Gratis noter til pensum i Historie A STX

Noter til pensum i Historie A

Danmarks Fødsel

• Omkring år 960 lod Harald Blåtand Danmark blive protestantisk.
• Han blev døbt.
• Hans far var Gorm Den Gamle.
• Han rejste en runesten som minde for hans forældre, som på den side havde en kristus.
• Denne runestenregnes for at være Danmarks dåbsattest.
• Harald Blåtand vandt Norge.
• DK tabte Norge i 1814 og Slesvig i 1864.
• Vikingetiden blev herefter vigtig for danskerne, da det var en heroisk tid.
• Det var lokale mænd, der foretog sig vikingeoptogerne.
• Danmark trådte frem som et sammenhængende politisk område fra midten af 900-tallet.
• Ledingsvæsnet= En organisation, der havde til opgave at bemande og bygge krigsskibe. Den stammer fra 900-tallet.
• Det er begrænset hvor meget vi kan få af vide om vikingetidens samfund. Der er få skriftlige kilder om det.
• Det er mere via. Runesten, Islandske sagaer og arkæologiske fund, vi får viden.
• I vikingetiden, havde kvinderne ret så meget magt, som de så mistede senere hen.
• Dem der havde mest magt var storbønder, derefter frie bønder og så træller (som var slaver).

Middelalderen

• Tidslinjen for dansk middelalder omfatter årene mellem 1047 og 1537.
• Før vikingetiden var det jernalderen.
• I Europa havde man antikken der sluttede i 476. Det var der romeriet eksisterede.
• Derefter fik man middelalderen
• Det hedder middelalderen fordi den ligger mellem antikken og renæssancen.

Tidsbillede af samfundet:

Kongemagten: Der var meget stridigheder i form af korstog osv. Kongen og kirken fik mere og mere magt, eftersom Danmark var blevet kristent, og det Evar nemt at manipulerer med folk. Kongen udnævnte biskoperne. Kongemagten var udsat, da mange ville være konger, så mange konger blev myrdet. Derefter kom der borgerkrig. Hele tiden. Den Jyske Lov bestemte at Kongen og kirken hæng sammen.

Danmark blev rigere, da de fik nye plove, der blev styret af okser. Man fik meget mere landbrugsudbytte. Befolkningen blev så stor, at der nærmest kom overbefolkning. Der kom klimaforandringer. Det blev koldere. Derefter kom der ikke nok udbytte, og der kom hungersnød. Der kom svagere helbred. Derefter kom pesten og dræbte 50% af befolkning. Efter pesten voksede befolknnigen igen. En anden grund til at Danmark blev rigere var sildefiskeri. Det blev et stort hit, da de blev saltet, og at man ikke måtte spise andet end fisk ved fastalavn og hver fredag.

Kirkens magt voksede da de opkrævede 10% af skatten. Der blev bygget mange kirker. Hvis man gav jord til kirker, når man skulle til at dø, for så var der større chancer for at komme i himlen. Derefter fik kirkerne kæmpe landområder. Kirken havde så meget magt, da ingen kunne læse biblen, der var på latin, så folk var bange og godtroende.

Trellerne blev afskaffet, da man ikke måtte have slaver efter biblen. Trellerne kom fra Vikingetogterne, og de var der ikke længere.

Kalmarunionen

En union som Magrete d. 1. lavede, der samlede Sverige, Norge og Danmark og gav dem fælles konge og dronning.

Sverige sprang dog væk efter 100 år.

Norge sprang væk efter 500 år.

Derefter tilhørte Norge Sverige i 100 år.

I 1910 blev Norge fri.

Kætteri/Kætter: At modsige kirken. Så havde alle pligt til at slå én ihjel.

Hver gang der kom en ny konge, fik adlen mere magt.

Dengang skulle den nye konge udskrive en håndfæstning, hvor at adlen skulle være enige, før han kunne kræve skat eller lave andre ændringer.

Reformationen

I starten af 1500-tallet var Holland meget velhavende.

Christian d. 2. ville gerne have at Danmark skulle blive ligesom Holland.

Danmark var et bondesamfund dengang.

Han støttede borgerene.

Han var imod adlen.

Han slog hele den svenske adel ihjel.

Han fik mange fjender i Sverige efterfølgende.

Han blev gift med søsteren til den tyske kejser.

Han var protestantisk i sin tankegang.

Det vagte problemer, da han var gift med den tyske kejser søster, og han var katolik.

Han havde en affære med Dyveke, som var protestant.

Til sidst blev han sat af i 1523, da han fik for mange fjender.

Det var rigsrådet, der afsatte ham.

Frederik d. 1. blev den nye konge (som var hans fætter).

Frederik døde i 1531.

Den gamle konge levede i eksil i Holland.

Borgerne og bønderne savnede, og kunne godt lide den gamle konge.

Rigsrådet tør ikke udnævne Hertug Christian til konge, da han er protestant.

De kunne ikke finde en konge og det skabte borgerkrig i Danmark 1533-36.

Det var Christian d.2. mod Christian d. 3..

Det var borgerne og bønderne der støttede Christian d. 2.

Adlen var med Christian d. 3.

Det var Christian d. 3, der vandt, og den 2. bliver taget til fange.

Det førte til en samfundsændring, da det første Christian d. 3. gjordeefter han vandt var at slagte bønder og udsulten Sverige. Derefter fængslede han alle biskopper (der gjorde ham til konge). Derefter gennemførte han reformationen.

Det medførte nye ideer til landet. Landet blev mere åbent.

Dermed forsvinder alle munkeordnerne blev lukket, og der var dem der forsørgede de fattige, hvilket ikke var særligt godt for dem.

Kongen fik mere magt, da han udslettede kirkens magt.

De jordløse fik det dårligt.

Adlen blev dommere over bønderne og fik det godt. De måtte straffe deres bønder så meget de ville.

Borgerne fik det dårligt.

Folk ude i landet blev vrede på kirken.

Oplysningstiden

Hoved stikord:

Folk begyndte at tænke selvstændigt.

Videnskaben fik større indflydelse på mennesket.

Folk begynder at tænke på en grund til at tingene sker, og er ikke så nemme at manipulerer.

Folk begyndte at få mere ytringsfrihed.

Liberalismen kom til.

Konservatismen kom til.

Folk begyndte at tænke på forskellige måder at danne samfundet på.

Nation

Inkluderende: Os

Ekskluderende: Dem

Fjendebillede

Landskabet blev malet tit

Nationalsange kom på banen.

Flag/symboler blev aktuelle.

Fjendebilledet i dag er det der er anderledes, minoriteter som: Indvandre, homoseksuelle.

Borgerskabet vil have politisk magt, og derfor gik de natinal liberale op til Kongen og bedte om at få demokrati, og de fik Grundloven.

Det var dog kun de 'dannede' mænd, der kunne stemme til landstinget. Det var de velhavende der stadig styrede samfundet.

I 1700-t. befriede litteraturen sig mere og mere fra sine traditionelle opgaver som kirke- og fyrstetjener og for sin afhængighed af mæcener. Nysgerrighed, refleksion og diskussionslyst trådte frem, mens hellig teatret, også i det alvorlige drama, behandledes smag og moral i det voksende borgerskabs ånd.

Kildekritik

Hvis en kilde er overrepræsentativ, er man usikker på om den er repræsentativ for hele samfundet, når det er skrevet af f.eks. en person.

Alligevel kan man dog være tvunget til at gå efter den kilde, da en del af den dog kan være sand.

1. Ahmad Ibnus kilde blev skrevet, da han var til stede, altså samtidig.
2. Det er vigtigt da han fortæller ud fra hans egen opfattelse. Dog kan det godt blive overrepræsenteret, da han ikke ser det udefra.
3. Formålet med kilden var at fortælle hvordan det nordiske samfund var. En del af det var at fortælle forskellen mellem det arabiske og det nordiske samfund.
4. Kilden er beretning om virkeligheden.
5. Kilden er personlig beretning. Han kommer med personlige kommentar.
6. Kilden er lidt fortrolig, og dog, da manden også har fået kulturchok, og kilden er berettet efter hans kulturchok.
• Når en tekst (kilde) er præget af egen holdning, har den en tendens.
• Forskellen på en fremstilling og en kilde er

Tekst 39

1. a) Hvordan spredtes pesten i Firenze?

Man troede det var Gud, der havde straffet mennesket. Man troede man blev syg, hvis man var i nærheden af de syge eller deres ejendele.

1. b) Hvordan reagerede indbyggerne?

De insolerer huse. Mennesker blev egoistiske. Mennesker blev meget seksuelt aktive fordi de alligevel skulle dø. Folk begyndte at 'feste'…

Tekst 41

1. a) Hvordan reagerede selvpinerne på den sorte død?

De straffede og piskede sig selv, så Gud kunne skåne dem.

b)Hvordan kan man forklare denne reaktion?
c) Hvad fortalte tekst 39 om livsvilkårene for middelaldermennesket?

Middelalderen var delt op i forskellige tider:

Høj middelalderen:

• konomisk vækst
• Handel gennem Norditalien.

Korstogene:

Den Peleponnesistiske Krig 431-404 Før kristus

• To stormagter: Athen og Sparta.
• Der var en konflikt mellem dem.
• Athen havde demokrati
• Sparta sejre.
• Krigen varede 27 år med en våbenhvile undervejs.
• Det skyldes, at Sparta var utilfreds med Athens spirende imperialisme, og at Sparta ønskede sig mere politisk magt.

Græslk kultur og videnskab:

Alle videnskabelige felter slutter med 'logi'

De lagde grundlaget for logik.

Den amerikanske uafhængighedskrig og det moderne demokrati

England overtog Canada og Louisiana, da de besejrede Frankrig i Den Store Kolonikrig

Den varede fra 1756-1763

• I 1763 havde den amerikanske østkyst 1,5 millioner indbyggere, der bestod af 13 kolonier.
• Den udøvende magt lå hos guvanøren, som var udvalgt af kongen.
• Militært måtte England forsvare sig mod de to andre koloni magter, Frankrig og Spanien.
• Handel mellem de spanske og franske bessidelser i Mellemarmerika var forbudt.
• I 1763 var Frankrig ikke længere en trussel.
• Erhverslivet udviklede sig, og befolkningstallet
• Derfor fik den koloniserede elite en lyst til at stå på egne ben, da det nu gik kolonien så godt.
• Det endte med konfrontatrioner til de Engelske myndigheder, og endte med oprør i
• Der boede en stor mængde af indianere på det amerikanske kontinent.
• De var truet af kolonisterne, da de slog sig ned med landbrug og håndværkere.
• De franske kolonister levede af pelshandel og jagt.
• Derfor havde flere franske kolonister støtte fra indianerne, da indianerne kunne bidrage til deres industri.
• For fredens skyld, besluttede England at landet mellem Missisipi og kolonierne var forbeholdt indianerne.
• Det engelske Parlament besluttede at Rødfrakkerne (engelske soldater) skulle inkvarteres i hjemene i Amerika.
• Der skulle bekæmpes smugleri, så englænderne lagde told på importvarer.
• Kolonisterne var ikke repræsenteret i det Engelske Parlament
• I 1770 i Boston skød Rødfrakkerne mod en mængde der kastede snebolde på Rødfrakkerne, og 3 borgere blev dræbt
• Denne begivenhed vakteopsigt og blev kendt som Boston-massakren.
• Dette tvang Det Engelske Parlament tila t ophæve afgiftlovene.
• Det engelske Ostindiske Kompangi havde økonomiske vanskligeheder, og fik monopol på at sælge the i Amerika.
• Dette vagte opsigt og Kolonisterne var meget imod det.
• Forklædt som indianere, tog de ombor på et engelsk skib, og smed the over bor-
• Det blev kendt som Boston Thea Party.
• Dette medførte fra Englands side, lukning af Bostons havn.
• I 1775 valgte en engelsk styrke at konfiskere et våbenlager uden for Boston.

Den franske revolution

• Der opstod en kamp og 100 kolonister blev dræbt samt cirka 300 englændere.
• I 1776 fik den franske konge besøg af Bejamin Franklin.
• Benjamin Franklin var diplomat, og kom for at bede om at få hjælp af franskmændende til uafhængighedskrigen mod Englænderne. Franskmændende så generalt Franklin som en helt, da han repræsenterede et land af frihed.
• Kongen sagde ja, ikke for at hjælpe amerikanerne, men for at få ram på Englans.
• Efter deltagelse i det Amerikanske Oprør i 1700-tallet, var Frankrigs økonomi forværet.
• Finansminsteren, Jacques Necker, havde lånt penge og det var årsagen.
• I 1786 fremlagde den nye finansminister, Charles-Alexandre de Calonne, en reformplan for at undgå statsbankerot.
• Denne reformplan mødte modstan hos parlamenterne, da de mente de skulle godkende den først.
• Ludvig d. 16. opløste parlamenterne, men der eksisterede stadig Generalstænderne.
• Generalstænderne gav penge til krigen mod England
• Det var repræsentanter fra førstestand (291 gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgerlige)
• I Paris opstod der stor uro pga. Stigende brødpriser.
• Dette kan perspektiveres til nutidens arabiske Forår, da en teori mener det bla. Skyldes stigende brødpriser, pga. Giftig svamp i kornet.
• Kongenmagten blev kritiseret. Især af to journalister: Camille Desmoulins og Jean-Paul Marat.
• 120.000 borgere i Frankrig var betegnet som de gejstlige.
• De var betegnet som den velhavende del af Frankrig.
• De adelige og gejstlige ejede en masse
• 98% af befolkningen betalte en høj skat, der gik til kongen.
• De gejstlige ejede 10% af Frankrigs jord.
• 000 mennesker var betegnet som adelige.
• Bønderne ejede 30% af den franske jord.

Stormen på Bastilen

• Det var starten på revulotionen.
• Det var 100 mennesker der stormede det kendte fængsel og dræbte vagterne.
• Bastilen blev bygget i 1400-tallet
• 98 mennesker blev dræbt under stormen
• Der blev befriet 7 mennesker
• Således startede den største revolution i Europas historie.
• De 1000 mennesker satte komandantens hoved på en stage og gik med den rundt.
• Seks dage senere kæmpede kongen imod.
• Dette blev kendt som den store skræk.
• Bøndernes marker blev brandt af.
• Dette udløste vrede hos bønderne.
• Dette resulterede i den største bondeoprør i Vest-Europa

Nyttige spørgsmål og svar angående Den Fransk Revolution

1. Redegørelse af det franske privilegiesamfundsopbygning inden revolutionen 

Stænder er sociale samfundsklasser

1-2 Stænder-gruppe: de gejstlige (præsterne), de adelige

3 Stænder-gruppe: den øvrige befolkning (juristerne, bønder, de lærde akademikere, købmænd osv.)

2. Redegør for de vigtigste hændelser der fandt sted ved stænderforsamlingen indkaldt af kong Ludvig 16 d. 5 maj 1789 

Grunden til at Ludvig indkaldte til forsamlingen skyldes at han ønskede at få større folkelig opbakning til at løse den økonomiske krise. Til forsamlingen blev  repræsentanterne opfordret til at indhente breve med klager og ønsker, og mange af brevende indeholdte ønsker om større indflydelse. Langt de fleste repræsentanter var fra den sociale klasse 3. stand. 7-8 % af 3.stand var bønner og 25% jurister. Kongen ønskede at lægge pres på de privilegerede stænder (1-2) mens han frygtede de kritiske ryster i 3. Stand. Kongen ønskede sit standpunkt om at de forskellige stænder grp. hver i sær skulle stemme for sig selv. Dette var 3. stand ikke tilfredse med, disse forlangte at der skulle stemmes efter hoveder (antal mennesker). Dette resultere i at 3. stand erklære sig selv som landets øverste myndighed, og de holdte deres egen national forsamlinger/møder. De ønskede ikke ar skilles fra Frankrig før de havde fået en ny forfatning gennemført

Revolutionen

hvilken befolkningsgruppe udførte revolutionen.

Størstedelen af oprørene var indbyggerne/bønderne i provinserne med dårlige vilkår (mangel på mad) og i takt at tredjestand blev mere oplyste, indså de muligheden for en revolution kunne indfries. Målet var at få mere indflydelse på deres vilkår. Derudover var juristerne og advokaterne også med til at danne revolutionen.

Hvilket styre blev indført

Kongen prøver at holde styr på den 3 stænderforsamling, men må opgive og indså at en nationalforsamling fungere bedre end stænderforsamlingen og udarbejde en ny forfatning. Enevældet var opgivet. Enevældige konge havde den suveræne magt, men efter forfatningen blev magt mere ligeligt fordelt.

Krig og terrorregime

Hvorfor skabte Den Franske Revolution utryghed i nabolandende?

I nabolandende begyndte middel og underklasse at blive inspireret at få gode ideer fra Frankrig, og dette bekymrede den konservative overklasse, og de enevældige fyrster. De ønskede at bevare/ genoprette 'l'acien régime', det gamle enevældige styre, og truer med at erklære krig mod Frankrig. Frankrig ville sprede friheds ideerne (liberalismen) til andre lande, og det gjorder de blandt ved at erklære krig, hvilket skabte frygt.

6. Hvorfor henrettede man kongen og hans dronning i Januar 1793

Man henrettede kongen og hans dronning fordi man var i tvivl om hvorvidt kongen støttede revolutionen. Denne tvivl var kom ikke af ingenting, en mislykket flugt til Belgien og en mistanke om at han stod i ledtog med en fremmed magt førte til denne tvivl, som førte til halshugning. Dronningen blev halshugget fordi hun havde et forhold til Napoleon Bonaparte.

7. Hvorfor indfører Robespierre

Roberspierre var idealist og alle midler var tilladt ifølge ham selv, da han var af den overbevisning af hans ideer var de rigtige. Roberspirre forsøgte at kontrollere det økonomiske liv, og bekæmpe enhver modstand mod regeringens politik.

Var han pro regeringens politik Kristian?

8. Karakteriser Napoleon Bonaparte og hans styrke

Napoleon var først og fremmest en lille magtsyg mand med en stor hat. Han havde en evne til at styre/lede folk hvilket sandsynligvis kommer af at var en succesrig officer. I 1804 blev han kronet til kejser, og i 1810 behersker han hele Europa minus Østrig og England. Han led sit enelige nederag i 1815.

Kilde 13: Menneskerettighedserklæringen 1789 (Side 49)

underspørgsmål 2. alle ret til frihed, altså levevilkår som alle er født med. ' menneske fødes og forbliver frie og lige i rettigheder'

underspørgsmål 3 . hvem har i følge teksten den politiske magt: grundlaget for al magt, hviler hos nationen. ingen stand og ingen personer kan udøve nogen autoritet, som ikke udtrykkeligt stammer fra denne.

hvilken opfattelse af mennesket ligger der bag erklæringens formuleringer:

mennesket er 'rent' indtil andet bevidst, mennesket kan altså ikke stå til kende til geninger de ikke har indflydelse på.

#Erklæringen er inkludere alle i samfundet i modsætning til den amerikanske var det ældre mænd.

alle er født lige – > monteqsui

størstedelen er at finde i vores grundlov, som f.eks. ' enhvert menneske er uskyldig, indtil det er erklæret skyldig'. fra linje 1-18 : menneskets rettigheder

Kilde 14 Kvinderettigheder

1. Kildekritik

Ophavsmand: Olympe de Grouges

Formål: At påvirke den ulighed der er mellem mænd og kvinder, samt informere kvinder om deres basale menneske rettigheder.

Modtagere: Teksten er henvendt til dronningen, og alle kvinder

Repræsentativ: Nej, den er subjektiv

2. Hvordan vurdere Olympe de Grouges den franske revolution

'O kvinder, kvinder. Hvornår vil jeres blindhed ophøre. Hvilket fordele har i opnået for revolutionen' citat af Olympe de Grouges. Dette citat viser at hun mener at det er på tide at kvinder får rettigheder, og hun ser revolution som en mulighed for at gøre endnu et oprør. I hendes tilfælde for kvinderenes rettigheder.

4. Hvorfor blev hun henrettet

Hun fremmede kvindesagen, og kæmpede imod mændenes dominans i familien. I denne tid var det helt normalt at kvinden var underlagt manden, og uoplyst. Dette ønskede Grouge at gøre op med. Hun

Redegør for det franske privilegiesamfunds opbygning inden revolutionen?

Det var repræsentanter fra førstestand (291 gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgerlige)

REVOLUTION USA VS FRANKRIG

Nationalisme

Er et politisk og kulturelt begreb, der beskriver en ideologi. Kunsterisk og som politisk bevægelse dukkede den op i 1800-tallet. Der findes positiv og negativ nationalisme.

• Nationalisme kan hænge sammen med kultur og religion.
• Begrebet blev lanceret af filosof J.G Herder.
• Nationalisme kan betegnes som en ideologi.
• Nationalismen kan være inkluderende og ekskluderende.
• Det vil sige der både kan udelukkes borgere med kendetegn eller optage flest borgere.
• Nationalismen har alliere sig med forskellige ideologier.
• Under den franske revolution blev Nation betegnet som suværenitet og hvor alle havde lige rettigheder.
• Saxo blev inspireret til at skrive Gesta Danorum.
• Under adelsvældet i 1400-1500 blev der refereret til Fæderlandsbegreb i kraft af at adelen følte sig forpligtet til at forsvare landet.
• Da enevælden blev indført, steg fæderlandsfølelsen.
• I dag støder man på nationalisme ved nationalsymboler som: Fodbol, Melodi grand prix, OL, Krig, Identitet, Kongefamilien, HC Andersen, Film, Kultur, Teater, nationen samles om et emne.
• Hvad diffinere nationalfølelse: Sprog, ideologi, symbol, traditioner, fælles historie, religion.
• Nation: Folk, Land
• Nationalisme: Folket, der har så meget tilfælles skal udgøre et land.
• Socialdarwinisme: 'Vi er mere udviklede end de andre'

Demokrati i Danmark

Historien bag

Napoleons nederlag mod Waterloo i 1815 fik konservative følelser frem. Fyrster der var flygtet under den Franske Revolution, vendte tilbage til Frankrig.

Dog var Frankrig ikke det samme, som før revolutionen.

Ændringerne der var forekommet: De gamle samfundsmagter, de gejstlige og adelige, havde ikke længere den samme magt. Handelsmænd og fabrikanter havde succes i velstand.

Borgerskabets inspiration kom fra liberalismen.

Det betyder de tænkte, at det individuelle individ var i centrum, og man trives bedre med individuel frihed og uden regulation fra staten.

Politisk set betød det at de liberale krævede frie forfatninger med folkevalgte parlamenter.

Der blev krævet respekt fra statsmagten til endividerne samt religonsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed.

Danmarks samfund

• Fra 1818 1830 var Danmark ramt af en økonomisk krise.
• Frederik d. 6 styrede landet, som havde tabt sin dynamik efter statsbankarottet i 1813 og tabet af Norge.
• I 1820erne var den politiske debat stort set fraværende.
• Det ændrede sig 1834, da enevælden indførte 4 stænderforsamlinger.
• Der blev indført 2 for Kongeriget, en for Slegsvig og en for Holsten. Den nationalliberale Bevægelse var oppositionsbevægelse, der ville have en fri forfatning og liberale reformer.
• Deres største mål var trykkefriheden. De fik skabt en politisk debat.
• Frederik d. 6 døde i 1839, kom Christian d. 8 til magten. Christian d. 8 var totalt afvisende over for oppositions bevægelsen.
• Orla Lehman (1810-70) var talsmanden for den nationalliberale bevægelse, og gjorde meget for at overbevise befolkningen om at fri forfatning var en god idé.
• I 1846 blev selskabet, Bondevennerne oprattet af Den Nationalliberale bevægelse.
• Bondevennerne blev en stærk politisk alliance.
• Slegsvig-Holsten blev efter den franske revolution ramt af natiolismen, og blev medlem af Det Tyske Forbund.
• Den 21. marts krævede den nationalliberale bevægelse at den nye konge skulle udnævne et ministerråd.
• Den 22. marts 1848 udnævnte kongen ministre, der skulle tage det politiske ansvar for ham. Her blev det konstitutionelle monarki indført.
• De første ting ministerrådet tog sig til, var oprøret fra Slegsvig-Holsten. Danmark måtte gribe ind, samt styrker fra Preussen, hvilet resulterede i 3-årskringen.
• Den anden sag, de arbejdede på, var at udarbejde kongeloven fra 1665 med en grundlov.
• Den 5. oktober 1848 blev der valgt en grundlovgivende forsamling.
• Den ledende politiker D.G Monrad udtalte at man skal vælge repræsentanter til hele folket, og at det ikke handler om intelligens.

Forudsætninger for 1848

Social ændring: Borgerskabet blev stærkere i takt med handel, oplysningstidstanker, højt uddandede borgerskab, begyndende urbanisering og statsbankerot i 1814.

• Ønsker Reformer: Fri forfatning og repræsentation og ytringsfrihed samt trykkefrihed

Stænderforsamlinger: Nationalliberalebevægelse opstår, Slegsvig-Holsten vil være en del af Tyskland og Slesvig-holstenismen blev udviklet.

Christian den. 8. (regerings tid: 1839-1848) var konservativ og ønskede at bevare den multikulturelle Helstat (Norge skulle være en del af DK blandt andet. Han prøvede at tilfredsstille alle, men alle blev sure. Han var totalt afvisende overfor reformer. Han lavede et bondecirkulære, hvilket betød bønderne ikke måtte mødes. Dette resulterede i flere nationalliberale, og et bondeparti, Bondevennerne.

Påskekrisen 1920

Ved folkeafstemningen i 1920 i Nord og Sydslegsvig stemte et flertal for Sønderjylland skulle være dansk. Venstre og de konservative ville have Slegsvig Holsten tilbage eller i det mindste bare Flensburg.

Kongen, nationaliberalismen og folket spillede en stor rolle, da Kongen afskede regeringen, der ikke var konservativ, da han havde en konservativ tankegang. Dog fik landet en socialdemokratisk regering efter folket havde valgt igen. Grunden til dette var at kongen ville have Slegsvig-Holsten tilbage, hvilket De Konservative også ville. Før valget, indsendte han en regering, der bestod af Venstre og de Konservative, der udskrev valg i 1924. Folket var dybt utilfredse. Vreden blev udtrykt via. Demonstrationer.

Socialdemokraterne truede med bla. Strækker og fagbevægelser, vandt valget stort, selvom man troede venstre og konservative havde vundet. Socialdemokraterne indgik en mindretalsregering med De Radikale.

Kongens indgribelse var et brud på Grundloven og et statskup. Christian d. 8 forsøgte ved denne indgriben, at skabe en enevælde, ved at sætte sig monopol på magten.

Løsningen på Påskekrisen betød at Kongen ikke kunne afvige fra parlamentarismen. Han kunne ikke sætte sig selv alene, han var altid en del af en samlet regering. Løsningen var acceptering og bevis på parlamentarismen.

Den danske enevælde sidste år

Den ideoligiske baggrund er en liberalånd og oplysningenstanker, samt ønske om reformer. Der blev dannet et liberalorgan, der ønskede socialændring. Den enevældige konge ville dog stadig være suværen. Det liberale organ blev og danne forsamlinger. Dog afviste Christian d. 8. dette. De nationalliberale kunne ikke lide Slegsvig-Holsten ville være frie, da de meget nationalistiske.

Martsomvældning og fri forfatning

Det lykkes de nationalliberale at danne en fri forfatning, da Slegsvig-Holsten, der var 33% af befolkningen, ville have en friforfatning, da de fik inspiration fra den Fransk Revolution. Dog var nationalliberale og Slegsvig-Holsten uenige om hvor vidt SH skulle være frit.

Grundloven

Grundloven startede med tanken om en balanceret tredeling af magten. Landstinget, der var konservativt, kunne stoppe lovgivningen hvis den blev for venstreorienteret. 14% af folket kunne stemme.

Demokratiets indskrænkes

Der var 27 pladser i Landstinget, der havde vetoret, der var valgt af de højeste magter, der udgjorde 1% af befolkningen. 12 var valgt af Kongen. De konservative ville indskrænke demokratiet, da der to år tidligere var krig mellem DK og Tyskland, og DK mistede 33% af landet. De Konservative brugte dette som en undskyldning for at indskrænke demokratiet, så det ikke ville ske igen.

Det forende Venstre og kravet om parlamentarisme

Det Forenede Venstre opstår i 1871, da de tre venstregrupper i Folketinget går sammen. De krævede, at regeringen skulle udnævnes i parlamentarisk facon. De ville have, at Folketinget havde mere magt i forhold til udnævnelsen af regeringen.

Partiet Højre samlede sig af godsejere og nationalliberale. De ville beholde kongens rettighed til at udnævne ministre. De vil også gerne beholde ejendomsskatten i stedet for at indføre indkomstskat.

Forfatningskampe

Estrup var diktaturisk, da han lavede profitoriske love. Han indførte censur, og lavede en lov om at man ikke måtte kritisere regeringen.

Senere blev han skudt, men overlevede.

Imperialisme

• Det britiske imperium.
• Koloniernes højdepunkt.
• Jernbaner og våben blev aktuelle.
• Våbenteknologi.
• Kolonierne var placeret der hvor man kunne udvinde råstoffer.
• Man ville overvinde kulturer med kolonisternes kultur, dette fænomen kaldes kulturimperialisme. Det kan man også se i dag ved amerikanisering.
• Civilisering prøvede man at indføre i andre lande.
• Større viden om sygdomme.
• I imperialismen var man meget optaget af Amerika og Indien. Afirka var næsten ikke koloniseret.
• Grunden til dette var Afrika medførte sygdomme.
• De amerikanske kolonier lavede revolusioner og løsrevede sig.
• Franskmændene satte sig på den vestlige side af Afrika, mens britterne havde den østlige del.
• Imperierne gik i opløsning efter 2.verdenskrig. De afrikanske og asiatiske dele løsrev sig.
• Franskmændene udkæmpede en masse kolonikrige for at bevare deres kolonier.

Besvarelser om Imperialismen

1.a De teknologiske forudsætninger: Opfindelse af dampskibe og jernebanerne så transporte blev nemmere. Handel blev nemmere. Udbygning af havnene. Komulikationsmidler som telegrafer blev aktuelle.

1.b De moralske forudsætninger: Kulturimperialismen resulterede i overlegenhed og civilisering af andre kulturer og religion. Dermed mente man den hvide, kristne race var mere overlegen. Den sorte og mørke race blev nedtrykt. De koloniserede lande var underlagt britiske og vestlige værdier.

2.a

I starten var der stor bekymring for langvarig økonomisk krise i 1870erne. Der var øget konkurrence mellem industri landene. Råstofferne var også et vigtigt mål at vinde fra kolonierne.

2.b

De politiske mål var at opnå en vis prestige ved hvor meget land man havde overtaget. Derudover at have magt og styrker og militær i kolonierne. Man ville bevare kontrollen. Derudover mente man det var de civiliseret civilationers pligt at hjælpe de ikke civiliserede.

2.c

De moralske mål var at opnå ultimativ kulturimperialisme. Derudover ville kolonisterne overføre europæiske værdier til de ikke-vestlige-lande. Man ville overføre menneskerettigheder og civilisation. Man mente ikke kolonierne havde den optimale kultur, men at de skulle overdrages europæiske værdier.

3.a

Kilden er en tale.

3.b

Hans politiske mål var samarbejde mellem kolonisterne, og højere status for Frankrig. Hans ø

3.c

Ferry mener man skal samarbejde med andre europæiske alliancer. Han gik ikke meget op i splittelse mellem europæiske lande, men at de skulle samles og gå imod de andre lande.

3.d

Hans syn på Frankrig var at deres status var lav i forhold til andre lande. De skulle være et større imperium.

1. VERDENSKRIG

Tyskland + Rusland + Tyrkiet var mod England + Frankrig + USA

Krigens afgørelse og Versaillesfreden

Søndberg et al.: p. 123-130

Diskuter i grupper følgende arbejdsspørgsmål til kapitlet – én gruppe bliver sat til at fremlægge ved slutningen af timen.

Krigens afgørelse

1. Hvilke faktorer bliver afgørende for at det er Ententemagterne der ender med at vinde krigen? Angiv meget gerne årsagssammenhænge.

Rusland havde ikke organiseret deres hær på samme måde, og havde ikke de samme våbenfailiteter som Ententemagterne. Derudover var den russiske hær ved at gå i opløsning efter revolutionen. Derudover fik englænderne tanks. Den russiske revolution sluttede seperatfreden

1. Hvorfor beder Tyskland om våbenstilstand når fronten i 1918 stadig befinder sig i Belgien og Nordfrankrig – og selve Tyskland ikke er invaderet?

De bedte om våbentilstand pga. Englands styrkede våbenressourcer

Fredsslutningen 1918

1. Beskriv stemningen i Europa 1918 – hvorfor var den sådan?

Folk var blevet trætte af krigen, adskillige af franskmænd nægtede at deltage i krigen. Frankrigs kampsmoral vaklede og Tyskland var truet af hungersnød. England fik også hungersnød-

2. Hvilke tanker/krav om fred har henholdsvis Frankrig, Storbritannien, USA og Tyskland. Hvorfor, og hvilke forskelle er der?

Krigen virkede meningsløs for Ententemagterne, da så mange døde. Derfor startede hadkampanger mod Tyskland i USA og England, og det var folket der startede det.

Rusland blev overtaget kommunisterne. Rusland lavede traktater med England og Frankrig som havde præg af det kommunistiske styre.

USA kendte ikke til disse traktater.

Wilson udgav 14 amerikanske krigsmål

I januar 1919 begyndte fredskonferancen i Versailles. Her mødtes repræsentater for 32 lande. Der blevet 60 udvalg.

De store beslutninger blev lavet af de 3 'strore' præsidenter, Wilson, Clamenceau og Lloyd George.

Versaillesfreden

1. Beskriv Versaillesfredens krav til Tyskland
   • Hvorfor blev de sådan? Fordi Tyskland tabte. Tyskland skulle tilbagelevere Alasca-Lorraine som de havde taget fra Frankrig. Tyskland måtte opgive sine kolonier, da Posen blev afslået til Polen og DK fik Sønderjylland. Tyskland blev presset ned.
   • Var de rimelige? Tyskland tabte en masse land, og fik ikke de samme krav som andre.
   • Hvilke konsekvenser fik Versaillesfreden for de tabende magter Tyskland, Østrig-Ungarn og Tyrkiet? Tyskland måtte ikke have værnepligt og max en hær på 100.000 mæmd, og ingen tunge våben. Krigsflåden blev udleveret til sejrshærene.
   • Hvilke(t) af fredskravene tror I var værst for Tyskland?
2. På næste side er en meget fremsynet britisk avistegning fra 1919. På billedet ses de sejrende magters ledere og forhandlere ved Versailles – Clemenceau, Lloyd George, Wilson og Orlando (Italien). 'Tigeren' (:Clemenceau) siger: 'Sært! Jeg synes jeg hører et barn græde!' Hvem symboliserer det grædende barn og hvorfor er det nøgent? Hvad er tegningens budskab?
3. Et af Wilsons 14 fredspunkter var folkenes selvbestemmelsesret. Hvad vil det sige? Hvordan blev problemer med blandede befolkninger løst? Hvilken relevans har dette begreb i dag?

USA

USA's historie bygger på de indvandrenes kamp for at overleve.

Frederick Jackson Turner teori:

Den typiske amerikaner var individualiseret. Hos den typiske amerikaner var der ingen binding af europæiske kulturelle værdier som f.eks. kunst.

I 1920'erne var USA det rigeste land i verden, og i løbet af 10 år blev deres industri fordoblet.