Gratis noter til pensum i Dansk A HF

Noter til pensum i Dansk

21/ 8 Faser i skrivningen (procesorienteret)

1. Førskrivningsfasen (idegenerering, søger, selekterer, strukturerer) her kan tankeskrivning bruges: det anvendes til at få styr på ideer, emne, tanker.
2. Skrivefasen (skriver opgaven med bevidsthed om kommunikationsmodellen (se Cicero))
3. Redigeringsfasen (både indhold og sprog, man retter og man forbedrer)

Hurtigskrivning:

vand er blåt og vand svømmer jeg i. I Danmark er vandet faktisk ikke særlig blåt det er meget grønligt og fyldt med alt muligt møg, men andre steder er vandet blåt. himlen er også blå og den dufter sikkert af noget sødt noget fyldt med sukker, eller det ved jeg faktisk ikke, for sukker er jo hvidt og ikke blåt medmindre man putter farvestoffer i. jeg fik en blå candyfloss sidst jeg var på bakken og jeg tror ham bag disken havde brændt den på for der var nogle stykker af den som var meget hårde og jeg troede ikke man kunne brænde dem på men det kan man altså- blå er faktisk også min yndlingsfarve og jeg har 4 blå jakker, to par blå bukser, 3 blå kjoler og et par blå sko. min bluse i dag er også blå, den er rar. Jeg fik en gang et blåt mærke på min næse og jeg anede ikke hvad det kom fra, men det blev ved med at sidde der i en hel uge, og jeg synes det var moget så grimt, men jeg kom over det, for det gik væk, og det er jo meget rart når sådan noget sker.

Skriftlig opgave: skriv om KG, 150-200 ord

idegenerering:

åbne for nye ideer. sørger for et godt første intryk. stor skole. rundstykker. blandede mennesker. læreerne virker imødekommende, aktiv skole. dejligt sted. nye lokaler. god stemning. gode lærere.

Vi synes at KG er et dejligt sted og er rigtigt glade for at være havnet her. Københavns åbne gymnasium startede året ud med et 24 timers introforløb på skolen for at ryste klasserne sammen. Vi synes alle at introdagen var en rigtig fed måde at møde hinanden på og fandt overnatningen super hyggelig. KG virker som et gymnasium der er meget socialt og har en masse vidt forskellige elever. Der er plads til alle, ældre som unge. Vi er f.eks. en klasse med elever i alderen 18-30 år. Nogle har børn, mogle en hård fortid, og andre har bare fundet ud af, at det var tid til at starte på uddannelse igen. De ting mener vi er med til at skabe en bedre forståelighed for andre mennesker. Lærerne virker engagerede og interesserede i at lytte til os. De virker også villige til at få undervisningen til at passe på så mange som muligt, hvilket får eleverne til faktisk at have lyst til lære.

KG virker som et aktivt gymnasium. Vores introtur går f.eks. til Sverige, hvor vi skal lave en masse sjove ting sammen, blandt andet sejle i kano, cykle og lave mad over bål.

Skrevet af Patrik Støckel, Daniel Goldfeld, Christian Paulsen og Cecilie Kristensen

Redegørelse:

objektiv, ingen ironi, citater, systematisk, noget der er vigtigt i det man redegøre som skal være ligeså vigtigt i redegørelsen, handlingsorienteret, det der er indlysende, ingen personlige kommentarer.

Redegørelsen skiller sig ud fra resume, referat og genfortælling ved at man selv bestemmer kompositionen. Altså man ikke behøver at følge den tekst man redegøre fors rækkefølge.

Egen struktur. Man skal være objektiv og saglig. Minus egen holdning. Ingen ironi. Intet farvet sprog. Der skal være tekstdistance, man skal ikke bruge forfatterens eller journalistens ord. Man skal bruge eget sprog men stadig være objektiv.

Tekstmarkør: citerer fra teksten for at understrege.

Generation Y, tekst:
Stikord til hvad jeg vil have i min redegørelse:
– Selvoptagede zappere og chattere
– 1980erne og 1990erne
– Curlingbørn
– Hellere facebook, twitter osv end aviser og ugeblade.
– Veluddannede.
– Ser ikke arbejdet som et kald.
– Højere forventninger.
– Frygtløs og umiddelbar tilgang til den nye teknologi.
– Elsker nye udfordringer.
– Er selv med til at skabe drømmejobbet, og ser derfor ikke et job som noget der forudbestemt kan være et drømmejob.
– Respekt og ansvar er vigtigt.
– Er stærke individualister men ekstremt sociale på samme tid.
– Optaget af klimaproblemer.
– Lytter til råd.
– Det handler om at være social i den situation man står i, og involvere sig i løsningen.
– Arbejdet skal ikke røve al ens tid.
– Vil gerne gøre ting, men er villige til at ofre for det.
– Vil have lov til at bruge facebook og messenger på arbejdet.

Lyrik (lyra/lyre)

– Brugslyrik (politisk, lejligheds, religiøs)

– Cenallyrik (det centrale digterjeg og dettes følelser. Evt. Et du) handler om følelser og stemning. komprimeret form)

– Episk: der er en historie, der er noget konkret, noget handling. Kan godt være et prosadigt.

– lyrisk: stemning og følelser.

I digtanalyse undersøger man:

– genre.

– indhold.

– sprog og stil.

– billedsprog (metafor, symboler, personificering, sammenligning)

– formen (opbygningen, komposition)

– personer.

– metrik (rim og rytme)

– tema.

Hvordan beskriver og analyserer man lyrikken?)

Opsamling på siderne 219-223 og 231-232(midt) I Litteraturhistorien på langs og på tværs (SM)

-Lyrik er en af hovedgenrerne inden for fiktionslitteratur/ skønlitteratur. ( De to andre er Epik og Drama).

-Lyrikken er kort og komprimeret.

-Ordet kommer fra det latinske “lyre” ( et musikinstrument), altså har den oprindelige mening været, at digte skal ledsages af musik.

-Udtrykker en stemning/ situation/ øjeblik/følelse/tanke. Altså er er ikke tale om et forløb som i epikken. Dog findes der også episke digte.

-Stor identifikationsmulighed.

-Virkemidler: den grafiske form ( kolonner med strofer og vers)// metrik( rytme og rim)//

ofte ufuldstændige sætninger// udeladte ord// overvægt af en bestemt ordklasse for at opnå en bestemt effekt// brud på normalsproget og brug af billedsprog( metafor, symbol, personificering, besjæling; sammenligning// særlige stilistiske virkemidler ( fx. gentagelse, modsætning, paradoks, overdrivelse..)// manglende tegnsætning.

-I moderne digtning ” er alt tilladt”. I princippet. Fx opfinde nye ord. Tidligere var det at digte forbundet med stramme regler.

-NB: det er tilladt at sidde tilbage men “rester”/ et par spørgsmål i digtet, som man ikke har svar på.

-Man skelner mellem: Brugslyrik( bruges i en bestemt sammenhæng/ situation, fx salme, politiske slagsange) og centrallyrik ( digte som tager udgangspunkt i digter-jeget’s følelser og stemninger og ikke har andet formål end at udfolde dette lyrisk). Første danske digter her er Johannes Ewald.

-Bunden form (traditionelt digt. Slut 1800-tal) og ubunden form (nyere, digt, start 1800-tallet. Dog stadig noget bundet. Vi skal op til modernismen (1900-tallet), før det virkelig skifter)

I dag er der ingen regler om brug af metrik( rim og rytme), og brugen af rim er faktisk sjælden.

Forårets horisont, Morten Nielsen, 1944.

Sammenligner sig selv med vejret, naturen. Første strofe er det natur. Anden strofe beskriver en indre følelse.
Kanariefuglens begravelse, Klaus Rifbjerg 1965.
1: Som barn fandt han døde fugle og begravede dem.
2: Begravelse.
3: Opgravning, ingen hvilen.
4: Opgravningen, ædningen af fuglen.
5: Genopstandelsen.
6: Hvis det ikke var nok, skulle de tilbage igen.
7: Tanker, erkendelsen.

Digtets form: intet system. Starter med tre vers i første strofe. Fire vers i anden strofe. Syv vers i tredje strofe. Otte vers i fjerde strofe. To vers i femte strofe. 6 vers i sjette strofe. tre vers i. syvende strofe. Digtet er et episk digt. Narrativt/fortællenðe. Det har en form for handling. det er strofisk, det består af strofer, hvilket gør det traditionelt, men de uens længder i stroferne gør det utraditionelt.

sprog: almindeligt sprog, lige ud af landevejen. Det er lidt at forstå. Sproget er direkte, få metaforer. Realplan mere fremtrædende end billedplan. Denne form for sprog forvarsler ¨den nye enkelthed. ¨ i 1970erne. der er ingen metrik. tid: digtet er i datid, undtaget sidste strofe hvor det bliver nutid.

fortolkning: (tema) Jeg’ets nostalgiske tilbageblik på barnets nysgerrige, videnskabelige usentimentale tilgang til livet og døden. Fascination. det uskyldige barns tilgang.

Henrik Nordbrandt: Æble (1984)

Digtets form:

Det er strofisk, men kun med to strofer. Digtet er utraditionelt og uden rim, ingen metrik.. Det virker dog som om der er en form for rytme. Narrativt. Der er mange metaforer. Der er også sammenligninger. Personificeringer. Modernistisk digt. Det er et lukket digt, når man skal åbne det for at foratå det.

Sprog: meget billedsprog, hvilket er associationsskabende. Digtet indeholder næsten ikke fremmedord. Billesproget gør digtet svært, på trods af de enkle ord.

Plan: billedplan.

Gruppearbejde: hvad er der efter faldet? Mørke! Man er forladt, ensom. Der ingen vej tilbage. Det bliver ondt. Folk går imod hinanden, men på trods af al den ulykke elsker han alligevel at være der.

Rapgenren

Gruppearbejde:

– beskriv genren.

Strofer med en fast rytme, talesprog, slang, rim, jegfortæller, beat, ofte mangw metaforer.

– analyser form, sprog og stil (særlige kendetegn) i “træk vejret”.

Strofisk, utraditionel, ikke lige mange linjer i hver strofe, omkvædet gentager sig.

Talesprog og slang, lidt engelsk, selvom det er lange sætninger er det ret simpelt skrevet, noget er dog skrevet forkert så det rimer mere. Egentlig rimer noget af det ikke rigtigt, men han får dem til at lyde som om de rimer. Et særligt kendetegn er f.eks. De lange sætninger. Gentagelser: på vej i hegnet f.eks.

Natasja: giv mig danmark tilbage

Form: metrik, strofisk. Enderim med lidt midterim. Og lidt bogstavrim. Utroligt utraditionel.

Sprog: forkortelser, slang, ret ligetil, ingen symbolik eller metaforer.

Handling:

Noveller

Mads Brenøe: Det har ikke noget med sex at gøre

1: Giv et referat af novellen.
Hovedpersonen mødte Esther i biografen, hvor hun sad og kiggede på ham under hele filmen, indtil hun bad ham kysse hende. Efter det blev de kærester og hovedpersonen kunne godt lide at lure på hende, og han gjorde det rigtig meget. Så flyttede de sammen og han lurede stadig på hende og læste også hendes dagbog. Han fandt ud af at hun havde en elsker, men det rørte ham ikke. Han lurede så på den elsker i en weekend og blev sur over elskeren så andre kvinder, og konfronterede ham så med det. Så fik han et slag i hovedet men nåede at løbe væk. Så slog Esther op med ham ved at skrive det i sin dagbog med rød skrift. Et halvt år senere finder han Esther igen og flytter i lejlighed overfor hende, hvor hun har lært en masse nye at kende og han har fået en ung kæreste (19år) ved navn Beate.
2: Klarlæg fortællersynsvinklen.
Jeg-fortæller.
3: hvilket miljø befinder vi os i?
En større provinsby vil jeg gætte på.
4: Giv en nøje beskrivelse af jeg-personen
Træng ind bag hans passive tilskuerrolle og afdæk ham følelsesmæssigt og bevidshedsmæssigt.
5: Hvilken rolle spiller sproget i denne novelle?
6: Bestem temaet.

7: kombosition. Indledning: han fortæller lidt om sin ftich.

Klaus Rifbjerg – pretty pictures 1997

Tid og sted: hjemme hos hp. Primært en aften, men over længere tid via Fortællerens tidsmæssige overblik. Bagudsyn -> flashback. Samtidsnovelle, kbh storby,

Fortæller: episk fortæller -> springer i tid og sted, indre syn, indre(læse tanker, følelser, men kun på hovedpersonen. Derfor episk og ikke altvidende.

Scenisk: novellen er bygget scenisk op. Det betyder kort tid, situationsbilleder, detaljer. Hvorimod panoramisk betyder stort overblik, i store træk.

Sprog: få fremmedord. Let læseligt.

Hovedperson: dominerende, overfladisk, materielt orienteret. Yuppie (karriere mand) status. Vælger som kærester: balletdansere=> udseende, skønhed -> det ydre +. De er mindre intelligente, men det er ikke vigtigt for ham, så længe de er smukke at se på, taler ofte grimt.

Hovedpersonen er æstetiker. => understreges af de mange billeder (pretty pictures) for at vise dem frem.

Spejleffekten (side 84 midten) => kun det ydre bliver en værdi.

DNS: Hovedpersonen: overfladisk, moderne, uden empati, følelseskold, minus indhold i livet, klinisk forhold til omverdenen. => den postmoderne mandetype.

NB: tidligere (s.84.n) revolutionær, hippie, oprørsk. => (s.85.ø.) han er formentlig en gang blevet såret. Han snakker om en smerte og en vrede han ikke kan gøre rede for. Han er ulykkelig.

Bo Hr. Hansen: Babyshampoo

Genre: novelle

Tid og sted: 1990erne (skrivemaskine) forstad til københavn danmark.

Fortæller: jeg

Komposition: 3 sider lang. Kronologisk.

Hovedperson: han er retarderet, underudviklet, overdrevet kærlighed fra moren. (Symbiotisk forhold) naiv, godt menneske, glad for børn (de er på samme niveau som ham, forsigtig.40 år gammel. Pligtopfyldende.

Tema: pædofili, mor og søn

Sven Holm: Rapport fra en familiemorder

– fortælleform. Episk fortæller.

– baggrund for at skrive i flashbacks. Tja, han skal jo skrive om det han mener er hans, og så går hans tanker på de ting han gjorde. Han er i fængsel og får behandling.

– historiens vendepunkter. Der hvor bilen ikke vil starte.

– er jeg’et i personen i en frigørelsesproces? Nej det synes jeg ikke. Han synes jo ikke han har gjort noget. Lester derimod er i gang med at ændre sig og gøre sig fra af de gamle normer. Men så på den anden side, kan jeg’et i novellen godt være i en frigørelsesproces da han jo faktisk skiller sig af med det der pisser ham af.

“Det firdobbelte mord” bilen er det fjerde. Der hvor han skubber Avstien ud på Hillerødgade.

Spørgsmål til den anden gruppe

Hvorfor elsker han sin bil så højt?

Hvad udløser mordene?

Hvordan har han det med mordene?

Hvad synes han om sin familie?

Hvornår startede hans vrede?

Romangenren

Den episke genre (fortællende)

– Den er omfangsrig (rig)

– mangestrenget (flere handlinger og konflikter)

– langtidsforløb

– mange personer (stort persongalleri)

– stor detaljerigdom. (Personer, miljø)

– flere temaer, dog eet hovedtema.

– some regel afrundet slutning.

– afsåejling af virkeligheden. (Genkendelig)

Henrik Ibsen – et dukkehjem

Genre: skuespil/drama => tragedie. Samtidsdrama.

De tre enheder: et døgn, et sted, en handling. Ikke helt overholdt da den varer en uges tid, men i hvid udstrækning.

Nora: gift med Helmer, har tre børn. Hjemmegående, letsindig, forkælet. Borgerskabsfrue, barnlig, sanglærken, dukke. Egoist, prøver at leve op til Helmerskrav og normer. Hovedvægten lagt på: hun handler ud fra sine følelser. Hun handler ud fra samfundets love og normer og så kommer der konflikt. Nora har lånt penge ulovligt, Krogstad kræver ikke at blive fyret. Socialt klog. Men ikke indenfor systemerne. Går fra objekt til subjekt

Helmer: kontrollerende, opfører sig som om han er Noras far. Mandschauvinist. Kærlig, sød, rar, god far, god. Utilfreds, traditionel. Patriark -> overhoved. “Dukkeføreren” deres “glansbillede” skal ikke krakelere. Karieremand. Værdier: status, ære, ømdømme,

Deres forhold: falsk, far-datter, han behandler som en nipsting, hun er nødt til at lyve for at han ikke bliver vred. Han plager ham som et barn.

Samenhæng mellem miljø og personer: fint, ryddeligt, man kan ikke sætte en finger på noget, ligesom et dukkehjem, perfekt, som Nora skal være og prøver at være. Udstillet. Meget opsat.

Rank (lægen) (katalysator for…?)

Tema: over og undertema: overtema: ligestilling. Undertema: familie, kærlighed, venskab, at blive voksen, afpresning

Ibsens kvindesyn:

Senere: Vi finder ud af at hun er snu, klog, taktisk, moden, selvstændig, hun er faktisk lidt af en helt.

Slutfasen: det vidunðerlige indtræffer ikke, hendes erkendelser omkring Helmer, sit ægteskab, samfundet => hun frigør sig, hun går.

Det vidunderlige: først: at Helmer tager skylden på sig. Efter: at de blev ligestillet.

American beauty, har modtaget 5 oscars.

Fortællemæssige strukturer

Tema – Umiddelbare oplevelse af filmen: Trivialitetsliv, det grundlæggende kærlighedsbehov i mennesket. Fastholdelse af det smukke i livet. Materialisme versus frihed.

Genre: episk, drama, komedie. Drama på grund af det tragiske i filmen. Komedie fordi der er en del humor i den.

– anslaget (anslaget): voice over, sætter filmen igang, Lester fortæller om sig selv, introducerer. De forskellige personer bliver også præsenteret. NB musikken i anslaget er super vigtige.

Denne stemme slutter også filmen skaber således en rammefortælling. Vi starter i nutiden, så kommer der et langt flashback, stortset hele filmen, og til sidst tilbage til nutiden. Handling og slutning foregribes. – han dør og han siger: “it’s never too late to get it back.” Hentydning til frihed.

– fortæller. Lester. NB: lester er to personer. 1: voiceoverstemme. 2. Person i historien. Dette medfører=> at det giver tilskueren viden som Lester ikke selv har.

– berettermodel

Personer og miljø (symbolværdi?)

Hp: Lester. Arbejder i reklamebranchen som skribent. Han hader sit liv, er disillusioneret. Hans liv med konen er lidenskabsløst og kulisseagtigt. (Fx. Middagsseancen.) de lever hvert sit liv, uden kontakt, de har fået forskellige værdier. NB Angela sætter hans oprør i gang, hun tiltrækker ham seksuelt. Jointen sætter det også i gang. Han laver et ungdomsoprør. Bil, træning, ryger sig skæv, ung sex. Han har 4 drømmesekvenset. Det ved vi fordi klippene er langsomme, der er en masse rosenblade, musikken, erotikfølelse, intensitet) hans oprør er imod hverdagen. Det understreger hans uopfyldte behov, de der fantasier om Angela.

BiP: moren, datteren (Janie), veninden, datterens kæreste.

Miljø: amerika, forstad. Glansbillede, perfekt på overfladen, kulisseagtigt. Det virker koldt og dødt.

Filmiske virkemidler

Jens Christian Grøndahl – Lucca 1998

1: 3. person fortælling, udpræget episk fortæller, indre synsvinkel. Forfatteren får en større frihed, til at fortælle læseren om HPs tanker og følelser. Det er en begrænset alt-vidende fortæller, vi kender kun hans tanker. Hvis det var en jeg-fortælling, ville det blive lidt mere begrænset, da det ville virke unaturligt hvis jeg-personen røber alle sin følelser og tanker for os, da det ikke er noget man som menneske normalt gør. Der er spring i tid og sted, da der af og til kommer med nogle flashbacks.
2: Anslaget i American beauty er jeg-fortælling, ydre synsvinkel. Han fortæller om sig selv og sit liv, men nærmest som en beskuer.

3: Karakteriser hans forhold til de tre kvinder. Karakteriser Robert.

Lea: hans datter, eneste hunkønsvæsen der har været indenfor døren siden skilsmissen. Lettere distanceret. Rollerne vendes, da hun griner af ham når han slår sig, men hun får ondt af ham og tager sig af ham og beskytter ham.

Monika: roberts eks “det måtte have været kærlighed” det tætteste han kommer på kærlighed. Rutinelivet har været hæmmende for kærligheden. (S. 69)

Sonja: han kaster sig over Sonja, som er Monikas søster. Det eneste forhold han har til Sonja er seksuelt.

Robert er læge. Har isoleret sig, er ensom, deprimeret, han er flyttet ud af byen, københavn, til provinsen. Følelser og drifter er unaturlige => fremmede. Dyb krise, fremmedgjort. (Rodløs, malplaceret, man er i en form for disharmoni, splittet. Han var passiv (s. 70 ø) => eksistentielt. Alenefølelse => det postmoderne menneske
2: Angela er hende der skubber det hele i gang. Carolyn forsøger at fastbinde ham, men vil i virkeligheden gerne selv ud. Janie er hans samvittighed hvis man kan sige det sådan.
3: Robert er en lidt anden. Han forsøger at begrænse sig selv. Han synes at hans behov og lyster er forkerte, og hans skammer sig når han har gjort noget han ikke selv har kunne styre. Robert bliver i sin krise, mens Lester han reagerer og gør noget ved det

Dansk engelsk opgave

fremlæggelse på engelsk dansk? Cirka 20 minutter

Fremlæggelsen foregår mundtligt i mens vi støtter os til den facebook profil vi laver over filmen…

Personer

Miljø

Tematik

Filmiske virkemidler: musik, farver, lyd, fortalt tid, tid, kronologisk eller cirkulær?, fortæller, synsvinkel, education, berettermodellen, originalitet, klip (lange, korte?), hovedhandling, sidehandlinger, overspringshandlinger. Lange beskrivelser, dvælende, fortælletempo.

Synopsen på dansk:

resume på engelsk. 1-7 linjer.

Filmen

Ældre film. Det kan man se på tøjet og piskeriset.p

Den foregår i London 1961

Jenny: burde gå på oxford, spiller cello i skoleorkestret. Elsker fransk musik. Flabet, provokerende. Meget moden af sin alder. Vil vente med at miste mødommen til hun er 17. Hun beskylder faren for at hun droppede ud af skolen.

David: “university of life” gentleman. Vil tage hende ud og se en masse. Lyver overfor forældrene om at have gået på oxford. Ham og hans venner stjæler kunst. Tager hendes uskyld i paris. Gift, har en søn, scorer mange unge piger…

Faderen. Vil have datteren til at gå på oxford og læse engelsk. Hidsig, stædig

Moren:

Læreren: streng, bestemt. Prøver at hjælpe hende, holder meget af hende.

Vendepunktet: når hun ser brevene i bilen.

Fruelund: Riverdance

1) fortæller – jeg, indresyn på sig selv. Ydresyn på andre. Subjektiv.

2) hovedpersonen – der sker en forandring med hende, hvor hun slipper sig selv løs, hun frisætter sig selv. Det der sætter hende i gang, det er riverdance, filmen, og svigermoderen. Hun har sit eget lille oprør i det hun boller udenom. Ordinary world – special world – ordinary world.

3) traditionel kønsrolleopdeling, landsbymiljø, nordsjælland

4) komposition: den er skrevet i nutid. (Historisk præsens) dog med flashbacks. starter i in medias res. (Ingen præsentation, fuldt igang) vi beskæftiger os med en lineær komposition med flashbacks.

5) personer.

NB: to måder. Individualiseret: beskrevet som den person de er, meget detaljeret. Typiseret: beskrevet som en type, de er sådan, knapt så detaljeret, man får nogle detaljer som gør at man bedømmer til f. eks, at være yuppie.

Festen: Film
Thomas Vinterberg.
Dogmefilm (Håndholdt kamera, minus effekter(Kun naturlige lyde og lys), minus overfladisk action, minus rekvisitter, handlingen foregår her og nu, få klip, mange af scenerne har mange klip.)
Komposition (Dramaturgi):
Miljøet og dets genkendelighed.

Jesper Juul Jensen: Det perfekte voldsorgie

Redegør for de synspunkter der kommer til udtryk:
– Spillene er udtryk for en ekstrem form for vold.
– Voldelige spil avler vold.
– Forældrene svigter børnene ved at være ligeglade med at de spiller voldelige spil.
Han bruger eksempler fra det virkelige liv.

Prøvematetiale

Offentlighedssfæren: samfundet, arbejdet, skolerne osv,

Privatssfæren: hjemmet, familien, demprivate forhold.

Grænsen mellem de to er blevet flydende sen/ postmoderne samfund. Individualisering.

Den argumenterende artikel

( Skriftlig dansk. HF)

– Denne skrivegenre er karakteriseret ved at omhandle

et vigtigt emne og den måde dette bliver opfattet på i en eller

flere tekster.

De vigtigste genretræk ved den den argumenterende artikel:

– Den definerer og giver overblik over emnet.

– Den udpeger og redegør for synspunkter i en eller flere tekster.

– Fremstillingen kan indbefatte den måde, der argumenteres på.

– Den skal diskutere synspunkterne: undersøge påstande og begrundelser, klarlægge,

sammenligne og modstille dem, se dem fra flere sider, fx ved at overveje mulige

begrundelser imod et standpunkt.

– Den skal perspektivere synspunkterne, fx ved at diskutere deres mulige konsekvenser eller

forbindelse til politiske, moralske eller andre grundopfattelser.

– Du kan inddrage din egen holdning i debatten, men husk at du så skal begrunde den.

_____________________________________________________________________________________________________

Vær opmærksom på, at du i denne genre analyserer andres argumentation, og at du har mulighed for at komme med din egen mening. Du skal ikke subjektivt skrive:

' Jeg mener altså, at…'. Du skal skrive mere sagligt og give begrundelser for og eksempler

på dine holdninger. Du skal sikre dig, at dine holdninger nu også er reelle bidrag til den problemstilling/debat, som du skriver om. NB: Din egen holdning er ikke det vigtigste i artiklen!! NB: Når du redegør for tekster/ andres synspunkter, holder du din egen mening helt udenfor!!

Husk at tekstarbejdet er det centrale. Du bliver testet på din faglighed. Som udgangspunkt skal du undersøge både tekstens indhold, form og skrivemåde. Det gælder der, hvor skribenten fremsætter sin egen holdning. Men ofte er den anvendte tekst en journalistisk tekst, hvor eksperter interviewes om deres holdning til emnet. Journalisten refererer og formidler i sådanne tilfælde andres holdning . Så vær skarp på hvem, der taler hvor, og hvem er det, som fremsætter synspunkter.

Hvad er egentlig ' et synspunkt'? Det er: en begrundet stillingtagen til en sag. Et andet ord for det er 'holdning', og i argumentationssammenhæng er det ' påstand'.

I denne genre er det nødvendigt at vide noget om emnet argumentation. Du redegør for andres synspunkter, og her skal du kunne analysere, hvordan disse begrundes. Du skal kunne bruge de grundlægende begreber:

• Hvad er påstanden: hvad argumenteres der for?
• 2) Hvilke begrundelser ( belæg) gives der for påstanden: hvad argumenteres der med?

Ordet 'argument' bruges om 1+2 tilsammen eller blot 2. Du skal altid undersøge, om påstand og belæg er fremsat direkte( eksplicit) eller indirekte(implicit). Ofte kan man ikke pege på et bestemt sted i teksten, hvor påstanden er direkte fremsat. Så må man analysere sig frem til, hvor det indirekte står. Den grundlæggende undersøgelse går på, om argumentationen holder: Er det overhovedet muligt at være uenig i påstanden, eller er det bare et banalt udsagn? Du kan også bruge begrebet ' hjemmel' ( underliggende belæg): Det er det mere pricipielle argument, som bevirker, at begrundelserne overhovedet kan accepteres. Hvis ikke der er 'hjemmel', falder argumentationen.

Eks: X er en god film(påstand), fordi der er masser af handling(belæg)- og det skal en god film have(hjemmel).

Andre begreber er: '

-rygdækning ( argument, ofte et eks., som begrunder hjemmelen,

-styrkemarkører ( forstærker eller svækker påstanden),

– gendrivelse (indvendinger mod argumentationen).

Eks:

Sandsynligvis(styrkemarkør) dumper Maja til eksamen(påstand),

medmindre hun klarer selv at læse det hele op( gendrivelse), for hun har aldrig læst lektier(belæg), og elever der ikke læser lektier, dumper(hjemmel). Det gjorde Signe(rygdækning), og hun havde endda været til timerne, modsat Maja( gendrivelse af modargument' sidder man der, klarer man det').

NB: Der er ikke krav om, at alle begreber skal bruges.

Husk at synspunkter kan være mere eller mindre synlige!

Ofte skal man også analysere argumentationsmåden. Det kan være noget lidt andet.

Det ligger selvfølgelig i appelformerne( logos, etos og patos), men du må også mere bredt undersøge tekstens virkemidler: metaforer, modsætninger, overdrivelser… alle de retoriske greb, man kan benytte sig af for at overbevise om sin sag.

Sær og fællestekst

En særtekst er en den grundlæggende, den tekst der skal behandles mest. Fællestekster er baggrundstekster som giver noget viden til særteksten. Men får først udleveret fællesteksterne og senere får man særteksten.

Aflevering: Stilopgave om mediernes betydning

Artiklen vil altså indeholde en redegørelse og en diskussion/debat. Vores holdning kommer til udtryk i diskussionen. Aldrig i redegørelsen. Redegørelsen og diskussionen skal stå hver for sig.
Vi skal selv lave en titel og sørge for at SM får en ”aha-oplevelse” en slags titellukning.

– indledning i emnet.

– Redegørelse for synspunkterne (påstandene) i særteksten. Jesper Juuls tekst. Det perfekte voldsorgie.

– diskussion synspunkter og indrage en eller flere af fællesteksterne

NB: skrive om mediernes betydning.

– Afrunding/konkludering.

Henrik Nordbrandt: den satans religion.

Tag stilling til Nordbrandts hovedpåstand. Religion er hjernevask. Det er noget man bliver opdraget til, ikke noget man er født med.

Giv vurdering af hans belæg: side 120 nederst fortalte han at han ikke ville gå ind i diskussionen om religion, men nogle af hans venner blev slået ihjel og derfor gik han ind i den. Han siger også at børn er født uden religion og får det påduttet sig. Side 118 midt på.

Egen påstand om religion: religion er en dårlig undskyldning for at fucke up.

Retorik

Betyder talekunst (gælder dig også det skriftlige i dag)
NB: Glkder in at vinde modparten/overbevise, Derfor hænder argumentation sammen med retorik.
– Argumentation er et større felt end retorik, dækker over mere/omfatter mere: Retorik hører ind under argumentation.
– Det er vigtigt at have noget på hjertet.
– En vellykket taler forudsæter mange elementer. (f.eks. det synlige som er kropssproget, det indholdsmæssige som er viden/substans, det sproglige som afhænger af ens ordforråd og dynamik, altså er det flydende og dynamisk, og så det hørlige/artikulation om man taler højt og tydeligt og sp om der er intonation: melodien i sproget, hvordan det gynger.)

John F. Kennedy: Ich bin ein Berliner

-Friheds – politisk tale som skal virke moralsk opbyggende.
– Lejlighedstale.
– Hovedvægt på Patos (Identifiserer sig med dem)
– Starter med at takke for at være gæst og fortælle hvor stolt han er over at være der.
– ''Fremragende'' gentages.
– Komposition (3 dele korpus)
– 1. Del: Reference til for 2000 år siden. (Historisk tilbageblik, sammenligning)
Virkemidler: Gendrivelse af kommunisme som vejen frem. => via gentagelse: ''Lad dem komme til       Berlin''. Tydeliggørelse af budskab. 3. Gang på Tysk: cresendo (Stemmen bliver stærkere og stærkere)
– 2. Del: Frihed er forbundet (Frihed er forbundet med demokrati – Muren = skidt)
Indrømmende: ''Demokratiet er ikke fejlfrit''. Hyldest til indbyggere. Masser af Patos.
– 3. Del: Frihed er udelelig – Ich bin ein Berliner.
Mere stilfærdig tone. Her kommer identifikationen.
Budskab: kommunisme er modsætningen til frihed.
Overværelse af diskussion på Christiansborg: De snakker ret nedladende, gentager meget, Stor brug af Logos men også Patos (Gentager ''hvad vægter højest? Danskernes sikkerhed eller…?)

Myter:
– Billedelige fremstillinger uden for tid og rum.
– Giver en forståelse for et eller andet/giver en forklaring.
– Forklarer det uforklarlige.(Hvordan blev mennesket og jorden skabt? -> biblen.) – Godt/ondt, gud/mennesket, liv/død.
– Oprindeligt mundtlige fortællinger som har overlevet generation efter generation.
– Mange religiøse myter.
– Mange myter er bygget op på modsætningspar.
– Senere kom videnskaben ind og gjorde op med mange af myterne.
– Den moderne myte fx. Afdøde rockstjerner. Den kollektive illusion.

Syndefaldsmyten
Koranen og biblen
Forskellene på disse to:
Der er ikke nogle engle med i den fra biblen. Djævlen fra koranen hedder Iblis. Adam kender navnene på alting i koranen. Der er ingen slange i koranen. Gud hedder ikke gud med Allah. En ting der er ens er at der ikke er andre end gud/Allah som har noget viden.

Michaelangelo – Syndefaldet

Sisyforsmyten
Hvad går myten ud på?
Find et begreb der beskriver ham og et der beskriver Ekko. Ekko: selvtillid
Hvad er narcisisme?
Folkeviser

1: Hvordan opfattes slægten i folkeviserne? Det afgørende, slægten er en sammenhængende organisme, enkelte dele har kun mening i forhold til helheden. F.eks. er hævn mod hele slægten, sjældent en enkelt.

2: Hvornår indtræffer ændringen i personens liv? I overgangen fra første til andet hjem. Ved den nye kombineret slægt. Når interessen for det andet køn dukker op.

3: Hvor ligger tyngdepunktet i mange af viserne? I overførslen fra første til andet hjem. Altså kombinationen af slægterne. Hovedpersonen bliver bundet til sit barndomshjem, og det ødelægger fremtiden for dem. Tyngdepunktet ligger mest i konflikten mellem slægt og individ. Den konflikt det skaber hvis individet har andre holdninger og sætter pris på andre ting end slægten, der hvor de vil flytte, være sig selv.

4: Bekriv fremstillingsformen.
Sproglige vendinger. De er lavet af poetiske moduler som i forvejen er lavet og derefter kombinereret. Folkeviserne er anonyme. Digteren udtrykker ikke sig selv i forhold til miljøet i folkeviserne, men gør sig selv anonym ved at tilpasse sproget efter normerne og lade miljøet udtrykke sig gennem ham.
Syrebadsteknikken: De består ofte af dramatiske situationer, altså konflikterne. Sparsomme personbeskrivelser, reduceret billede af virkeligheden, det er kun det typiske der står tilbage. De omhandler ikke engangsfænomener eller mærkelige hændelser, men er en måde at beskrive tilværelsens muligheder.
Den adfærdsbeskrivende stil: Handlinger og adfærd beskrives, men ikke grunden til afæren. For at få en forståelse for adfæren, må man se på de handlinger som personen udfører. Symbolik bruges meget til at beskrive de ting man normalt ikke får beskrevet.

5: Hvordan er viserne blevet brugt? Mange er brugt til folkedans.

6: Klarlæg visernes oprindelse og overlevering: Mange blev sunget. De er fra middelalderen. Nogle mener de først er fra 1400 hvor de blev nedskrevet, andre mener de er ældre. Man ved ikke rigtig hvor de præcis kommer fra, men antager de kommer fra England og Frankrig.

Middelalder
Rosens navn
1: Bestem og dokumenter genren.
Film, thriller…
2: Dokumenter tiden den foregår i. Tidlig middelalder, en tid hvor folk der stred imod den måde kirken mente man skulle være på, blev brændt. Gud var overalt og al ondskab var skabt af djævlen. Folket var nervøse.
3: Man kan tale om en ydre og indre historie. Giv et bud på dette. Den store historie omhandler om kirken skal være fattig eller ej. Den katolske tro på dette tidspunkt, altså i starten af middelalderen, samt kætteriet der foregår i inkvisitionen.
Den lille historie er krimihistorien.
Filmen handler meget om sandheden. Hvad er sandheden? Sandheden er meget defineret af godt og ondt. Gud og djævlen.
Den anden definition på sandhed er det logiske. Det man kan bevise. Sådan definerer Baskerville sandheden.
4: Karakteriser William. Mere logisk. Tror der er en naturlig forklaring. Rar, varm. Han ved at han har ret, men han er ikke agressiv omrking det.
Han var selv en inkvisator en gang, men blev beskyldt for kætteri for at forsvare en mand, en anden inkvisator mente var skyldig i kætteri. Han var derefter nødt til at erklære sig enig for ikke selv at blive brændt. Det bider ham at manden blev brændt og at han stadig lever.
Sherlock-holmes type, sandhedssøgeren. Humanist.
5: Karakteriser Jorge.
Blind gammel, vred, vil have at tingene går efter hans hoved. Nægter at tro på andre forklaringer på tingene, end dem han selv har konstateret. Stædig, ignorant. ''Uden frygt for djævlen er der ikke længere brug for gud. Latter dræber frygt.'' Jorge enten tror så meget på gud at han ikke vil have at verden slipper gud, eller også tror han overhovedet ikke på gud og kan ikke klare tanken om en verden uden frygt og med kirken som magt.
Ortodoks.
Jorge hæver sig over gud, og leger selv gud ved at bestemme over liv og død.
6: Hvad er forskellen på deres metode i forbindelse med opklaring af mordene og måden at forholde sig til sandheden på.William tror ikke at det er djævlens værk. De andre tror det er. William leder efter svar mens de andre konstaterer med det samme. Jorge bruger overtroen mens William forholder sig til virkeligheden. Han bruger sanser og eksperimenter.
7: Hvad er hovedtemaet, eller sagt med andre ord, stridens æble. Kan i finde andre temaer?
Frygten, menneskene, tiden. Men stridens æble er Aristoteles og hans bog om latter.
8: Slutningen, hvad sker der, konkret og symbolsk.
Bønderne tager sagen i egen hånd, går imod kirkens magt, de redder nemlig pigen. Alt går i stykker fordi Jorge ofrer sit liv for at bogen ikke kommer ud i verden. Gui tager væk, han ved han er skyld i rodet.
Flammerne symboliserer rensning samt en afslutning.

Eventyr

Prins Hvidbjørn
1. Genre
2. Handlingsresumé
3. Komposition (særlige træk)
4. Tid og sted
5. Personer (hvordan beskrives de)
6. Sprog og stil
7. Fortællersynsvinkel
8. Slutning (kan i her finde lighedspunkter til syndefaldsmyten
9: Begrundet remidiering (omskrivning af slutningen)

Vandråben (1848)
Genre: Kunsteventyr (skrevet af en kunstner. Gængs genretræk: Universet: realistisk verden og overnaturlig

Analysér kompositionen: Start: fra første spalte, midte: spalte to, fire og seks. Slutning går fra afsnittet ''hvad har du der gamle mand''. I første del taler fortælleren direkte til læseren, hvor man som læser bliver sat ind i historien (du). Midte: Historien om krible krable (Gammel mand, men også trold). Slut: Her kommer trolden (en anden gammel trold).

Sprog

Fortæller

Realplan og billedplan

Hvad tilhører henholdsvis den reelle ( virkelige) verden og den overnaturlige verden?)/ fortolkning.

Personer:
– 1. Trold. (KK) Gammel, går videnskabeligt til værks, han undersøger (Forstørrelsesglas, briller) => symbol på realisme. Når videnskaben ikke er nok, bruger KK trolddom. Han putter rødvin (hekseblod) i, og ser det nu som en by fyldt med nøgne vildmænd. (Billede/metafor)
– 2. Trold. Tolker billedet som værende København. => her er travlt (survival of the fittest) Egoistisk, sadistisk, alle afvigere dræbes eller spises.
De to trolde er hinandens modsætninger.

Konklusion: HCA laver et eventyr om København. (Det er bestemt ikke en skønbillede han tegner) Der er både et realistisk plan (KK) og et overnaturligt trolddomsplan (Trolden).

Kjærestefolkene (1843)
Analysér kompositionen:
Sprog: Gammelt sprog (NO starter med stort, igjen osv), meget direkte tale (scenisk)
Fortæller: Tredjepersons fortæller, begrænset alvidende (dengang hed det bare alvidende). . (en alvidende må ikke være subjektiv, men det bryder HCA. i denne)
Tolkning/budskab: Man kan ikke finde kærligheden hvis man kun kigger på sig selv. Man kan ikke finde kærligheden hvis man kun ser på det ydre.

Det er et Tingseventyr

Bolden: Først er hun snobbet, højt hævet over de andre og ignorerer toppen. Hun er lavet af noget fint materiale. Hun er oppustet, indbildsk. Frøken (I gamle dage betød det adelig)
Efter hun har været i tagrenden i nogle år, er hun kommet ned på jorden. Men nu er hun ikke flot eller smuk, nu er hun slidt, brugt, laset og nu er toppen okay. Nu er den smuk og dejlig.
Toppen: Lavet af mahogni (fint, men ikke fin nok) Den bliver pyntet. Den er forelsket i bolden. Når hun er væk bliver hun smukkere og smukker i hans hoved. Han er altså forelsket i ideen om hende. I det fine. Toppen ender med at blive som bolden, han er overfladisk og vil ikke have hende efter hun er blevet grim.
Sammenligning med vanddråben: Den ene ser en masse i vanddråben selvom det bare er en vanddråbe. En ser en masse flot, en anden ser en masse skidt. Ligesom Toppen ser bolden som smukkere og smukkere og forestiller sig en masse omkring hende, som ikke er der.
De handler begge om menneskets ondskab.

Barokken (enevælden)
1630-1700
Stammer Sydfra. Når noget er barokt er det noget der afviger fra det naturlige og enkle. Thomas Kingo er en digter der kendetegner denne tid.
Det der karakteriserer denne periode er enevælden med kongen som er indsat af gud. Altså religionen betyder alt. Man frygter at synde, at skuffe sin gud.
Det kunstfærdige, det tankefulde, det pompøse, det udspekulerede, intet forhold til den frie natur, den skulle styres. Både i mennesket og i den virkelige natur.
De har en dualistisk verdensopfattelse. (Man opdeler verden i to, den jordiske og den metafysiske, altså den gudelige)
Thomas Kingo
1634-1704. Præst, biskop, forfatter, digter. (Salmeforfatter) Han skrev kunstpoesi altså salmer. Tilhænger af enevælden. I middelalderen var det kongen og kirken. Man troede at kongen var udvalgt af gud, han bliver altså et mellemled mellem gud og mennesket. Enevælden startede 1660 og sluttede 1849. Når vi når til 1700tallet hedder det oplyst enevælde.

En Kongelig Affære

Hvordan er filmen blevet taget imod af kritikerne.
Filmen har flere gange skulle laves, men er ikke blevet lavet alligevel før denne….
Filmen blev anset som flot, men sandelig også spændende. Anmelderne roser den stort for at vise en af de vigtigste tidsperioder i dansk historie.
''En kongelig affære står som en sandsynlig beskrivelse af et af de store dramaer i Danmarks historie.''
Anmelderne er altså vilde med filmen, dog mener nogle at Christian er fremstillet for sindssyg. Historikere er dog mere kritiske, da vi ikke kan være sikre på om den affære fandt sted, osv. At det kun er i filmen fordi det driver filmen og skaber mere interesse for filmen.

Aflevering 3/opgave 3
Per Theil: Det er min historie, sagde hun…
Den teoretiske tekst.
I dag (fra 1980erne) skriver forfattere ofte på deres erindringsstof. Dette forårsager flydende grænser mellem fiktion og virkelighed. Dvs. der kommer et flydende skel mellem disse forskellige genrer. Eks. Helle Helles romaner.
Vi dokumenterer i dag os selv på de sociale medier.

Søren Bo Aggerbeck Larsen: Måden vi elsker os selv på.
Holdningspræget tekst/debat tekst.

Jens Blendstrup: Gud taler ud.
Fiktionstekst, eksempeltekst. Det er et eksempel på teoriteksten.
Roman der beskriver hans barndom, især med faren som kaldes for gud. Forløb på omkring 30 år. Bag fiktionen ligger erindringsstoffet.

Drageløberen

Benspænd:
1) Vælg tre analysepunkter som ved fremlæggelsen står lyseklart og grundigt.
2) Et af punkterne er tema.
To overordnede:
Tilgivelse af sig selv, gøre uret god igen, retfærdighed. (side 200-202 bliver Amir tæsket af Assef og føler endelig at han er blevet straffet for hans synder, og kan derfor endelig være lykkelig)
Afghanistan før og efter. (Side 163 i bilen med chaufføren og i starten af kap. Tyve hvor han selv ser det er helt ødelagt)
Krig, fader-søn forhold, familie, ære, venskab, patriotisme, kærlighed, historie
Tid, sted, miljø.
Afghanistan, USA, Afghanistan.
I hans barndom voksede han op i Kabul. (Hovedstaden i Afghanistan). Han boede i udkanten af byen. Det er meget idyllisk beskrevet. Sneen er fx fantastisk. Det ses i starten af kap. Seks: ''Jeg lokaliserer indkørsel, min fars bil, mure, træer, tagtoppe og bakker der ligger begravet under et tykt lag sne. Jeg smiler. Himlen er skyfri, blå, og sneen er så hvid at jeg bliver blændet.''. Han voksede op i de rige kvarterer og så derfor ikke rigtig noget til de mere ghetto-lignende steder i Afghanistan. Da han kommer tilbage er Afghanistan ødelagt. Også de gode steder. Granatæbletræet som er meget beskrevet, står stadig. Alt er ødelagt og i ruiner.
Historien foregår fra start 80erne til 2001. Den springer meget i tid, da der er mega mange flashbkacks i den. Vi hører rigtig meget fra hans barndom i 80erne indtil vi når jeg hans voksenliv hvor han er flyttet til USA i start slut 90erne, start 2000 hvor krigen rumsterer i Afghanistan.

Personkarakteristik af Hassan, Amir og Baba
Amir: Egoistisk. Han nævner det også selv. Han ved at han er egoistisk og han bruger Hassan. Der hvor han ser at Hassen bliver voldtaget vælger han ikke at hjælpe ham. Det ligger i frygten for at det kommer til at gå ud over ham også. Amir higer efter sin fars opmærksomhed, og er konstant jaloux hvis det er Hassan der får den. Hans barndom er en evig kamp om en tommel op fra faderen (Side 26 nederst).
Amir udvikler sig meget igennem bogen, da han til sidst vælger at gøre det komplet uselviske, at hjælpe Hassans søn og give ham en bedre opvækst. At han så fucker det op er fordi han bare er en total idiot.
Hassan er der altid for Amir. Han er evig trofast som en livlig Sankt Bernhards hund. Han gør alt for Amir og bliver aldrig sur når Amir behandler ham dårligt. Efter Hassan er blevet voksen finder Amir ud af, at han kun har snakket godt om Amir, på trods af hvordan Amir skubbede ham væk efter voldtægten. Hassan mødte kærligheden og fik en søn som afspejler ham ret så godt. Slangebøssedrengen muhahahahaha.
Baba er vellidt af alle. Han er den fødte leder og han er ligeglad med hvad andre mener. Han dør gerne for det han tror på. Side 84 midt på forsvarer han en andens mands kone. Han nægter at lade soldaterne voldtage hende, på trods af at han bliver truet med at blive skudt.

3) Dokumentation/nedslag i teksten. Mindst have fem.

Komposition: Rammefortælling, flashback, dog skift i tid til sidst ''jeg vil tage imod det''.

Oplysningstiden (fortsættelse af Barokken)
Erasmus Montanus
Side 54: det på latin: '' Og ligesom en økse, den sidste tilbageværende såret af slagtilfælde af en bom, når en kæmpe, der indeholder en tvivl, er i efteråret, fra fødslen omniqve frygtes: så sjælen,''

1700tallet: oplysningstiden, trykkefriheden. Her måtte man nu endelig skrive hvad man ville. Dette er et drama. Der er tre hovedgenre: Epik, Lyrik og drama. Drama kan være komedie og tragedie.

1. Erasmus Montanus er en komedie. Giv en karakteristik af denne genre.
En komedie er et teaterstykke, der skal frembringe latter, altså være morsomt. Den kan have et budskab og ender oftest i en happy ending. Erasmus Montanus er fra 1723, og den gang var komedier oftest teaterstykker, men fandtes også i bogform. Nu findes komedier både i teaterstykker, musicals, bøger og film. Stand-up er vel også en slags komedie. Komedier stammer fra Italien og Grækenland. Der er rigtig meget dialog. Delt op i akter og scener. Der er regibemærkninger med kursiv ''de går grædende ud''. Det er til skuespillerne. Dette er en karakterkomedie: en komedie der kredser om en bestemt person/personlighed. Nar overfor norm. Holberg skriver både intrigekomedier og miljøkomedier.

2. Hvad er stridspunktet i denne akt?
   Folk finder Erasmus provokerende, idet han f.eks. påstår at jorden er rund. Han får af vide, at det er ligegyldigt, men Erasmus mener ikke det er ligegyldigt. Han står ved sine meninger selvom folk bliver vrede og vælger filosofien frem for alt, selv hende han elsker.

3. Det vigtige her er måden der bliver argumenteret på. Analyser de forskellige

   personers argumentationsform. I forbindelse med Erasmus er I nødt til at

   finde ud af, hvad en “syllogisme” er. Googl det. I skal understøtte jeres

   iagttagelser med citatnedslag fra teksten.
Syllogisme: Klassisk/aristokratisk argumentation. Én konklusion og to præmisser. Ordet syllogisme kommer via latin fra græsk syllogismos ‘beregning, slutning’.
Jesper og Per kan kun argumenterer med ting som alle andre også ved, hvor Erasmus Montanus er lærd, og argumenterer på Latin, altså kan de to andre ikke forstå hvad han siger. Derfor er diskussionen ikke retfærdig. Når Jakob kommer ind i billedet er det lidt mere fair, da Jakob ''har et godt hoved'' selvom han ikke har gået i skole og kan Latin.
Erasmus er så god til at argumentere, at Per ikke kan forsvare, at han ikke er en hane. Erasmus kan godt forsvare at han er en hane, på trods af at han ikke er.
Per og Erasmus:
– Per: Hør, jeg forretter jo mit Embede u-paaklageligt.
– Montanus: Hvilke ere de fornemmeste Poster udi jer Embede, hvoraf I beviser en Menniskelig Forstand.
– Per: Forsømmer jeg aldrig at ringe til Messe paa bestemte Tider.
Montanus: EN Hane forsømmer ey heller at gale og give Tiderne tilkiende, og advare Folk, naar de skal staa op.
Altså her formår Montanus at argumentere for at Per er en hane, på trods af at Per tydeligvis er et menneske.

4. Erasmus og Jeppe er brødre. Hvad er forskellen på dem?
   Jeppe synes det er vigtigst at holde det gode forhold til folk, og derfor ofre sig for den man elsker. Montanus finder viden vigtigere, idet han vælger filosofien frem for Elisabeth. Folk i hans familie, og i Elisabeths familie, bliver vrede når han påstår jorden er rundt, men det er ham ligegyldigt, for han vil kæmpe for sandheden.

5. Der er to miljøer i teksten. Hvilke?
   Der er det lærde miljø, altså Erasmus som har uddannelse. Og så er der arbejdermiljøet, det ''dummere'' miljø. Jakob mener dog at han er klogere end Montanus, idet han kan finde ud af at dyrke jorden og holde den.

6. Er der en løsning på striden?

Vi vil ikke mene, at der er en løsning, i det at Montanus fra starten har besluttet ikke at ville lytte til dem som ikke er lærde. Montanus kan intet lære af diskussionerne, da han er lukket, og mener at hans meninger er de eneste rigtige. Til slut kan han ikke argumentere imod Jakob mere, og beslutter at Jakob har slået hovedet (har et forslaget hoved), og at de skal gå. Altså slutter han diskussionen for ikke at tabe den.
Infomedia
Adele H FILM.
Forelskelse og kærlighedsbogen
Classensgade 5
DK-2100 København Ø, Danmark

Holdberg: Om den naturlige lighed mellem mennesker.
Genre: Essay, skrivegenre. Man diskuterer med sig selv. Der er flow i sproget. Det er subjektivt sprog. Man overvejer frem og tilbage, man reflekterer.
Løs komposition, indeholder digressioner. Altså man kommer ind på sidespor. I aviser er det kun i læserbreve og i lederen man må være subjektiv på samme måde.
Holdberg kommer med sin mening om lighed.

Påstand: Alle mennesker skal behandles ligeværdigt.
Belæg: Alle mennesker er fra naturen født lige => ulighed er menneskeskabt, give and take.
Det er tilladt andre at bestemme/tage magten over en person, når personen giver lov til det.

Kvinders rettigheder
Påstand: Mænd og kvinder er lige kloge.
Belæg: Hvis en kvinde blev oplært som en manden fra fødslen af, ville hun kunne klare en mands arbejde lige så godt som en mand. Altså hvis man ikke satte hende i bås fra starten.

Ethvert menneske skal følge sin natur. Vi er født med forskellige anlæg. => følge sin natur => gør det du er god til.

Holdberg siger, at hvis kvinden blev oplært som en mand, ville hun kunne klare præcis det samme arbejde som ham, selvom hun er født fysisk anderledes.
Man vil automatisk klare ting bedre, hvis man føler det kommer naturligt til en. ''Det kommer an på sindet''
Muskler og sind går sammen. Der er brug for begge dele når man skal skabe noget.

Epistel

Epistel er det samme som Essays. Fra 1700tallet.
Essays debatterer en ting. Man skriver et essay når man synes folk skal tage stilling til noget, som man også selv har en holdning til.
Der er ingen stram form for struktur

Holdberg om lærdom og universitetsundervisning

Klarlæg indhold:
Teksten handler om undervisningen på universitetet. Han stiller en problemstilling op omhandlende måden at undervise på, og diskutere hvorledes man skal håndtere dette problem.

Komposition:
Holdberg skriver meget flydende og overgangene i teksten virker naturlige, selvom kompositionen hopper lidt.
Han starter med at lægge problemet op og forklare det i det første afsnit. Han diskuterer så hvad man skal gøre ved dette problem, og slutter af med en konklusion.
For essays er det naturligt at have en løs associationsstruktur. Det er ikke tilfældet her. Han har en noget strammere struktur.
Så:
-Præsentation af kritikpunkt.
– Ændringsforslag.
– Forklarer fordelene herved.

Hvad bygger argumentationen på?
Holdberg snakker om hvordan man bør ændre måden at undervise på. Enhver kan blive lærer hvis det kun handler om at stå og recitere og læse op. Holdberg mener at elever skal have lektier for, da man lærer langt mere af at sidde og læse og danne sine egne tanker omkring emnet. Eleverne skal have mulighed for dialog med læreren hvor de kan stille spørgsmål. Holdberg siger at det vil blive sværere for lærerne at undervise, men det vil være godt for eleverne.
Han bygger på logos.
Holdberg bygger hele sin samfunds- og menneskeopfattelse op på ratio (fornuft).
Bygger også på egne erfaringer.
Benytter den dialektiske metode. (Bruges indenfor filosofi og retorik)
Består af: Tese: en påstand
Antitese: en modpåstand/belæg.
Syntese: en “sammenfletning” af de to. En konklusion.
Sprog
Ældre dansk med påvirkning af latin. Det er dannet sprog.
Ris-dansk, lærd dansk, men også noget hverdagssprog.
Der er også et par metaforer samt personificering.
Hypotakse dvs. Lange sætninger.

1700tallet = oplysningstiden, rationalisme.

Det Moderne Gennembrud (1870-1890)

>Realisme, naturalisme<= menneskesyn, samfundssyn, impressionisme<= teknik.

Georg Brandes: Af indledning til hovedstrømninger i det 19. Århundredes litteratur.
1842-1927.
– Litteraturkritiker og litteraturforsker.
– Den førende i forhold til opbruddet med Romantikken (idealisme) og igangsætteren af det moderne gennembrud (realisme). (Forhold indenfor de: Politiske, sociale, økonomiske, samfunds, litteratur, kunst)
– Samtidens væsentligste kulturperson i hele Norden.
– Igangsættelse af moderne tanker.
– Belæst, berejst.
– Påvirkning fra udlandet.
– Hovedmål: Størst mulig frihed for den enkelte.
– Kulturradikal. (Kritiserer og nytænker forholdene som de er i den gældende tid)
– Påvirket af Taine: ''Ethvert værk/produkt er et resultat af de på det tidspunkt eksisterende normer og samfundsformer.''
– Repræsentant for det moderne, videnskabelige, antikristne synspunkt.
– På denne baggrund indleder han foredragsrækken på KBH universitet.

1: Hvad er genstand for Brandes hovedstrømninger?
Brandes kritiserer den danske litteratur for ikke at være virkelighedsnær, og for at gemme sig fra de virkelige problemer. Samt for at bilde folk ind at det hele er fint og dejligt.
'' Det 19. Århundredes reaktion mod det 18. Århundredes litteratur og dennes overvindelse.

2: Hvad vil han påpege med denne forelæsning: At kunstnere ikke skildrer virkeligheden.

3: Hvad forstår Brandes ved begrebet reaktion? Litteratur og tidsperioder er en reaktion på det forhenværende litteratur og tiden den kommer fra. Dette opgør skal være radikalt => fremskridt, noget der peger videre. Brandes mener at denne reaktion skal være kort.

4: På hvilken måde og hvorfor skal en bestemt periodes litteratur forholde sig til den samfundsmæssige sammenhæng. Litteraturen skal vise det folk hvad de før i tiden havde tænkt og følt. Litteratur fungerer som historisk kilde.

5: Hvad kendetegner en 'levedygtig' litteratur?
Litteratur hvis styrke ikke forsvinder. Som er tidsløst, og som fortæller hvordan tiden man levede i var.
NB: Brandesianisme: ''Enhver litteratur skal for at være levedygtig sætte problemer under debat.''
Ex. På problemer: religion, social- og økonomisk elendighed, forholdet mellem kønnene (ægteskabet, seksualiteten

Charles Darwin (1808-1882)

Darwin var forsker og studerede arternes oprindelse ved at nedskrive alle kendsgerninger derfra, og sætte dem sammen. Han var manden der beskrev evolutionen. Darwin lagde sig ud med kirken og grundlagde den moderne biologi vi bruger i dag. Kirken blev provokeret af ham, da han forklarede at vi nedstammede fra aberne. Det gjorde dem vrede at mennesket kom fra et så grimt og primitivt væsen, når man som kristen er af den overbevisning, at mennesket er skabt af gud, som de ser ud nu.
Darwin blev taget ud af skolen som teenager, af sin far, da han ikke interesserede sig for det, og altså ikke kunne finde ud af det.
J. P. Jacobsen oversatte hans værker.

Darwins betydning for gennembrudsforfatterne:

• Menneskesyn: Mennesket er en del af dyrekæden.(Evolution) Survival of the fittest. (overlevelse af den bedst tilpassede.) Generne føres videre.
  Mennesket er styret af drifterne, altså mennesket som driftsvæsen/naturvæsen.
  Mennesket er ikke styret af sjælen, men af kroppen.
  Det hører under det Moderne Gennembrud. Naturalistisk menneske- og livssyn.
• Forkastelsen af Gud som værende den der skaber mennesket. (ateisme)
• Determinisme: Menneskets liv og skæbne er bestemt af de arvemæssige anlæg og miljøet. Fører til et mørkt livssyn.

Darwin har således haft betydning for vores definition af det moderne menneske.

1. P. Jacobsen
   To Verdener1: Teksten er bygget op omkring to modsætninger. Find dem og placer dem i forhold til de to kvindeskikkelser.
   En ulykkelig, fattig landsby op mod en lykkelig en med grønne sletter.
   Den livstrætte flod vs. Den svage kvindeskikkelse, hun er syg, måske døende.
   Den anden by har nærmest en glans omkring sig, ligesom den lykkelige kvinde i byen med et drømmende blik og et stort smil.

2: Undersøg synsvinkelplaceringen. Hvorfra ses begivenhederne? Hvilken betydning har synsvinkelposition og fortællerkommentarerne? Det er fra en tredjepersonsfortæller. Han er beskuer men alvidende. Vi får et billede i hovedet af kvinderne frem for at se det fra deres øjne.

3: Beskriv de to byer og forklar hvorledes de afspejler tekstens handlingsforløb og personkarakteristikkerne.
Den fattige by var ligesom den syge pige. Mørk, døende, dunkel og ingen ville være der. Den anden by havde nærmest en glans omkring sig, og havde grønne enge. Den raske pige havde et drømmende udtryk og et stort smil. Begge var de et håb for den fattige pige. At den fattige syge pige bliver rask og ender med at drukne sig selv, er en måde at vise på hvordan ens skæbne er bestemt og man kan ikke ændre den.

4: Hvad bygger tekstens menneskeskildring på? (En social forklaring eller en naturalistisk psykologisk forklaring?)

5: Find tekstens depressive træk. Allerede i det første afsnit, med beskrivelsen af landsbyen. ''Der er meget trist, meget fattig og sælsomt stille.'' ''et skulende udtryk af hadefuld kummer efter de lykkeligere huse derovre.'' Livstræt flod..

6: Hvad er temaet: Livets ironi.
Konklusion: arv og miljø: J. P. Jacobsen er stærkt naturalistisk. Her er masser af social arv, men det der driver historien frem, det er hendes vilje til at gå op imod den sociale arv, altså har vi mest at gøre med arv (genetisk, personlighedsmæssigt) og ikke miljø. Selvfølgelig er miljøet bestemmende for hendes skæbne, men hendes egen vilje/drift vejer tungest.

7: Påvis impressionistisme træk i teksten.

Naturalisme
Opstår i Frankrig i sidste halvdel af 1800tallet. Taine: enhver forklaring skal kunne erkendes. Verden er målelig, rationel og gennemskuelig.
De determinerende kræfters indvirkning på mennesket. Mennesket er styret af love det ikke kende
Mennesket er et biologisk væsen, et driftsvæsen der er bestemt af arv og miljø.
Naturalister: J. P. Jacobsen, H. Bang, H, Pontoppidan, H. Ibsen, A. Strindberg. (De sidste tre er nok mere realister end naturalister)
Menneskeskildringen: man lægger vægt på det ubevidste. Mennesket foretager ofte affekthandlinger. (Handle med følelser)
Den naturalistiske skrivemåde: realistisk skildring, man beskriver personer som de er og deres omgivelser som de er. Man pynter ikke på det.

Realisme
Forskellen mellem naturalisme og realisme, er at naturalisterne vælger den biologiske arv, mens realisterne vægter miljøet dom determinerende faktor.

Impressionisme:
(Impressionisme: Indtrykskunst, teknik. Indtryk udefra som skaber kunstværket.
ex: Monet: påvirket af lys, farver osv.)
Indtrykskunst. Stammer oprindeligt fra Fransk malerkunst ca. 1870-1900. Efterfølgende også anvendt i litteratur. Impressionisme er teknik, en måde at gøre noget på. Realistisk, man kan se hvad det forestiller, men alligevel har det et slørret, udtværet udtryk. Man ønsker at indfange ly s.
Litteratur: Fortælleren falder i baggrunden og lader læseren danne sit eget indtryk. Det er scenisk set.. Løs komposition. Ophobning af sanseindtryk. Detaljerigdom.
Impressionister: H. Bang, J. P. Jacobsen, H. Drachmann.

Behavioristisk fortæller: En fortæller der udelukkende beskriver adfærden. Altså undlader personers tanker, men kun fortæller hvad personen gør og siger.

1718. P. Jacobsen.
      – Har oversat Darwin og er inspireret af Darwin.
      – Han ser mennesket som driftsvæsen. Det er drifter der styrer vores drifter. Vi er født med de drifter vi har og kan ikke ændre dem => determinisme. Vores liv er i hvid udstrækning bestemt på forhånd.
      – Den masochistiske drift. Han mener at mennesket er masochistisk (Mange mennesker)
      – Naturalistisk tankegang.Marie Grubbe 1876 (også skrevet af Juliane Preisler ''kyssemarie''.)- Virkelig person – historisk person.
      – 1643-1718.
      Jysk godsejerdatter.
      Først gift med Frederik Gyldenløve
      – Senere lever hun med Sti Høeg.
      – Gift med Palle Dyre. (Hun var deprimeret med ham, hun visnede)
      – Fra 1889 flygter hun en nat med Søren Ladefoged.
      – Hun synker socialt men stiger driftsmæssigt.(realiserer sig selv)
      – Ydrebeskrivelse af romanen: socialt fald men selvrealisering (driftsliv)
      Social deroute.
      – Forklaring: stærkt instinkt – og driftsliv som først tilfredsstilles i sidste ægteskab.
      – Genre: Udviklingsroman: Man følger hovedpersonens udvikling fra start til slut. Historisk roman.
      – Komposition:
      – Palle dyre
      – Erik
      – Maria
      – tidsmæssig placering: 1889
      – Branden
      – Søren, hestene
      – Marie
      – Søren
      – En masse detaljer, løs komposition: scenisk & impressionistisk. Øjebliksbillede: han dvæler ikke i det med branden, han lader noget ligge til fantasien.
      Fortælletype: Behavioristisk, objektiv, han fortæller hvordan folk opfører sig. (Fungerer som et kamera der blot registrerer) Men dog indre syn hos Marie og hos Søren. Dette er et brud på reglen om objektiv fortæller)
      Episk: Den begrænsede alvidende fortæller.
      Sprog: Beskrivende (mange adjektiver), billedsprog (Blomster bruges som metafore for hendes liv og lykke), metaforer og symboler: branden.
      Placering: Det Moderne Gennembrud.Det uendelige små: Detaljer, situationer.
      Marie: Bestemt, stædig, tingene skal være på hendes måde, ellers er de ikke gode nok.
      Eksemplet med kjolen og hatten: Hun kan ikke finde ud af hvordan hun skal se ud, hvordan hun skal agere omkring folk. Hun er rodet i sindet. Anderledes.
      Fyldig, bleg. Attrå (seksuelt begærlig).
      Tom.
      Hun lukker sig inde i sig selv (går ud på en mark og sætter sig)
      Egoistisk, manglende empati: branden, begæret efter kusken.Søren:
      22årige kæmpe, vild, dominerende, ungdommelig, bredt bryst, store årrede hænder.Det uendelige store: Helheden.
      Marie: Ulykkelig/deprimeret, men lykkeligt deprimeret. Marie Grubbe skal forståes ud fra de medførte anlæg.
      Søren: En rigtig mand.I starten af novellen føler Marie sig død indeni. Hun har det stramt med Palle, savner passion og spænding. Jacobsen laver en besjæling nederst på side 143 for at beskrive Maries følelser.
      Der var en tykblodet sanselighed over hende.
      Branden symboliserer det ustyrlige, drifterne, seksualiteten.Henrik Pontoppidan – Naadsensbrød 1887
      Hvordan er kompositionen af Kassen?
      1: Kratbevoxet Banke ud mod Fjorden. <= beskrivelse af kassen udefra.
      2: Mere end én besindig mand der træder ind for et jernbespiret plankeværk. <= tættere på kassen, inde på grunden.
      3:Varmeapparater, lofter, trappegange. <= inde I kassen.
      4: Det skulle da netop være at han kom op I en af de store sale, hvor lemmer sidder….. <= længere inde I kassen.
      5: Ned I kældrene, brummerne (side 27) <= helt inde, nede I bunden. Beskrevet forfærdeligt.
      Bevægelse udefra og længere og længere ind I kassen. Det virker som en cirkel komposition hvor man starter udefra, kommer ind og kommer ud igen. Ender samme sted som man startede.
      En historie I historien. Historien om Stine og historien om kassen. Inde I kassen har vi historien om Stine.
      Kassen var stedet for dem som samfundet ikke rigtig ville indse eksisterede. Dem som ikke kunne selv, de gamle, de syge, de skøre, dem man fik dårlig samvittighed af at se på.
      Bygget op omkring modsætninger.
      inspektøren, sognefogeden, provset >< lemmerne (dem der sidder på kassen).
      De velbjergede, øvrigheden >< de fattige, udsatte.Lemmerne:
      Arbejder monotont. Stive, krogede fingre, renvasket, tomhed, kønsopdelt, stille, andægtige, udslidte, forkommende. De afmacherer. På række når de skal have mad. Det minder om noget militært, kz-lejr. De bærer grå uniform. Kønsopdeling, eksistenser (har ikke et navn).
      1. Fysik: De er slidt op.
      2. Psyke: Følelsestomme, uden identitet. De er blevet et nummer, de har fået det hvide snit.
      3. Adfærd/behandling/levevilkår. Opdraget til at fungere som soldater og bliver behandlet derefter.
      Inspektøren: Symbol på de undertrykne instanser, tager af madrationerne for at få mad til sin præmieso, underofficer, hård. Side 27, øverst.
      Stine: Stine smadrede sin hånd, og kunne derfor ikke arbejde mere. Tyrede til brændevinen => blev alkoholiker. Er enke. Arbejdsulykke – ingen sundhedsforsikring, fattigdom.Tema: Illusion, om at tage sig af udsatte. Lighed, fremskridt og frihed.
      Kassen som disillusion.
      Illusion vs. disillusion.
      Kritkken rettet imod magthaverne, den bamhjertige Gud eksisterer ikke.

      Hvordan sker afsløringen?
      – Bevægelsen.
      – Ironi ved beskrivelse af Inspektøren. ''Han er enestående''.

      Fortæller: Ironisk fortælletone.

      Tid/sted/miljø:
      Samtidsnovelle (1887), underklassemiljø, landproletariat.

      Ekspressionisme: Udtrykskunst, teknik (første forsøg på modernisme). Indtryk indefra som skaber værket. Bruger tankerne, det der kommer indefra deres eget hoved. Deres tankekaos kommer til at påvirke deres måde at male eller skrive på. Skriver og udtrykker et indre subjektiv (jeg). Tager f.eks. udgangspunkt i drømme, indre billeder…. => Heraf det abstrakte udtryk.
      – I DK: i 1920erne +/-
      – Væsentlige forfattere Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen.
      – Karakteristika: Bryder sproget, mange farver og lyde (mylder af farver), meget sansende (æstetik) (især syns og høresans), minus moralsk (etik), samfundsmæssigt eller politisk budskab: De forholder sig æstetisk til verden og ikke etisk, artistisk (kunstnerisk) fortæller, kaos – kosmos (Nietzsche – nihilisme (nihil = intethed): intet fast grundlag for tilværelsen eller moralen)
      – Kommer fra Tyskland, starter inden for malerkunsten. Første bølge af modernisme er fra 1880erne.
      – Ekspressionisme hører under modernisme.
      – Opgør ned det objektive, naturalistiske.
      Symbolisme er tidligt i modernismen med systemdigtning osv.

      Tom Kristensen: Morgen
      Den handler om mælkedrengen. I dette digt skal man især se på de personlige pronominer.
      De fire første strofer beskriver de forskellige årstider og indeholder derfor ingen personlige pronomier. Strofe 5-7 skildrer drengens færd med en vis distance og bruger ordet 'han'. Endelig er strofe 8-9 en slags opråb adresseret direkte til mælkedrengen med pronominet 'du'. I første del af digtet er der nærmest tale om en slags besjæling, idet de døde ting beskrives i et levende sprog fyldt med lyde og farver. Det er en overvejende positiv beskrivelse, hvor genstande eller begivenheder man normalt knap ville registrere afbilledes som smukke. Mælkemanden derimod er mere klumset og nærer en grundlæggende mistillid til verden, hvilket ses i måden kunderne beskrives på: 'den gale' og 'Hexen' og i tillæg hertil får han 'rådne drikkepenge'. Alligevel kalder TK til sidst mælkedrengen for 'Dagens Pionér'. Han står som symbolet for nyskabelsen og opvågningen. Man kunne fristes til at sige, at dette netop er hvad TK ønsker at være. Men mens mælkedrengen render rundt på gaden, sidder TK i sin fine villa og skriver nogle gode digte. Mælkedrengen ser ind i hjemmets hygge på en lidt ironisk måde i strofe 6, fordi TK i virkeligheden ser ud på mælkedrengen fra sin egen hjemlige hygge. Han beskriver proletaren men altid på behørig afstand. Et forhold som TK her behandler med stor selvironi

      1: Tid, sted, personer: Sidste vers, strofe 7: 5, sal i nummer nitten: storby evt. København. Pga. mælkedrengen kan vi hurtigt gå ud fra at dette ikke er vores tid. Fordi der ikke er nogle klare træk der beviser fremtid eller lignende, kan vi altså gå ud fra at det er et samtidsdigt.
      Mælkedrengen, kællingen, hexen, bageren.
      Mælkedrengen: Træsko: tilbage i tiden. Han ser negativt på tilværelsen: kælling, rådne drikkepenge, Hexen, bager.
      Han er negativ
      Personerne har ikke stor betydning. Det der er i centrum er i det æstetiske. Indholdet har ikke stor betydning. Morgenen er den fiktive ''hovedperson''.
      Realplan/billedplan: Mest billedplan.

      2: Komposition. Lige mange vers i hver strofe. Tredeling: årstider, mælkedrengen udefra: hans tur rundt, opråb/hyldest til mælkedrengen. En vis strukturopdeling i digtet. De fire første strofer ender alle på ''morgen'' Ellers en løs komposition/opbygning som består af mange detaljer.

      3: Sprog og stil: Besjælinger. Sanser: Mange lyde. Billedsprog. Fortællende/beskrivende. Idyl. sammenligninger

      4: Metrik: Rim: ABCBBDDB

5: Fortællerholdning: Fortælleren danner et billede af ham som sur, have et dårligt job osv. Men alligevel får han credit, han er sej! Ingen holdning til indholdet…. Artistisk. (l'art pour l'art)
Mælkedrengen bliver symbol på mylderet af liv, energien, opvågningen.0

6: Sanser: Stærke, skarbe men også bløde lyde. Synssans: farver!! Stemningsmættet.

Tom Kristensen: Fribytter

Hvorfor er Fribytter et godt digt?
Fordi der er blevet brugt en fribytter til at spejle en person af verden. Det handler om et menneske der er åben for verdens indtryk, men som samtidig skaber sin egen verden. At bruge piraten, som eller er negativt, er en vildt fed måde at beskrive det på. En fribytter: frihed. Han er alting, og han bruger verden som en skattekiste. Fyldt med ting af værdi han kan bruge til at skabe sit selv.
En Fribytter gør hvad der passer ham, han gør intet for at behage andre. Digtet er simpelt, det har en god rytme og det lyder bare rigtig godt. Det er fængende og billedligt smukt. Han er ikke bundet af normer, han er fri. Han er en rejsende, måske en vagabond.

Sejler (fri og uafhængig), samler, drømmer (med sin som vands metal), skaber

Selve opbygningen i digtet er fire strofer, med hver otte verselinier. Enderim-strukturen er i alle strofer som følger: a – b – c – b – d – e – f – e.

Digtet har en drømmende stemning.
Fra grønt til rødt: Grøn, landjorden, rød: solnedgang MEN også grøn: passiv og rolig mod rød: lidenskab.
Vågnende mod livet (det røde) søvnigt mod alt som er dødt (kontasten, det gængse grønne) Det røde ligger for, det grønne tilbage.

– Fribytteren er i anden strofe en samler '…der spejler alverdens lyst…'.
' – Den kalkhvide havneby kravler

   fra havet mod blå bjerges kyst!

– Af templernes knaldrøde porte

bedåres de sorte svaner!

                                                                    – Den solhvide sky forfølges

                                                                    af de hidsige, mørke traner!'

Besjælinger!
Sanseindtryk: frugttræers blade.
Det rene udviskes med det subjektive, her hvor sølvstille vand bliver vugget, når ind til hans sind. Æstetik: drømme, vande, naturlig, personlig.

– I fjerde strofe er fribytteren en skaber. En digter der hengivent kæntrer i sit indre hav, for derpå i genkomsten '…atter at støbe sig Syner med lysere, og farverig tro…'. Altså at skabe digte, prægede af den nyfundne subjektive æstetik.

Rytmen i digtet fremstår nærmest som en melodi, og der afviges meget lidt fra den faste struktur. Dette gør at man læser sig igennem digtet uden at den konstante strøm af billeder, skabt i ord, afbrydes.
Emil Bønnelycte: Gaden
Gaden beskrives, den er en del af ham. Det bliver kosmos til sidst. Sansende oplevelse.
Realplan og billedplan: Mest realplan i dette.
Edward Munch

Hans Kirk: Fiskerne 1928

( Kort om religion. Der er to former : Indremission og grundtvigianisme.

Indremissionen stammer fra Tyskland ca. 1850. Bevægelse i.f. folkekirken.

Er karakteriseret ved en streng moral/ moralske dogmer/ total underkastelse/ krav om afsagn i det jordiske liv/ forsagelse/dogmatisk. Grundtvigianismen (Grundtvig 1783-1872) kommer i midten af 1800-tallet og er et opgør med traditionel religionsopfattelse. ' Mennesket først-kristendom så'. Det er den glade kristendom. Tror ikke rigtigt på helvede. Det levende ord- ikke det skrevne. Oplysning, det levende ord, friere opdragelse, friere skole. Frisættelse af mennesket.

Freudomarxist: Menneskesyn + samfundssyn.

Personer:

Poul Vrist, Mariane

Lars Bundgaard, Malene

Thomas Jensen, Alma

Anton Knopper,Katrine

Jens Røn,

Tea= Var altid meget sørgmodig. Hun fik aldrig besøg af præsten mere og vidste ikke hvad der skete i byen mere. Var ikke op to date med sladderen i byen.

Tea var meget religiøs og prøvede at rede hendes veninde der var ateist. Tea havde været meget attraktiv som ung og havde været dybt forelsket i en karl og var lige ved at begå selvmord efter han ville have prøvet at være sammen med hende.

Tea brokkede sig ikke til gud når der var uheld i fiskeriet. Tea 'ville hellere bide tungen af end at brokke sig'

, Tabita

Laust Sand, Adolfine, Mads Langer Tatto sømand

Vils Væver

Kock ( toldbetjent)

præsten og frue ) pastor Brink: grundtvigiansk præst,

Anders Kjøng ( frisindet person)

Mogensen ( krovært)

Tid og sted:

– samtidsroman fra slut 20'erne (Radioen kommer til Danmark i starten af 20'erne. Begrænsede motoriserede både. Petroleumslampen) Kroverten køber også en Spillemaskine/ jukebox. Der koster 10 øre pr nummer.

Personerne:

– En gruppe af fiskere fra det barske Vesterhav. Havboerne, de hellige, indremissionske,). Flytter til det mildere Limfjorden. For at få bedre levevilkår

– Det er en kollektivroman (Det er en gruppe af mennesker som er hovedpersonen)

–  Socialrealisme
(Forfatterne skriver om de lavere lag i samfundet(Fattige + dårlige vilkår))

Personerne:

– Fiskere og havboere

– Indremissionske

– Stærkt sammenhold

– Meget streng moral

TIna, Erik og Christian:

Tea= S 31øverst og midt på siden-32 øverst-34 i bunden og-øverst på side 35. Var altid meget sørgmodig. Hun fik aldrig besøg af præsten mere og vidste ikke hvad der skete i byen mere. Var ikke op tu date med sladderen i byen.

Tea var meget religiøs og prøvede at rede hendes veninde der var ateist. Tea havde været meget atraktiv som ung og havde været dybt forelsket i en karl og var lige ved at begå selvmord efter han ville have prøvet at være sammen med hende.

Tea brokkede sig ikke til gud når der var uheld i fiskeriet. Tea 'ville hellere bide tungen af end at brokke sig'

Tea går meget op i de andre unge mennesker hvordan de opføre sig.

Har svært ved at styre sine drifter/ kraftige fortrængninger. Driftsmenneske, som

Anton

Simon, Anna, AK og Patrik

Anton Knopper

– Han vil meget gerne vise folk der ikke tror på gud, at han findes. (s.27 midten)

– Han er meget religiøs (s.26 nederst)

– Utilpas omkring kvinder og snak om sex (s.29 midten/nederst)

– Han bliver tændt af de seksuelle billeder, og reagere ved at han får det dårligt. Vi tænker det fordi han føler det er en synd (s.30 lidt over midten)

– Han er snaksaglig 'Mads langers selskab nød han, så tit han kunne. Der gik mange timer med snak' (s.30 midten)

Som Tea, svært ved at styre sine drifter. Driftsmenneske

Mariane: glad, livskraftig, varm, menneskelig, den, som peger fremad i romanen. Ikke så

bundet af religionen.

Præsten

Grundtvigianer, nytænker, belæst, åben over for de nye tider. Fiskerne får ham fordrevet.

Kock

belæst, optaget af naturvidenskaben, nytænker, diskussionsivrig, stiller spørgsmål,vil reformere biblen.

Miljø

hårdt, slidsomt,fattigt, barsk fiskermiljø med døden hele tiden tæt inde på livet.

Sammenhæng mellem dette og deres indremissionske tro.

Basis – overbygning. NB

Religionen

Indremissionen er fiskerne religion.

Styrken: omdømme, sammenhold, kan således udholde det bestående samfundsmæssige vilkår.

Svaghed: ser ikke den jordiske undertrykkelse, streng moral/ sexmoral, Følelsen af sund holder dem nede, Den syndige drift kanaliseres over i religionsdyrkelsen.

NB: religionen bliver fiskernes forklaringsmodel på !) de ydre vilkår, 2) den indre natur ( drifterne)

Kirk påvirket af:

Freud: fortrængninger, psykolanalytisk forklaring på fiskernes adfærd.

Karl Marx: historisk materialisme

Kirk er Freudomarxist.

Tema:

Kamp mod den ydre og indre natur under hårde vilkår

Skrivemåde:

realistisk– socialrealistisk, samfundskritisk.

Med socialrealistisk menes: tager bestemte samfundsproblemer op og sætter dem ind i en social og samfundsmæssig sammenhæng.

Realismen forsvinder delvist og kommer igen i 1960'erne og 70'erne.

Ligger dog hele tiden som et bånd, en understrøm.

Linie bagud til Det moderne Gennembruds kritiske realisme.

Kan perspektivere til DmG og fx. Henrik Pontoppidan

Modernisme
Moderne, kendetegner en verden konstant i forandring. DK: 1920erne +.
Konfrontationsmodernisme: 1960erne. Kritik. De ville konfrontere med det moderne liv. De mente at folk ikke så virkeligheden som den var, og ville klaske den ind i hovedet på dem, for at få dem til at indse hvordan verdenen faktisk var. ''Howl'' af Allen Ginsberg er et godt eksempel på konfrontationsmodernisme, bare lidt tidligere. Samfundets skyggeside. Anonymitet, ensomhed, materialsme, forbrugerisme.
Svært symbolsprog, 'fantastisk'' univers altså abstrakt, det er realistisk men ikke realisme. Fremmedgjort virkelighed, splittet. Sproget bliver altså også splittet og brudt op. Form og indhold understøtter hinanden.
Forfattere er Klaus Rifbjerg og Ivan Malinivski. Hovedværket der satte navn til ismen, er konfrontaton af Rifbjerg.
Lukkede digte: Skal læses imellem linjerne, svært at forstå.

Ivan Malinovski (1926-1989)
Kritisk intellektuel. Forsøger at analysere det moderne samfund.
Udgangspunkt: Nihilisme = intethed. Ikke noget fast grundlag, værdierne betvivles, eksistensen er meningsløs.
Digtsamling: Galgenfrist (1958)

Disjecta Membra (splittede lemmer) fra Galgenfrist.

• Motiv/tema: Søgen efter mening.
• Ordsfære:
  • Død/blod/ingenting/ smerte
  • Kløves/to halvdele/ udelukker/ splittet
  • Længsel/ søger/ fred/ løsning/ ligevægt

Figure 1 atombombe

Analyse:

1. Præsentation og kontekst:
   1. Titel: Disjecta Membra, Forfatter: Ivan Malinovski (nihilistisk stil) Fra digtsamlingen Galgenfrist (1958).
2. Genre, komposition, grafisk opsætning og sprog
   1. Genre: centrallyrik, lukket, ubundet, dog fast strofisk opbygning. Ingen metrik,
   2. Komposition: Blikket søger, det starter søgende og indikerer et men. Det ''men'' fører igennem de næste strofer der maler en masse billeder op for så til sidst, i sidste strofe, at komme med endnu et ''men''. (Men på trods af al den ligegyldighed, al den ødelæggelse, så forbliver vi, altså i det sidste ''men''.
   3. Grafisk opsætning: 9 strofer, to vers i hver. Udadtil ser digtet bundet ud, men der er ingen rim eller rytme i det.

Sprog og stilistiske virkemidler: Billedsprog, meget stærke billeder fx ''og ukueligt er kødet der klynger til sit ben'' (sidste strofe). Men gentages. Ingen gentages også. Ordsfære: Død/blod/ingenting/ smerte, Kløves/to halvdele/ udelukker/ splittet, Længsel/ søger/ fred/ løsning/ ligevægt. ordssfærer: a) fred….., b) splittelse….., c) død….. metafordigt, et helt igennem lukket digt. Hele digtet er et symbol.( på splittelse). Brud på normalsproget. Modsætninger, gentagelse ( men….men)
Personificering: ''Mens solnedgangen pludselig lader masken falde''. (strofe 4)

3. Fortælletype og fortælletid: lyrisk jeg ( der er et “du” i digtet, så må der også være et “jeg”. Subjektiv holdning/politisk/engageret Det ene ''du'' indikerer det
4. Tema: ( kort præsentation): søgen efter meningsfuldhed. Forgæves søgen.Titlen betyder splittede lemmer og passer derfor godt sammen med temaet. Ord som kløver osv. Temaerne er altså splittelse, ligegyldighed.   Livsvilje på trods. Ingen tegnsætning ( meningen er, at man skal læse digtet som een lang tanke/ en strøm af billeder). Bygget op i 3 dele- 1: “Blikket søger en klode af fred”( søgen), 2: “men…” vers 1, (forgæves)), 3: “men” (vers 9, (livsvilje på trods)).
5. – indhold: beskrivelse af den totale splittelse ( nok ikke tilfældigt, at det er efter 2. Verdenskrig)

Klaus Rifbjerg: Rigor Mortis (dødsstivhed)

Fuld fyr på vej hjem fra druk. Lige inden break of dawn. Tungen er mærkelig, han er stiv i kroppen som en død.
Ubelyste skilte med ostereklamer: 1960erne, her kom skiltene med lys. Det er det han går igennem, konfrontationen, storby (københavn).
Opbrugtheden trawler i en em efter mig: em = fugt, damp.
lykkens spasme, Masserer hjerteklumpen: en slags genoplivning. Overlevelsestrang.
Lykken gror i trods: Der er håb, for selvom alt er noget lort, så er den der alligevel et eller andet sted og vil ind.

• Genre og form: Modernistisk, brud på traditionel form.
• Komposition: Stream of consciousness: Bevidsthedsstrøm, man lader det flyde uden at afbryde. Ingen overordnet komposition ellers.
• Emne/tema: Han bevæger sig igennem storbyens tingsverden (den materielle verden) og konfronterer sig. Konfrontationen er nødvendig. Han bliver klar over den manglende kommunikation. Altså en konfrontation, en erkendelse af det moderne liv/forbrugersamfund. Manglende kontakt og kommunikation.
• Planer: Realplanen er en mand der går igennem byen. Resten er billedplan (metafor). (Sporvognssammenstød, lykken har dens tid i januar osv.)
• Jeg'et: Fremmedgjort overfor sig selv og andre mennesker. (tinsoldaten, robot = fremmedgjort)
• Sprog: Meget billedrigt og sanseligt. Nyskabende, han finder på nye ord og nye måder at sætter ordene sammen på.
• Digtet er udtryk for/tema: Tomhed, ingen livsværdier, kritik af de livsbetingelser som individet er udsat for i samfundet.

1970erne: Det røde årti.

1980erne:

lyrikken/Storbymodernisme/Kropsmodernisme/Sidegademodernisme/postmodernisme.

• Væk fra de politiske 70'ere og ind mod det kunstneriske som så er i centrum.
• Dystert årti: Stor arbejdsløshed.
• Fokus på storbyen og kroppen.
• ''Sidegaden'' litterært tidsskrift => Strunge: Talerør for generation. => Sidegaden bliver et symbol på der hvor de unge/kunstneren kan komme mere i kontakt med sig selv, modsat Strøget (Forbrugerisme osv)
• Fremmedgørelse er et nøgleord.
• Inspireret af romantikken, en verden som er bedre end den man lever i, punk-musikken (man giver sine følelser udtryk via tøj og musik).
• Symptondigtning: Man bryder sammen når man er i en verden hvor man ikke får lov at være menneske.

Michael Strunge
Natmaskinen
Strofe 1:
Nøgleord/ordsfære:

• oplades, knapperne, billeder, energi: Teknikkens verden.
• Vugges, flyver højt, drømmedamp: Stoffer.

Strofe 2:

De unge/vi unge:

• De overlevende/underskudssituation.
• Befinder sig i trance og trang/ en rus.
• Transcenderende: ændre, overskride en grænse.
• Grænserne mellem køn: Kønnene ophæves, de bliver ét.
• Forkomne englebørn: En modsætning, noget der ikke hænger sammen. Forkommen: Udmattet, har været ude i kulden, brugt, slidt.
• Vinger af fremtidssang: Båret af håb, drømme.
• Barnet i blodet og smøgen i kæften: Uskylden og ungdommen vs. Voksen/oprør.
• Hud af den sarteste drøm: Den er skrøbelig.
• Hjerter >< neon. Kærlighed, ægte >< kunstigt, unaturligt.
• Kvæstet.
• Blødende lyserød sne: Det rene bliver blodigt.
• Spiddet af avisoverskrifter => Medier.
• Angst til venskab => fællesskab, transformation, positiv.
• Flugt fra den virkelige verden til en anden verden.
• Masker => minus egen identitet.

Strofe 4:

• Hver for sig: Fællesskab splittet
• Offentligt fastlagte ruter: Samfundsstyret.
• Sorte klumper af søvn, Oliehimmel, Encellede organismer => Vilkår for individet i det postmoderne samfund. Død, tilværelse, indhold i livet, ensomhed.

Digtets form: Utraditionel form. Digtet har ingen rim, ingen fast rytme, stroferne er ikke lige lange.

Komposition: Man kan tage det som en lineær fortælling i form af at det starter i starten af aftenen og slutter når koncerten er slut. Cirkulær i form af at det starter i ensomheden, bliver til fællesskab og slutter i ensomheden.
Modsætninger: Fællesskab/ensomhed,

Fortællesynsvinkel: Vi, fortalt at dem. Der er en kritik af samfundet og ungdommen.

Tema: Ungdom, tomhed, ensomhed, ligegyldighed, byen, natteliv. => Smertebillede af ungdomsgenerationen.

Naja Mare Aidt: Som englene flyver. (Fra ''Vandmærket'' 1993)
1. Afsnit:
– De er påvirket af stoffer.
– Fortæller: Sisse.
– Rodløse og identitetsløse
– Følelsestomhed.
– Vinter.

Fortælleforhold:
Sisse (s. 9-12 & 19-21) – Sisses konkrete historie fra Sisse selv.
men også søsteren. (s. 13-19 & 21-23) – Søsterens syn på Sisse samt ting fra fortiden. Måske netop her svar på hvad det er Sisse vil.
Genre: Novelle, realisme, psykologisk, ''erindring'', eksistentialistisk (væren, refleksion over eksistensen), samfundskritisk (søsterens sociale baggrund, den fortabte eksistens).

Personer:
– Hovedpersonen Sisse: Den vandmærkede (stemplet af sit liv, sin fortid), lystdreven, selvdestruktiv, egoistisk (afhængigheden af stoffer, hun føler heller ikke at hun skylder dem noget), følelsesløs. Beskrives som en engel s. 12: smerte, drøm om eskapisme (virkelighedsflugt).sm mcd
Englemotivet bliver altså en form for længsel efter forløsning. Hun dør side 21: Til jeg lettede og fløj. Hun fortæller videre efter hun er død: brud på realisme. Hun bliver til en engel: Hun er lykkelig.
På den ene side er hun et resultat af de ydre forhold (forældrene, opvæksten) og på den side et resultat af biologi, altså drift, hendes personlighed.

Søsteren: Kontrol: Styr på arbejde, negativ, stram og kedelig, forholdet til Sisse er hendes eneste forhold, helt igennem tomt liv (s. 23),

De to søstre er én person: Konflikten mellem om man skal leve som andre mener man skal leve, eller som man har lyst til. Søsteren er orden og kontrol (overjeg'et) mens Sisse er kaos, drift (id'et).

Komposition: Fire afsnit i form af Sisse og søsterens fortælling. Årstiderne inddeler også historien. Modsætninger: Sisse/Søsteren, kaos/kontrol.

Tema: Balance i mennesket, søgen efter et bedre liv, dobbeltbundetheden i mennesket.

Jan Sonnergaard: Polterabend.

1: Genre: Magisk realisme.
''Den stærkeste magt af disse må være den, der binder atomerne sammen i stabile strukturer – det, man i forgangne tider kaldte GUD.
– men næst efter er den stærkeste magt den, atombomben frigør, når den spalter atomet og udløser en kolossal sprængning, som netop tilintetgør de før så stabile strukturer.
Men den tredjestørste magt må være den, som manifesterer sig som kærlighed imellem mennesler''
Gud
Mennesket er atombomben, det er os der ødelægger alt.
Men så kommer kærligheden og giver en form for frigørelse.
2: Giv en nøje og dokumenteret beskrivelse af de centrale personer og deres indbyrdes forhold.
Simon: Hovedpersonen, skal giftes, kommer videre, bryder venneflokken med at blive ''voksen''.
Allan: Ingen hæmninger.
Ib: Agressiv når han drikker.
Fortælleren: Overnaturlig, døden. Man ser det lidt i starten men også i slutningen: ''Ak, hvor er mennesket dog skrøbeligt, når det stilles over for universets fundenmentale magter.''
3: Metaforer i starten og i slutningen. Midten er i simpel sprog, ikke svært, intet vildt, ikke billedsprog. Mange verber for der er meget handling. Ikke tungt og beskrivende. Der er fart.
4: Samlet tematisk tolkning: Venskab, ægteskab, kaos og kosmos..
Samfundskritik.
5: Perspektivering til folkeviser: overgang.

Eksperimenterende realisme

Inspireret af realisme, men meget konstrueret med brug af symboler. Skriver om hverdagsting. Perforhold, arbejdsløshed, social ulighed.
Der er noget i den der ikke er realistisk.
Samfundskritisk realisme, selvbriografisk prosa, magisk realisme.

Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen
Handling: Starter med en sindssyg drøm om en abe der bliver torturreret. En masse handling i fortid. Drukken, restauranten, luderne, huset, kampene, blodet, 15 år efter, Anders.
Der er fart på fortællingen => et amokløb.
Side 89 og 128 er der titellukning.
Fortæller: Jeg fortæller. Stort indblik i hans følelser og reflektioner. Hans reflektioner er ikke særlig udviklede. Han stiller ikke rigtig spørgsmålstegn. Han er dygtig fagligt men alt det andet glipper for ham. Jeg-fortælleren afslører den mangel på reflektion.
Jeg'et: I hans barndom var hans hund hans eneste ven. De andre børn drillede ham, mobbede ham og tævede ham og hunden, indtil hunden en dag gik amok på ungerne. Han mener selv han burde have stolet på hundens instinkter, så han ikke var endt hvor han var endt. Hunden kunne lide nogle, men hadede andre.
– Han er en nobody
– svag
– ligegyldig og bliver taget ind med de rige.
– Han er nem at manipulere med.
Caspar: Kold, faszistiske anlæg, perverteret, følelsesmæssigt amputeret
Komposition: Cirkulær. Den starter i nutiden, går over i et uendeligt langt flashback og så tilbage til nutiden. Flashbacket giver et større indblik i HP.
Miljø:
Caspar: Yuppimiljø (overklasse). Ser ned på pøblen, perverteret forhold til sex og vold. Kolde, uden empati, materialisme.
Jeg'et: Middelklasse, føler sig udenfor Caspars miljø.
Morale: Medmenneskeligheden må aldrig forsvinde.
Tema: Social arv, rigdom avler ''vold''.

Sonnergaards realisme:

• Ofte med dystopisk udgang.
• Randeksistenser: Overklasse, ekstremer.
• Ofte drejning som skaber tivl om hvorvidt han er realistisk eller modernistisk.
• Tema: Tilværelsens meningsløshed i 90erne.

Selvlæst værk:
Naja Marie Aidt: Konference
Konference er en novelle der omhandler en kvinde der til en konferrence ser en gammel elsker/kæreste/et-eller-andet-med-sex-på og hendes følelser og tanker omkring denne mand og deres fortid samt præsens.

Titel 

Den fortæller os hvor vi befinder os henne.

Man ville ikke vide at det var en konference hvis titlen var en anden, da teksten kun giver udtryk for en samling af mennesker. Det kunne ligeså godt være et bryllup eller en fødselsdag etc.

Tid 

Handlingen strækker sig over en aften til en konference.

Det er en samtidsnovelle. Det er ikke rigtig noget man ser tegn på i novellen, men man kan alligevel fornemme det, da den er så let at se for sig. Desuden er konferencer ikke noget der foregik i fx 20erne på samme måde.

Miljø

Hvor foregår handlingen? Til en konference blandt en masse mennesker. Går ud fra at det er et slags festlokale som ligeså godt kunne være i AAlborg som i Pederstrup eller en by i USA. Hun beskriver i langt højere grad ham, end noget af det omkring sig. Miljøet bliver ligegyldigt fordi det kun er ham hun ser.

Personer

Hvem er hovedpersoner, og hvem er bipersoner?
Hun er som udgangspunkt hovedpersonen da vi hører hendes tanker og mærker hendes følelser. Men han fungerer også som en hovedperson. Det er ham historien kredser omkring, han er i centrum og på en måde er alt andet end ham ligegyldigt. Vi læser om hvad han gør, hvordan han bevæger sig og hvilken indflydelse han har på hende, mens det eneste vi hører om hende er hendes tanker om ham.

Ham: ''et stort nydende dyr'' (starten), lys hud, runde lår, Casanovatype, han er en person der fylder meget (på flere måder), kold og ligeglad (slutningen hvor hun brækker sig), han virker magtfuld, lidt som en psykopat (fordi han er charmerende, kontrollerende og flot men samtidig enormt følelseskold)
Hende: Hun tilbeder ham, hun er svag og ynkelig i forhold til ham, og kan ikke rigtig være i sig selv i nærheden af ham.(starten: ''al min koncentration retter sig mod dig og jeg kan ikke finde ro'') Hun er en flad person i det hun ikke udvikler sig i novellen.

De har haft noget sammen en gang, men det er længe siden (s. 140 over midten, ''Det er så mange år siden, at vi bestemt er fremmede for hinanden, men vi bliver aldrig fremmede for hinanden.'' De er på en måde hinandens modsætninger, i det at han er så mega selvsikker. Det ser vi blandt andet også i begyndelsen hvor hun beskriver den måde han nærmest lægger sig ned i stolen på.
Hendes usikkerhed ser vi ofte, blandt andet hvor han rømmer sig på side 141: ''Du rømmer dig højlydt. En muskel er begyndt at dirre lige over mit knæ, som i en smerteløs krampe. Og nu kan jeg mærke hvor kolde mine fødder er…'' Også nederst på side 141: ''Jeg mærker hvor stift jeg går de få meter hen til bordet med vand.''

Fortællersynsvinkel

1. Persons fortæller: En jeg fortæller som fungerer enormt godt netop fordi det er hendes tanker og oplevelser der er vigtigst i denne novelle.

Fortælleteknik

Tanker, hun beskuer ham og fortæller om hvad han gør og hvordan han agerer, samtidig med at man også hører hendes tanker og følelser. Dette gør at det er en enormt beskrivende tekst med en slags indre monolog.

Komposition

Det er en lineær fortælling med flashbacks. (Øverst s. 140) ''Hele tiden så jeg dig nøgen, der i lænestolen foran mig, og i det spejl, der hang på væggen foran dig, så jeg dig ind i mellem smile, smile af noget nogen sagde…''

Sprog
Simpelt sprog men med billedsprog/sammenligninger: (s. 143, øverst) '' Det er som træ, der giver sig med klagende lyde, når grenene skurer mod hinanden.'' Og s. 142 øverst ''som om du har sat dit aftryk i mit kød''.

Tema – budskab
Sex og forhold, kærlighed, længsel.
Kærlighed: Hun elsker ham, ellers ville hun ikke blive så bims omkring ham. Hun længes efter ham samtidig med at hun på en måde hader ham. Had/kærlighed.
Med budskab tænker vi at selve novellesamlingen ikke helt arbejder på et budskab, medmindre man ser det som en slags ''alle slags forhold/følelser osv. er normale og okay og kendes af de fleste'' agtig ting. Men selve ''Konference'' virker ikke som en historie med et specielt budskab, den forsøger bare at beskrive en følelse der virker uoverskuelig og ikke kan rummes.

Fakta og fiktionskoder
(Konteksten er overordnet medier og journalistik.) Se s. 286
De to store overordnede genrer. NB: Kode er det som fortæller os om det er fakta eller fiktion.
Fakta: Noget der er sket i virkeligheden. Man er tro mod det skete. Man digter ikke.
Fiktion: Noget opdigtet. Frit forhold til virkeligheden. Fiktion kan ofte sige mere om virkeligheden end fakta kan.
I dag har vi blandingsgenrer (Fraktion): Mockumentary fx eller selvbiografisk roman, dokumentar roman.
Blandingsformer: Feature, New Journalism, Gonzo Journalism. Disse tre er det man kalder fortællende journalistik.
Fortællende journalistik bryder med saglighedskravet og bruger virkemidler fra fiktionen

Feature: Give læseren en oplevelse af at være tilstede. Man skaber indlevelse ved at bruge dramaturgiske virkemidler. Impressionistisk, scenisk. Øg spændingen så man vil fortsætte med at læse. Sanseindtryk. ''Show it don't tell it''.
New Journalism: 1960erne: 1) scenisk (visuelt) fremstillingsform, 2) gengivelse af dialog i sproglig nøjagtighed, 3) POV teknik 4) den talende detalje hvor læseren skal kunne se situationen for sig. Altså stor detaljerigdom. Der er et jeg.
Gonzo: Man bryder med det at være neutral/objektiv. Så får man nemlig ikke beskrevet stemningen, det man vil. Den litterære journalistik fordi jeg'et er så kraftigt tilstede.

Sproglige og stilistiske virkemidler:
Stilistisk analyse går ud på at beskrive sproglige karakteristika og særlige stiltræk som led i en tekstanalyse.

• Modsætninger/antiteser
• Paralleller
• Billedsprog
• Allegori (en ofte brugt metafor eller symbol)
• Gentagelser
• Højt og lavt stilleje (akademisk sprog vs. Getthosprog)
• Stilbrud
• Ironi/satire
• Overdrivelser/underdrivelser.
• Paradoks (ulogisk, det kan ikke gå op)
• Klimax
• Stemning
• Citater
• Direkte tale
• Vægt på følelser
• Mange detaljer
• Visualiseringer
• SceniskSabroe: Manden der var et billedeGenre: Gonzo
  Indhold + slutning: Alle de folk, de er ingenting uden hinanden. De er bare billeder som ikke kan andet end at se ud. Slutter med at konkludere at det man siger man er, er man ikke. Det er bare et billede.
  Komposition: Lineær, springer ikke i tid.
  Den starter med at han fortæller hvor han er og hvad han er til. Så beskriver han bare i handling indtil linje 25 hvor han kun beskriver den her mand.Søren Flott: Som om solen kom for tæt på
  Fortællende journalistik.
  Stilistiske træk:
  Feature (show it, don't tell it: Indlevelse, man føler man er til stede, scenisk fremstillingsform, gengivelse af dialoger, følelsesmæssigt, tanker, sanseindtryk billedeligt.
  Sanseindtryk f.eks.: l. 15: Der lugtede udenfor.
  Indresyn: Ind i folks tanker: l. 47: Jeg skal helt ned og ligge…, Direkte tale og dækket Direkte tale: l. 47.
  Den dækkede direkte: l. 10: Skulle hun gå der ud eller…
  Billedsprog: Linje 24: Højt over ham svulmede røgen…
  l 58: ''Det er som at køre rundt i en krigszone…''
  En slags alvidende fortæller: Journalisten lader de andre fortælle gennem ham: Anna, politimanden, politiassistenten osv. Journalisten er dog tilstede: Slutningen.
  Alt det her er fiktionskoder, fiktionstræk.

Eksamen

1 times forberedelse – Husk realismer og modernismer, litteraturen på langs og på tværs.

To hovedpunkter: 1: Man svarer på det stillede spørgsmål. 2: Man perspektivere. Man sætter det ind i en ramme, en temaramme, en historisk ramme eller lignende. Det kan også sammenlignes med i dag, eller noget man har set i fjernsynet. Begge punkter er et krav.

De første 10 minutter taler eleven selv. Derefter bliver der stillet spørgsmål.

Selvstændigheden er god. Ikke vær tilbageholden.

Alt hvad der er skrevet i forberedelsestiden må tages med ind. Ikke de gamle noter, man bruger mens man er i forberedelse.

Det er godt at læse et stykke op fra teksten, som man synes er centralt.

https://sites.google.com/site/danskfag/
Litterær tekst:

• Lav en disposition.
• Se på årstallet (Hvis der står 1992 ved man fx at man er i en periode med det postmoderne, 1986 så er man fx i 80er-lyrikken. (Også i artikler og lignende, da det kan fortælle noget om holdningen i artiklen))

Middelalder (1050-1550 ca.)

• Folkeviser
  • Genretræk, historisk tid, individopfattelse, forholdet mellem individ og slægt
• Myter (Fx syndefaldsmyten)

Barokken (1550-1700 ca.)

• Thomas Kingo

Renæssancen (1550-1700 ca.)

• Frisættelse af mennesket

Oplysningstiden (1700tallet)

• Holberg
  • Komedier
  • Epistler (Essays, taler)
    • Redegør for indhold, argumentation, holdninger mm.
  • Ytringsfriheden, oplysningsfrihed, Struense, En Kongelig Affære

Romantikken (1800-1870)

Det moderne Gennembrud (1870-1890)

• P. Jakobsen
  • To Verdener, Fru Mare Grubbe
• Henrik Pontoppidan
  • Naadsensbrød
• Georg Brandes
  • Litteraturkritiker- og forsker.
• Ismerne
  • Realisme og naturalisme: Synet på mennesket, samfundet og virkeligheden.
  • Impressionisme: Teknik, noget realistisk malet fx med prik eller bølger, sløret. Skrivemåde.
• Darwin: Relevans til naturalismen.

1. Modernismeperiode: 1920erne: Ekspressionisme, 30erne: social/kritisk realisme

• Mellemkrigstid
• Ekspressionisme
  • Starten på modernismen, abstrakt, inspiration fra drømme, sindet, billedsprog. Tom Kristensen
  • Første modernisme.
• Socialkritisk realisme
  • Kirk: Fiskerne (Freudomarxist, Karl Marx, Freud)
  • C. Branner: Isaksen

2. Modernismeperiode (1950erne-1960erne)

• Gå i clinch med den moderne verden/ virkeligheden.
• Malinowski
• Konfrontationsmodernisme
• Klaus Rifbjerg
• Metafordigtning, billedsprog, abstrakt, lukkede digte.

3. Modernismeperiode: 80er-lyrikken.

• Michael Strunge: samfundskritisk, fokus på kroppen og kærligheden i mellem to mennesker.

1990erne og 00erne (Realismebåndet)

• Novellen i centrum.
• Naja Marie Aidt
  • Sproglig stil: Miljø, det der gemmer sig under overfladen, ensomhed, minus menneskelig kontakt, amputerede følelser, eksistentiel psykologi,
  • Sonnergaard
  • Anders Brudelsen
  • Klaus Rifbjerg
  • American Beauty (Frigørelsesprojekt, special/ordinary world)
• Det postmoderne (Mennesket og samfundet)

Rapgenren

• Genre, sprog og stil, form, samfundskritik, identitet, temaer

Romangenren

• Drageløberen (Fakta overfor fiktion

Sprog

• Argumentation
• Retorik
• Genrer: Taler, artikler
  • Analysepunkter:
    • Genre
    • Indholdsredegørelse for argumentation, sprog, stilistiske træk, retoriske træk, hvad er hovedargumentet osv.

Medier

• Tv-mediet
• Fortællende journalistik
• Film
• Sociale medier