Gode grunde til at gøre skolen elektronikfri

De danske folkeskoler boomer med elektronik. Ikke kun i frikvartererne, men også i undervisningen, hvor en stor del af fagene foregår helt eller delvist via digitale enheder. Det kan have en negativ indflydelse på børnenes udvikling senere i livet.

Digitaliseringen af landets uddannelser er ikke noget, der er på vej – det finder sted lige nu, og flere og flere uddannelser er enten helt eller delvist digitale. Det sker på trods af, at det er vanskeligt at finde evidens for, at læringsteknologier rent faktisk øger udbyttet af undervisningen.

Digitaliseringen får eleverne til at performe værre

Faktisk er det en tendens, der er til at måle på. I de lande, hvor man har investeret i digitalisering af skolesystemet, opleves et fald i matematik- og læsefærdigheder, hvorimod det står anderledes til i lande, der ikke har travlt med digitaliseringen på uddannelsesområdet.

Visse asiatiske lande, der endnu ikke har digitaliseret skoler og uddannelser, performer højere på de samme parametre. Her sker en stigning i færdigheder inden for eksempelvis matematik og læsning.

Ovenstående er et resumé af en kronik, publiceret af Jesper Balslev, som er lektor på Københavns Erhvervsakademi, på Altinget.dk. Foruden at være lærer er han forsker i kriterier, belæg og argumenter for digitalisering af uddannelse.

Vi investerer i mere digitalisering på uddannelsesområdet

Selvom der ikke er videnskabelig evidens for, at vi rent faktisk får noget ud af den digitalisering, de danske uddannelser står over for, er den alligevel i fuld gang. Det manifesterer sig blandt andet ved løsningen af Aula, der er folkeskolernes nye intranet. Her kan lærere, elever, forældre og pædagogisk personale kommunikere med hinanden via nettet.

Færdigheder afhænger af digitalt forbrug

Faktisk er det videnskabeligt bevist, at de elever der har et stort forbrug af computere, tablets og smartphones klarer sig dårligere end de elever, der kun har et moderat forbrug af elektronik. Vi risikerer altså at bruge milliarder af kroner på en digitaliseringsstrategi, vi ikke får noget udbytte af.

Samtidig kan der argumenteres for, at hvis undervisningen foregår på en skærm, er der for mange elementer, der kan distrahere eleven. Det vil føre til et dårligere undervisningsmiljø, hvor eleverne ikke får lige så meget ud af den tid, de befinder sig på skolebænken.

Skal man droppe mobilen i folkeskolen?

At droppe mobilen helt er et emne, der flere gange har været diskuteret på de danske folkeskoler. Flere har da også taget skridtet helt ud, så mobilerne skal låses inde, når eleverne er i skole. Det betyder imidlertid ikke, at det er vedtaget permanent endnu.

Ikke alene har det en positiv indflydelse på undervisningen, hvis mobilen ikke er der til at distrahere eleverne – det har også en positiv indflydelse på det sociale liv, der om noget er vigtigt i folkeskolerne. Hvis frikvarterene ikke kan bruges med hovedet begravet i telefonen, har det en positiv effekt på elevernes samvær med hinanden.

Elektronikken kan således sagtens anvendes efter skoletiden, uanset om der er tale om smartphone, tablet, computer eller en PS5 til hjemmebrug. Det essentielle er, at elevernes koncentrationsevne bevares i skoletiden, samt at det sociale bånd mellem eleverne styrkes. Mange fritidsklubber har fået øjnene op for de mulige udfordringer omkring digitaliseringen. Derfor er det ikke usædvanligt, at PS5 og andre konsoller bliver fravalgt og erstattet af puslespil, brætspil, bøger m.v. Andre steder sætter man begrænsninger for anvendelse af PlayStation 5, computer m.v.

For meget elektronik kan give kognitive problemer

Undersøgelser tyder på, at eleverne kan risikere at få kognitive udfordringer senere i livet, fordi et konstant forbrug af elektronik, både hjemme og i skolen eller på uddannelsesstedet, kan medføre overstimulering af hjernen.

Alene fra 2012-2018 blev der brugt 2,5 milliarder danske kroner på at digitalisere undervisningen i folkeskolen. Det er sket uden noget videnskabeligt belæg for, at det rent faktisk virker.