Tirsdag d. 3. november havde Danmarks Radio budt TV2 op til bal. I mid-ten af et hektisk kommunalvalg, der bød på en hæsblæsende stemmekrig blandt partierne og skænderier om borgmesterposter, stod diverse jour-nalister og reportere fra de danske tv-stationer i feltet og kæmpede om at vinde dette hårdnakkede slag om seerne.
DR stillede talstærkt op og sendte 103 rapportere og journalister til at dække samtlige 98 kommuner. Det virkede meget sandsynligt, at op til flere af disse ansatte ikke havde den store erfaring med at være on- air på landsdækkende live-tv. Her snakker vi om nyudklækkede elever fra jour-nalisthøjskolen, Kim Bildsøes personlige sekretær eller studerende fra det nærmeste institut for astronomisk kvantefysik, der lige hurtigt skal tjene til huslejen. Mange af rapporterne virkede usikre og sågar skræmt af at stå midt i kameras fokus, og mange virkede usikre på deres genmæle. Følelsen af pludselig at poppe op på millioner af tv-skærme rundt i landet må være nervepirrende og overvældende, hvilket også klart blev genspej-let i disse broadcasteres ansigter.
TV2 havde en anden interessant tilgang til dette problem, som Danmarks Radio stod med. I stedet for at have en helveds masse reporte – re (som nogle måske ville beskrive som en anelse inkompetente) spredt i hele Danmark, gjorde TV2 brug af sit rige omfang af regionale tv-stationer (f.eks. Lorry, TV/Midtvest, osv.). TV2 gjorde næsten udelukken-de brug af gæster i deres studie, og skiftede så blandt deres regionale stationer. På denne måde kunne TV2 vælge kvalitet fremfor kvantitet, og behøvede ikke at skifte konstant mellem to værter i et studie, og små halvminutters indslag fra diverse kommuner.
Danmarks Radio slog sig mere på det visuelle indtryk, da det virke-de meget mere fancy og imponerende, hvor rigt et omfang Danmarks Ra-dio har, hvorimod TV2 prøvede at konkurrere på et mere kvalitativ ind-hold. Tanken virker fornuftig nok fra TV2s side, men eksekveringen er der ikke meget positivt over. For i et fem timer langt valgprogram, be-gynder man som seer, langsomt at døse lidt hen, og her er politiske ana-lyser ikke længere så interessante, som valgresultaterne, og den midlerti-dige stilling som bliver præsenteret “on location”. Her gør DR det bedst, da de konstant skifter mellem kommunerne, hvilket er visuelt mere spændende end at glo på TV2s studie i fem timer.
Danmarks Radio lagde godt ud fra start og startede klokken 7, en time før TV2 slog sig løs. Dette kan have resulteret i en større seerskare fra dem, der valgte at tyvstarte på aftenen. TV2 derimod satte kavaleriet ind klokken 9 og stillede om til samtlige regionale stationer (Lorry, TV/Fyn mm.). F.eks. kunne dette munde ud i at statsministerfruens opfundne skoledreng, den 15-årige Emil, der skal tidligt i seng tirsdag aften pga. festen på fredag. Han var tvunget af sin dansklærer Lone til at se mindst en time af valget. Han satte sig godt til rette klokken 7.05, fokuseret på at gå i seng kl. 8.00, og zappede rundt mellem kanalerne. Her støder han kun på ordentlig dækning af valget på DR1. Derfor vælger Emil at bruge sin eneste time foran flimmerkassen på Danmarks Radio, og han bidrager med en ekstra seer til DR på denne spændende aften.
Danmarks Radio tyvstartede også andetsteds, og udsendte deres første exit poll 4-5 timer før valgstederne lukkede. Dette kan have moti-veret mange sofavælgere til at gå ned og stemme og måske på den måde ændre valgets udfald. Prognosen fik rigtig meget kritik dagen efter, da den viste sig at være mildest talt forkert.
Som nævnt i første afsnit, var den primære, visuelle forskel på Danmarks Radios og TV2s dækning af valget, de konstante skift mellem reportere fra DRs side, og de mere jævnlige skift mellem TV2s regionale tv-stationer. Selvom DR havde udstationeret rigtig mange reportere i alle kommuner i Danmark, var der dog et klart fokus på Region Hovedstadens 29 kommuner – det kunne bl.a. ses, ved at DR havde sendt deres mere erfarne reportere ud i København. TV2 dækkede nogenlunde ækvivalent alle regioner. Dette medførte en bedre lokal dækning og med mere detal-jeret og relevant information for de lokale beboere. Man kunne forestille sig, at TV2 med sin meget kommunal-orienterede strategi, trækker rigtig mange seere over på sin kanal, da folk, der bor i Region Nordjylland, højst sandsynligt ikke har den fjerneste interesse i at høre om valgets fremskridt i København.
Til trods for at Region Hovedstaden er ekstrem talstærk, med sine 1.7 mio. indbyggere, så lader DR de resterende 3.9 mio. indbyggere i Danmark ude i kulden. Ikke i bitterende koldt frostvejr, siden DR stadig dækker samtlige kommuner, men dog i en let kølig brise. Derfor kunne det formodes at TV2 trækker en større procentdel af seerne (man må gå ud fra at det ikke er hele Danmarks befolkning, der ser kommunalvalg). Måske vinder DR dog på flere timer pr. seer, da de nærmest konstant dækkede København, og dermed havde flere relevante timer pr. seer.
En ting vi observerede var deres til tider overvældende inferno af visuelle effekter og figurer på skærmen. Dette var en af de grunde til at vi tilbrag-te størstedelen af vores aften på DR. Det var eyecandy for alle pengene, og deres fancy farver på alle grafikerne sad lige i skabet. TV2 derimod have kedelige farver og brugte som sagt størstedelen af tiden i et helt al-mindeligt TV studie. Deres farvekompositionen på skærmen var næsten sort-hvid – eller gråkedeligt. DR1 havde her taget en hovmodig beslut-ning og havde rykket ud af deres vante omgivelser og flyttet hele studiet op på borgen for at sende live.
Efter en lang aften og dybdegående analyse af de forskellige aspekter af Danmarks Radios og TV2s meget forskellige format på dækningen af kommunalvalget, må vi to københavnerdrenge konkludere at Danmarks Radio helt klart vandt denne omgang. TV2 må prøve igen om fire år. Vi føler at DRs mere interessante visuelle udtryk gjorde en stor forskel, da TV2 føltes meget tungt at lytte til kl. 24 om aftenen. Samtidig gjorde de flotte grafikker billedet mere interessant plus at Danmarks Radio startede en time tidligere, hvilket må have trukket et vis antal tidlige seere.
Trods vores store overbevisning om at Danmarks Radio klarede det bedst og vandt, viste det sig at TV2 fik markant flere seere. Nu her tre uger efter har vi fundet en artikel, der fortæller om de præcise seertal. DR1 og DR2 tilsammen fik 40% af seerne og TV2 (inkl. TV2 News) fik 60%. Trods Danmarks Radios massive indsats på det visuelle vandt det gam-meldags og faktuelle.
Danmarks Radio fik også meget skæld ud og negativ omtale for den exit poll og det medførte en udtalelse af Enhedslisten om et lov-forslag, der skulle indeholde et forbud for nyhedsstationerne at udsende exit polls før valgstederne lukker. Dette får Danmarks Radios kvalitet til at dale betydeligt.
Valget endte sent på natten med tre klare vindere. Socialdemokraterne med flest stemmer, Venstre med flest kommuner og Enhedslisten med størst fremgang. Og så TV2 med flest seere, og Danmarks Radio med den mest interessante dækning. Alt i alt et rigtigt spændende valg, der blev visuelt og faktuelt godt overleveret til os.
Skriv et svar