Fremtiden er ikke så sort, som den har været
Smuk natur – store blå bølger, frodige grønne marker og køer. Danmark er et land der er stolt af sin natur, det afspejles også tydeligt i vores national sang ”Der er et yndigt land”. Allerede i de tre første linjer, kan man tydeligt høre, hvordan Danmark opfattes, ifølge en nationalistisk dansker. ”Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten østerstrand”. Der er ingen tvivl om, at naturen er utrolig vigtigt for Danmark og det er noget vi danskere, er meget stolte over. Men hvem er det der står for, at vi har sådan et smukt land? Et land vi kan være så stolte af? Dansk landbrug gør en kæmpe indsats i at gøre Danmark til det yndige land. Landbrug & Fødevarer har producereret kampagnefilmen ”Fremtiden er ikke så sort, som den har været” fra 2011. Denne kampagnefilm er blot en af flere kampagnefilm for Landbrug & Fødevarer. Landbrug & Fødevarer er en privat erhvervsorganisation, som har til formål at varetage fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder.
I kampagnefilmen er den indledende sætning ”Der er et yndigt land”, og sætningen går igen i løbet af kampagnefilmen og spreder en god stemning. Den optimistiske, glade og muntre underlægningsmusik, der kører under hele klippet, er med til at præge vores opfattelse af kampagnefilmen. Alle billederne får en endnu større positivisme og man kan ikke undgå at smile, når man ser klippet. Der kører en voice-over af den kendte forfatter og filminstruktør Jørgen Leth, som har en mild og venlig stemme. Jørgen Leth har en velkendt stemme og man associerer ham oftest med en behagelig mand.
”Fremtiden er ikke så sort, som den har været” indledes med en reallyd og et nærbillede af et vækkeur, der symboliserer at dagen er startet (00.01). Derefter skifter det over til et total billede, der viser en idyllisk solopgang og en snefyldt mark (00.04). Man ser hvordan morgenerne ser ud for de fleste danskere – og nogle køer og den idylliske stemning fortsætter. (00.05-00.07) Der bliver filmet fra fugleperspektiv på nærbilleder af forskellige morgenmåltider med kontinuerlig klipning. (00.08-00.10) Morgenmaden består bl.a. af rugbrød, som jo er en rigtig dansk fødevare og æg, mælk og yoghurt, som landbruget har været med til at producere. Noget af maden er anrettet på det danske Royal Copenhagen porcelæn. Der er friske røde jordbær, samt nogle røde servietter, der symboliserer den røde danske farve i Dannebrog. Der bliver klippet hen til en supertotal af en masse kyllinger (00.11) og derefter på et nærbillede af to kyllinger, der ser glade og tilfredse ud (00.12). Dette klip viser bl.a. hvor gode dyrenes forhold er, men også hvorfra man får sin morgenmad fra.
Derefter kommer der et supertotalbillede af den snebelagte København, hvor solen stadig er ved at stå op. (00.12) Selvfølgelig skal Danmarks hovedstad også have en del i filmen og sneen symboliserer igen den idylliske stemning. Her kommer Jørgen Leth med det filosoferende spørgsmål: ”Hvem er du? Og hvem er jeg?” (00.12-00.16). Undervejs vises et klip af lille pige sammen med hendes mor, hvor der kommer et nærbillede af den lille piges søde glade smil. Dette spørgsmål er meget åbent og giver en del stof til eftertanke.
Der kommer en del klip af forskere og et kæmpe drivhus, alt imens Jørgen Leth stiller spørgsmålstegn til, hvordan vi bedst muligt kan redde verden (00.16-00.20). Her tænker man overfremtiden og den grønne farve fra drivhuset fanger én. Der kommet et nærbillede fra fugleperspektiv af et måltid bestående af spejlæg, bacon og nogle grønsager – alle fødevarer fra det danske landbrug. (00.20). Han stiller spørgsmålet om hvorvidt en dansk so, kan have betydning for handelsbalancen, det sætter igen fokus på det danske landbrug. Man ser er en masse glade fodboldfans, med røde fodboldtrøjer på og der bliver zoomet ind på en mand der griner og råber. (00.20-00.25) Det symboliserer den danske holdånd og det store sammenhold der er i Danmark. Herefter kommer en halvtotal af en sød lille lyshåret pige og hendes far. Derefter et nærbillede af farens smil og et billede af pigens tegning fra deres point of view. Tegningen består af en ko der tisser ned i en olietank. Undervejs kører Jørgen Leths stemme, hvor han siger ”Kan et års gylle blive til 300 liter fyringsolie?” (00.26-00.28). ”Eller er det bare noget pis?” Der skiftets til et totalbillede af en lille lyshåret dreng der står og tisser. Det giver en humoristisk tone og gør hele klippet mere ”hverdagsagtigt”, samtidig med at det viser danskernes holdning til blufærdighed. De to små børn kan symbolisere, at børnene er Danmarks fremtid.
Der kommer en masse korte halvtotale klip lige efter, som viser det danske erhvervsliv. (00.30-00.40) Her siger Jørgen Leth igen sætningen ”Der er et yndigt land”. Han siger også, at der er plads til alle, hvilket også er en vigtig del af det danske samfund. Til sidst ”…og tænk hvis det hele bare kunne køre på bioenergi, tænk hvis man kunne plante plastic eller opfandt græs, der kunne optage saltvand tænk, hvis man kunne forske sig til mæthed, og tænk hvis der var et yndigt land… (00.40-00.55) Alt dette sætter tankerne i gang hos seerne og får dem til at tænke over forskning og fremtidsarbejde, samt hvor meget lettere landet ville fungerer, hvis man kunne opfinde de ressourcer det ville kræve. Kampagnefilmen slutter af med sætning ”hvor der lige præcis var plads til optimisme”. Samtidig med at der kommer et halvtotalt klip af en nyfødt baby. Det symboliserer, som tidligere nævnt at børnene er Danmarks fremtid. Derudover symboliserer det nyfødte barn samtidig håb, glæde og at et helt nyt liv og en verden lægger lige for fødderne.
Når man har set kampagnefilmen til slut, sidder man tilbage med en glæde og optimisme. Landbrug & Fødevarer har formået, at lave kampagnefilmen således, at man både bliver informeret om ny teknologisk udvikling inden for landbrug, men også at man pludselig kan se hvor smukt og mulighedsrigt vores land er. Kampagnefilmen skaber et indtryk af hvad der måske ville kunne ske med lidt optimisme, og selvfølgelig en god uddannelse. Det bliver også vist ved, at man ser en student få sin studenterhue på. (00.52). Den giver danskere fornyet energi og et nyt syn på tilværelsen, det afspejles også i titlen ”Danmark er ikke så sort, som den har været”. Kampagnefilmen får alt i alt danskerne til at være stolte af sig selv.
Stolthed over vores land er noget der også afspejles i vores nationalsang fra 1819 ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger. Fælles for kampagnefilmen og vores nationalsang, er at Danmark bliver opfattet meget idyllisk., samtidig med, som tidligere nævnt, at de begge indledes med sætningen ”Der er et yndigt land”. Naturen og landbruget vægter meget i både kampagnefilmen, samt nationalsangen ”Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter” vers 3. l. 1-2. De var begge et forsøg på at ændre vores mening om landet. I 1800-tallet oplevede Danmark et moralsk og økonomisk sammenbrud der skabte nationalromantikken i Danmark og på baggrund af dette skrev Oehlenschläger sangen. ”Der er et yndigt land” er et forsøg på at genskabe og ændre danskernes syn. Den kaldes ”et eksempel på den voksende nationale identitetsforståelse i den nationalromantiske digtning” i og med at Danmark prøvede at finde sig selv efter den store krise. Sangen beskriver en ny opfattelse af den danske natur og historie. Det samme gælder for kampagnefilmen. Landbruget bliver i takt mindre og mindre interessant og fokusset flyttes. Med sådan en kampagne får danskerne en helt ny opfattelse af landbrugets betydning. Men det er svært at sige, hvor stor en betydning landbruget har, hvis det er det yndige land man stræber efter. Og hvad er det yndige land i det hele taget?
Jeg vidste ikke om jeg skulle sætte link ind:
Skriv et svar