• Sitemap
  • Annoncering
  • Om
  • Kontakt

Skoleanalyser.dk

- Din vej til topkarakter

  • Forside
  • HHX
    • Afsætning
    • Erhvervsret
    • International Økonomi
    • Opgaver
    • Samtidshistorie
    • Virksomhedsøkonomi
  • STX
    • AT Metoder
    • Billedkunst
    • Biologi
    • Dansk
    • Engelsk
    • Erhvervsøkonomi
    • Fransk
    • Fysik
    • Historie
    • Kemi
    • Mediefag
    • Oldtidskundskab
    • Opgaver
    • Psykologi
    • Religion
    • Samfundsfag
  • HTX
    • Kommunikation/IT
    • Opgaver
    • Teknikfag
    • Teknologi
    • Teknologihistorie
  • HF
    • Opgaver
  • Tilføj noter
  • Kompendier
  • Blog
  • Litteraturlistegenerator
  • Beregnere
Du er her: Forside / STX / Dansk / Forklaring af berettermodellen

Forklaring af berettermodellen

oktober 12, 2014 af Alexander Leo-Hansen Skriv kommentar

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (3 votes, average: 4,33 out of 5)
Loading...

Vil du gerne have 66% rabat på din næste bytur og gratis indgang i København, Odense og Århus?

nightpayNightpay er et nyt koncept af Rekom gruppen, der ejer mere end 50 barer og klubber i Danmark og i udlandet. Med Nightpay får du “Triple-Up” på dine indbetalinger. Det betyder at hvis du indbetaler 100 kroner i app’en, vil du have 300 kroner at bruge på deres steder. Det vil sige 66% rabat!

Sådan gør du

1. Hent Nightpay app'en: iPhone eller Google Play

2. Start oprettelse af profil

3. Inden du tilmelder dig medlemsskabet i deres app, skal du trykke på "Inviationskode?" i bunden af skærmen

4. Indtast AlexanderL#14 i feltet og du får en måned gratis

5. Færdiggør din tilmelding og nyd dine rabatter!

Berettermodellen er en model, som man bruger til et eventyr, novelle eller film. Den kaldes også Hollywoodmodellen, fordi en typisk Hollywoodfilm blev altid tilpasset denne model. Berettermodellen viser handlingsforløbet gennem værket.

Berettermodellen har både en x-akse og en y-akse. Ud af x-aksen bevæger tiden sig, og op af y-aksen bevæger spændingen sig. Modellen har syv hovedepunkter, som den typisk gennemgår i gennem værket. Dette er en god ting, da man kan inddele filmen i disse punkter, og vise de vigtigeste begivenheder. Man skal dog være opmærksom på, at disse punkter ikke altid er helt klare i en film eller tekst. Derfor kan man ikke altid bruge modellen, da man ikke skal “tvinge” punkterne ind i værket.

Anslaget: Allerede i anslaget bliver man gjort opmærksom på den kommende handling, da man ofte får en lille appetizer. Nogle gange slås konflikten an i begyndelsen, og ligeledes bliver man præsenteret for temaet i værket.

Præsentation: Her får man svaret på sine hv-spørgsmål, såsom hvem, hvor, hvad. Man bliver præsenteret for hovedpersonen og de resterende personer samt deres forhold. Hvis ikke konflikten kom i anslaget vil den komme nu. Man vil også blive præsenteret for det miljø, som personerne lever i.

Uddybning: Dette er fasen, hvor alt bliver forklaret yderligere. Man får en bedre beskrivelse af de individuelle personer, og hvordan deres syn er på konflikten. Konflikten bliver beskrevet yderligere, og spændingen øges markant. I denne fase prøver værkets kreatør, at man vælger side.

Point of no return: Spændingen øges kortvarigt, og vender kort efter . Nu udspiller den store konflikt sig, og hovedpersonen træffer typisk et valg, der får stor betydning på resten af værket. Man vil ofte være så oplyst, at man ved hvilke konsekvenser valget vil få. Efter denne beslutning er der ingen vej tilbage, og handlingsforløbet må nu  gå efter dette valg.

Konfliktoptrapning: Spændingen øges gradvist, og man vil nu være helt afklaret med konsekvenserne af konflikten. Konflikten optrappes yderligere i mellem personerne. Konfliktens udfald er stadigvæk uklart.

Klimaks: Spændingen er nu på sit højeste, og konflikten bliver afgjort i mellem personerne.

Udtoning: Spændingen er på vej ned efter konfliktens løsning. Her vil man kunne danne sig et overblik over hele handlingsforløbet, og se hvilke konsekvenser der er kommet. Man vil dog vende tilbage til den “normale” verden igen.

Ingen relaterede artikler.

Skrevet i: Dansk, Mediefag

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skoleanalyser.dk er en reklamefinansieret side, der indeholder affiliate links og annonce artikler.

Alexanderleo.dk
Snydbookmakerne.dk
Festivaltips.dk

Copyright © 2019 · News Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind

Skoleanalyser.dk bruger cookies. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Denne information deles med tredjepartOK Reject Læs mere
Privacy & Cookies Policy

Necessary Always Enabled