Loading...Til kedsomhedens pris
Det at kede sig kan være mange forskellige ting – det kan være en kedelig opgave, en daglig rutine eller en lang ventetid, hvor man bare sidder og triller tommelfingre. Som regel forbinder man kedsomhed med det ikke at have noget at lave og ikke vide, hvad man har lyst til, men jeg mener godt, at man også kan kede sig, mens man er i gang med noget, som man ikke har lyst til at lave. Man kan kede sig hvor som helst og når som helst.
Nogen synes, det er enormt kedeligt at køre i bus, at gøre rent eller at børste tænder, og nogen synes, at alt ved hverdagen er kedeligt. De flestes hverdag er præget af rutiner, og det kan godt blive meget ensformigt i længden.
I talen ”Til kedsomhedens pris” kommer Joseph Brodsky også ind på dette problem. Han spørger sig selv og sine tilhørere, om konstant fornyelse og forandring af hverdagen er vejen frem, hvis man vil undgå kedsomhed. Det mener han ikke, at det er, for selvom man udskifter alt i sit liv (venner, kæreste, lejlighed, tøj..), kan man stadig ikke undslippe ”den samme mugne følelse over for det dagslys, der trænger ind gennem jeres vinduer”, som han siger. Jeg er helt enig. Hvis man først er begyndt at kede sig over livet og ikke gider stå op om morgenen til endnu en kedelig dag, kan følelsen ikke ændres, ved at man laver om på sit liv.
I stedet for at forsøge at undgå kedsomhed, kan man i stedet lade sig rive med af den. Når man begynder at kede sig, kan man lukke kedsomheden ind, i stedet for at prøve at slippe af med den, som de fleste vil gøre ved straks at gå i gang med noget fornuftigt. Når kedsomheden har overtaget, tænker man på en helt anden måde. Nogle begynder at tænke over ting, der er så ligegyldige, at ingen før her tænkt over dem, og nogle får helt nye tanker og ideer.
Hvis kedsomheden skyldes, at man ikke har noget at lave, og gerne vil have noget at lave, kan der komme mange nye påfund ud af kedsomheden. ”Intelligente børn keder sig aldrig” siger man, men det er kun fordi de intelligente børn finder på en masse nye ting, som de så går i gang med, mens de keder sig. Nogle begynder at vandre frem og tilbage, mens de prøver at se, hvor lange skridt, de kan tage, eller prøver, om de kan hoppe så højt, at de rører loftet. Når man er lille, lægger man ikke så meget mærke til, at man keder sig, for så snart man er gået i gang med et af sine skøre påfund, bemærker man ikke længere, at man egentlig keder sig. Man kan så diskutere, om et barn der tæller blade i hækken keder sig, eller om det i virkeligheden har det rigtig sjovt. Måske er kedsomhed bare en undskyldning for at lave noget, der egentlig ikke giver mening. Voksne mennesker vil sjældent indrømme, at de keder sig. Men sidder folk og trommer med neglene i bordet eller bider sig i læberne, mens de stirrer tomt ud i luften, er det muligt, at de keder sig. Eller også tænker de bare på noget spændende. For det meste flyver der en masse tanker gennem hovedet på folk hele tiden, så det er mest sandsynligt, at de tænker på et eller andet. Det er faktisk meget svært at lukke af for alle tanker, men det kan somme tider være en god ide for at få ro og klarhed i hovedet. Derfor kan det være en god ide at lade kedsomheden overtage. På den måde kan kedsomhed nærmest virke som en slags meditation, der får folk til at slappe helt af.
På den anden side skal man også passe på, at man ikke får for meget kedsomhed. Hvis man aldrig har noget at lave, kan det have den modsatte effekt, og man kan faktisk blive stresset af det. Man kan også blive grebet af ligegyldighed og begynde at se alt som ligegyldigt.
Dermed mister man let interessen for alt omkring sig og forsømmer sine pligter og opgaver og går i stedet rundt og hænger. Det er ikke en god udvikling, så man skal passe på med at blive hængende i kedsomheden. Som Joseph Brodsky siger, gælder det om hurtigt at komme ned og røre bunden af kedsomheden, for at man kan komme op igen. På det sted, hvor man rører bunden, lærer man utroligt mange ting om sig selv og sit liv, og efter det kan man forhåbentlig vende tilbage til det punkt, hvor kedsomheden ikke havde overtaget.
Hvis kedsomheden ikke skyldes, at man ikke har noget at lave, men at man derimod er nødt til at lave nogle ting, som man ikke har lyst til, kan det være sværere at tackle kedsomheden. For når man er der hjemme og ikke lige har noget at lave, kan man lettere udleve sin kedsomhed. Hvis man keder sig mens man laver lektier, er der ikke så meget at gøre, for man er nødt til at få lavet sine lektier. Hvis lektierne er for kedelige, kan resultatet være, at det tager ekstremt lang tid at lave dem, fordi man hele tiden kommer til at stoppe op og tænke på nogle andre ting, som man hellere ville lave. I sådan en situation er man nødt til at lukke kedsomheden ude eller forsøge at gøre det sjovt at lave lektier.
Det kan også dreje sig om ting som rengøring, for det er der mange, der finder utroligt kedeligt og trættende. Men når det drejer sig om noget fysisk, er det lettere at udføre det, mens man tænker på noget andet, så faktisk er rengøring en god ting at foretage sig, hvis man keder sig. Personligt kan jeg godt lide rengøring, og jeg gør ikke kun rent, når jeg keder mig. Men rengøring kan let gøres til en sjov ting for dem, der synes, det er kedeligt.
”Ingenting at lave er det mest opslidende i verden, for man kan ikke lægge det fra sig”, læste jeg en gang på en gajol-pakke. Det er jeg dog ikke helt enig i. Jeg tror, det er sundt at kede sig en gang i mellem og ikke have noget at lave. Det giver plads til nye påfund, og det kan virke afstressende. Derfor mener jeg, at kedsomhed alt i alt en uundværlig ting, som man ikke for enhver pris skal lukke ude, men som man i stedet bør tage ved lære af.
Skriv et svar