Gratis noter til pensum i Religion B STX

Religionfagets metoder

Ved eksamen – start således:

• Disposition

• KORT referat

• Uddyb ”områder” i teksten (demonstrer viden). Handler om teksten, ikke piratviden. Citater

– brug hele tiden teksten.

• Perspektivering

Husk Smart’s model. Gå igennem kristendom, islam, buddhisme med udgangspunkt i Smart. Gå kristendom, islam og buddhisme igennem med udgangspunkt i livsopfattelse, tidsopfattelse, Gud, mennesket, etik.

Synsvinkel:

Indefra – Fortolker. Drager konklusioner. F.eks. en præst i folkekirken. Selv en del af. Subjektiv. Afspejler generaliseringer i kulturopfattelsen.

Udefra – Neutral fremstilling. Tager ikke stilling til sandhedsværdien. Drager ingen meningsmæssige konklusioner. Tilstræbt objektiv.

I faget religion ses religionerne udefra. Men for at undersøge en religion må man også inkludere indefra-syn – altså undersøger hvad de religiøse selv mener at de tror på.

Bevægelsen er udefra – indefra – udefra.

Kilder:

Inden man bruger en kilde skal man stille sig selv følgende spørgsmål:

Er der tale om en udefra- eller en indefra-kilde?

Er der tale om en klassisk eller en moderne kilde?

Er teksten central eller perifer?

Er teksten lødig eller troværdig? – ved klassisk tekst: mytisk eller historisk?

Bedst at søge via en seriøs faglig portal, da informationsmængden er uoverskuelig stor og kildeværdien svær at vurdere.

Religiøst engagement:

Man skelner mellem tre grader af religiøst engagement:

Stærkt religiøst engagement, eventuel fanatisme. Religionen påvirker hele livsførelsen.

Middelstærkt religiøst engagement. Bevidst forhold til sin religion. Enkelte religiøse aktiviteter. Religionen er ikke dominerende i hverdagen.

Svagt religiøst engagement, ”kulturreligiøsitet”. Elementer fra religionen indgår i kulturelle vaner. Ringe interesse for religiøs aktivitet og holdninger.

Ateist: ikke-religiøs person. Der er ingen gud. Monoteisme: Troen på én gud.

Polyteisme: Troen på flere guder.

Agnostiker: Mener ikke at det kan lade sig gøre at opnå erkendelse af spørgsmålet.

Husk Smart’s model.

Myter bliver sande, når man tror på dem. Der er ofte autoritet bag, f.eks. Gud/Buddha

Sekularisering: stat og religion er adskilt. Religion har mistet sin overordnede rolle. Det enkelte menneske er frit stillet i forhold til valg af religion.

Teokrati: Stat og religion som enhed.

Når det gamle ”knirker”, søger folk noget nyt – sådan starter alle religioner (ligesom politiske partier).

Buddhisme

Erfaringsreligion – Buddha har videregivet sine erfaringer, men det er også tydeligt at det er den enkeltes ansvar selv at følge vejen og erfare. Altså inden for Theravada, FØR bodhisattva-figuren.

Frelsesreligion – Kun inden for Mahayana og Vajrayana hvor der er en bodhisattva eller lama til at hjælpe med udfrielse (frelse) af det almindelige liv. Kan sammenlignes med kristendommen hvor Jesus/Gud frelser mennesket fra deres synd.

Ingen skabende Gud eller personlig frelser.

Grunden til at der kan findes flere Buddhaer er at der ikke findes én skabelsesberetning. Jødedommen, Kristendommen og Islam har en lineær tidsopfattelse.

I Hinduisme og Buddhisme forestiller man sig en cirkulær tidsopfattelse. Derfor kan der have været flere Buddhaer i tidligere universer.

Stor vægt på indre frihed, sindsro og medfølelse.

Nøgleord: visdom og medliden.

Essentielle i buddhisme: udfrielsen (Nirvana/egoets opløsning) set i forhold til Buddhas erkendelse af de 4 ædle sandheder, begyndende med at livet er lidelse (og det er det jo, fordi det er under forandring og derfor upålideligt)

Den buddhistiske trosbekendelse lyder:

”Jeg tager min tilflugt til Buddha / Jeg tager min tilflugt til Dharma (læren) / Jeg tager min tilflugt til Sangha (munkesamfundet)” …også kaldet ”de tre tilflugter”

Boddhisattavaen har egentligt nået den samme erkendelse som Buddha under træet og er derfor parat til at indgå i Nirvana og ikke genfødes mere. Af kærlighed og medfølelse med andre mennesker afgiver Boddhisattvaen før sin død løfte om, alligevel at lade sig genføde for – som lærer og vejleder at bringe flere nærmere Nirvana. For de efterladte kan det således blive lidt af en ”sport” at finde den genfødte bodhisattva og fortsætte undervisningen hos ham.

Når man når buddha-niveauet, har man fuld kontrol over følelser og er neutral i forhold til omverdenen × nirvana.

Historie

Buddhismen er påvirket af de enkelte kulturer den har bredt sig i og har selv præget kulturerne. Derfor ikke én men flere buddhistiske religioner.

Buddha – Buddhismen blev grundlagt af Buddha. Gautama Buddha. Historisk person. Central I religionen – Buddha er religionens stifter. Levede fra 560 f.Kr. til 480 f.Kr. i Nordindien. Blev dyrket som en guddommelig lærer. Kongesøn. Buddha giver afkald på materielle goder. Opnår oplysning og indser tings sammenhæng igennem yoga. Lærer en gruppe disciple. Ved døden indgik Buddha i nirvana, kaldet parinirvana, altså blev han befriet for genfødslernes lidelse.

De tre retninger:

• Theravada (lille fartøj): ældste klassisk buddhisme. Kun adgang til Nirvana for munke og nonner. De som ikke er munke vil i stedet stræbe efter at blive genfødt som munk/i en familie hvor der er råd til at blive sendt i kloster. Folk uden for klostret bidrager med at give penge/mad/gaver til munkene ved tiggergang og får på den måde god karma.

• Mahayana (store fartøj): en bodhisattva kan hjælpe alle til at opnå Nirvana. Alle har buddha-natur.

• Vajrayana (diamant fartøj): den hurtigste og mest effektive vej til Nirvana – ved hjælp af særlige teknikker eller ritualer. Ole Nydahl hører til denne retning – der er den mest udbredte i Danmark. Præget af meditationsteknikker.

Buddhisme versus Hinduisme

Buddhisme og Hinduisme er i familie – reaktionen er hos sjælen. Buddha mener om sjælen det, at den ikke findes. Det er med adresse til hinduisme, hvor ”atman” betegner den ”lille, bestandige kerne” i hvert menneske, der er lig med ”brahman”(det guddommelige princip). Ifølge hinduismen har hvert menneske altså en lille guddommelighed i sig og udfrielsen består i at erkende, at ”atman” er det samme som brahman. Buddhismen tager skridtet fuldt ud og erklærer, at der intet bestandigt findes i menneskeverdenen – altså heller ikke atman (anatman = ikke jeg). Det eneste, der ikke er underlagt forandring er som bekendt Nirvana.

Kort sagt: Buddhismen siger at alt er foranderligt undtagen Nirvana. Man kommer til Nirvana af egen kraft, ved hjælp af mental flytning.

Dharma (Læren om de 4 ædle sandheder)

Oplysningen om dharma, læren, er evig. Indholdet af buddhisters religiøse filosofi er dharma. Hele virkeligheden er konstant under forandring (anitya).

Livet er lidelse (duhka)

De 4 ædle sandheder:

1. Livet er lidelse! (det gør ondt at blive gammel, ondt at føde, ondt at dø osv.)

2. Der er en grund til at livet er en lidelse! (lidelsen har en årsag)

3. Lidelse har et ophør!

4. Der er en vej der fører til lidelsesophør! (Lidelsesophør er Nirvana og vejen er den ædle 8-foldige vej).

Livet er lidelse på grund af:

• Verden er maya – en illusion. Den forandrer sig altid. Man kan ikke stole på den.

Den 8-leddede vej – middelvejen

Benarestalen:

Teksten er en klassisk kilde som danner basis for al videre Buddhisme.

Buddha henvender sig til 5 munke, og fortæller at hvis man finder den gyldne middelvej, kommer man til Nirvana. Man skal undgå yderlighederne. I følge den 4. ædle sandhed er der en vej, der fører ud at lidelsens kredsløb (middelvejen)

Middelvejen er den ædle 8-foldige vej (de første to led omhandler viden, de tre næste moral og de tre sidste meditation):

• Ret anskuelse.

• Ret tanke.

• Ret tale.

• Ret handling.

• Ret livsførelse.

• Ret stræben.

• Ret besindelse.

• Ret koncentration.

Karma

Karma kan beskrives som summen af dine tanker, følelser og handlinger. Bemærk altså, at også din hensigt ved en handling giver ”resultat” i form af karma. Karma er god eller dårlig i

overensstemmelse med om handling osv. er god eller dårlig, og man genfødes i overensstemmelse med kvaliteten af ens karma. Bedst er det jo at blive genfødt som menneske, fordi mennesket har bevidsthed om, at livet er lidelse og derfor kan bryde tilværelsens kredsløb, samsara.. God karma er naturligvis bedre end dårlig karma, men faktisk er idealet ”ingen karma”, hvilket opnås, hvis man er i stand til at handle uden personlig vilje og begær.

Ens (karma) tanker og handlinger kan blive genfødt, men man har ingen sjæl. Naturlov – dvs. sker per automatik.

Hvilken sammenhæng drager Buddha i tekst 7.1 (Karma) mellem den lidelse som jeg påfører andre og den, som jeg selv bliver påført? – Historien om karma handler om fiskere der piner fisk. Buddha kommer hen og spørger om de godt kan lide lidelse? Det kan de ikke. Så bør de heller ikke pine fiskene – da det giver dårlig karma. Der er stor forskel på mennesker – karma klassedeler folk. Karma er vilje – da vilje afgør handlinger (man høster som man sår). Man får samme lidelse som man påfører andre. Dårlige tanker giver dårlig karma.

Hvad menes der, når der i tekst 7.2 siges, at “karma klassedeler folk, det være sig lavt eller højt”, og hvilke politiske implikationer får et sådan synspunkt? – Man bliver automatisk inddelt i grupper efter hvilken karma man dør med. Man er selv om hvis man har problemer – da det er ens karma der afgør hvordan ens liv skal udforme sig.

Hvilket billede gives der i tekst 9 på, at der finder genfødsel sted uden sjælevandring? – Pointen i denne tekst er at alle ens handlinger bliver kogt ned til ens karma.

Det er netop had, begær og dumhed/uvidenhed, der dybest set er årsagen til karma og altså gør, at livet fortsættes i et uendeligt kredsløb (det der sætter Livets hjul i gang)

Karma og opførsel:

• Gode gerninger × God karma × god genfødsel (sammenlignes med Zakat i Islam og næstekærlighed i Kristendom)

• Dårlige gerninger × Dårlig karma × dårlig genfødsel

Ud fra ens karma (essensen af handlinger) kommer vipäka (handlingens virkning)

Karmaformationer: Verdenens væsener betegnes karmaformationer, da ”vi” er formateret af ”vores” karma.

Samsara

Livshjulet:

• Billedlig fremstilling – derfor ikke helt bogstaveligt.

• Maras, begærets fyrste holder det onde kredsløb i sit greb.

• Den betingede samopståen er det yderste hjul. De 12 led svarer til punkterne i den betingede samopståen. Kan være afbilledet som en lænke (man er bunden).

• Gris, hane og slange i midten – symboliserer had, begær og dumhed (de tre sindsgifte).

• Man kan blive genfødt til noget værre eller bedre, det viser hjulet rundt om centrum.

• Det er finest at blive genfødt som menneske – endda finere end som gud – mennesket har nemlig en bevidsthed og en tanke. Mennesket kan skrive under på de fire ædle sandheder, men som gud er man ”forkælet” og tænker ikke på samme måde. Som gud søger man ikke udfrielsen. Mennesket har bevidstheden om at livet er et problem.

• Buddha står uden for og peger ind på ”den ædle 8-foldige vej” (kan variere fra hjul til hjul). Man skal følge den vej, for at få styr på sit ”had, begær og dumhed”.

• Genfødselsverdener: Gudeverden, menneskeverden, dyr, sulten ånd, spøgelse, helvedesvæsner.

Hvilket livssyn fremfører Buddha og holder hans argumentation?

• Samsara er genfødslens kredsløb (hjul).

• Buddha fortæller hvordan samsara fungerer, hvordan man bliver fri for samsara og derved fri for genfødslens cyklus.

• Dem der ikke er klar over samsara lever i uvidenhed og er lænket til begær – de bliver ved med at blive genfødt og for dem er kredsløbet uendeligt.

• Buddha siger til munkene, at for at blive fri for samsara skal man nære afsky for alle karmaformationer og føle lede – så man kan blive fri. Man skal tage afstand fra karmaformationer – da de også har ”syndet”. Man skal undgå yderlighederne.

• God argumentation inden for buddhismens kredse – intet begyndelsestidspunkt i modsætning til kristendommen.

Tilværelsen er bestemt af handlinger (karma) fra et tidligere liv i kredsløbet (samsara).

Nirvana

Hvorledes beskrives Nirvana i tekst 14?- Nirvana er et sted hvor der ikke er noget (intet). Når man er kommet dertil bliver man fri for materielle/immaterielle goder og behag/ubehag. Det udødelige er hadets, dumhedens og begærets ophør (den 8-leddede vej). Dem der ikke vælger at komme til nirvana er boddhi-satvaer – de vælger at oplyse andre.

Nirvana er det eneste sted der ikke er foranderligt (under forandring) – vi kan ikke sætte ord på nirvana, da ordene kommer fra vores foranderlige verden.

Skandhaer

De fem skandhaer er, hvad et menneske består af, nemlig: krop, følelse, forestillinger, vilje og bevidsthed. Bemærk altså, at der ikke nævnes nogen sjæl! De 5 skandhaer er lidelse.

De 5 sila’er

”Forskrifter” – leveregler i buddhismen.

Ikke dræbe, ikke stjæle, ikke begå utroskab, ikke lyve og ikke indtage berusende drikke. Theravada-buddhismen: ”dana” = at give. Dana er midlet for den enkelte til at nå oplysning. Munke i theravada buddhismen skal overholde yderligere regler.

Mahayana-buddhismen: visdom og medliden / medfølelse er de største etiske krav.

Både dana og sila medfører forbedret karma – man kan arbejde på at skabe bedre eksistens i fremtidige genfødselsverdener.

I buddhismen har man ”fri vilje”.

Undren: man må ikke stræbe/begære for at komme til nirvana, men de stræber alle efter nirvana?

Perspektivering

Den betingede samopståen

Benarestalen (nævnt under ”Den 8-leddede vej”)

Film om ”Lille Buddha”: handler meget om materielle værdier kontra immaterielle værdier. Modsætning mellem USA/Tibet (uvidenhed/oplysning).

Siddharta Buddha har problemer på slottet fordi han lever i overflod og andre lever i lidelse. Buddha mener at hvis han lever i lidelse får han oplysning – men han bliver klogere og finder ud af at han skal følge en middelvej.

Jesses far oplever døden da hans ven dør, hans fokus bliver ligesom Buddhas, han får blikket op for at der er andre ting i verden end materielle ting. Der er en parallel mellem Jesses far og Siddharta Buddha.

Vestlig Buddhisme:

At læse om vestlig buddhisme, er relevant da man får et billede af anderledes/moderne buddhisme. Noget der minder om at selv × fremmer forståelsen, identifikation.

Hvorfor er det ”trendy” at være buddhist? – Omtale (buddhisme som brand), økonomi, åndeligt, skille sig ud, finde sig selv, bryde med traditionen, finde sindsro f.eks. gennem meditation, karma (stress), buddhisme signalerer overskud, afslappethed, udfoldelse (åndeligt), fordybelse (man har et sind, som man roder lidt rundt i), dybe mennesker er trendy.

En buddhist hvis forældre ikke er buddhister, er konvertit. – Konvertitter vægter personlig velbefindende/udvikling.

Etniske buddhister er f.eks. flygtninge. I Danmark er den største gruppe vietnamesere, thailændere. En etnisk buddhist vægter tradition og ritual.

Christian Stadil?

• Begær avler begær – f.eks. jo mere man spiser, jo større bliver ens begær efter at spise. Jo mere man gør noget, jo mere får man lyst til at gøre det (samsara: man er bundet til begær)
• Begær er en lidelse.

• Rigdom er ikke lykke, så selvom man er rig, kan man godt begære.

• Han siger at han ikke er materialistisk.

• Han er dobbeltmoralsk, da han siger at han ikke begærer, men stadig tjener mange milliarder om året.

• Han stræber efter god energi og han har forventninger – han begærer altså fordi han har forventninger.

• 8-leddede vej: Ret fordybelse/opmærksomhed, ret sindelag: begær avler begær. Man skal

ikke begære, så kommer man ikke til Nirvana. Ret stræben: små forventninger, igen med begæret. Man skal følge den vej man er på, og ikke begære en anden vej.

Ole Nydahl:

• I forhold til stoffer: Han er kommet frem til en middelvej, hvor han stoppede tidsnok, hvorimod vennerne blev ved og døde. Det viser hvordan begæret kan tage livet af folk.
• Lever i nuet – bruger sit sind til at opnå erkendelse (ikke stoffer som tidligere)

• Igennem Tibetansk meditation forsvinder de forvirrende sindstilstand

• Det handler om hvordan du lever dit liv og hvor stor pris du sætter på det og ikke hvor højt i samfundet du er.

Islam

Lovreligion – lever efter koranen (kan sammenlignes med jødedommen, 10 bud) Åbenbaringsreligion da der forefindes myter om, at Gud har åbenbaret sig på jorden (ligesom Jødedommen og Kristendommen)

Bevaring af miljøet er en naturlig del af Islam.

”Bogens folk”: jøder, kristne + muslimer. Muhammed = profeternes segl – Muhammed forsegler/lukker. SÅ er det slut med flere profeter, Muhammed har forstået Guds ord.

Allah (Gud på arabisk) er skabende og opretholdende.

Alt i verden er skabt af Gud, Koranen er Guds tale til mennesket. Fordi at Gud tilgav Adam hans synd, bliver alle mennesker født syndfrie.

Essentielle i Islam: alle mennesker er muslimer, Muhammed har forstået Guds ord og man skal leve efter Guds ord (koranen). Det er en pligt for muslimer at udbrede Guds ord.

Historie

• Opstod på Den Arabiske Halvø i begyndelsen af 600’tallet. Denne ø var i handelsmæssig kontakt med resten af Mellemøsten, derfor var Araberne også konverteret til kristendom og jødedom. Islams Gud er identisk med den kristne og jødiske Guds åbenbaringer.

• Muhammed ibn Abdallah blev født i ca. 570 i Mekka. Muhammed så sig selv som budbringer, fordi han modtog åbenbaringer fra englen Gabriel.

• Islam mødte modstand i Mekka og måtte udvandre. Udvandringen fik betydning for Islam’s kronologiske tidssystem, som kaldes hijra-kalenderen.

• I starten blev Jerusalem brugt som bederetning, men senere forklarede en åbenbaring at muslimer skulle bede med ansigtet vendt mod Mekka. Mange muslimer var inspireret af Jødedommen.

Profeter – Muhammed

Muhammed er ikke guddommelig, han er blot budbringer.

Ifølge muslimer, er Islam ikke en ny religion, men en fortsættelse af den religion som Gud har åbenbaret for mennesket siden skabelsen.

Abraham, Moses og Jesus (samt omkring 20 andre profeter) er ifølge Koranen budbringere. Ifølge Koranen har mennesket ødelagt profeternes budskab og åbenbaring, men Muhammed er den sidste profet Gud vil sende. Ifølge Islam kom Jesus med evangeliet, Moses tilhører jødedommen og kom med mosesbogen, og Abraham kommer også fra Jødedommen. En profet er et sendebud fra Gud.

Muhammed var den eneste budbringer, der ikke misforstod åbenbaringen fra Gud. Muhammed betegnes ”profeternes segl”. Muslimerne mener at alle er muslimer, men alle har ikke opdaget det endnu. Hvis man ikke er muslim går man imod naturens orden – det er ens eget problem. Alle er underlagt Gud. Ifølge muslimerne modtog Muhammed sin første åbenbaring i ramadanen og derfor faster man i denne måned, for at mindes den endelige, definitive guddommelige åbenbaring.

Kun få mekkanere lod sig overtale af Muhammed – de var ikke parat til monoteisme. Medina rummede flere muligheder. I Medina var Muhammed et samlepunkt for folk der var i indbyrdes strid. Når det gamle ”knirker”, søger folk noget nyt – sådan starter alle religioner (ligesom politiske partier).

Koranen er Guds tale til mennesket. Der er nogle modstridende oplysninger om hvem der nedskrev koranen, men den menes afsluttet omkring slutningen af 650’erne, 20 år efter Muhammeds død. Nogle af åbenbaringerne var nedskrevet mens Muhammed var i live.

Muhammed sad med den politiske og økonomiske magt i Medina. Muhammeds mål: at skabe et samfund hvor Guds vilje med mennesket kunne fuldbyrdes i overensstemmelse med åbenbaringerne. Muhammed var taktiker, politiker og pragmatiker.

Selvmodsigelse i Islam: Muhammed skrev koranen ned, efter at have fået den af Gud (Guds ord), men han var også analfabet.

Monoteisme

Islam er en monoteistisk religion, der findes kun 1 Gud – hvilket fremhæves igen og igen i Koranen. Mange religioner dengang var polyteistiske (naturguder). Islam er et opgør mod polyteisme. F.eks. kritiserer Islam Kristendommen for at have skjult polyteisme (treenighedsbegrebet).

Islam kritiserer kristne for ikke at være monoteister – de har tre guder (Gudfader, Guds søn og Guds helligånd). Muslimer mener at Gud kun er 1 × streng monoteisme. Gud er i Islam så ophøjet at man slet ikke kan forestille sig at han har en søn, han er ikke menneskelig på den måde. Muslimer ville aldrig kalde Gud for fader, da det er at menneskeliggøre ham.

Allah er den eneste Gud, han har 99 tilnavne.

Sunni – shia

De 2 hovedretninger:

Sunni: hvem som helst kan vælges som profetens efterfølger, hans kalif. Sunni-islam har forskellige grupperinger, der hver især har forskellige syn på dogmatiske og retslige anliggender. Shia: kun mandlige efterkommere der nedstammede fra profetens fætter Ali ibn Talib, kunne betragtes som ledere. Lederen betegnes imam. Shia muslimer betragter imamen som ufejlbarlig, imamen har en særlig evne til at læse og forstå Koranen. Shia-islam har flere undergrupperinger, da de har forskellige tolkninger af, hvem der kan betragtes som imam.

Forskellen på disse retninger er altså lederen, kalif og imam, men de har tolket ud fra en fælles historie.

De 3 aspekter

1. aspekt: Troen (Imam) – udtrykkes igennem trosbekendelsen: der er kun en Gud, Muhammed er hans sendebud.

2. aspekt: Religiøse pligter (Ibadat) – se de 5 søjler

3. aspekt: Regler og anvisninger for det daglige sociale liv (muamalat) – Koranen opfordrer til at fremme det gode og forhindre det onde. Der er anvisninger til hvordan dagliglivet skal

leves. Derfor er Islam et altomfattende system. De lærde opstiller reglerne – det er deres opgave.

De 5 søjler

De 5 søjler er fundamentet i Islam.

Religiøse pligter gældende for alle voksne muslimer af begge køn:

1. (- Shahada)

2. Tidsbønnerne. (-Salat) (Den rituelle afvaskning har symbolsk betydning)

3. Den religiøse afgift. (-Zakat) Økonomisk hjælp til personer der lider nød. (sammenlignes med næstekærlighed i kristendom og Buddhisme: gode gerninger × god karma)

4. (-Sawm) Den 9. Måned. Man kan også faste for at sone (haram).

5. Pilgrimsfærden (-Haji)

Andre ritualer: omskæring, spiseregler, religiøse fester/helligdage.

Blod er urent ifølge koranen, og menstruerende kvinder må ikke komme i moskeen, bede de daglige bønner, eller faste.

Bønnen ”Salah”, er den vigtigste bøn.

En betaling (Almis): Opkræves af moskeen.

Underkastelse og tilbedelse. 5 daglige obligatoriske bønner. Ramadanen er en understregning af kærligheden til Allah.

Alle muslimer skal rejse til Mekka en gang i deres liv (pilgrimsfærd) hvis de har råd til det og er fysisk i stand til det.

Koran

Koranens oprindelige navn er ”qara’a” der betyder at læse. Koranen er opdelt i 114 Sura’er (kapitler), der er delt op i ayat (vers). Koranen er ikke i kronologisk orden, men sura’erne er sat i rækkefølge efter længde.

Sura’erne virker umiddelbart tolerante, men kan tolkes intolerante. De senere sura’er (efter Mekka-tidens umiddelbare tolerance) bliver mere befalende og straffende.

Fortolkninger af åbenbaringerne kan få følger for det politiske og sociale system.

For mange muslimer hjælper den islamiske historie (+ åbenbaringerne) med til at løse nutidige problemer.

Koranen opnåede hurtigt status som kanonisk (forbilledlig) tekst. – koranen er en håndbog i etik og opførsel.

Islam og jødedom er lov-religioner. Derfor må Guds lov gælde overalt (også i lovgivningen). Mekka tid: inviterende overfor jødedommen/kristendommen.

Medina tid: konfrontation + selvsikkerhed i sin Umma (de troendes broderskab). Muhammed er en krigsherre.

De første sura’er mener at Guds dom vil komme til de vantro, men de senere sura’er siger at vi skal straffe de vantro.

Koranen kan sammenlignes med Jesus Kristus. I Islam viser Gud sig i koranen. I Kristendommen viser Gud sig igennem Jesus. Muhammed er ikke guddommelig – dette ville være at bryde monoteismen. Jesus og koranen er matchende, men ikke Muhammed og Jesus. Koranen bliver mange steder behandlet med stor respekt. Man skal helst ikke røre den direkte.

Hvis man ikke kan finde en løsning i koranen, kan man kigge i ”Profetens sædvane”. Sunna/Hadith er en fortælling om hvad Muhammed gjorde i forskellige sammenhænge.

En Hadith kan være både god og dårlig. En god er nedskrevet hurtigt og er en direkte kilde. En dårlig er genfortalt mange gange.

De tre hellige skrifter:

• Koranen

• Torah (Jøderne) – det gamle testamente

Halal og Haram

Halal = tilladt Haram = forbudt

Dommedag: alle vil blive dømt, og enten henvist til helvede eller paradis. Satan frister mennesket, til at gøre ting, som Gud har forbudt. Der er altså et forhold mellem det tilladte (halal) og forbudte (haram).

Der gives i Koranen ingen begrundelse for, at noget kød er forbudt at spise.

Sharia

Retssystem og samfundsstruktur. Idealet i Islam.

Islam er en politisk styreform. Der er love og regler opstillet i Islam. Muhammed var politisk engageret.

Mange muslimske stater er gået over til mere tidssvarende straffe, udviklet af de lærde i samarbejde med en statsmagt.

Teodicé problemet – Hvis Gud er god og retfærdig, hvorfor findes der så noget ondt?

Islamiske klassificeringer

Fred Hallidays teorier om Islamisme:

• Fra oven: Politiske ledere bruger Islam – Islam bliver inkorporeret i samfundet fordi lederne bruger islamisk retorik og islamiske symboler.

• Fra neden: Folket forsøger at få indført politisk islam ved hjælp af sammenhold, demonstrationer o. lign.

• Bagefter: Islamisk terminologi er blevet knyttet til en allerede eksisterende modsætning.

Lille Jihad: at føre krig mod vantro

Store Jihad: at bekrige sit eget begær

Perspektivering

Film om valfart (pilgrimsfærd):

De 7 dimensioner (Smarts model):

1. Rituelle – Pilgrimsrejsen (rejsen i det hele taget). At gå rundt om Kabaen, Umra (bringer dig tættere på Gud). Løbe frem og tilbage mellem bakker. Stensamling 7, 21, 21. Stene satan. Ofre et dyr. Ritualet Eid.

2. Emotionelle – At vokse inderst inde efter denne rejse. Barberer sig.

3. Mytiske – Muhammed modtog sine åbenbaringer i Mekka. Nådens bjerg (arafat-bjerget) (bønnerne bliver besvaret) – Gud stiger ned fra himlen, tættere på Gud kan man ikke komme. Referencer til historier/myter.

4. Dogmatiske – Fredagsbønnen. Alle retningslinjerne som Allah har givet for, at fortælle hvordan vi skal leve.

5. Etiske/Juridiske – Etisk korrekt at tage på pilgrimsrejse. Der er påbud som f.eks. påklædning. Der er et ministerium for Haji.

6. Sociale – At man er 2,5 mio. sammen. Udfordring man møder sammen. Oplevelsen. Erfaringen. Global, at man er sammen, muslimer fra alle lande.

7. Materielle – Kabaen (muslimernes helligste bygning). Nådens bjerg.

Man skal på pilgrimsfærd glemme det materielle, man prøver at komme i kontakt med Allah.

Udefra – vores blik

Her ses pilgrimsrejsen indefra – deres blik × processen

At det er 4 engelske muslimer × tættere på/nuanceret. De bliver ikke fremmedgjort for os. De ligner os – har det samme samfundssyn som os.

Ideen om ”rigtige muslimer” × fordomme.

Vesten vs. Den Muslimske Verden:

• Pax-americana: ”American-peace” – at amerikanerne er ligeså dominerede som romerne var. Bliver brugt af kritikere til at beskrive Amerikas magt, dominans og imperialisme. Den amerikanske hegomoni (eneherredømme) omfatter hele kloden, og medfører at alle bliver mere og mere ens. Denne dominans gør at de mindre religioner får mindre betydning, fordi der kommer nogle nye værdier i fokus, de bliver overskygget.

• Occidentalisme: ”Det umenneskelige billede af vesten, der tegnes af dens fjender – uanset hvor disse fjender kommer fra”. Billede af Vesten. Drevet af had. Begrebet stammer oprindeligt fra Vesten. Fjendebillede. ER nødvendigt for at have et kritisk selvbillede, se problemer med flere øjne. For at vi kan forstå religioner, må vi se fra flere forskellige perspektiver, med kritiske øjne.

Huntington (os mod dem):

• Teorier om civilisationens sammenstød i 1993.

• Forfatter til bogen ”CCRWO”

• Vesten måtte være parat til at slås for sit særpræg.

• Ny konflikt mellem kulturer.

• Lægger afstand til superoptimisterne.

• Snakker meget om ”dem” og ”os”.

• Konflikt mellem kulturer × civilisationers sammenstød.

• Først og fremmest religionen gør civilisationer forskellige.

• Huntington’s teorier får specielt vind i sejlene med 11/9 2001.

• Kan kritiseres da mange i dag og kulturkristne – alle har ikke en fundamentalistisk holdning til deres religion. Forskellene behøver ikke være så store. Civilisationer kan godt støde sammen uden det behøver hænge sammen med religion, det kan også hænge sammen med økonomi og forskellige politiske forhold – mange andre faktorer/parametre kan spille ind.

Said (kritiserer Huntington, skriver sig op imod orientalisme):

Said skriver sig op imod orientalisme. Orientalisme betyder studiet af østerlandsk, studiet af Islam. Der er noget galt med den måde vi studerer Islam på. Said kan stilles op i 5 punkter:

• Kobling mellem magt og videnskab. Dem der forsker har magten (Vesten forsker Islam).

• Objektivitet vs. Subjektivitet. Hvis man har magten, får man hurtigt at subjektivt fokus.

• Generalisering på grund af indsnævring af begreber (os og dem).

• Ideen om ”den anden”. Den forestilling som man gør sig om ”den anden” har man for at konstruere sig selv. Orientaleren (ham der bliver studeret) bliver europæerens modsætning. ”Den anden” bliver fremstillede som alt det vi ikke er, og måske det som vi ubevidst drømmer om.

• Nyt syn på historien. Opgør med orientalismen.

Kritik af Said?

–    Said generaliserer selv (det selv samme kritiserer Said ved Huntington).

Fukuyama

• Liberalisme

• Religion/nationalisme dur ikke som statsform (kun liberalisme)

• Civilisationer vil det samme (liberalisme), men vejen til målet er forskellig. – Modsat Huntington der mener at vi alle har forskellige mål, men at Vestens mål er ”det rigtige”.

Muhammed krisen:

Flemming Rose:

• ”Os” = demokrati & ytringsfrihed for enhver pris.

• ”Dem” = dårlig indflydelse på det moderne, sekulære samfund. Truer ytringsfriheden. Ahmed Akkari (muslim):

• ”Os” = ære, ikke indbildske, muslimerne er ufejlbarlige, ikke mørk og total verdenstro.

• ”Dem” = Uvidende, svage, provokerende, indbildske, uretfærdig værditvang,

generaliserende (som han selv), skråsikre, latterlige. Søren Krarup:

• ”Os” = rigtige værdier, Krarup fokuserer især på nationalitetsfølelse.

• ”Dem” = falske, 2-sidede, frække, propaganda, utålelige. Udnytter DK.

Sharia:

Abdul Wahid Pedersen: ”Stening står ikke til diskussion”:

• Stening: grusom afstraffelse, men pålagt af Allah – vi mennesker kan ikke ændre Allahs lov.

• Allah har foreskrevet så slem en straf, for at ”skræmme” menneskene fra at begå hor. Det kan kristne ikke forstå, da de ikke ser hor som en forbrydelse.

• Abdul accepterer Guds lov og sharia systemet. Danske muslimer skal ikke demonstrere mod Nigerias lovgivning, da den er givet af Gud.

Anne Ehlers: ”Forstemmende læsning”:

• Kritiserer Abdul Wahid Pedersen for at lægge religion ud over lov og Jura. Resten af verden skal bekymre sig om islamisk lovgivning.

• Abdul fremstiller Islam entydigt og traditionalistisk. Langt fra alle muslimer vil være enige med Abduls synspunkt.

• Humanisme og menneskerettigheder kommer før religion – heldigvis findes der moderne kristne og muslimer, som kan blive enige om retsforståelse og religionsopfattelse.

Martin Krasnik om politisk Islam

• Vesten og den muslimske verden er adskilt af Sharia. – vi kan ikke blive enige om hvad retfærdighed er.

• I f.eks. jødedommen har man ikke forsøg på at omvende andre (hvilket gør den mindre) modsat islam hvor det nærmest er en lov.

• Vi skal holde fast i friheden i vores demokrati, men vi må også anerkende Islam som religiøs ideologi.

• Muslimsk fundamentalisme kan sammenlignes med DK’s modstand mod euroen. Globaliseringen truer identiteten og man gør derfor mere for netop at bevare identiteten.

Medierne i Danmark generaliserer ofte. Det er med til at skabe vores egen identitet, når medierne fremstiller islamister og fundamentalister. De fleste muslimer i DK er netop flygtet fra præstestyre (islamisme).

Kristendom

Kristendom × Nådesreligion. – Guds nåde × ofrede sin søn for de kristnes frelse. Frelsesreligion da Jesus frelser menneskeheden (ligesom Mayhayana og Vajrayana inden for Buddhismen har en ”frelser”/hjælper i form af en Boddhisatva eller Lama)

Åbenbaringsreligion da der forefindes myter om, at Gud har åbenbaret sig på jorden (ligesom Islam og Jødedommen)

Centrale: Jesus er Guds søn og har taget menneskehedens synder

Skabelsesmyterne

1. Kapitel: Gud skaber mennesket til at herske over jorden.

2. Kapitel: Gud skaber mennesket som vogter og dyrker af jorden.

I første kapitel skal menneskene blive talrige, mangfoldiggøre sig. I andet kapitel er menneskets beskytterrolle vigtigst. Menneskets rolle i dag, kan altså tolkes forskelligt. At mennesket i første kapitel er skabt som hersker af jorden gør, at man i dag kan tolke at mennesket må forbruge jorden. Gud er selvfølgelig den største hersker, men mennesket er Guds højest rangerede skabning. Gud skaber mennesket, og da han er verdens hersker, kan han tage livet og jorden fra mennesket igen. Der gives altså i skabelsesmyterne i høj grad udtryk for menneskets afhængighed af Gud. Gud er medmenneskelig, da han velsigner mennesket – han har omsorg for mennesket, og han mener at mennesket er godt.

Skabelsesmyterne × udsagn om hierki.

• Etnocentrisk (mennesket er i centrum) verdensforståelse.

Ifølge skabelsesmyten er der stor forskel på det skabte og skaberen, og fordi at Gud er udenfor naturen, kan vi ”tillade” os at udnytte naturen.

At der er 2 skabelsesmyter: det gør det utroværdigt/svært at tro på.

• Ætiologisk myte i 1. Mosebog.

• Menneskene bliver problematiserede, da Adam og Eva bryder med den gode verden, skabt af Gud.

• Synd × trods af Gud.

• Menneskene er fejlbarlige.

• Adam og Eva gør op med Gud, ligesom unge gør op med deres forældre. Gud er en slags far for Adam og Eva. Faderopgør.

• Teodice-problematikken × hvis Gud er almægtig, hvorfor har han så anbragt slangen i paradis.

• Fordi at der er en synd, har kristne brug for Jesus til at frelse os (kristen forståelse) Syndefaldsberetningen ligger til grund for løsningsmyten (Jesus frelse)

• Jøderne bruger syndefaldsberetningen som pagtbrud og pagtopfyldelse.

Jødedommen versus Kristendommen

Det gamle testamente: jødernes bibel – Torah. Fylder ¾ af biblen. Myterne her hører til før Jesus blev født – de foregår i en fjern urtid. Mosesbøgerne × ide om datering.

Det gamle testamente handler om det jødiske folk – det kører frem og tilbage mellem pagtbrud og pagtopfyldelse – Gud er skiftevis glad og sur.

Kristne bruger Det gamle testamente for at få forudforståelse.

Gud stiller det krav til det jødiske folk, at de skal leve efter nogle regler × Lovreligion – f.eks. de 10 bud.

Jøderne har kun det gamle testamente, derfor venter de stadig på en Messias. Vi har fået vores Messias i det nye testamente. Jøderne mener ikke at Jesus er den rigtige Messias.

Vi bruger ¾ af bibelen på jødernes religion fordi, at det giver en begyndelse, start og en forudsigelse af hvad der skal ske. Det gamle testamente giver os ”rødder”. Kristne baserer f.eks. påsken på at der var en påske i det gamle testamente. Messias er forudsagt i det gamle testamente, og han kom ifølge kristendommen (Jesus). Jøder og kristne læser altså ikke det gamle testamente på samme måde. Jøderne venter stadig, vi har fået ham. De kristne findes ikke før det nye testamente kommer.

Jøderne var skuffet over Jesus, han var ikke den rigtige Messias. De havde forventet en ”Kong David”. Jøderne tror ikke på treenigheden × Jesus er ikke Guds søn, jøder tror ikke på helligånden. De mener at det er skjult polyteisme. Kristendommen starter, da man finder ud af/tror på at Jesus er Guds søn – Messias.

GT versus NT – pagterne (Problemmyte og løsningsmyte)

Gamle pagt: Adam og Eva laver pagt med Gud, Abrahams pagt med Gud – før Jesus bliver født er der altså flere pagter. De 10 bud er den gamle pagt. Hvis du kan overholde aftale med Gud × frelse.

Nye pagt (bjergprædikenen): Jesus tager vores synder på sig. Hvis du tror på Jesus × frelse.

Løsningsmyte: befrielse fra lidelse, uvidenhed og synd – vi har brug for en frelser for at befri/adskille os fra den gamle pagt

Det nye testamente: starter ved Kristi fødsel – Mattæus evangeliet. Fylder ¼ af biblen. Nedskrevet 50-100 e.Kr. Omhandler Jesus liv. Nye testamente × den nye pagt (Adam og Eva har ført syndefaldet – pagtbrud, Jesus prøver at ”tilgive” mennesket dets synd – genoprette pagten).

Jesus var jøde, til han døde – da nogen så begyndte at tro på at han var Guds søn, kom kristendommen.

Kristendommen var i lang tid en jødisk sekt – først omkring år 50-60 blev kristendommen en religion. Matthæus vil ”sælge” religionen.

Uddybning af de 10 bud – flere forbud. Desuden uddybes straffen hvis man synder. De ti bud i GT, var for svære at fortolke, så det bliver i NT penslet ud.

Genre: Evangelium = glædeligt budskab!

• Det glædelige budskab er at Jesus er Guds søn, da Jesus påtager sig menneskets synder og dør for menneskers skyld.

Det er næsten umuligt at følge Jesus’ love. Hvis man er fuldkommen, så kan man overholde Jesus’ bud, men mennesket er ikke fuldkommen!

En mulig tolkning: Rettet mod farisæerne, da de så kan se at de ikke er fuldkomne og ikke er perfekte.

Jesus belyser: GT-LOV er måske ikke den rigtige måde at leve på.

Jesus’ love kan ses som idealer, retningslinjer – men man ved godt det er umuligt at efterleve dem.

Gud og mennesket:

• Loven er blevet erstattet med Jesus

• Fordi at vi ikke kan efterleve Jesus’ love, har vi brug for en frelser. Jesus’ påtager sig menneskets synder.

• Det er umuligt at undgå at synde × behov for frelser.

• Synden kommer til verden i Syndefaldsmyten og kommer ud af verden, da Jesus påtager sig vores synder ved at blive korsfæstet.

• Vi har en problemmyte (syndefaldsmyten) og en problemløsningsmyte (Jesus korsfæstelse).

De 10 bud spiller en anden rolle i kristendommen end i jødedommen.

Man skal leve sit liv, med blik for sine medmennesker, og ikke med blik for sig selv kun. Loven er stadig god, men den frelser ikke (det handler om at tro på, at Jesus er frelser).

Teodicé problemet = hvis Gud er god, hvorfor har han så skabt ondt

Provokationskristne versus Investeringskristne

Forman’s teori:

Treenigheden = skjult polyteisme

Fader = Gud

Helligånden = Gud

Sønnen = Gud – Sønnen/Jesus er inkarnationen (i kødet)

Faderen er ikke lig med Sønnen, Sønnen er ikke lig med Helligånden, Helligånden er ikke lig med faderen osv.

PARADOKS

Sakramenter

Sakramenter er et ydre tegn som er indstiftet ved Kristus (Kristus har gjort det eller fundet på det) medfører ◊ usynlig nåde.

Konfirmation er ikke et sakramente i den protestantiske kristendom, da konfirmationen ikke er indstiftet ved Kristus!

Katolikker – protestanter

Luther var katolik til han blev smidt ud af kirken, og startede sin ”egen tro”.

Den protestantiske (lutheranere) del af kristendommen: mennesket er en synder ”som en krybende orm” og kan intet uden Gud/Guds nåde. Vi kan ikke gøre noget, der ændrer på at vi er syndere. Gerninger spiller ingen rolle – kun det inderste. Synd er også tanke.

Den katolske del af kristendommen: Gerninger spiller en rolle. Mennesket er stadig en synder, men i kraft af Guds nåde kan mennesket indgå aktivt i ”frelsen”/syndsforladelsen. Mennesket forsøger at forbedre sig – kan hjælpe til i syndsforladelsen. Synd er handling. I dag er den katolske kirke modstander af aflad!

Følgende har den katolske kirke, men den protestantiske kirke har dem ikke – FORSKELLE!

Hierarki i den katolske kirke: Paven, kardinaler, ærkebiskop, biskop, præster, munke/nonner.

Helgendyrkelse: F.eks. Sankta Lusia. Sankt Hans (Johannes døberen). Sankt Patrick. Mother Teresa.

Sankt/sankta = helgen/helginde. Helgener har glorie.

Helgenerne går i forbøn, de har specialområder (Nikolaj = helgen for søfarende).

Maria-fromhed: Maria dyrkes nærmest mere end Jesus i den katolske kirke. Jesus er 100 % menneske og 100 % Gud. Maria er 100 % menneske og forstår derfor bedre menneske. Mange dyr og planter hylder i vores hverdag Jomfru Maria (mariehønen, marietidsel). Maria er himmeldronning – havets stjerne.

Klostervæsen: Præster skal leve i cølibat – man får ikke afløb for seksuelle lyster. Man ejer intet selv. Hvis man er meget materiel, så vil ens åndelige niveau være lavt. Nedtoner man sit begær og lever enkelt har man mere opmærksomhed omkring ens indre liv, og ens åndelighed vil være højt.

Skrift-syn: Lutheranere/protestanter mener at skriften alene gælder. ALTSÅ er der i skriften man finder svarene. Katolikker mener at skriften + tradition gælder – hvis der er en tradition, gør det ikke noget det ikke står i skriften. F.eks. er det sandsynligvis derfor at katolikkerne har hele 7 sakramenter, hvorimod protestanterne kun har 2.

Real præsens ved nadveren = når man går til alters i den katolske kirke, så bliver der ringet med en klokke inden der bliver spist og drukket og så ER DET JESUS KRISTUS LEGEME! I

protestantismen er det mere symbolsk. Det uspiste usyrede brød bliver lagt i et skab (monstrans), og ved det skab er der en lampe der lyser (Gud er tilstede). De drikker ikke vinen, da der er større risiko for at spilde. Brødet skal spises.

Protestanter og katolikker har ikke nadverfællesskab.

Ommytologisering:

Jødisk fest bliver i kristendommen ommytologiseret til en kristen nadver (mange af elementerne bevares). Den jødiske påskefest får nyt indhold og ny betydning i kristendommen.

ALTSÅ: Nye religioner bygger ofte på gamle religioner × ommytologisering.

Kristne helligdage – hvad skete der egentlig?

Palmesøndag – Jesu indtog i Jerusalem. Modtaget med palmeblade, modtaget som frelser af jøderne. Jøder: messiastolkning (de tror på at det er Jesus).

Skærtorsdag – Fodvask + Judas forråder Jesus ved hjertet. De spiser den sidste nadver – de fejrer påsken (spiser usyret brød) – de spiser usyret brød fordi israelitterne skulle skynde sig ud af Egypten og derfor havde de ikke tid til at lade brødet hæve. Den jødiske påske er blevet til en kristen tradition – ommytologisering. Viden om forræderi × bekræfter profeti.

Langfredag – Judas forråder Jesus i praksis. Domsafsigelse. Jesus bliver korsfæstet, død og begravet.

Lørdag – sabbat – hviledag. (Jesus venter med at genopstå) Jøderne har sabbat om lørdagen, Jesus var jøde til han døde. Vi adskiller os fra jødedommen ved at have hviledag søndag.

Søndag påskedag – Jesus opstandelse. Han står op ad graven.

Efterfølgende/efter Jesus opstandelse – Jesus opstandelse – han prøver at bevise sin genopståen ved at vise sig for sine disciple. (Vandringen til Emaus. – der er forskellige fortællinger hvor man hører om det samme). De 4 evangelier kommer med hver deres fortælling af historien.

Kristi himmelfart – Jesus farer til himmels. Optagelse i himlen. Kommer eventuelt tilbage ved dommedag.

Pinse – Fejring af helligånden der kommer til jorden. Disciplene taler i tunger/tale, Guds sprog (de er samlet i anledning af jødisk pinse, som går ud på at moses fik lovene) Jøderne er kommet fra mange steder for at fejre pinsen, og de disciple prædiker nu på mange forskellige sprog, så alle kan forstå budskabet. Pinsen er kristendommens ”fødselsdag”, her starter det rigtigt.

Eksistensteologi: Har Kierkegaard som fader: ”Ny formulering af den kristne tro på moderne præmisser”. Dorethee Sölle og Anne Braad prøver at gøre kristendommen brugbar i dag. Hvad giver mening for mit liv i dag?

Afmytologisering: F.eks. Bultmann. ”Det overnaturlige” vælges fra og tolkningen bliver til at hverdagsbudskab. Det mærkelige bortforklarer vi i dag, og koncentrerer os om budskabet. F.eks. Dorethee Sölle – syndefaldsmyten.

Ætiologisk myte: GT: myten om babelstårnet – Gud indfører forskellige sprog. Myten forklarer hvorfor vi har forskellige sprog.

Lignelse: litterær genre. Giver retningslinjer – moralsk fortælling. En sammenlignende fortælling. Et billede på noget andet – den ligner noget andet. Én pointe. Ofte er det enten Guds rige eller himmerige som der sammenlignes til.

Perspektivering Klassiske tekster:

Bjergprædikenen: Se afsnittet: ”GT versus NT”. Jesus demonstrerer at vi har behov for en frelser og ikke – som i Jødedommen (de 10 bud) kan frelse os selv

Lignelsen om den fortabte søn:

Den tilgivende far symboliserer Gud som er tilgivende og da alle mennesker er Guds ”børn” viser lignelsen Guds glæde ved at frelse fortabte mennesker. Lignelsen viser desuden at der er plads til alle i Guds rige og selvom man har dummet sig kan man vende tilbage til Gud og blive frelst.

Identificerer sig med storebroderen og skal selv tage stilling til hvad der sker efter lignelsen – hvad broderen gør?

At broderen beder om sin arv inden faren er død er det samme som at sige ”du er som død for mig”. Far = Gud.

Storebror = Den troende jøde – overholder sine pligter (Guds lov). Lillebror = Menneskeheden – fejler men bliver alligevel tilgivet af Gud. Alle kan blive kristne.

Den fortabte søn kan både være storebroderen (han er misundelig og kan ikke tilgive = fortabt) – lillebroderen er fortabt i bogstaveligste forstand, men han kommer hjem igen. Investeringskristne: lillebroderen nåede at omvende sig imens han lever – han angrer og derfor fortjener han tilgivelse.

Provokationskristne: Guds (faderen) er alt tilgivende. Alle bliver frelst – ubetinget.

Lignelsen om den barmhjertelige samaritaner:

Samaritaner: kommer fra Samaria. Nogle der ikke har mange penge ”sigøjnere”.

Tolkning: man skal være mod andre som man vil have de skal være mod sig selv. Man skal værne om de svage. Man skal identificere sig med samaritaneren. Prøve at identificere sig med ofret – at være afhængig af en anden. Konklusion: man skal hjælpe sin næste – din næste kan være hvem som helst. Du kan risikere at være den der skal hjælpes!

Matthæusevangerliet 21, 1-11 – Indtoget i Jerusalem:

Hvem forsøger at overbevise om at Jesus er den rigtige messias? – Matthæus. Zions datter = Jøderne

Jerusalem = Zion

Tolkning: Forfatteren forsøger at overbevise læseren om at Jesus er den rigtige messias, ved at gøre som profeten har talt. Forfatteren forsøger at få Jesus til at passe ind i profetien fra det Gamle testamente. Matthæus forsøger at sælge religionen.

I sidste linje kan vi læse at jøderne blev overbevist om at Jesus er profeten fra nazarat i Galilæa. Endnu siger de ikke at han er Guds søn. Jesus er dog accepteret som profet.

Markus evangeliet: spørgsmålet om rent og uret:

Budskab: Det handler om de indre værdier og ikke om alle ens ydre gerninger (f.eks. hvad man spiser). Jesus bliver fremstillet som god, mens Judas/farisærerne bliver fremstillet som onde/dumme. Matthæus forsøger at sælge religionen.

Moderne tekster

Salme O Kristelighed: En stor bøn om tro, håb og kærlighed.

Tekst 1.b af Erik Strid, sognepræst og fængselspræst:

Han mener at det vigtigste i kristendom er syndernes forladelse.

Taler om myten hvor Jesus tager menneskets synder på sig. Hvordan kommer synd ind i verden og hvordan kommer det ud af verden. Problemmyten og løsningsmyten.

Alle mennesker synder: ingen er fuldkommen, fordi Adam og Eva spiste af æblet i Edens have. Dette er arvesynd.

Overgangsrite:

F.eks. dåb: man vasker arvesynden væk. Dåben er symbolet på at man er kristen og tror på at Gud har sendt Jesus ned på jorden, så han kan fjerne menneskets synder. Dåb er både overgangsrite og sakramente, nadver er kun et sakramente.

1. Udskillelse – siger farvel til gammel status

2. Rituel død/ingenmandsland

3. Ny status

Perspektivering: ”Den fortabte søn”, ”Bjergprædikenen”.

Han arbejder i et fængsel, altså beskæftiger han sig med tilgivelse. Vi lever i et sekulariseret samfund, stat og kirke er adskilt, vi dømmer ikke efter biblen. I Islam har man eksempelvis sharia lovgivningen. De bruger koranen til at lovgive efter.

Tekst 1.c af Anne Braad, sognepræst – Kristendom og velfærdsstat:

Kirken skal være mere undervisningsdygtig og pædagogisk i forhold til menigheden. Alle kirkerne i Danmark behøver ikke opretholdes – det viser blot hvor få der går i kirke. Velfærdsstaten Danskerne er det mest ukirkelige men mest kristne folk. Vi har intet ansvar og ingen pligter, derfor behøver vi ikke bevise noget overfor Gud.

Kristendom er en del af vores velfærdsstat.

Hun er kulturkristen. Man kan her komme ind på andre måder man kan være kristen på. Perspektivering: ”Den fortabte søn”, ”Den barmhjertelige samaritaner”.

Tekst T 42 af Rudolph Arendt – Karma og Kristendom:

Karmaloven er det modsatte af syndernes forladelse.

Karma: vi får hvad vi har fortjent (noget for noget)

Syndsforladelse: Jesus har taget vores synder på sig (ikke noget for noget).

Perspektivering: Bjergprædikenen og den fortabte søn. Livets hjul, samsara.

Tekst 45 – Lissi Rasmussen – Islam og Kristendom:

Sammenligner kristendom og Islam. Lissi Rasmussen er leder af Forum for samarbejde mellem Islam og Kristendom. Opsat på at finde ligheder.

T 46 – Mickey Gjerris:

Både religion og naturvidenskab kan tolkes fundamentalistisk, begge tolkninger udelukker hinanden. Man kan læse biblen fundamentalistisk (investeringskristen).

Vi har læst den religionskritisk.

Artikel om syndefaldsmyten af Dorothee Sölle:

• Hvis man ikke er ulydig og trodser sin far, bliver man aldrig voksen. Det var et naturligt skridt at Adam og Eva trodsede Gud, da Gud havde en faderrolle, og derfor måtte de trodse ham for at løsrive sig og blive voksne.

• Syndefaldsmyten er et løft i menneskets udvikling, IKKE en synd.

• Handler om selvstændighed. Adam og Eva gjorde det rigtige. Det er et nødvendigt opgør/løsrivelse fra Gud.

• Efter syndefaldet ændrer Guds rolle sig fra ”far” til ”hjælper”/”ven”. Først er Gud hård og kontant, men derefter forbarmer han sig og viser sig kærlig og omsorgsfuld.

• Gud er omsorgsfuld, da han giver os viden og hjælper os videre – et skub ud i verden.

• Gud ville have vi skulle mangfoldiggøre sig, for at dette ønske skulle leves ud i livet, måtte Adam og Eva ud af den paradiske tilstand, som er præget af uvidenhed og barnlighed.

• Forfatteren af teksten er eksistensteolog = kristent synspunkt – ikke religionsvidenskabeligt. Indefra vinkel – derfor er hun interesseret i at få Gud til at virke god/omsorgsfuld – positivt stemt overfor Gud. Subjektiv! AFMYTOLOGISERING!

Bultmann – Afmytologisering:

• Afmytologisering

• Fortolke myter og tro på deres budskab, samtidig med at man fastholder troen på naturvidenskaben.

• Hvad har myterne at sige om det moderne menneskets eksistens? – eksistensteologi.

1952. Lindhardt: foredrag i 1952. Det evige liv? – provokationskristen:

• Nutid – vi ved egentlig ikke noget om det evige liv! – han er provokationskristen.

• Vi kan håbe på der er et evigt liv, men hvorfor ikke udnytte livet vi har nu – for tænk hvis der ikke er et liv efter døden.

• Evig er kvalitet frem for kvantitet. Dommedag er hver dag…

Grosbøll – afmytologisering:

• Tror ikke på Gud som forklaring på alt. Vi lever på naturvidenskabens præmisser.

• Fokuserer på etik og moral.

Løgstrup skabelsesteologi:

• Gør religionen brugbar i dag. Moderne kristendomsforståelse.

• Fokuserer på skabelsen. Alt er skabt af Gud og derfor godt.

• Suveræne livsytringer (spontant). Man møder umiddelbart hinanden med tiltro. Spontant vil vi have lyst til at tage de svage i forsvar. Vi vil have tillid og ønske at vise dem barmhjertighed.

• Mener at Bultmann’s og Kierkegaards kristendomsforståelse er for flyvsk og abstrakt.

Steen Riber – reinkarnation som del af kristendommen

• Synkretisme: kobler elementer fra forskellige religioner.

• Reinkarnation: genfødsel. I buddhismen negativt, i kristendommen positivt – hænger sammen med de forskellige livssyn. Liv er godt kontra liv er lidelse.

• Manger mener at reinkarnation og kristendom er uforeneligt.

Bibelfundamentalisme:

• Biblen er helt igennem Guds ord.

• Hvis biblen og naturvidenskaben er modstridende kan man konkludere at biblen tager fejl.

Når man ser religionen udefra (religionsfagligt) skal man ikke tage stilling til sådanne kirkelige

anliggender.

Sammenligning af religioner: