hurtigt, at kronikken indhold vil omhandle den stigende debat omkring kongehuset. Ved dernæst at læse manchet afsnittet er det tydeligere at forestille sig, hvad kronikken vil omhandle.

”Vi debatterer fattig-Carinas budget, Lars Løkkes underbukser og Dovne-Roberts manglende arbejdsiver. Men kongehuset – uha, nej.” Manchet afsnittet indikerer at der her vil være en kronik som vil berører, hvordan der flittigt debatteres omkring hverdags samfundsmæssige udfordringer, men når det kommer til kongehuset, er medierne, debattører osv. mere påpasselige med deres udtagelser. Forfatterens ”uha, nej” giver også en indikation af forfatteren formentlig forholder sig subjektivt til emnet igennem kronikken.

Øverst i kronikken (ses i denne analyse til højre) har forfatteren valgt et klassisk foto af prins Joachim i hans fineste puds med hans ordner på brystet og yderst præsentabelt formentlig på vej til en af kongehusets mange arrangementer. Ved sin side har han prinsesse Marie, som er klædt i en flot, hvid kjole, med et flot diadem på hovedet. Begge smiler og er glade. Billedet som forfatteren har valgt er et rigtig stereotyp billed af kongehuset og især af prins Joachim, som forfatteren heftigt argumenterer for ikke har nogen nyttemæssig position i kongehuset. Billedet får prins Joachim og prinsesse Marie til at udstå, som overklasse mennesker betalt af de danske borgere.

Havde billedet som forfatteren havde brugt været af en anden karakter (som de billeder der vises til højre) brugt i stedet, havde forfatterens haft svære ved at trænge igennem med sit budskab til læseren på den måde som hun ønsker at udstille prins Joachim, prinsesse Marie og resten af kongehuset på, nemlig at de er overklasse mennesker, som lever livet højt hævet over alle andre borgere, som betaler apanage til kongehuset gennem skat mens kongehusets medlemmer ikke har nogen nytteværdi for Danmark ifølge forfatterens mening.

De to billeder til højre fremstiller nemlig prins Joachims familie på en mere sympatisk og jordnær måde, som vil have givet kronikkens budskab en helt anden karakter derfor er forfatterens billed til kronikken meget sigende om, hvordan hun ønsker at fremstille den kongelige familie på.

Sproget i kronikken bærer tydeligt præg af at vi har at gøre med en forfatter som har kendskab til økonomiske fagbegreber som ”Men hvis det har brug for prins Joachim, som netop har forladt et gods i økonomisk uføre”, ” i dag er en lang række offentlige services i f.eks. Udenrigsministeriet betalingsbelagt” eller Hvis det royale stjernestøv var noget værd, ville der være en betalingsevne og en betalingsvillighed.” Med forrige eksempler ses det at kronikkens niveau er hævet og det derfor kræver en hvis intelligens at kunne forstå, hvad forfatteren skriver om, ydere mere bærer resten af kronikkens indhold også præg af svære ord, bl.a. aristokrati og en feudal verden. Som er ord af ældre karakter og som har en indforstået betydning, man som læser en nødt til at forstå, for at kunne forstå sammenhængende af sætningerne, hvor ordende benyttes og som derved igen indikerer, at kronikkens niveau har et hvis niveau. Selve sætningskonstruktionerne og de ord som benyttes i kronikken bærer også præg af, at forfatteren har en høj uddannelse og at det dermed smitter af på forfatterens måde at skrive på. Forfatteren benytter sig også af retoriske spørgsmål i kronikken, blandt andet til sidst i kronikken, hvor forfatteren spørg:

”Skulle vi ikke begynde med at spørge prins Joachim, hvad det egentlig, er han nu skal lave? Og dernæst om det er noget værd for nogen? Og om de >>nogen<< så ikke selv kunne betale for det?”

Her forventer forfatteren ikke et direkte svar, men stiller spørgsmålene til læseren der gerne skulle reflektere over kronikkens indhold samt de retoriske spørgsmål, som forfatteren stiller. På den måde hjælper forfatteren læseren med, at reflektere over emnet og eventuelt revurdere læserens holdning til kongehuset. Forfatteren bruger også visse nedsættende ord om de ting hun skriver om i kronikken, blandt andet, ”Det kan man vist ikke finde en eneste seriøs økonom, men måske en tegneseriereklamemand, der vil lægge navn til. ” Som betyder at ingen en eneste seriøs økonom vil ligge navn til at kongehuset er til stor nytte for dansk erhvervsliv og genererer uhørte mængder som er milliarder værd.[3], men måske at en dum, useriøs og dårlig reklamemand måske vil lægge navn til det, forstået, at ingen seriøse erhvervsfolk vil mene, at overstående påstand er korrekt. Hun skriver ydermere også ”hverken tyskerne, franskmændene eller amerikanerne har brug for at blive babysittet af konger og dronninger. Og hvis danske virksomheder ikke kan stå på egne ben, men har brug for royale barnepiger for at sælge 3-stjernet salami, kan de jo selv betale for at have dem med”

Forstået at visse virksomheder mener kongehuset giver danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel på verdensmarkedet, hvilken forfatteren ikke mener de skal have og beskriver blandt andet kongehuset som babysittere der skal hjælpe danske virksomheder med at få en fordel når kongehuset besøger udlandet.

Sidste eksempel på forfatterens nedsætte ord kan ses når hun skriver ”vi har jo ikke indført en curlingstat til erhvervslivet, vel?” Som betyder at, forfatteren mener at kongehuset bliver beskyttet fordi de hjælper det danske erhvervsliv, men hun mener derfor, at det er ikke kongehuset ansvar at bane vejen for virksomhederne det må de selv klare. Ordet curlingstat bruger hun som et ord, som stammer fra sporten curling, hvor to fejere får curlingen nemmere til at ramme det punkt man ønsker. Næsten samme ordvending benyttes også i hverdagen for forældre der ønsker at bane vejen for deres børn så de får det nemmere gennem livet og hvor forældrene aldrig rigtig lærer at give slip. Det samme mener forfatteren, at kongehuset bliver positiv fremstillet og beskyttet fordi de hjælper erhvervslivet med at bane vejen, hvilken hun ikke mener de bør gøre og som vi skatteydere skal betale til. De nedsættende ord er med til at understrege hendes pointer og ordende gør læseren meget bevidst om forfatteren holdning til emnet og at hun derfor er subjektiv i hendes kronik, hvilket læseren skal huske, at have for øje, når man læser sig igennem kronikken.

Den mest dominerende apelform som benyttes i denne kronik er tydelig og det er logos som benyttes fordi forfatteren prøver at snakke til læserens fornuft og hun prøver gennem kronikken at stille retoriske spørgsmål der taler til læserens logiske tankegang og fornuft ud fra de påstande som forfatteren kommer med og fremlægger for læseren med den rygdækning, hjemmel og de styrkemakør som hun benytter igennem hele kronikken for, at få sit budskab til at virke så troværdigt som overhovedet muligt. Hun benytter sig af fornuftorienterede, logiske og beviselige argumenter, som også er en del af det at benytte sig af logos appelformen.

Forfatteren har også benyttet sig af at inddrage tekst fra en anden forfatter som i 2009 skrev et indlæg i Politikken om, at man burde privatisér kongehuset eller indfører kongehusskat. Herved prøver hun at benytte sig af styrkemarkør for sit belæg, ved at inddrage andre personer og det har hun herved så valgt at gengive i sin egen kronik.

Forfatteren har mange argumenter for hendes belæg for, at kongehuset og prins Joachim ingen nytteværdi har for Danmark. Blandt andet skriver hun:

”Hvad er der af meningsfuldt arbejde til manden.” (Joachim)

”Vi lever ikke længere i en feudal verden med gudgiven orden.”  

”jeg medgiver at kongehuset kan have historiske, kulturelt og endda personlig betydning for folk, men kommerciel værdi? Det kan man vist ikke finde en eneste seriøs økonom, men måske en tegneseriereklamemand, der vil lægge navn til.”

Dette er bare nogle af de belæg forfatteren fremlægger og som hun med hjemmel påstår at kongehuset kun er til for symbolværdien nu og ikke længere har en nytte værdi i det danske samfund udover at være en curlingstat for danske virksomheder ude på verdensmarkedet og skriver som rygdækning at store virksomheder i resten af verdenen klarer sig fint uden et kongehus til at repræsentere virksomhederne. Hendes påstand er, at vi derfor godt i fremtiden kan klare os uden et kongehus til at lege babysittere for erhvervslivet i Danmark.

Ydermere fremlægger hun et belæg for at den danske presse ikke tør at skrive eller udtale sig kritisk om kongehuset i vendinger som, ”En presse, der – når det kommer til kongehuset – fremstår ukritisk og følgagtigt”, ”kan vi ikke også bede om en mere kritisk dækning af kongehuset, dets eksistensberettigelse, arbejdsindsats og udgifter? og ”Det danske kongehus har, hvad både Berlusconi skiftende afrikanske, kinesiske og nordkoreanske diktatorer fantasere om, nemlig en underdanig presse.” Her er det tydeligt at se hun i sit belæg fremlægger punkter, som kan opfattes yderst fornærmende og er grove beskyldninger og danner hjemmel for at en underdanig presse kun findes i diktatorstater og i afrikanske lande og gøre den danske presse til syndebukke ved at sige de lader sig undertrykke at kongehuset og danner rygdækning ved, at skrive, at man i fx Sverige også skriver om nedture for kongehuset og ikke kun de positive forhold som der er og reelt skriver om, hvad kongehuset i realiteten foretager sig. Hendes på påstand er derfor, at man for fremtiden bør være mere kritiske og realistiske når der reporteres eller skrives om kongehuset i medierne, så vi får et realistisk billed af, hvad de laver mener forfatteren for ellers er det et urigtig billed vi får af kongehuset og deres reelle arbejdsindsats.

Hendes tredje belæg er at det for fremtiden ville være meget bedre, hvis befolkningen selv kunne bestemme om man via skat ville betale apanage til kongehuset fordi så havde folk selv den mulighed for om de forsat vil forære penge til en overprivilegeret familie, hvis største bidrag til verden består i at vise tøj frem og posere med børn i ugebladene. Hun bruger folkekirken som hjemmel og påstår at det fungere godt på den måde og bruger rygdækning med at folk er glade for den ordning for så kan de selv vælge om de vil betale til folkekirken eller ej ligesom det burde være med kongehuset. Hendes påstand er at der er 80% af befolkningen, som er tilhængere af kongehuset og hun derfor ikke vil mere at der ville ske en stor nedgang i økonomiske midler til kongehuset. Hendes styrkemakør er derfor således hendes udokumenteret oplysning om at 80% af befolkningen er tilhængere af kongehuset, som får hendes påstand til at fremstå mere troværdigt.

Målgruppen for kronikken henvender sig til en mere moden læser der har en hvis form for kendskab til samfundsmæssige forhold og kender til danske økonomiske begreber og kan læse og forstå dem i sådan en sammenhængen, så man forstår budskabet i kronikken. Kronikken er bragt i Berlingske, hvilket er en omnibus avis og har som oftest et mere seriøst udtryk i sine artikler og betragtes som en troværdig og seriøs avis og læses oftest af folk med tilknytning til det højere stillet erhvervsliv og hun henvender sig også især til denne målgruppe for, at få folk der har betydningsfulde positioner i samfundet til at reagere på hendes kronik og håber der kommer reaktioner på den og nogle kan se det logiske i hendes påstande og vil hjælpe via læserens netværk at gøre noget ved problemet samtidig mens hun også bare ønsker at belyse problemstilling overfor læseren. Målgruppen til kronikken er også folk som interesserer sig for kongehuset uanset holdning til kronikken for deres belyses punkter, som også er sunde at læse for en der godt kan lide kongehuset og forstærkende for en som ikke holder af kongehuset.

Budskabet i kronikken ligger i, at forfatteren i en meget subjektiv tilgang, vil overbevise danskeren om at, kongehuset er ved, at blive en nytteløs og pengekrævende institution, som ingen gavn har længere udover, at være et samlepunkt for danskere der mener det er dansk historie og hyggeligt. At kongehuset er blevet til en flok babysittere for dansk erhvervsliv så kongehuset kan bane vejen nemmere for virksomhederne på verdensmarkedet, hvilket forfatteren mener man selv må betale, hvis man vil promoveres gennem kongehuset. At der fremover skal være en kongehusskat så man selv kan vælge om man vil bidrage eller ej. At der i fremtiden skal ses mere kritisk på kongehuset når medierne beretter om kongehuset, så tingene bliver belyst mere korrekt og at det realistiske billed af kongehuset kommer frem i dagens lys. At pressen ikke skal være så underdanig, som de gør sig selv til ifølge forfatterens mening.

Budskabet er, at vi selv skal kunne bestemme, om vi vil bidrage til kongehuset eller ej, spørgsmålet om det bør afskaffes belyses ikke klart og tydeligt i kronikken. Kongehuset er blevet en ligegyldig instans med en tronarvefølge, hvis eneste formål er at arbejde i det olympiske bestikkelsescirkus.

Budskabet er endvidere om vi danskere skal bidrage med penge til sådan en som Joachim, som intet værdifuldt arbejde har, skal have offentlige ydelser for ikke at lave noget som helst nyttigt for samfundet. Det er spørgsmål som rejses og som budskabet præges af. At danskerne ikke skal betale til et forældet og meningsløs institution med familiemedlemmer, som ikke bidrager til landet med meningsfyldt arbejde, som resten af danskerne hverdag må stå op for at gøre, for at kunne tjene penge og ikke dømmes som enten fattig-Carina eller dovne-Robert.

Kommentar til kronikken

Bruger: XXXXXXXXX

Torsdag den 21. maj 2015 kl. 13:38

Anne Sophia Hermansen det er ærgerligt, at være så snæversynet, som du er omkring vores kongehus. De har gennem århundrede gjort, hvad Danmark er til i dag og det er en helt uhørt måde du omtaler vores kongehus på. Ifølge min mening er kongehuset ikke bare en institution, som får penge for ikke at lave noget som helst. Kongehuset er et arbejdende folk der repræsenterer Danmark på verdensplan ikke kun for erhvervslivet, men ligeså meget Danmark, som et turistmål.

Det kan godt være du påstår, at det bliver til en curlingstat på den måde som kongehuset repræsentere vores virksomheder på ude i verden, men konkurrencen tiltager kun mere og mere og det er nødvendigt at kunne få alle de fordele som vi kan skaffe os, for at forblive konkurrencedygtige, om det så kræver at vi får lidt hjælp fra kongehuset, ja hvad betyder det? Sidste år eksporterede vi for næsten hele 700 mio. kr. til udlandet ifølge Danmarks Statestik, hvor mange af dem kongehuset direkte havde indflydelse på, viser statistikkerne ikke, men mon ikke en god andel af det.

Du nævner udokumenterede tal om at kongehuset koster mellem 400-500 mio. kr. årligt, dog er kongehuset dog selv med indirekte til at finansiere noget af det ved deres udlandsrejser, hvor de sørger for kontakten mellem danske virksomheder og udlandske investorer og andre udlandske virksomheder, som vores danske virksomheder aldrig ville have været kommet i nærheden af, hvis det ikke var på grund af hjælp fra vores kongehus.

Og ved hurtig hovedregning koster kongehuset, efter dine tal kun hver dansker omkring 90 kr. årligt, hvad bruger folk ikke af penge, som ingen værdi, effekt eller nytte har for resten af samfundet. Her giver vi en ydelse til noget, som samtlige danskere kan få gavn af og for navnlig ikke at nævne vores virksomheder. Ydermere at du kritiserer vores presse for ikke, at være kritiske nok er helt absurd. Jeg tror ikke pressen har været mere kritiske end de er nu.

Alt hvad der kan graves frem finder de og ja også omkring kongehuset. Prinsgemalens nylige forsvindingsnummer under Dronning Magrethes 75 års fødselsdag, hvor der var arrangeret adskillige offentlige og private arrangementer, udeblev han, hvor den eneste melding lød, at han var blevet syg. Efter et dage, gravede pressen frem, at han nu har solgt sin vinmark i Frankrig og at endvidere er rejst til Italien, hvis det ikke var for pressens skyld havde vi ikke vidste det og det blev en uges tid efter også diskuteret grundende til det og om det var ok bare sådan at forsvinde, så din argumentation for at pressen ikke snærer i kongehusets privat liv og forholder sig kritisk må du tro om igen.

Et andet eksempel som også statuere at dine påstande ikke er helt korrekte var også da Dronning Magrethe udtalte sig politisk omkring en immigrationssag sådan rent politisk, hvor det efterfølgende også blev heftig diskuteret i medierne, om det gik ud over hendes beføjelser at udtale sig politisk offentligt. Så som du kan se er der massere af eksempler. Endvidere, prins Joachims og prins Frederiks arbejde er også til stor gavn for samfundet. Frederiks arbejde i IOC fremmer kun dansk sports muligheder for at brillere mere på verdensplan og blive set og at vores interesser også hører på hos de indflydelsesrige herrer i IOC. Joachim bidrager også positivt til at promovere Danmark ud af til og sørge for, at vi er aktive ude på verdensmarkedet og bliver set af andre lande og virksomheder.

[1] Belingske.dk, sidst besøgt torsdag den 21. maj: http://annesophia.blogs.berlingske.dk – højre spalte

[2] Belingske.dk, sidst besøgt torsdag den 21. maj: http://annesophia.blogs.berlingske.dk – højre spalte

[3] opgavesættet hhx eksamen 2015, Opgave 4, , side 14 linje 70-72