(3 votes, average: 4,33 out of 5)
Loading...Vil du være personen, der trækker 12-tal på 12-tal i gymnasiet?
Bogen Få 12 – En guide til danske studerende er skrevet til studerende på gymnasier og videregående uddannelser og handler om, hvordan du holder koncentrationen længere, løser dine opgaver på markant kortere tid end andre studerende og sikrer at du kan huske hvad du har læst til eksamen. Konkrete tips og råd fra en jurastuderende, du kan bruge med det samme.
Du kan investere i bogen her for 179 kroner – den lander i din indbakke om fem minutter.
Bogen bliver allerede nu brugt af gymnasiestuderende foruden af studerende på videregående uddannelser som jura, medicin og International Business på CBS. Er du den næste? Psssst. Få 10% rabat med koden "faa10"
Berettermodellen er en model, som man bruger til et eventyr, novelle eller film. Den kaldes også Hollywoodmodellen, fordi en typisk Hollywoodfilm blev altid tilpasset denne model. Berettermodellen viser handlingsforløbet gennem værket.
Berettermodellen har både en x-akse og en y-akse. Ud af x-aksen bevæger tiden sig, og op af y-aksen bevæger spændingen sig. Modellen har syv hovedepunkter, som den typisk gennemgår i gennem værket. Dette er en god ting, da man kan inddele filmen i disse punkter, og vise de vigtigeste begivenheder. Man skal dog være opmærksom på, at disse punkter ikke altid er helt klare i en film eller tekst. Derfor kan man ikke altid bruge modellen, da man ikke skal “tvinge” punkterne ind i værket.
Anslaget: Allerede i anslaget bliver man gjort opmærksom på den kommende handling, da man ofte får en lille appetizer. Nogle gange slås konflikten an i begyndelsen, og ligeledes bliver man præsenteret for temaet i værket.
Præsentation: Her får man svaret på sine hv-spørgsmål, såsom hvem, hvor, hvad. Man bliver præsenteret for hovedpersonen og de resterende personer samt deres forhold. Hvis ikke konflikten kom i anslaget vil den komme nu. Man vil også blive præsenteret for det miljø, som personerne lever i.
Uddybning: Dette er fasen, hvor alt bliver forklaret yderligere. Man får en bedre beskrivelse af de individuelle personer, og hvordan deres syn er på konflikten. Konflikten bliver beskrevet yderligere, og spændingen øges markant. I denne fase prøver værkets kreatør, at man vælger side.
Point of no return: Spændingen øges kortvarigt, og vender kort efter . Nu udspiller den store konflikt sig, og hovedpersonen træffer typisk et valg, der får stor betydning på resten af værket. Man vil ofte være så oplyst, at man ved hvilke konsekvenser valget vil få. Efter denne beslutning er der ingen vej tilbage, og handlingsforløbet må nu gå efter dette valg.
Konfliktoptrapning: Spændingen øges gradvist, og man vil nu være helt afklaret med konsekvenserne af konflikten. Konflikten optrappes yderligere i mellem personerne. Konfliktens udfald er stadigvæk uklart.
Klimaks: Spændingen er nu på sit højeste, og konflikten bliver afgjort i mellem personerne.
Udtoning: Spændingen er på vej ned efter konfliktens løsning. Her vil man kunne danne sig et overblik over hele handlingsforløbet, og se hvilke konsekvenser der er kommet. Man vil dog vende tilbage til den “normale” verden igen.
Skriv et svar