Gratis noter til pensum i Oldtidskundskab C STX

Noter til pensum i Oldtidskundskab

Iliaden (Digt)

• 203-209 i “Græske guder og helte”
• “Iliaden” er skrevet af Homer og nedskrevet ca. 700 f.Kr
• Lyrik: digt
• Epos- et langt fortællende digt

• Versemål: Hexameter
• Ilios = Troja (Troja var indgangen til Sortehavet)

• Iliaden fortæller om kampen mellem grækere og trojanere, hvor både mennesker og guder bliver indblandet.
• Digtet omhandler Trojas indtagelse ca. 1250 f.v.t (f.Kr.)
• Digtet Iliaden bygger på mundtlig fortælletradition og er nedskrevet af ? (Da man ikke kan være helt sikker på hvem der har skrevet den pga. den mundtlige overlevering)
• Iliaden omhandler dagene i 10. og sidste år af Den Trojanske Krig.
• Beskriver kampene mellem grækerne (achaierne) og trojanerne (Især striden mellem Agamemnon fra Mykene og Archilleus fra Ftia, som var to græske hærførere)
• (Feudalsamfund (=diktatur)) 

Mytologisk forklaring på krigens opståen:

• Der en Gudinde Eris (stridens gudinde) bliver sur. Hun er sur, da hun ikke bliver inviteret til brylluppet mellem Thetis og Peleus, så hun kaster et æble ('stridsæblet') ind til deres bryllup, så det bliver til en stridskamp. (Peleiden Archilles = Archilleus er søn af Peleus og Thetis)
• Den trojanske prins Paris hentes til at afgøre, hvem der er den skønneste af gudinderne

3 gudinder melder sig til skønhedskonkurrencen:

• Hera – Ægteskabsgudinde og er gift med Zeus (holder med grækerne)
• Athene – Visdomsgudinde + Athens skytsgudinde (holder med grækerne)
• Afrodite (Venus) – kærligheds og frugtbarheds gudinde (holder med trojanerne)

• Paris (som er dommer i denne strid) dom: Han vælger Afrodite
• For at takke Paris giver Afrodite ham Helena (og dette skaber problemer, da Helena er gift med Menelaos og de er begge et kongepar i Sparta.)
• Paris bortfører Helena til Troja (Så Helena bliver en uægte prinsesse i Troja) à Skaber den trojanske krig
• Menelaos (Fra Sparta) får sin bror Agamemnon (fra Mykene) med i krigen plus Archilleus (fra Ftia), Odysseus og mange andre græske helte.

• Priamos – Hekabe (Kongepar i Troja)
• De har to sønner Hector (God til kamp) og Paris (god til kvinder)

• Hector – Andromache (Prins og prinsesse i Troja)
• De har sønnen Astryanax

• En græsk helt Aias voldtager den trojanske prinsesse Kassandra ved Athenes alter, og dette bliver Athene vred over og holder derefter med trojanerne.

Guderne er ANTROPOMORFE – guder som er udødelige med menneskelignende egenskaber.

Rejsen og kvinder – Odysséen

• Epos- et langt fortællende digt
• Odyssen er en forlængelse af Iliaden, og skildrer Odysseus hjemrejse fra Troja til Ithaka og genforeningen med Penelope.
• Begynder ligesom Iliaden i det tiende år og handler om Odysseus’ rejse til sin hjemstavn øen Ithaka.

Rejsemotivet:

• Rejsen er selve læren om livet – udviklingsproces
• En fysisk rejse
• En mental rejse
• Dét ikke at være nogen steder = at afsøge, opsøge, afklare sin personlighed i mødet med andre landeområder, befolkninger = KULTURMØDER
• I mødet med andre mennesker fra opvækst over ungdom til manddom og alderdom = herved findes identiteten
• Husk at identiteten (forhåbentlig) aldrig ligger fast! Er det så ikke et postulat at Odysseus og Penelopeia forenes som om intet var hændt?

Kvindemotivet:

• Kvinderne er underlegne mænd = ingen ligestilling
• Menneskelige kvinder >< guddommelige kvinder

Dødelige                           udødelige

Magt                                magtesløse

Odysseus lever to roller:

• Den blide ægtemand>< den hævngerrige, brutale kriger

Hybris-nemesis: (DET VÆSENTLIGE I FORTÆLLINGEN)

• Når mennesket krænker guderne og guderne tager hævn:
  • Eksempler:
    • Odysseus krænker guden Poseidon ved at sige at han ikke har brug for ham og tager hans blinde søns øje (Kyklopen Polyfemos)
    • En græker voldtager Kassandra ved Athenes alter (Derfor holder Athene med trojanerne)
  • Mennesket skal netop indse vigtigheden og betydningen af gudernes interesse og indblanden i menneskenes færden omkring à Uden guderne er mennesket intet.

Referat:

• Odysseus har ufrivilligt tilbragt syv år, som nymfen Kalypsos elsker.
• Odysseus’ skytsgudinde Athene, sørger herefter for at han får lov til at vende hjem med hjælp fra Zeus.
• Athene henvender sig til Odysseus’ søn Telemachos der drager ud for, at finde sin far hos en Nestor i Pylos og hos Menelaos i Sparta, men hans rejse er så vidt resultatløs, og han vender derfor tilbage som voksen.
• Han sætter diverse bejlere på plads, som vil have hans faders ejendom samt tvinge hans moder Penelope til at gifte sig med en af dem.
• Odysseus er ikke glad for sit ophold hos Kalypso og da han ser ud over havet mod det fjerne Ithaka kommer Hermes og fortæller Kalypso om Zeus befaling. Kalypso adlyder og sætter uvilligt Odysseus fri og giver ham tømmer, til at bygge en båd så han kunne sejle væk.
• Så snart han kunne se Ithakas kystlinje bliver hans båd slået omkuld af havguden Poseidon.
• Efter 20 dage hjælper nymfen Leukothea ham ind til kysten af faiakernes ø Scheria.
• Athene sender så en besked til den 13-14-årige prinsesse Nausikaa (Hun er klar til at træde in i de voksnes rækker=giftefærdig) om at vaske tøj ved floden (renselse), og hun tager af sted næste morgen med sine tjenestepiger.
• Mens de spiller bold ved floden, vågner Odysseus ved et skrig. Han dækker sig til med en gren fra et oliventræ, da han er nøgen og går hen til pigerne.
• Han hilser på hende og fortæller hende at den som hun gifter sig med vil være en heldig mand og hun beder herefter sine tjenestepiger om at give ham mad og drikke og derefter viser hun ham vejen til Alkinoos’ palads.
• Han fortæller på paladset om sin kamp mod kikonerne, oplevelser med lotosspisere (de som spiste denne plante glemte deres fædreland)
• Han vovede sig i kampen på kyklopernes ø og med kun 12 mand ind i Polyfemos' (enøjet kyklop) hule. De blænder ham mens han er fuld, med en brændende stage af oliventræ og Polyfemos får ingen hjælp af sine kykloper idet Odysseus havde fortalt Polyfemos, at hans navn var Ingen. (så da de spurgte hvem der gjorde ham fortræd svarede han: Ingen.)
• Han tager til underverdenen hos Hades for at få forudset sin skæbne af Teiresias og får af vide at han efter megen modstand vil vende hjem til Ithaka.
• På vej tilbage møder han både uhyret Skylla, Karybdis og Sirenerne (halvt fugle og halvt kvinder). Sirenerne hypnotiserer mændene så de kaster sig i vandet og dør.
• Da han endelig var tilbage på havet ramte Zeus hans skib med et lyn og Odysseus reddede sig selv med en skibsplanke hos Kalypso og han fortæller dem at han derefter er havnet hos dem (Alkinoos’ palads) og at de nu må bestemme hans skæbne.
• Odysseus vender tilbage til Ithaka i forklædning som en fattig mand, og Penelope sætter den betingelse for sine bejlere, at den som kan spænde hendes mands (Odysseus’s) bue og skyde en pil gennem 12 stridsøkser, ville hun gifte sig med. Det lykkes ingen af bejlerne, men den fattige mand (Odysseus), og han dræber alle hendes bejlere undtagen herolden og sangeren og alle de slavinder og terner (tjenestepiger) som havde sovet med bejlerne blev hængt i et skibstov.
• Penelope kan nu se at det er hendes mand, men for at være sikker stiller hun ham et trickspørgsmål som han svarer rigtigt på og de hviler igen i deres seng (i elskov?)

Tidslinje for Odysseus rejse:

• Ithaka
• Troja (10 år i Troja)
• Kikonerne
• Lotosfagerne – lotosspiserne
• Kyklopernes Ø hos Polyfem (Poseidons søn) (Odysseus blænder ham)
• Troldkvinden Kirke på øen Aiaia i et år (Hun forvandler nogle af hans mænd til svin og Hermes hjælper ham så med at forvandle dem tilbage)
• Underverdenen hos Hades (han er både dødsguden og betegnelsen for Underverdenen) (Teiresias spåen)
• Sejler gennem strædet hvor han møder uhyrerne Skylla, Karybdis (en stræde med 2 uhyrer)
• Sirenerne (synger, fortryller, og dræber)
• en Thrinakia (Sicilien) (Nogle af hans mænd slagter solgudens okser)
• Straf af Zeus og ender på Kalypsos ø, som elsker hos Kalypso i 7 år
• Alkinoos’ Palads i Scheria, hvor han fortæller faikerne om sin rejse fra Troja frem til han lander på Scheria) (8. -12. sang)
• Bejlerepisoden
• Hjemme i Ithaka – genforenet med Penelope

Hele denne rejse kan ses som manddomsprøver samt handler rejsen også om hele vejen fra at være et civiliseret menneske frem for et vildt menneske (Polyfemos).

Han er i alt 10 år om at vende hjem (10 år i Troja + 10 års hjemrejse = 20 år væk)

Vigtige personer/Guder

Aigisthoos:

• Klytaimnestra’s mand nr. 2 (Gifter sig med hende, mens Agamemnon er i krig i Troja.)
• Bliver dræbt af Orestes pga. hævn.

Orestes:

• Agamemnon og Klytaimnestras søn

Telemachos:

• Odysseus og Penelope’s søn

Klytaimnestra:

• Først Agamemnon’s kone, derefter Agisthoos’ kone.

Kassandra:

• Trojansk prinsesse, som bliver voldtaget af Aias (græker)
• Søster til Paris og Hektor
• Datter af Priamos og Hekabe

Mentes:

• Søn af Achialos, men Athene i forklædning
• Guder optræder aldrig som guder, men i menneskelig forklædning

Läertes:

• Odysseus’ far

Menelaos:

• Ham og Helena er kongepar i Sparta
• Agamemnons bror
• Helena er ham utro med Paris

Femios:

• Skjald el. sanger ansat i Odysseus’ hof tvunget til at spille og synge for bejlerne.

Elektra:

• Datter af Agamemnon og Klytaimnestra
• Søster til Orestes og Ifegenia

Helena:

• Paris’ elskerinde (uægte prinsesse i Troja)
• Først Menelaos kone
• Dødelig grækerinde

Poseidon:

• Havet’s Gud og far til Polyfem.
• Hader Odysseus

Athene:

• Visdomsgudinde og skytsgudinde for Athen.
• Beskytter af Odysseus
• Krigsgudinde, som forsvarer Ares den aggressive. (Ares er angrebsgud og Athene er forsvarende gudinde.)

Priamos:

• Gift med Hekabe
• Konge af Troja
• Har datteren Kassandra og sønnerne Hektor og Paris med Hekabe

Penelope:

• Odysseus kone
• Telemachos mor

Zeus:

• Olympus’ hersker og far til alle Guder
• Bor på bjerget, Olympen

Hektor:

• Priamos og Hekabe’s søn og græsk helt, idet han kæmper i stedet for Paris

Hermes:

• Gudernes sendebud

Hera:

• Gift med Zeus og ægteskabsgudinde

Hekabe:

• Gift med Priamos
• Dronning af Troja

1. sang vers 1-95

• -4. sang – Telemachien handler om Telemachos.

Fortæller:

• Jeg-fortæller vekslende med direkte tale

• Lynne – sind, bestemt folkekarakter

• Muse – Kunstnerens inspirationskilde (Muse: Zeus datter)
• linje betegnes hun som muse
• linje betegnes hun som gudinde

Kalypso:

• Datter af Atlas (skal bære/holde himmelhvælvingen)
• Maneater
• Tog Odysseus til fange fordi hun ville tage ham til ægte

• Festhekatombe – ofring af dyr

Zeus:

• Overgud (både herre over menneskene og herre over guderne)
• Bor på Olympos bjerg, Grækenland
• På Olympos holder de Gudeforsamlinger

• Agamemnon har en kone som hedder Klytaimnestra, og de er kongepar i Mykene
• De har 2 døtre og en søn: Ifigenia (død: Agamemnon ofrer hende til guderne for at få medvind når han skal til Troja i krig), Elektra og Orestes (mand)
• Mens Agamemnon er i Troja får Klytainmnestra en ny mand, Aigisthoos.
• Klytaimnestra og Aigisthoos dræber Agamemnon (I et badekar)
• Dernæst dræber Agamemnons søn (Orestes) Aigisthoos for blodhævn.

• Zeus mener at menneskene er utaknemmelige og at de altid vil bebrejde Guderne for alting.

Hvorfor tænker Zeus på Aigisthoos? (vers 31 ff.)

• Zeus kommer i tanke om Aigisthoos under Gudeforsamlingen, da han ser en parallel mellem Agememnon’s og Klytaimnestras situation og Penelope’s situation med bejlerne, mens Odysseus er væk.
• Penelope er tvunget til at gifte sig med en af sine bejlere (da Odysseus ikke er der) og dermed frygter Zeus at når Odysseus kommer hjem, så vil Odysseus og Penelopes søn Telemachos hævne sig på (dræbe) moderen Penelope’s nye mand.

• Kronos – Tid (Zeus, søn af Kronide – Søn af tid)

• Ud af tændernes gærde – Hvad er det du siger (metafor vers 65)

• Kykloperne har kun et øje, da de er så stærke i forvejen, at de ikke har brug for to. (primitivt)

• Guderne er ligeså konfliktsky som menneskene. (deres opførsel kan sammenlignes med vores vers 75. Selvom Zeus er overgud, har han en vis respekt for sin bror Poseidon
  • Derfor kan Zeus ikke bare stoppe Poseidon i at hævne sig over Odysseus

• Athene lægger en plan for hvordan Odysseus skal komme hjem:
  • Hermes (Gudernes sendebud) skal tage hen til Kalypso og fortælle om Zeus befaling om at frigive Odysseus.
  • Selv tager hun til Ithaka for at fortælle Telamachos at han skal drage ud og finde sin far.
  • Telemachos til Sparta og Pylos for at høre nyt om sin far.

1. sang

1.sang – vers 95-236:

Spørgsmål om versene:

Hvad foregår der i Odysseus’ hus, da Athene ankommer?

Athene ser, at bejlerne hos Penelope (Odysseus) fester og morer sig. Bejlerne har hærget Odysseus' hus i 10 år fordi Penelope udskyder brylluppet ved at sige at hun først skal have vævet et ligklæde, men hver aften piler hun det op.

• Bejlerne spiller kling op ad muren ved døren til hallen
• Arbejderne gjorde maden klar – bejlerne får alt 'serveret' klar
• De har overtaget huset (s. 12, vers 106-112)

Hvilke tanker gør Telemachos sig?

• Han tænker på sin fars hjemkomst og på hvordan han vil genoptage magten. Han kan ikke gøre så meget ved bejlerne (er kun 20 år) (vers 240-251)
• Telemachos håber, at hans far kunne komme hjem og få bejlerne ude af huse, men han tror ikke at hans far lever (s. 14, vers 166)

Hvordan ser der ud?

• Der er masser af mad, vin og dyreskind fra de dyr de har slagtet – meget overdådigt. (vers 136)
• Fint miljø – troner og søjler (s.13, vers 129-131)

Hvad fortæller Athene om Odysseus?

• Hun fortæller, at Odysseus stadig lever, men at Guderne stadig holder ham tilbage og at han vil finde en udvej og vende tilbage (s. 14 vers 196-206)
• 'Død er han ikke endnu på vor jord, den lyse Odysseus, men holdes stadig tilbage et sted […] Ikke ret længe endnu forbliver han væk fra sit eget fædreneland […] Udvej finder han nok, så rig han er på ideer'

Hvorfor viser Läertes (Odysseus' far) sig ikke mere i byen?

Läertes vil ikke være der, da det er bejlerne som styrer det hele og han vil ikke se hvordan hele hans kongsskov bliver svinet til af bejlere.

Hvor gammel er Telemachos?

Ca. 20 år.

Hvordan takler han situationen med bejlerne?

Han er ret passiv og der er gæstfrihed i huset, som Athene/Mentes også møder. Hun/Mentes får mad, vin og får lov til at sidde i en trone med skammel til benene osv.

Ikke modig og for ung til at smide dem ud

Hvorfor er Athene taget til Ithaka?

For at fortælle Telemachos at Odysseus lever, så han kan lede efter ham i Sparta og Pylos og så han kan mande sig op og smide bejlerne ud, samt forberede sig på farens (Odysseus) hjemkomst.

Vers 228 ff.:

Athene belærer Telemachos om, at han skal tage affære.

• Fra barn til voksen – tage ansvar for eget og andres liv (familie, hus, mor)

For at erkende det, skal han konfronteres med problemer.

Usikkerhed omkring om Odysseus lever – heller svaret om død og så få en ærefuld begravelse

Telemachos finder bejlerne som en undskyldning og kan ikke tage sig sammen.

Harpyierne: stormvindsdæmoner à ondsindede

Athene à Ironisk: 'Du har det svært' (hånlig tone)

1. sang vers 340-430

• Penelope græder. (Hun har grædt/sørget over sin mand i 20 år) –
• Savn – Viser hvor højt hun elsker Odysseus
  • Viser trofasthed
    • I modsætning til Klytaimnestra og Helena som er deres mænd utro mens de er væk.
  • Hun er et idealbillede/rollemodel for ægteskab og opretholdelsen af ægteskab j.f.

Beskrivelse af Telemachos (s. 20 vers 368-380)

• Fast besluttet/konsekvent
• Udstikker nogle retningslinjer
• Sætter sig i respekt
• Herre i huset
• Udvikler sig fra passiv à aktiv
• Handlingslammet à handlekraftig
• Kommer med trusler (selvtillid) (anser sig selv som på højde med Zeus’)

• Der er en alvidende fortæller som opsummerer handlingen og hvad der er blevet sagt. (fx s. 20 vers 381-382) + fortællerkommentar

• Der ikke helt koncept om arvefølge, hvor det sønnen (Telemachos) som overtager farens(Odysseus) position. (s. 20 vers 385-386)
• Telemachos insisterer ikke på at blive konge, men til at være herre i sit eget hus.
• Telemachos bliver klog og snedig idet han narrer bejlerne og gennemskuer at der har været en gudinde i huset. (s. 21 vers 420)

• sang slutter med, at Telemachos bliver puttet af sin gamle “ammen” (Eurykleia) (ironi)
• Eurykleia blev købt af Odysseus i sin tid og var også forelsket i hende, men Odysseus sov ikke med hende da han ikke ville være sin kone Penelope utro.

2-4 sang

• Telemachos tager til Pylos og Sparta for at finde sin far for til sidst at vende tilbage til Ithaka.

5. sang vers 75-228

5. sang – Fra Kalypsos Ø Ogygia

75-150 – samtalen mellem Hermes og Kalypso

Referat: 

Vers: 75-80 – Hermes ankommer til grotten fordi Zeus har beordret ham. Kalypso genkender ham ikke.

Vers: 80-85 – Hermes træffer ikke Odysseus, han sidder på stranden og græder over at han er strandet hos Kalypso.

Vers: 85-91: Nymfen Kalypso spørg Hermes hvorfor han er kommet og byder ham indenfor.

Vers 91-96 – Kalypso tilbyder Hermes mad og drikke og han spiser til han har fået slukket sin tørst og sult.

Vers: 96-115 – Hermes fortæller at Zeus har befalet ham om at tage hen til Kalypso. Han fortæller Kalypso at Zeus har befalet at Odysseus skal befries, da det ikke er hans skæbne at dø langt fra sit hjemland.

Vers 116-144 – Kalypso syntes ikke at det er retfærdigt, men vælger at adlyde, men uden at hjælpe Odysseus. Kalypso ser heller ikke sig selv som skyldig, idet hun redede Odysseus fra døden.

Kalypso bliver lidt irriteret på Guderne.

Det skal også noteres, at de mandlige guder har ret til at have dødelige kvinder, men det er ikke i orden at gudinder finder dødelige mænd, fordi det ville betyde ligestilling mellem kvinder og mænd.

• Han var ikke længere betaget af Kalypso. Da der står 'ikke længere' ved vi at dette ikke har været tilfældet tidligere. Han er ikke alene blevet taget til fange, men elsker også med hende imod hans vilje.
• Kalypso tager ned til strandbredden for at informere Odysseus om beslutningen. Hun fortæller det som om det er hende selv der har besluttet det à måske for at sætte sig selv i bedre lys.
• Hun fortæller ham at hun vil hjælpe ham med rejsen – give ham mad og drikke og klæde ham på til rejsen.
• 'Tålmodighedshelten' (Odysseus) tror ikke på nymfen og vil sikre sig at hun ikke vil ham noget ondt. Han er mistænksom for den hjælp hun tilbyder ham, idet han mener at hun i princippet ikke vil hjælpe ham for hvis hun ville, ville hun ikke sende ham ud på det farlige hav til at starte med.(s. 94 vers 173-178)
• Kalypso siger at han er en laban (opfører sig frækt og provokerende) og for at bevise sin medlidenhed og hjælpsomhed sværger hun, at hun vil sørge for at han kommer igennem Stryx (Den flod, som Guder sværger, er den dyreste og slemmeste at komme igennem). (s. 94 vers 185-187)
• Kalypso fortæller Odysseus, at hvis han vidste hvilke udfordringer og nederlag han skulle igennem for at nå hjem til sin hjemland, så ville han slet ikke tage af sted. Selvom han savner sin kone Penelope, så tør hun godt hævde at hun er på lige fod med hende, idet intet dødeligt menneskes skønhed kan sammenlignes med en gudindes skønhed. (s. 95 vers 202-211)

Hvorfor beslutter guderne at 'befrie' Odysseus fra Kalypso?

• Fordi guderne kunne se hvor ulykkelig han var og fordi han ikke tilhørte Kalypso og at hun ikke måtte tage hans verden fra ham.
• Dette kan også være et bevis på at Odysseus er ulykkelig uden gudernes hjælp ergo han kan ikke klare sig uden dem.

Odysseus vil hjem, men er splittet mellem:

• Penelope/Kalypso
• En dødelig/ en gudinde
• Trofastheden/man-eateren
• Pligt/Lyst
• Ægteskab + barn/ingenting

6. sang

• Filmatisering af Odysseen med Isabelle Rossellina (spiller Athene) frem til Odysseus møde med kykloperne.
• sang handler om: Blufærdighed (tilbageholdende og genert, især over for det nøgne og det seksuelle)

• Nausikaa og pigerne ved floden vasker tøj og spiler bold.
• Tager slørene ud af deres lokkede hår
• Nausikaa – Telemachos (de begge ved at gå gennem en modningsproces)

Homeriske lignelser: (s.110 vers 101-109)

• Sammenligninger
• poetiske
• Bliver nærmest til selvstændige fortællinger her om Artemis (og Nausika)
• Ofte naturbilleder

Odysseus karakteristik af Nausikaa:

• Gennem smiger (som er overfladisk, da han har brug for hendes hjælp (s. 111 vers 149-164)
• Han ser hende som en prinsesse/gudinde (s.111 vers 149)
• Han synes hun er skøn, smuk, usædvanlig skønhed (s. 111 vers 143-145)
• Han tøver lidt med hvordan han skal gribe situationen an. (skal han falde for Nausikaa’s knæ eller benytte sig af smiger?) (s. 111 vers 140-147)

Nausikaa’s selvopfattelse:

• Hun går meget op i sin titel og ry som prinsesse (bange for at det bliver ødelagt), Alkinoos datter ser sig selv og sit folk som noget specielt (s. 112 vers 196)
• Hun ser sig selv som bedrevidende. (s. 113 vers 198-199 og s. 113 vers 208)
• Hun er meget beordrende (s. 112 vers 198)

Vores opfattelse af Nausikaa

• Selvglad person, går op i sit udseende og ry, barnlig selvom hun er giftefærdig.
• Nausikaa er meget klog og snedig (idet hun får Odysseus overbevist om at han skal møde hendes forældre for at få hjælp, men i virkeligheden vil hun bare giftes med ham)
• Nausikaa udvikler sig fra at være ret genert og mindre handlekraftig à til meget handlekraftig

Odysseus som han fremtræder i egen selvforståelse:

• Syntes det er pinligt at vise sig selv, men han ser sig selv som almægtig og kraftfuld.

Odysseus sådan som Nausikaa opfatter ham:

• Først undervurderer hun ham
• 'Han er en skibbruden mand, en stakkel, forvildet på havet, fattig'. (s. 113 vers 206)
• Men når han tager et bad og pænt tøj på (Athene forvandler ham), skifter hun mening. 'Gav han skikkelse højde og huld og lod hans isse lokkerne falde i krøller som blomsterne på hyacenther (s. 113 vers 229)
• Odysseus forvandler sig fra at være uciviliseret vildmand à efter at blive renset en flot feminin ung mand. (femininitet var ikke noget mærkværdigt på dette tidspunkt og homoseksualitet var udbredt.)
• 'Før så han ud til at være en uanseelig stakkel, nu er han skøn som de guder der råder himmelens højde. Måtte så herlig en mand engang kunne kaldes min husbond.' (S. 114 vers 242-244)
• Hun bliver handlekraftig selvsikker.

Vores opfattelse af Odysseus:

• Han er snu da han tænker sig om inden han handler (s.111 vers 141)
• Virker som en der har brug for hjælp og derfor tager han med til byen.
• Han er selvoptaget, han udnytter hende ved at charmere sig ind til hende så han kan få hendes hjælp med at komme videre à egoistisk

Modsætninger (6. sang):

• Athene/poseidon
• Olie/Salt
• Frugtbarhed/det golde (frugtløse)
• Det civiliserede/det uciviliserede
• Det tæmmede (hæmmet)/det utæmmede (det vilde)

6. sang à idyllisk > < 9. sang à dramatisk

9. sang

Vers 1-38

• Odysseus prøver ligesom at overvinde Alkinoos sympati ved at fortælle ham at ligesom han elsker sit hjemland elsker han sit, samt ved at berette om sin forfærdelige rejse.
• Det handler meget om patriotisme og om at være tro mod sit fædreland.
• Odysseus fortæller/markerer også sin storhed. (bl.a. at både Nausikaa og Kalypso ville ægte ham, men at han afviste dem til fordel for sin kone.)

Vers 39-84 (kikonerne)

• Han befinder sig på Scheria
• Han beretter om sin rejse hidtil.
• Han virker ret kold, idet han erobrer et land og har det ikke dårligt med det. Det er nærmest bare normalt og hører hverdagen til. Samt retfærdiggøres det de har gjort med at de fordeler det de har erobret ligeligt.
• Odysseus er ligesom bedrevidende og der ikke nogen af de andre, som tør sige ham imod. (de lystrede ham ikke)
• Kikonerne overfalder dem og Odysseus mister så seks mand fra hvert skib.

Vers 85-129 (lotofagerne)

• Lotos frugten får Odysseus’ folk til at glemme deres hjemland og hvor de kommer fra, og de mister hermed lysten til at kæmpe for Odysseus og fortsætte deres rejse. (frugten optræder lidt lige som et euforiserende stof (stoffer)(s. 159 vers 94-97)
• Kykloperne nasser på gudernes nåde (Det er svært for guderne at udrydde dette folk, trods de er utaknemmelige for al den frodighed på øen og er lovløse og ikke respekterer guderne, da Polyfemos er søn af Havguden Poseidon)(s. 160 vers 104-115)
• Odysseus er i modsætning meget miljøbevidst i forhold til kykloperne. Han mener at hvis der er frodighed til stede, så skal den udnyttes.(Kapitalisme) (s. 160 vers 105-124)
• De er uvidende og uciviliserede vildmennesker. (I modsætning til Odysseus) (s. 160 vers 104-115)
• De lever i et uciviliseret samfund, uden lov og orden og struktur.
• Odysseus træder samtidig i karakter og viser sine lederevner ved fx at udvælge dem som skal ud og se om øen er beboet. (han har kendskab til sine mænds evner.) à dette er en af de prøvelser Odysseus skal igennem på vej hjem:
  • Modningsproces
  • Manddomsprøve
• Konfrontation med det ukendte = Rejsen
• Identitetsdannelse
• Viden og indsigt
• Kulturmøder

Vers 129-276:

• De er på vej til kyklopernes ø
• De gør sig klar til et angreb ved at gemme sig under geder og får.
• Nysgerrighed (de er nysgerrige om hvad der sker på den anden side, og om kykloperne)
• Nysgerrighed – videbegærlighed (s. 161 vers 152-153)
• Dumdristighed (s. 162 vers 172-177)
• (Odysseus' mænd er bange og de råder ham til at de smutter hurtigst muligt efter at have sluppet væk med nogle småting, men Odysseus følger ikke deres råd og fortryder det bagefter s. 163 vers 215-224)
• Lovløshed (s. 162 vers 187-189)
• Hævn ( s. 161 vers vers 151)
• Omsorg (Kyklopen Polyfemos er meget omsorgsfuld overfor dyrene)
• List/snedighed (s. 161 vers143-149) (s. 162 vers 172-177)(s. 162 vers 193-196)
  • Odysseus er taktisk. (s. 162 vers 196-200) àHan benytter navnet Ingen
• Homeriske lignelser
• Gæsteret
• Kulturmøde (s. 160 vers 130-140)
• Konfrontation: det civiliserede over for det uciviliserede (indebærer at han dømmer andre kulturer, men glemmer ligesom at han selv glemmer alle normer når han er et andet sted end hjemme à han er måske ikke selv så civiliseret)

Ingen – en nedvurdering af sig selv (man er faret vild, mangelsituation)

• Odysseus tænker sig meget om. Omkring hvordan han og hans mænd skal komme ud af Kyklopens hule. Til sidst får han den idé, at han skal binde tre bukke sammen og under den midterste var en mand gemt. Da bukke og vædderne så skulle ud og græsse slap mændene fri og ned til deres skib og tager vædderne med.
• Kyklopen er ikke så dyrisk og uciviliseret, som han fremstilles. (eks. Da han snakker til sin yndlings vædder meget kærligt osv.)
• Til gengæld kommer hans dyriske og uciviliserede side frem når Kyklopen beskriver hvilken skæbne Odysseus’ mænd har haft.
• Kyklopen ærgrer sig over at han var blevet blændet af en undermåler som Odysseus, selvom det var blevet spået at der ville komme en og angribe ham.
• Odysseus’ hovmod kommer til syne, idet han skal blære sig med at han har blændet Kyklopen Polyfem, selvom hans mænd advarer ham og siger at, det burde han ikke gøre.
• Odysseen viser ligesom det første billede af, at være en helt (Odysseus). Dog opstår der nogle ting, som vi måske ikke mener, er så heltemodige. (fx dårlig opførsel mod andre også kvinder.)

Vi ser i 9. sang:

• Odysseus, som udnytter (Henter varer hvor han går i land.)
• Odysseus som den tænkende (ansvarlige leder)
• Odysseus som den hoverende bedrevidende, hånlige (Efter de har forladt Kyklopernes Ø)

10. sang vers 387-495

1. Hvad sker der med Euryloches mænd? Hvad sker der med Euryloches?

• De finder Kirkes palads og kalder på hende og hun lukker dem indenfor og giver dem vin osv. De bliver behandlet med stor gæstfrihed. Kirke forgifter dem og forvandler dem til grise og spærrer dem inde i svinestivænget. Den giftige sejd medfører at de glemmer al trang til at se deres hjemland. Euryloches bliver udenfor idet han kan fornemme der er noget på færde og når han ser hvad der sker med mændene løber han tilbage til skibet. (s. 184 vers 230-250)

2. Hvordan reagerer Odysseus på Euryloches beretning?

• Han beder Euryloches om at vise ham Kirkes Palads, men da Euryloches fortæller ham at han helst ikke vil tilbage og at de burde rejse snarest muligt for de som kommer ind i Kirkes Palads kommer ikke ud igen. Han reagerer meget hurtigt og går hurtigt til handling. Odysseus viser i stedet sit lederskab/frygtløshed ved, at sige at han alligevel drager ud til Kirkes Palads, men at Euryloches kan blive tilbage på skibet og drikke vin, og spise som han vil. (men han bliver urolig og bange på vejen derover)

3. Hvem er Hermes? Hvad foretager han sig? Hvorfor er han på Kirkes Ø?

• Hermes er gudernes budbringer og han møder Odysseus, som er på vej til Kirkes Palads. Han er forhåbentlig på Aiaia, Kirkes Ø for at hjælpe Odysseus med at narre Kirke og han er nok blevet sendt af Zeus. Han fortæller ham hvordan han skal narre og ikke ryge i Kirkes fælde og giver ham en modgift (trylleurt), så han ikke bliver forvandlet af Kirkes gift. (droger = drugs = stoffer). Hermes siger at Odysseus skal bede Kirke om at holde sit ord på at der ikke kommer flere fælder.

4. Hvordan klarer Odysseus mødet med Kirke?

• Han klarer det ret godt, han følger Hermes’ instrukser nøje og får Kirke til at love at hun ikke vil gøre ham noget ondt i fremtiden og for dette løfte går Odysseus i seng med Kirke. Hun giver ham mad og drikke, som han ikke spiser og et bad og befrier efterfølgende hans svende, som bliver bedre efter forvandlingen (højere og kønnere).
• For en gangs skyld følger han Hermes instrukser i stedet for handle selvstændigt. Der kan så stilles det spørgsmål om gudevejledning har en anden effekt på Odysseus end menneskevejledning. Han makker ret når guderne vejleder ham.
• Odysseus er en meget god skuespiller, idet han på vej mod Kirkes palads er meget nervøs, men ligeså snart han når Kirkes palads er nervøsiteten slet ikke synlig.

5. Hvordan reagerer Kirke på Odysseus manglende forvandling til svin?

• Hun bliver overrasket/forbavset eftersom det aldrig er hændt hende før, samtidig er dette også grunden til at hun bliver tiltrukket af ham og vil i seng med ham.
• Hermes har også forudset at Odysseus vil komme til Kirke, så hun indser med det samme også at forudsigelsen er gået i opfyldelse og at det er Odysseus som står foran hende.
• Køb-salgssituation – det er ligesom normalt at man sælger sex.

6. Bliver Odysseus og Kirke venner?

• Nej det gør de ikke. De snakker sammen, men de har begge en bagtanke for det. Kirke vil ikke have, at Odysseus dræber hende og han vil gerne have befriet sine mænd.
• Men til sidst opnår de stadig et vis tillidsbånd.

Både Kirke og Odysseus har en skjult dagsorden:

• Kirke – Når hun ikke varigt kan holde på ham så kan hun udnytte situationen til at få ham som midlertidig elsker.
• Odysseus – For at få mændene fri kan man vel altid ligge sig til det.

7. Hvordan ser der ud i Kirkes hus?

• Opført i polerede sten og lå i en lysning i skoven. Under paladset færdes vilde løver og ulve, dyr som hun havde forgiftet. De var dog venlige dyr mod Odysseus folk. Indenfor er der prægtige troner og bænke og hun besidder fine varer som honning og finmalet bygmel. (dvs. hun bor ret luksuriøst)

8. Hvad minder situationen med Odysseus, der bades og bliver vartet op om?

• Det minder om situationen med Nausikaa, hvor Odysseus overvinder en pige/kvindes kærlighed med list og hun og hendes tjenestepiger derefter behandler ham rigtig godt, med bad og flotte klæder.
• Minder også om situationen med Kalypso (hun opvartede ham også)

Symbol på renselse:

Odysseus

Zeus kan i forbindelse med Odysseus overdrage en del af ansvaret for ham til Athene

9. Hvorfor skal vi høre om Odysseus’ møde med Kirke? Hvilken kvinde er Kirke? Findes der paralleller til hende i Odysseen?

• Vi skal høre om hans møde for igen at få indblik i hans lederskabs evner og se hvordan han i første omgang er i stand til at modstå en smuk gudinde som Kirke.
• Kalypso er parallellen til Kirke.
• Kirke: ond, troldkvinde, gør mænd til sine egne, stærk, modig, magt, hun er konkurrent til mandlig dominans.

MÆND LIGNER SVIN? Forvandlet til svin viser måske at de og deres opførsel kan i virkeligheden sammenlignes med svin?

Spørgsmål:

1. Hvordan bliver Odysseus og hans mænd behandlet på Kirkes Palads? Og hvor lang tid bliver de der?

• De bliver der i et år, for at genoprette mod i brystet til at fortsætte deres rejse og de bliver behandlet ret godt (gæsteret). De får mad og masser af vin gennem hele året og fester en del.

2. I den tid Odysseus og hans mænd er på Kirkes Palads hvorfor ligger Odysseus så med Kirke?

• Der er også det der bytteforhold igen.
• Han ligger sandsynligvis med hende idet han netop ikke kan modstå fristelsen. Der er ikke længere tale om, at han gør det af nødvendighed, han gør det fordi han vil.
• Han udnytter igen en kvinde til sin egen fordel og når han har fået tilfredsstillet sine behov kommer han ligesom i tanke om Penelopeia og sit kære fædreland og græder og beder Kirke om at lade ham vende tilbage til Ithaka.

3. Hvorfor bliver Odysseus så rasende over Euryloches’s forsigtighed?

• Måske fordi han ikke helt er klar til ende sin rejse. Han tænker nok at de lige så godt kan få noget ud af Kirke og hendes gæsteret.
• Fordi de er 'mænd' og ikke tøsedrenge?

4. Udvikler forholdet mellem Kirke og Odysseus sig under den tid Odysseus og hans mænd er på Kirkes Palads?

• Ja det udvikler sig fra at være en nødvendighed og noget overfladisk til kærlighed og et tillidsbånd mellem de to.
• Første gang han besøger Kirke er han nervøs, men skjuler nervøsiteten ligeså snart han ankommer til hendes palads. Han viser ikke mange følelser over for hende.
• Men i slutningen når Kirke fortæller ham, at han skal drage hen til Hades og få forudsagt sin fremtid af Teiresias og begynder han at græde foran hende à Altså han viser sine følelser.

22. sang vers 389 – 501

Hvorfor skal Telemachos gå ud over Odysseus befaling om at dræbe tjenestepigerne med sværd?

• Melansios (overløber af bejlerne) bliver parteret.
• Tjenestepigerne bliver hængt, så de får en mere smertefuld død.
• Telemachos adlyder ikke fordi, mens Odysseus har været væk, er Telemachos vokset op og modnet, så han kan godt selv vurdere hvilken straf tjenestepigerne skal have. Han er mere selvstændig nu. Samt vælger han en mere smertefuld død så han kan måle sig med Odysseus.
• (Det er ikke første gang han i styrke måler sig med Odysseus. Første gang var da man beder bejlerne spænde Odysseus bue og skyde en pil igennem 12 stridsøkser, og selvom telemachos kunne have gjort det sænker han buen fordi det er hans far Odysseus skal klare denne opgave.)

• BEJLERDRABET OG OPRYDNING à derefter kan Penelope hentes
• Eurykleia udpeger de utro tjenestepiger.
• Telemachos vælger straf: Hængning
• Odysseus fravær à Kaos i Ithaka
• Odysseus nærvær à Orden i Ithaka

23. sang vers 1-299

• Eurykleia opsøger Penelope
• Penelope’s skepsis: (Hun tvivler og er ret forsigtig idet hun har ventet i 20 år.)
• Har guderne nu igen gang i noget?
• Er det Odysseus el. en der udgiver sig for at være ham?
• Helena’s bortførelse
• Stoler kun på sig selv

Odysseus’ fysiske side:

• Den dyriske side af Odysseus kommer til syne ved bejlerdrabet. (den ville Penelope sandsynligvis ikke blive glad for at se, som moren tror.)

Rejsen:

• Forvandlingen
• Personlighedsændringer
• Oplevelse à sætter spor
• Før rejsen havde Odysseus orden i eget hus.
• Telemachos opgør mod moderen
• Skal vise at han er myndig/voksen
• Mænd er dominerende
• Telemachos overtager/påtager sig manderollen
• I psykologisk forstand er den ødipale konflikt naturligt afviklet

Freud; ødipuskompleks: (drenge)

• 3-5 år Drengebørn ubevidst helst ser deres far dræbt, så de kan gifte sig med moderen. (orale fase, anale fase, ødipale fase)

• 5-12 år finder drengen ud af at rette sig mod faderen, han bliver identifikationsfigur og drengen finder en kvinde/kone

Freud elektrakompleks: (piger)

• Penelope er heller ikke dum idet hun ved, at hun kan sætte Odysseus på en prøve.
• Både Telemachos og Penelope skal vaskes og have nye klæder på til fest. (dette skal de idet de skal renses både fysisk og mentalt fra den her dødsgerning de alle har begået.)
• Renselse ligesom da Odysseus ankommer hos Nausikaa.
• Festen à afsløring à genkendelsen

• Grunden til at de holder stor fest, er for at folk udefra skal tro at Penelope har valgt at gifte sig med en bejlerne i sidste ende, idet folk ikke må vide hvad der er sket. (De må ikke vide det idet de helst ikke skal have muligheden for at samle et flertal og gøre oprør mod Odysseus – hvilket jo skete med Odysseus og hans mænd hos kikonerne.)

Temaer:

• Nysgerrighed (Odysseus tænker at man lige så godt kan udnytte situationen.)
• Oplevelser/prøvelser
• Hjemlængsel (Han længes ikke helt så meget efter at komme hjem idet han er 7 år hos Kalypso, hvor han skifter mellem at være et flæbende barn og en voksen sexslave og han sidder i en uvirksom situation, hvor han ikke kan noget samt er han 1 år hos Kirke af frivillighed.)

• Isolation (er ikke så godt for mennesket)/fællesskab (det her man kan prøve sig selv af og udvikler sig)
• Genforening
• Forsoning
• Ægteskab
• Troskab (fra 1. sang til 23. sang)
• At kunne modstå fristelser
• Lyst/pligt
• Mand/kvinde

3. fortæller:

• Eksplicit fortæller i fx 1. sang
• Odysseus som jeg-fortæller (lyver!)
• En fortæller der redegør det hele

VERDENSLITTURATURENS FØRSTE DANNELSESROMAN?

Odysseen: (Måske en lang identitetssøgen jf. 'INGEN')

• Dannelsesroman (hjemme – ude – hjemme)
• (I modsætning til udviklingsroman hjemme- ude – splittelse)

• Dannelsesrejse
• Dannelsesrejse i 1800-tallet rejser mange til Rom på dannelsesrejse. (Man skal finde ud af hvad der er det bærende i den europæiske kultur)

• Penelope tester Odysseus ved at sige til ham at hans seng vil blive rykket ud, og det fortæller Odysseus er umuligt idet deres seng er bygget af toppen af et oliventræ, hvilket kun Odysseus, Penelope og hendes ene tjenestepige ved.

• Sengen af oliventræ Athene = oliven
• Ægteskabet mellem Odysseus og Penelope er beskyttet af Athene
• Odysseus byggede sengen for at indgå ægtepagt med Penelope.

Penelope:

1. sang

• Grædende/sørgende, men også
• snu (idet hun trevler det vævede ligklæde op om natten)

23. sang

• Snu (idet hun sætter Odysseus på en prøve med sengen)

Man har i oldtiden benyttet sig af udveksling af varer. (Odysseus skib med elfenben, må være transporteret fra fx Afrika)

• Penelope frygter hele tiden, at der skal opstå en situation som Paris-Helena (blev snydt og bortført)
• Argeier = En fra Argos (Mykene)
• Achaier og danaer = grækere
• Kroniden = Zeus
• Helena’s handling ligger, som en stor ulykke for hele Hellas (det antikke Grækenland)

• Sang 23 er en genforening – delvis genoprettelse af orden, men mangler forsoning med Poseidon (spået af Teiresias under Odysses' besøg (Hades)) og bejlerne.

• Aunskovl = høstredskab
• Åren han bærer på ryggen, skal plantes i jorden.
• Hav ><Olie
• Poseidon ><Athene

Forsoning

Perspektiverende tekster

Filmen: The Odyssey

Tekst om filmen

Klaus Rifbjerg: Penelope på Ithaca (1970)

• En monolog (med sig selv)
• Odysseus er rejst
• Hun føler sig magtesløs og resigneret (opgivende)
• Gentagelsen af 'det er i orden' indikerer at hun prøver at overbevise sig selv om at det er fint, selvom hun reelt set ikke er glad.
• Hun er opgivende mht. at tage konfrontationen med Odysseus

Fortællerholdning:

• Ironi – Jeget (Penelope) er ironisk fordi hun i realiteten ikke er glad

Forfatterholdning:

• Rifbjerg er kritisk over for Odysseus, fordi han bare har forladt hende uden videre.
• Han er uopmærksom og egoistisk
• Forkastelige overfor Odysseus (Odysseus som mandebillede)

Hunden/manden eller manden/hunden – Enten/eller = ligegyldigt

Klaus Rifbjerg: At rejse er at dø

• At rejse fra sin hjemstavn à man mister sin sjæl = Identitetstab
  • På den ene side vil der altid være en angst og frygt for at rejse til ukendt destination (fremmed/utrygt)
• At rejse er at udfolde sig på nye måder, at opleve og udvikle sig, at få et anderledes syn på tingene à Når man rejser, lever man à man finder sig selv = Identitetsdannelse
  • På den anden side: H. C. Andersen rejste rundt i hele verden og mente 'At rejse er at leve'.
• 'At rejse er at dø' à negativt
• 'Jeg dør af glæde' à positivt
• = TVETYDIGT BUDSKAB

Henrik Nordbrandt: 'På vej mod Ithaka' (1976) – Af 'Glas'

• Odysseus længes ikke efter det han troede han ville længes efter (linje 13)
• Det betyder ikke det samme for ham længere.
• Han føler at han er 'Ingen' som Ithaka har gjort ham til.
• Rejsen har ændret hans identitet (identitetstab) à måske en angst for tilbagevenden, da han tit har tænkt på ankomsten som noget der har jaget ham. (Han føler angst idet han er bange for at vende tilbage til et Ithaka som er forandret og dels fordi han måske ikke er klar til det pga. af al den tid der er passeret.)
• I forhold til filmen: Han er i højere grad begejstret for at vende hjem og se sin kone og søn (han overvejer tit i filmen om hun stadig elsker ham og om hun har ventet på ham)

Sofoklos – Ødipus

• dipus betyder “den, med den opsvulmede fod”

Genre: Drama (komedie, tragedie)

Emne: Skæbne og skyld

Opbygning

• Vekslen mellem dialog og korsange à lyriske partier
• Kommentarer til det, de hører og ser.
• Borgernes kommentarerer, ofte også fortællerholdning.
• Skrevet på vers

Prolog (indledning) eller exposition:

• Emnet præsenteres s. 7-14
• Parodos – Korets indtogssang i koret bliver på scenen under resten af dramaet indtil
• Exodos – Korets udtogtssang
• Orkester i midten = Dionysos' (vingud) alter
• Theatron – tilskuerpladser
• Skene – rekvisitrum

• Parados (7 personer) træder ind fra venstre mod scenen, som ligger lige bag orkestret og parados (7 personer + hærlederen træder ind fra højre side ind mod scenen (skene).)
• 3 skuespillere – kun mænd

Digterkonkurrence: 3 tragedier + satyrspil

Korsange:

• Strofe og modstrofe
• Metrisk overensstemmelse dvs. samme antal versefødder)

• dipus dramaet ikke myten
• dipus har været konge længe (ca. 10 år)

Situationen:

• Der er udbrudt pest i Theben.
• Kreon er af Ødipus sendt ud til oraklet i Delfi for at søge om hjælp.
• Dialog mellem offerpræst og Ødipus

• dipus = I dette stykke en helt (men det bliver han ikke ved med at være)
• Thebens folk sætter deres tillid til, at Ødipus kan redde folket fra pesten.

Tragisk ironi:

• “Vi regner ikke dig for gudernes ligemand” (s. 8 linje 11) – Tragisk ironi (Ødipus’ skyld er at han tror, at han kan løbe fra oraklet og undgå sin skæbne samt at han nærmest kan nå samme status som en gud.)

• “Lad aldrig nogen mindes dig som den der først har rejst vor by og siden styrtet den i grus”
• “og nu forlanger Guden klart, at hvem der end har myrdet ham skal rammes af vor hævn til straf” ( s. 11) (De skal finde gerningsmanden som har dræbt Kong Laios. Det værste er at byen dør af pest, men dette kan vendes til noget godt fordi de skal bare finde den gerningsmand som har dræbt Laios. Lederen af denne eftersøgning er morderen selv Ødipus og dette er igen tragisk ironi.))
• Foibos: Apollon som lysgud – kaster lys over tingene – den vidne gud

Handling:

• Det handler om ønsket om at være ufejlbarlig, og dette er noget som vi aldrig burde være. (Vi fortrænger det vi får fortalt og måske ikke vil mindes.)
• Apollon er lysguden (den vidende gud som kan slå lys over tingene)

• Blodskyld – er det samme som incest: seksuelt samvær mellem personer som er i nær familie med hinanden

• “ja, jeg har hørt om ham, men aldrig set ham selv” (s.11) – dette beviser at han er et uvidende menneske. Der er slet ikke noget som vækker Ødipus’ opmærksomhed om at det kunne have været ham.

• dipus (inden Parados – Parados er indtogssang hvor koret deler sig op med korlederen i midten.)
• Bedrevidende
• Selvsikker
• Ser sig selv som folkets leder (og det er han også)
• Værdighed

• Gudernes betydning: oraklet i Delfi (autoriteten)
• Dramaet er også en del af den politiske situation i Athen. (man vil gerne bevare gudernes autoritet)

Mørkets erinyer: (s. 30)

• De dødes hævnende ånder, der stiger op fra Hades. (Hævngudinder, som står over guderne)
• Verdens navle = Delfi (s. 30) (Omfalos = navle)
• Parnassos = parnasset (kunstens højborg) (den som sidder på parnasset er den toneangivne kunstner) (s. 30)
• Labdakos – Laios’ far

Problemet, som startede Ødipus konflikten:

• Zeus har en affære med Europa, som er kong Kadmos søster. Kadmos prøver at finde Europa, men det lykkes ham ikke så han opsøger oraklet i Delfi om hjælp og de siger han standse sin eftersøgen og i stedet følge den første ko og oprette et kongerige der hvor den lægger sig = Theben.
• Kadmos ville ofre koen til Athene og bad sine mænd hente vand ved Ares kilde, men den bevogtedes af en drage som spiste dem og for at hævne sine mænd dræbte Kadmos dragen. Dette resulterede i, at guden Ares (krigsguden og Pestens gud) lod en forbandelse ramme Theben = Hybris-Nemesis.
• Kadmos er grundlæggeren af labdakiderne.
  • Den første konge – grundlæggeren af Athen

Den peloponnisiske krig 431-404 f.Kr.

• Krig mellem Athen og Sparta imellem to bystater.
• Perikles – Demokrati
• dipus blev skrevet lige inden den peloponnesiske krig.

Referat af hele Ødipus

Oraklet i Delfi:

• Søn af kong Laios og dronning Jokaste af Theben.
• dipus skæbne blev spået til, at han ville dræbe sin fader og gifte sin moder. Dette bliver spået af oraklet i Delfi, som er styret af Apollon.

• Mediet mellem guden og spåpræsterne er præstinden Pythia. (det er ud fra hende spåpræsterne og Apollon formidler spådommen.

• dipus' videregivelse:
• Han bliver af kongen sendt til en hyrde, som skal skaffe ham af vejen ved at efterlade ham på en klippe, men da hyrden ikke kan gøre det giver han Ødipus videre til en anden hyrde.
• Denne hyrde giver Ødipus videre til et andet kongepar Polybos og Merope af Korinth (de er barnløse og syntes godt om drengen), som giver ham navnet Ødipus som betyder den hov fodede, idet Kong Lefaios havde gennemboret hans fod knogler (haser) for at ingen skulle få medlidenhed med ham og for at han ikke skulle kunne kravle væk.

• dipus' tvivl
• dipus vokser op som en kongesøn med troen på at Polybos og Merope er hans biologiske forældre og alt går godt for ham, indtil han bliver drillet af en beruset gæst, som siger at kongeparret af Korinth ikke er hans rigtige forældre.
• dipus bliver i tvivl og opsøger oraklet Delfi for hjælp, som fortæller ham hans skæbne og sandheden, men ikke hvem hans virkelige forældre er.

• dipus rejser til Theben:
• I frygt drager Ødipus af sted til Theben, men møder kong Laios på vejen, som er på vej mod oraklet for, at spørge om hans skæbne stadig vil gå i opfyldelse.
• Da Ødipus ikke fjerner sig fra korsvejen(kryds) for kongen, bliver kongen sur og fornærmet og det ender med at Ødipus dræber sin biologiske far Laios à STOLTHEDSKAMP

Sfinxen:

• Han drager videre til Theben og der har de det problem, at en sfinx spærrer vejen og kun den som kan løse gåden vil slippe forbi.
• Kong Laios' svoger Kreon (Jokastes bror), overtager kongeriget i Theben og siger at den som ville kunne løse gåden vil få kongeriget af Theben og med det dronningens hånd (Ødipus biologiske mor.)
• Han får gåden om hvilket væsen vil kunne gå på både 4,2 og 3 ben. (barn, voksen og gammel (med stok). Ødipus svarer rigtigt på gåden og bliver konge af Theben og får 4 børn med Dronningen Jokaste: Polyneikes (dreng), Eteokles(dreng), Antigone (pige) og Ismene
• Antigone (Kreon slår hende ihjel) blev der senere hen skrevet mange historier om.

Pesten:

• Efter nogle år udbreder der i Theben en frygtelig pest. Mange dør, og kornet rådner på markerne.
• dipus ved, at han som konge er nød til at sone guderne og sender Jokastes bror (Kreon) til delfi, for at spørge oraklet til råds.
• Delfi er også kultsted for Apollon, og thebenerne tror at det er Ares der sender pest over deres by.
• Oraklet Pythia svarer at landet Theben vil gå til grunde hvis ikke man finder den gamle kong Laos' morder.
• dipus sætter straks en undersøgelse i gang og tilkalder seeren Teiresias.
• Desværre nægter han at svare på Ødipus' spørgsmål.
• Da Ødipus så bliver vred og beskylder Teresias for bedrag, ændrer han mening og siger, at det er Ødipus der er skyld i byens ulykker.
• Først vil Ødipus ikke tro ham, men efterhånden som undersøgelsen skrider frem bliver det klart, at oraklet har talt sandt: Ødipus har dræbt sin egen far og ægtet sig og besvangret sin mor.
• Jokaste hænger sig selv og Ødipus blænder sig selv

Sofokles – Ødipus (dramaet)

1. 14-29

Spørgsmål:

• Hvorfor vil Teiresias ikke afsløre hvem morderen er? Og hvorfor lader han alligevel Ødipus få en ledetråd?
  • Fordi det ikke er Teiresias som skal fælde Ødipus men Apollon selv. Hvis han fortæller Ødipus at han er morderen vil han ligesom forårsage at gudernes spådom ikke går opfyldelse.
  • Guderne har bestemt skæbnen og derfor kan Teiresias ikke bare sige hvem morderen er, da skæbnen vil at det ikke skal fælde ham. (s. 25 linje 8-9)

Hvordan ændrer Ødipus’ karakter sig?

• Han er frustreret over tanken om at han har ansvaret for hele Thebens befolkning og at han stadig ikke har fundet en løsning på problemet. Hans godhed bliver sløret af hans had til Kong Laois morder.
• Han føler et stort ansvar for Thebens folk og frygter at svigte Thebens befolknings, hvis ikke han kan redde dem fra pesten.
• Han er derudover også meget respektløs over for spåmanden Teiresias, som først nægter at fortælle Ødipus hvem der er kong Laios morder, men efterfølgende fortæller han Ødipus at det er ham.
• Så situationen går fra at være en samtale hvor Ødipus er lyttende à til at det bliver en anklage hvor Ødipus ikke længere vil lytte til Teiresias og han bliver vred.
• dipus hidser sig op – han kan ikke finde ud af hvad Teiresias siger og forestiller sig hvad som helst som fx at Teiresias og Kreon er gået sammen om at vippe ham af tronen (truet = frygt)
• dipus beskylder Teiresias’ fortielse for hans skyldighed og frygt for straf (s. 23 vers 11-16). Han fornærmer Teiresias flere gange og fortæller ham at han nok er blind, men at han i virkeligheden er et lusket menneske som har stået bag dette mord hele vejen igennem og han blot er en tåbelig mand som intet ved om spådomskunst. Grunden til at Ødipus beskylder Teiresias for alt dette er fordi han er vred og frustreret over Teiresias svar. Dette kan tolkes som Ødipus’ frygt.

Teiresias er blind, men seende

• dipus er seende, men blind (idet han er uvidende. Han benytter dette som sin styrke på s. 26 hvor han siger at han, en uvidende, løste sfinxens gåde uden gudernes eller nogen andens hjælp)

Hvordan fremstår Teiresias som person/spåmand?

• Han fremstår, som en god og sympatisk mand. Han vil ikke røbe sandheden for Ødipus idet han har det dårligt med den (s. 21 vers 22-26)
• Først da Ødipus begynder at tolke Teiresias’ fortielse som hans skyldfølelse og begynder at fornærme ham fortæller Teiresias Ødipus den bitre sandhed.
• Efter at have set Ødipus’ reaktion på hans svar fortæller han Ødipus, at han simpelthen ikke kan klare sandheden og det er derfor han lade sin vrede gå ud over Teiresias.
• Han er rolig i forhold til Ødipus og fortæller ham blot at han ikke har ret til at sige sandheden idet han er ligemand med Ødipus og ikke hans slave idet han tjener Loksias.
• Inden han forlader Ødipus beder Teiresias ham blot om at tænke tingene igennem alene og med et koldt hoved og hvis han da stadig mener at Teiresias lyver, så må Ødipus fortælle ham, at han ikke forstår spådomskunst.

• Teiresias – 1. vidne i opklaringen af mordgåden.
• Stichomati – diskussion med en enkelt linje = angiver tempo, ophidselse, vrede. (s. 28)
• Græske dramaer – er stort set uden regibemærkninger (det der står i kursiv fx “han går ud af døren” m.m.)

1. 29-42

• Korsang – er sympatiske over for Ødipus og tænker at en så god konge ikke kan have begået et mord.
• Kreon forsvarer sig ved at appellere til Ødipus’ fornuft (logos) og fortælle ham, at han er glad for den magt han har og ikke ønsker mere. (s. 39 i Sofokles linje 2 og ned)
• 'En mand som tænker ret kan ikke handle slet' à Logos (fornuft, argument-appel) = suffistisk tankegang
• Samtalen mellem Kreon og Ødipus udvikler sig til et skænderi, hvor de afbryder hinanden og ikke længere lytter til hinanden.

Jokaste: (s. 41-42)

• Jokaste – har rollen som moderrolle, restskaffende mægler (dommer). Hun stopper de to fra at skændes samt forsvarer hun Kreon og Ødipus. Hun vil have at de skal være fornuftige og ikke skal skændes foran alle. Hun vil hverken miste sin bror eller sin mand/søn.
• Jokaste må et eller andet sted i sin underbevidsthed vide, at Ødipus er hendes søn idet kort tid efter Laios død kommer der en anden og overtager hans plads i hendes liv samt det med den “opsvulmede fod” som Laios stod for. (altså hun kender til spådommen og hun ved også at der var en som overlevede angrebet på Laios)
• Jokaste – forholder sig kritisk til spådommen (s. 46). Hun siger at ingen dødelig har evnen til spådomskunst, dvs. hun afviser Teiresias. Da Teiresias tjener guden Apollon kommer Jokaste til at begå hybris (mennesket er over gud). Derudover prøver hun at overbevise Ødipus om at han ikke skal tænke over spådommen. à Ved at afvise Teiresias, afviser Jokaste indirekte Apollon = Hybris
• dipus bliver forvirret og bekymret da Jokaste fortæller ham om Laios og spådommen og især da hun nævner trekorsvejen, idet han jo også har været ved sådan en korsvej. (s. 46)

1. 46-56

Referat:

• Jokaste forsøger at overbevise Ødipus om, at han ikke kan være den person der dræbte kong Laios og at han ikke skal tænke på Teiresias og hans spådomskunst.
• Grunde til at Ødipus bl.a. ikke skal tro på Teresias:

• Den søn som kong Laios skulle være dræbt af, var for længst død.
• Den hyrde som overlevede under kampen mellem Ødipus og kong Laios og hans folk, fortalte Jokaste at det var en røverpak som stod bag mordet. Altså de var mere end én.

• dipus frygter sin skæbne og undrer sig over om han er den egentlige morder, som skal forvises fra sit eget land og lukkes ude af sit eget folk. Han spørger Jokaste om hvordan kong Laios så ud og Jokaste fortæller ham, at han havde hvidt hår men ellers lignede han Ødipus. Han har ondt af sig selv og forstår ikke hvorfor guderne har besluttet så forfærdelig en skæbne for ham og beder dem om hjælp, dvs. han bliver desperat. Han mener at han selv har forbandet sig selv ved, at beslutte dommen for sin egen forbrydelse.
• dipus beder hyrden som overlevede under mordet på kong Laios om at komme til paladset og fortælle hvad der skete den skæbnesvangre dag.

De to vigtigste pointer i dette stykke:

• Det at Jokaste siger at kong Laios lignede Ødipus, viser at hun sandsynligvis godt ved at Ødipus er hendes søn og at hun ligesom har lagt regnskabet sammen for længst.
• Jokaste spørger Ødipus om hvorfor hyrden skal indkaldes og er lidt tøvende med at kalde på ham og prøver at fratale Ødipus fra det ved at sige, at han jo allerede har fortalt Jokaste alt han ved og det hun fortæller Ødipus er hans egne ord. Dette skyldes måske, at Jokaste frygter at Ødipus ville finde ud af hele sandheden hvis hyrden kommer. Sandheden vil således bære skam og ulykke med sig. Ødipus siger også selv at hvis han er morderen vil han hellere dø end at opleve den skam, at han er blevet gift med sin egen mor m.m.

Hybris-nemesis:

• Hybris fører til straffen uden tilgivelse.
• Dionysos – et alter for guden på orchestra, altså guden tilbedes i forbindelse med dramaopførelser.
• Hvis ikke guderne griber ind over for hybris så falder hele Gudetroen sammen.
• Dette kan ses, som en kommentar til samtidens “nye” filosoffer: sofisterne (som mener at man skal tro på det vi selv kan se og tror på.) Sofisterne går egentlig ind og sætter spørgsmålstegn ved, om det er denne tro som skal være dominerende i den tid de lever i (dvs. de sætter spørgsmålstegn ved givne værdier).
• Uden fælles religion, falder tingene sammen. Så vil man ikke længere have samme meninger og dette vil så videre føre til forskellighed.
• Hybris-nemesis frygt à Hybris vil altid medføre nemesis

1. 72-95 

Temaer

• Skæbne:
  • En skæbne som er forudsagt af guderne kan aldrig undgås. Ødipus blinder sig selv til sidst med de nåle som binder Jokastes kjole = blind hele tiden! (han har hele vejen været uvidende og ved at blænde sig permanent understreger han det faktum, at han er og forbliver blind/uvidende til sidste ende) àdipus' flugt
• Stolthed:
  • Stolthed over slægten, man binder sig selv til den
• Uvidenhed:
  • dipus er og forbliver uvidende til sidste ende.
• Dramaets morale:
  • Menneskets lykke: Man kan aldrig vide sig lykkelig àMagtesløshed:
  • Skæbnebestemt liv. Først når man er død, ved man om livet har været lykkeligt.
  • Lykke à ulykke
  • '[…] aldrig prise nogen lykkelig, før hans liv er endt med døden uden lidelser og sorg.' (s. 95, nederst)
• Tragisk ironi:
  • Hele historien om Ødipus er i sig selv tragisk ironi. Han famler mod mørket. Han gør alt for at finde frem til kong Laios morder og undersøge hvor han selv kommer fra uden at vide at denne søgen efter sandheden vil blive hans egen undergang.

• Loyalitet:
  • Hyrden er stadig tro mod Laos og vil i starten ikke fortælle noget.

• Skyld og skam:
  • Jokaste begår selvmord pga. den skam som vil ramme dem når sandheden om Ødipus kommer frem. Det er dog ret sandsynligt at Jokaste har kendt til sandheden længe forinden den bliver fremlagt for Ødipus.
  • Incest – Blodskam
  • Man kan aldrig vide sig sikker à alle har et ansvar for sit eget liv
  • Skam hører til en fortidig kultur som er kendetegnet med ganske visse religiøse normer.
  • Skam og æresdrab hører sammen.
  • dipus ønsker også død pga. skammen.
• Ansvar:
  • Hvert enkelt individ har et ansvar for eget liv. (KEND DIG SELV – står over indgangen til Delfi)
  • Man skal være opmærksom på hvad der foregår omkring en selv og hvilke beslutninger man tager. Alt dette har en betydning for ens liv. Hvis man tager forkerte beslutninger, så vil det ende i fortrydelse.
• Identitet:
  • 'Hvem er jeg?'
  • At tro at man er en person og så i virkeligheden er en anden
  • Erkendelse
  • Indsigt = Viden = Magt
  • Indsigt (Platon)
  • Går fra alt til intet
  • Identiteten fastsættes af vores omgivelser (familie, kultur og samfund), men hvert individ udformer dog sin egen personlighed, som kan være både stærk eller svag og det er denne som er afgørende for hvilken måde man handler i sit liv og hvilken måde man håndterer livet og konsekvenserne af ens handlinger/valg på.

Samfundskritik

Vigtige pointer i sidste del af dramaet:

• Hyrden, som fik besked af Jokaste på at dræbe Ødipus da han blev født vil ikke fortælle sandheden til Ødipus idet han ved at det vil Ødipus’ undergang.
• Hyrden er ikke den første som helst tier i denne situation og dette viser at der er flere af menneskene i byen, som ikke vil se Ødipus’ undergang samt at de har sympati for Ødipus’ og ser ham som den rette hersker af Theben. De er meget glade for ham og prøver at opveje hans ugerninger med de gerninger han har gjort for befolkningen.

• Jokaste begår selvmord. Hun regner sandheden ud før Ødipus og hun vil ikke kunne se befolkningen, Ødipus’ samt sine børn i øjnene pga. skam og fordi hun inderst inde nok godt ved, at folk vil sætte spørgsmålstegn ved om hun har vidst det hele på forhånd.
• dipus blænder sig selv efter han ser, at Jokaste har begået selvmord og han får hele sandheden lagt ud foran ham. Derudover beder han selv om landsforvisning, hvor han ligefrem tigger om den hvilket også gør at han vedligeholder sin storhed. Befolkningen er også til sidste medlidende over for Ødipus.

 Perspektiverende tekst

German Gladensvend – Ødipuskompleks

• Resume:
  • Denne folkevise (Tryllevise) handler om en mor der laver en pagt med gammen om, at denne skal have hendes søn, således at hende og kongen kan rive sig fri, af det sted hvor de sidder fast. Senere, da Germand vil flyve fra reden for at gifte sig med Sølverlad kommer gammen og slår ham ihjel.
  • Historien kan tolkes som en moderbinding der ødelægger både barn og mor.
  • Omhandler overgangsfaser i livet (barn/voksen)

• Karakteristik af Germand:
  • Smuk, dygtig ridder, modig, stærk, troende

• Forhold mellem mor og søn:
  • Moderbinding
  • Beskytter og begærer sin søn – ønsker ikke at slippe ham
  • Gensidig separationsangst
  • Angst og overbeskyttelse
  • Dronningen sidder fast på sin rejse med kongen
  • Denne angst gives videre til sønnen
  • Dårlig samvittighed over at hun måske ikke var klar til at føde ham
  • Har ikke lyst til at blive voksen à han er ung, men hun er voksen
  • Hun har ikke gjort ham klar til at blive gift
• Sølverlad
  • Adelig/Kongelig
  • Glad for Germand
  • Trofast og flyver efter ham
  • Sølverlad > strid < moderen
  • Konkurrent (ødipus, elektrakomplex)

Arkitektur

Tidslinje

• Middelalderen: 1050-1500
  • Romerske kirker: vindue (buet, ældst)
  • Gotiske kirker: vindue (buet og slutter i en spids)

• Renæssance: 1400-1520
  • Genfødsel af antikken

• Barok (< > klassicismen): 1600-tallet
• Rokoko – 1700-tallet (rokai, fransk – muslingeskal)
• Ny klassicisme – 1800-tallet
• Historicisme: blandingsstil, som dominerer arkitekturen i Europa ca. 1860-1920.
  • Eksperimenterer med forskellige stilarter
• Modernismen – 1900-tallet

Barok: det overlæssede, voldsomme, fyldt med detaljer.

Klassicisme: tilbagevenden til klassisk kunst fra 450-400 f.Kr. eller hele den antikke kunst, dvs. græsk + romersk.

• Ren stilart, elegant og enkelt i forhold til Baroktiden

Hellenisme: efterligning af den græske kultur

Københavns historie:

Købehavn = Nordens Athen

København var en middelalder by, men mange brande ødelagde disse bygninger.

1794: Christiansborg slot (oprindeligt barok)

1795: 1000 bygninger i hovedstaden brænder ned

1807: Napoleonskrigene; England bomber København à en omlejring af b.la. af Vor Frue Kirke.

Resultat: København bliver en meget klassicistisk by

1. F. Hansen – Nyklassicisme:

• Hans stil var præget af den klassicistiske uddannelse han havde fået, som han havde fået ved at være elev af Jardin og C.H Harsdorff på et akademi samt studierejser til bl.a. Paris og Italien
• Han brugte sin viden til at videreudvikle de antikke bygninger så det ikke var de rene antikke bygninger men at de bar et særpræg.
• Han har frie forhold til de græske idealer, dvs. han tør at videreudvikle og eksperimentere med den originale græske arkitektur.

Nyklassicisme:

• Opstod i Rom i ca. 1800-tallet
• Tog udgangspunkt i antikkens græske og romerske kunst
• Tager grundholdning i den forhenværende arkitektur som ses som ødelagt af barokken og rokokoen
• Denne stil er mere stilren og enkelt i forhold til barokken som var ret dynamisk.

Dorisk stil:

• Cigarformede søjler
• Står direkte på stylobat (krepsis)
• Kannelurer (riller)
• Echinus (pudeformet)
• Abakus (firkantet plade)
• Arkitrav
• Frise (består af triglyffer og metoper (firkantet plade evt. med relieffer))
• Gesims (evt. med tandsnit)
• Trekantgavl (tympanon)

Jonisk stil:

• Smallere end søjlerne i dorisk stil
• Søjleskaft står på en basis (fod) på stylobat
• Flere/smallere kannelurer (riller)
• Echinus og abakus med kyma (rundmønster)
• Arkitrav (tredelt)
• Frise (ren gennemløbende frise evt. med tandsnit i gesims)
• Trekantgavl (tympanon)

Korinthisk stil:

• Monolitiske søjler (lavet i ét stykke)
• Kapitællet indebærer achantusblade
• Søjler (evt. uden kannelurer)
• Bærer mere jonisk-præg end dorisk

Romersk stil:

• Templerne minder om den mykenske megaronbygning (se s. 10)
• Peristyl (søjlerække hele vejen rundt om templet)
• Søjler på templets langside (langsidesøjlerne er dog indbygget ind i cellavæggen)
  • Tempeltypen et 'falsk' peripteros (pseudo-peripteros).
• Rundbygninger (tholos eller rotunde)
  • Bestod af tempelfront
  • Portikus (søjlepræget forhal ofte med en trekantgavl)
  • Kæmpecylinder
  • Kuppel (af beton)
• Kassetter (firkantet støbning)
• dedikationsindskrift
• Apsis: halvrund udbygning
• Triumfbuer

Romansk stil:

• rundbuer

Søjletyper:

• Halvsøjle – halv inde og halv ude og runde
• søjle – fritstående og runde
• Pilastre – bundet til muren og firkantet

Relief:

• Højt – fri af baggrund (s. 99 og s. 167)
• Lavt – mindre fri af baggrund (s. 68 og s. 165)

Græsk arkitektur

Minoisk        à                                      Mykensk kultur

Kreta – ø                                                   Mykene + fastland

Paladskultur                                             Borgkultur

Åben beliggenhed                                     Beskyttet mod omverdenen:

• (Man er mere oplyst omkring krig, og frygten for krig resulterer dermed i en kultur hvor man vil beskytte sig mod denne.)

Landskabet                                               Forsvarende

MEGARON (Den centrale opbygning i en mykensk kultur)

• Templerne bliver bygget af træ indtil 1600-tallet, hvor det så bliver bygget af sten.

DET GRÆSKE TEMPEL

• Den mykenske kultur knust af den krigerske dorer – invasion omkring 1100 f.Kr.
• 800 f.Kr. (mørk tid pga. invasionen) – Kolonisation af Middelhavsområdet af grækerne.
  • Grækere kom i kontakt med nærorientalske og Ægyptens gamle kultur og blev inspireret af dette.
• Mykensk kultur à Stenarkitektur
• Grækere à Monumental tempelarkitektur, mure af ler og søjler + tag af træ.
• Græske templer fungerede ikke som kristne kirker.

Spørgsmål:

• Hvornår opstår det?
  • Det græske tempel blev udviklet af grækerne i løbet af 800- og 700-tallet f. Kr.

• Hvad har det græske tempel tilfælles med megaronhuset?
  • Inspirationen til det græske tempel kommer fra mykenske megaronhus, idet det græske tempel består af en pronaos (forhal), naos (af romerne kaldet cella – den store hal i templet) og opithodomos (baghal, hvor offergaver blev opbevaret).
  • Peristyl er en søjlegang, som løber hele vejen rundt om templet.
  • Peripteros er det et megaronhus-lignende tempel kaldes.
  • Dipteros er et tempel omgivet med dobbelt søjlerække.

• Hvor fandt ofringerne til guderne sted?
  • Offringerne til guderne fandt sted på et alter udenfor templet i det indhegnede hellige område, for at undgå griseri og lugt af fx afbrændte dyr indenfor templet.

• Hvad er det centrale element i forbindelse med et tempel?
  • Guds bolig. Templet var gudens bolig og blev besøgt af præster som frembar offergaver som var skænket guddommen. Der var en helligdom, som man tilbad og ofrede offergaver ved. Templet er et magtsymbol.

• Hvad betyder stylobat, entasis og kannelurer?
  • Stylobat = det øverste trin som er under søjleskaftet (templets fundament).
  • Entasis = Fortykkelse, konvekskurve, på søjlemidten. Modvirker at søjlen virker konkav (indad)
  • Kannelurer = lodret furer (linjer) på søjleskaftet.

• Hvordan ser hhv. triglyffer og metoper ud? Og hvor er de anbragt?
  • Triglyffer = fremskudt element i den doriske frise, er udsmykket med tre lodrette furer, oprindeligt bjælkeenden i tagkonstruktionen. Er placeret ovenpå metope (en flad plade
  • Metoper = Plade mellem triglyffer i den doriske frise. Metoper er den plade, som sidder mellem triglyfferne i den doriske frise. Oprindeligt lavet af terrakotta (brændt ler) og senere i marmor.

• Hvad betyder entablement?
  • Entablement = Etablement er den øverste del af søjleordenen, der bæres af søjlerne.

• Et andet ord for trekantgavl?
  • Tympanon

• Hvad består det doriske kapitæl af?
  • Det doriske kapitæl består af selve søjlen indeholdende anuli (bånd), echinus (pudeformet) og abakus (firkantet plade).

PARTHENON 

• Parthenon templet:
  • Placeret i Akropolis, Athen.
  • Det er opført i 447-438 f.Kr.
  • Det er et tilbedelsessted og alle templerne der er opført for Athene, idet hun er en skytsgudinde for Athen.
  • Det fornemste tempel
  • Igangsætteren af byggeriet var Perikles – Athens ledende statsmand
  • Parthenon er dobbelt så langt, som det er bredt.
  • Det har 8 søjler på bredsiden og 17 på langsiden.
  • En ekstra søjle i længden = tempel mindre elegant og fornemt
  • Marmoren skifter farve efter vejret og døgnet.

Templer

De 3 stilarter

Den doriske stil

• Omkring 600 f. Kr. begyndte man i Grækenland at bygge stentempler i den doriske stil.
• Den doriske stil er den ældste og grundlæggende af de tre antikke græske tempelstile; dorisk, jonisk og korintisk.
• Søjlerne har ikke en søjlebase og er direkte placeret på stylobatet. Templet hviler altså på et lavt fundament bestående af 3 trin; det såkaldte krepidoma. De to nederste trin kaldes stereobat og det øverste stylobat.
• Søjlerne er sammensatte er flere tromler, som enten holdes på plads af tyngdekraften, af metalkramper eller 'legoklodssystem'. Derudover er de ikke helt lige, men lidt cigarformet og har brede kannelurer (riller) fra søjlefoden op til kapitælet (søjlehovedet).
• Søjleskaftet ender i et søjlehoved som kaldes kapitælet, hvilket består af echinus (pudeformet) og abakus (firkantetform). Kapitælet bærer det såkaldte entablement, som yderligere består af en arkitrav og en frise, hvilket er opdelt i triglyffer og metoper (På metoperne er der skulpturer af helte og guder i aktion.) Bygningen afsluttes af en trekantet gavl – tympanon.
• Den udbredte opfattelse af de græske templer var at de var hvide, men de var tværtimod i livlige farver.

Den joniske stil

• Den doriske stil blev skabt af det græske fastland, mens den joniske blev udviklet på Lilleasiens vestkyst i det græske Ionien.
• Den doriske stil lægger vægt på at hver enkelt bygningsdel har en funktion i helheden, mens den joniske koncentrerer sig om at enhver bygningsdel har en udsmykningsfunktion, hvilket gør at det virker lettere og mere elegant.
• I modsætning til den doriske søjle, som står direkte på stylobatet er den joniske forsynet med en lille fod, kaldt basis. Søjleskaftet er slankere og har smallere kannelurer (grater er fordybning i søjleskaftet). Den største forskel mellem disse to stile finder sted i kapitælet, hvor echinus, i den joniske stil, er formet som bladkrans og abacus til to spiraler kaldet volutter, hvilket gør at kapitælet er nyskabt i forhold til den doriske kapitæl, som er i slægt med det gamle Kretas stil. De joniske søjler symboliserer visdom, idet volutterne (spiralerne i toppen) afbilleder en skriftrulle.
• Arkitraven er tredelt og frisen er ikke opdelt i triglyffer og metoper, men er helt glat eller udsmykket med et gennemløbende billedbånd. Bygningen afsluttes af en trekantet gavl (tympanon). Gesims før trekantgavlen er i denne stil tandsnit.

Den korinthiske stil:

• Hellenisme fra ca. 300 f.Kr. og frem
• Adskiller fra den joniske stil ved, at kapitællet består af akantusblade (busk).

Nike-templet

(s. 311 i 'Græsk Kunst (tyk bog))

Formål

• Er indviet til Pallas’ Athen som sejrens gudinde for Nike.
• Bygget i 427-424 f.Kr. under den peloponnesiske krig (431-404)
  • Spartas sejrer over Athen – Athens storhedstid er slut
• Nike er sejrsgudinden, og Nike-templet bliver således en hyldest for sejren i perserkrigene.
• Jonisk stil

Opbygning

• Med sine 5,6 m* 8,3 m. er det et af de mindste templer for Athene på Akropolis (på en klippe)
• Den er i jonisk stil med friser, der viser kampe mellem grækere og persere (persere, grækere: Athen og Sparta), samt en serie store relieffer af Nike-figurer, der var opsat i et rækværk uden om tempelpladsen.
• Det er et tempel med amfiprostyl, hvilket betyder, det har søjler på begge sider af templet. Der er fire søjler bagpå og foran af templet. Den ene side af templet “kigger” ud over byen.
• Den har alle de tidlige træk fra det gamle græske træk, f.eks. den lukkede indgang fra opistodomos (baghallen), og den åbne indgang fra pronaos (forhal).
• Stylobatet er tredelt: (Den platform søjlen hviler på er i tre trin)
• Arkitraven er tredelt og frisen er udsmykket, hvor der illustreres kampe.
• Søjleskaftet: grater, dvs. fordybninger i søjleskaftet.
• Kapitælet udsmykket med volutter (spiraler) som symboliserer viden.
• Søjlefoden er forsynet med en såkaldt basis.
• Søjlerne: Fritstående (runde)

                                                                                (Propylæerne- indgangshal/indgangsparti)

• Indgang til Akropolis
• Indgang til helligdom

Genopbygning

• Templet stod intakt til 1687, hvor det blev bygget ind i en tyrkisk bastion. I 1835 blev det genopbygget med bl.a. en dansk arkitekt.
• Man har flere gange i historien skilt templet ad og genopbygget det for at redde det fra totalt forfald. Seneste redningsaktion fandt sted i slutningen af 1990’erne, hvor dele af Athene Nike templets friser blev nedtaget, og er nu udstillet på Akropolis Museum.

Hefaistos-templet

• Templet er også blevet kaldt Theseion, opkaldt efter dem athenske sagnhelt Theseus.
• Templet var indviet til Hefaistos og Athene.

Tidsperiode:

• Påbegyndt i 449 f. Kr. (altså den gyldne tid/storhedstid under Perikles ledelse kort efter perserkrigens afslutning)

Stil:

• Grundplanen er som et typisk peripteralt (omringet af en søljerække) tempel, med pronaos, noas og opisthodomos.
• Templet er ca. dobbelt så langt som det er bredt, hvilket er typisk for byggestilen.
  • 13 søjler langt og 6 søjler bredt.
• Omkring 600 f. Kr. begyndte man at bygge i den doriske stil (stemtempler i 650)
• Hefaistos templet er bygget i dorisk stil.
• Den doriske stil er inspireret af de mykenske megaron og hus og hele byggestilen er inspireret af grækernes møde med den egyptiske og nærorientalske byggestil.
• eks. kan det ses på de typiske doriske søjler som bærer Hefaistos-templet. (Vis hvordan søjlen ser ud på tavlen se. s. 11)
• Entablementet består af frise og arkitrav:
  • Frisen er udsmykket med triglyffer og metoper med reliefudsmykning (lav relief) af skulpturer af helte og guder i aktion.
  • Arkitraven er ikke tredelt, men bare en glat bjælke
• Templet har kun en søjlerække rundt om – peripteros
• Søjlerne står direkte på stylobatet eller fundamentet (=krepidoma)
• Søjlehoved består af doriske træk som echinus (stenpude) og abacus.
• Afsluttet med en trekantgavl i toppen
• Kult: Almene mennesker har adgang men ikke adgang til naos, da man opholdte kultstatuen og offergaver

Placering:

• Templet er placeret i Athen på en lille bakke der skuer ud over Athens antikke torv. Derudover er det placeret tæt på et håndværkerkvarter. Athen og Hefaistos er knyttet til håndværkerprofessionen.

Templets funktion:

• Templet var ikke et sted for gudstjenester men tværtimod gudernes bolig og blev kun besøgt af præster som ofrede til guden uden for templet.

Erechteion-templet

• Det hellige område rund om Erechteion var indviet til Pallas Athene (jomfrugudinden), som siges at have plantet verdens første oliventræ.
• Man kan sammenligne Erechteion (s. 28 i blå bog) med Thorvaldens Museum (på tagkanten) (s. 86) og Parthenon (på frisen, indre frise i Parthenon mens ydre frise i Thorvaldens Museum) (s. 310 i 'Græsk Kunst')
• Kandidaterne til at blive Athens skytsgud (Poseidon og Athen)
  • Myten:
    • Poseidon kom først og plantede sin trefork midt i Akropolis og slog hul ned til havet, som siden er blevet kaldet Erectheus-havet. Han gav en saltkilde til Athenerne og så kom Athene til byen.
    • Athene plantede et oliven træ (det første i verden) og derefter gjorde de begge krav på byen.
    • Zeus nedsatte en dommerkomité med 12 olympiske guder og Kong Kepros blev indkaldt som vidne à berettede at Athene kom først.
    • Poseidon gav Attika en oversvømmelse da han havde tabt byen.
  • Et bygningskompleks bestående af flere bygninger med niveauforskelle imellem, fra flere forskellige perioder, som man tager hensyn til ved genopbygning af templet (templerne)
  • Erechteud var savnkonge
  • Erechteion er genopbygget som Athenetemplet. (Efter perserkrigen – brændt ned i 480 f.Kr., se s. 172 i Græsk Kunst og sammenlign udviklingen fra figurerne – hun er mere nøgen på figur 2.)
  • Et tempel mod vest med en jonisk søjlerække foran. (se i bogen Oldtidens grækenland)
  • Nordhallen er ikke symmetrisk med Korehallen (Karyatidehallen (Karyatide = unge piger)

Opbygning:

• Opført i 421-406
• Skulle forene dyrkelsen i alt 10 forskellige guddomme under samme tag.
• Opbygget i jonisk stil:
  • Kapitælet består af volutter og søjlefoden er forsynet med en basis '
  • Frisen er udsmykket med gennemløbende billeder
• Krepidoma (fundamentet) er tredelt
• Bygningen afsluttet med en trekantgavl
• Dominerende træk er de høje slanke søjler eller pilastre (firkantede, bundet til muren)
• Kapitælerne er forholdsvis lavere end i Nike-templet.
• Arkitraven er tredelt
• Består af en en karyatidehal (en åben veranda, også kaldet loggia), båret af 6 kayatider (kvindeskikkelser). Romerne kaldte dem kayatider efter en lille græsk by ved navn Karyai. Grækerne kaldte dem blot korer (=unge piger). Kvindeskikkelserne kan muligvis forbindes med Kekrops døtre, som vogter deres fars grav.
• Kayatiderne kan også have haft forbindelse til arrephoroi-pigerne, som gik i spidsen for panathenæroptoget med kurver på hovedet.
• Pigerne står med et ben let bøjet (kontrapost), hvilket får folderne i deres toga til at falde næsten lodret, hvilket giver kvindeskikkelserne noget af søjlens karakter.

• Pigerne bærer nærmest en skål på hovedet med en firkantet plade oven på (=kapitæl), hvilket er minder om det doriske kapitæl – det er dog typisk for den joniske stil, at kapitællet er pyntet med ornamenter.
• Foran Erechteion står et alter for Zeus Hypatos. Der ofrer man ikke levende dyr og man hælder heller ikke vin derover, det er kun tilladt at lægge kager på alteret.
• Indenfor står flere altre bl.a. et til Poseidon (hvilket de ifølge et orakelsvar ofrer til Erechteus), Bútes og Hefaistos.
• Der befinder sig også en brønd med havvand inde i templet, hvilket er til for at man kan høre bølgebrus ved søndenvind.
• Templet ligger oppe på en klippe, som bærer mærke af en trefork, som Poseidon skulle have mærket for at bevise sin ret til landet.

Parthenon-templet

GENERAL FAKTA:

Parthenon er det fornemste doriske tempel.

Beliggenhed: Athens Akropolis (Akropolis=byen på højen/det højeste sted i Athen)

Grundlægger af Parthenon: Perikles (idémanden bag templet) – som var Athens ledende statsmand, han fik hjælp af Fidias som udarbejdede planen til templet à kunstneriske leder

Arkitekterne: Kallikrates og Iktinos samt håndværkere og kunstner.

Finansiering: De fik pengene fordi de var i en velstandsperiode efter perserkrigene. Det var blevet finansieret gennem det deliske forbunds kasse.

Opført: 447-438 f. Kr. altså det tog 9 år for dem at bygge det doriske tempel

Statue – Højdepunktet Fidias lavede en statue af Pallas Athene som står inde i Parthenon, det er en hyldest til Athene, da perserne brændte det tidligere Athena tempel. 12 m høj kultstatue af Athene.

Navn: Athene hedder Parthenos og deraf kommer navnet Parthenon.

Stil: Parthenon er opført i den doriske stil for at opbevare traditionen, men også i jonisk stil for at vise at de har råd og magt til det. Men opisthodomas fine søjler må have indholdt korinthisk stil à akanthus-blade

Plan: Indvendigt er der 2 søjle rækker i to etager i naos, som deler sig op i et hovedskib og to sideskibe à senere med den joniske stil kun en etage

Hver 4. år var der Panathenærfesten (optog til hyldest for Athene, hvor man går op til templet og overrække Athene den nye kjole)

Parthenon er på den indre frise udsmykket med dette optog à jonisk træk.

Plan af Parthenon tempel:
Templet består af pronaos samt opisthodomos og hertil også naos som til forskel fra naos i det græske tempel er det inddelt i et hovedskib og to sideskibe. Skibene skilles af en søjlerække der består af en høj søjlerække der fæstnet til stylobatet samt en lavere søjlerække der er placeret ovenpå den anden søjlerække og dermed bærer den lave, men øverste søjlerække taget.
NOTE: Denne grundform bliver overtaget af romerske basilikaer som herefter låner den til kristne kirker, hvilket bl.a. kan ses i Vor Frue kirke i København.
Det doriske tempels udseende bærer stærk præg af de skæve geometriske linjer som man ellers skulle tro var fuldkommen lige. Disse skæve linjer er ikke lavet ved en fejl, men derimod er de bevidste, nøjagtige, beregnede forskelle fra det præcist vandrette og lodrette. Ved Parthenon templet ses dette tydeligt. Søjlerne hælder lidt ind mod naosmuren samtidig med at de hælder ud mod midten af søjlerækken. Stylobatet på Parthenon buer også opad hvilket kan demonstreres ved at man sætter en bowlerhat i den ene ende af templet hvor man så helst ikke skal kunne se den fra den anden ende af. Denne form for krumning/bue skal også vise sig ved resten af opbygningen af templet. Dette gælder arkitrav, frise og tagkant i helt nøjagtige forhold. (de tre dele af opbygningen kan ses på demonstrationen af templets opbygning på s. 14)

• Parthenon er et peripteraltempel med 8 søjler på bredsiden og 17 på langsiden. Dette er en afvigelse fra normen, som sagde at et tempel skulle være dobbelt så langt som det var bredt. Den ekstra søjle giver templet et mere fornemt og elegant udseende.
• Medvirkende til elegance er søjlerne som er slankere, og med mindre entasis end på Poseidon-templet.
• Templet har på en gang en let udstråling og en stærk autoritativ udstråling.
• Den penteliske marmor-farve skifter farve med vejret og døgnet, da marmoret har en evne til at opsuge lyset og gemme det i et stykke tid, således at det for en selvlysende virkning.
• Parthenon var rammen om Fidias’ kæmpe statue af Pallas Athene. Statuen var ca. 12 meter høj, udført i elfenben og udsmykket med ca. 1,15 ton guld.
• Den er unik fordi den også har en indre frise. Den er ca. 1 meter høj, 160 meter lang og løber hele vejen rundt om den øvre cellamur og over Pronaos’ arkitrav og opisthomos’ facade. Denne frise viser panathenæer-optoget.

Tholos, Delfi

• Tholos = rundbygning
• Bygget mellem 390 og 380 f.Kr.
• 'Athena Pronaia'-helligdom i Delphi. (Athena Pronaia – Athena som tempel vogteren)
• Funktion og tilknytning er ukendt
• Før den var i ruiner bestod den af 20 ydre, doriske søjler, som kredsede en indercirkel bestående af 10 korinthiske halvsøjler.

Teatret i Epidauros

Oldtidens Grækenland s. 116, 118, 119 og s. 114-115

Sammenhold udleveret grundplan fra Øsstemplet i Erechteion.

Det græske teater: (s. 32-33 i Antikkens arkitektur og s. 112, 116 og s. 146-149. + farveplanche I(bagerst i bogen) i Oldtidens Grækenland + Græsk kunst s. 208 fig. 259)

• Det græske drama, var oprindelsen til alt teater i den vestlige verden og er sandsynligvis udsprunget af dyrkelsen af vinguden, Dionysos.
• Det blev bygget i 300-tallet f.Kr. til 14.000 tilskuere.
• Hvert år fejrede man forårets genkomst i marts/april, hvor guden blev båret og 50 mænd sang hyldestsang i en såkaldt dithyrambe (****). Dithyrambe-koret bestod af 15 mand fordelt på to halvkor á seks personer, to halvkorledere og en korleder og de optrådte på den cirkelrunde orkestra. (Se figur over teater s. 146 i Oldtidens Grækenland)

Teatret består af:

• Skene – Bygning til opbevaring af rekvisitter
• Proskenion – I starten en plads inden for en skråning og senere kom denne scene til og skuespillerne flyttede hertil. Der være ikke mere end 3 skuespillere ad gangen som spillede.
• Parados – indgangsport /paradoi (flertal) – flere indgange til teateret
• De forreste stolerækker var forbeholdt de finere mennesker som præster og adelsmænd. (var nogle gange malet med rødt, men fx i Athens Dionysosteater var dette ikke nødvendigt)
• Inden forestillingerne gik i gang blev der ofret på Thymele, som er et lille Dionysosalter.

Epidauros:

• Askleprios-helligdom – lægegud
• Teatret indviet til Dionysos (latin: Bakus) – Vingud og gud for lysterne (s. 116 fig. 135 i Græsk kunst – Viser de store dianysier, som er fester for vinguden. Her også tragedie, komedie og følelser)

Romersk arkitektur

Fortuna Virillis

• Romersk tempel
• Opført ca.100 f.Kr.
• Indviet til havneguden Portunus
• Beregnet til at ses direkte forfra (frontalt)
• Bygninger lige op til templet (se s. 36 figur 28 i antikkens arkitektur.)
• Langsidens søjler bygget ind i cellavæggen (denne tempeltype kaldes et pseudo-peripteros, et “falsk” peripteros.)
• Trappe op til indgangsportalen, som er hævet over grunden (forhøjning kaldet podium)
• (Fælles træk med det græske tempel og den joniske stil)
• Står ved siden af et andet rundtempel Forum Boarium, Rom

Hercules, Victortemplet, Rom

• Opført kort før 100 f.Kr.
• Indviet til Hercules Victor, den sejrende Hercules
• Rundtempler kaldes for Vesta-helligdomme
• Korinthisk med kannelurer og basis. Krepidoma er tredelt. Men intet entablement, kun kuppel som afslutning.

Pantheon

• (s. 282)
• Grundplan af Pantheon (s. 39 i blå bog)

Præsentation:

• Pantheon = “Gudernes tempel”
• Blev bygget til at hylde guderne samt er den et symbol på magt.
• Pantheon var oprindeligt et podietempel med fronttrappe på fem trin.
• Er en rundbygning (rotunde eller tholos).
• Viser den romerske arkitektur men er inspireret af den græske arkitektur.
• Bygningen er sammensat af to dele: en høj søjleprydet “tempelfront” – en portikus og en kæmpecylinder som krones af en kuppel.
• Opført under kejser Hadrion og er en bygning fra 120’erne e.Kr. Bygherren (ham der betaler det) Agrippa, er Augustus’ svigersøn, som var bygherre i 27 f.kr.
• Sted: Rom
• Pantheon er et produkt af den senere kejsertid og denne religion. Det var i denne tid der skete en blanding af den gamle græsk/romerske religion og nyere “hellenistiske” strømninger fra Mellemøsten, hvilket også kaldes “synkretisme”.
• Romerne fortsatte den græske tradition med at lave rundbygninger. Det blev en tradition at kalde alle romerske rundtempler for Vesta-helligdomme.

Opbygning:

• Pantheon er opbygget i to dele:
  • 1) En rundbygning med portikus (=tempelfront), som minder om det græske tempel
  • 2) en rundbygning (kæmpecylinder) som krones med en kuppel (kuplen er den mest originale)
• Den har en forhal, som et græsk tempel kombineret med et rundtempel.
• Kuppelen er lavet af beton (lige opfundet på denne tid). Dette gælder også cylinderen som er beklædt med teglsten. Søjlerne er sandsynligvis lavet af marmor.
• Kasetter i Pantheons kuppel er skabt vha. skabeloner af træ, som man hældte beton i. Når betonen er lagt, blev skabelonerne fjernet og kassetteformen blev stående. Kassetterne er en del af Pantheons æstetik, uden dem til at skabe liv ved deres dybde og skyggevirkning, havde kuplen virket flad og uinteressant.

Pantheons ydre:

• Den høje portikus domineres af 16 monolitiske (dvs. lavet i ét stykke og uden kannelurer) korinthiske søjler
• Bygget i den korinthiske stil. (dvs. jonisk stil bort set fra at den har det korinthiske kapitæl med achantusblade)
• Bagved ses den teglklædte betoncylinder, som udgør “kæmpens” krop og kuplen, som udefra virker flad.
• Der er også pilastre (firkantede søjler med kannelurer, som er bundet til væggen)
• Bygningens totale højde er den samme som kuplens diameter, kassettekuplens højde er lig afstanden fra gulv til øverste cylindergesims, og cylinderen er delt i to planer efter det gyldne snit.
• Består af en cylinder dvs. et stort rum med kuppel.
• Der en udsmykket frise med indskriften: Agrippa, som bygherre.
• Taget til portikus består af en trekantet gavl.
• Foran indgangen (2 på figur 33 s. 41 i antikkens arkitektur) står to statuer af Agrippa og Agustus og overfor indgangen stod kejserstatuen (kejseren var solguden som styrede universet.)
• Bygget et bestemt størrelsesforhold, sådan at det hele går op i en større enhed.
• Højden indvendig svarer til radius i grundplanens cirkel (ca. 21,5 m)

Templets forhal:

• Vender ud mod Piazza della Rotunda
• Består af 8 søjlerækker med tre ca. 14 m høje korinthiske søjler i hver række.
• To vældige bronzedøre fører ind til en smal vestibule (= indgang)

Pantheons kuppel:

• Bygningens hovedbestanddel er en teglbeklædt betoncylinder.
• Kuplen – ligeledes af beton – vejer ca. 5000 ton og hviler kun på den cylinderformede murkerne. Kuplens tag var oprindeligt beklædt med forgyldt bronze.
• Cylinderens højde indvendigt svarer til radius i grundplanens cirkel (ca. 21,5 m) og kuplen begynder sin bue i netop halvdelen af denne højde mellem gulv og kuplens cirkelrunde åbning, kaldet ocules’ øje.
• Kuplen er altså på denne måde øverste halvdel af en kugle, hvis nederste punkt netop rører jorden midt på gulvet. Kuppelåbningen i det hvælvede kasetteloft er templets eneste lyskilde, den er knap 9 m i diameter og indrammet af den antikke bronzering. Indtil 1960 var Pantheons kuppel verdens største.

Pantheons indre:

• Tempelrummet er opbygget i tre etager. Nederst er der syv nicher (udhulinger, hvor der er placeret statuer) til hver af planetguderne, og hver niche er flankeret af 9 m høje søjler af marmor med korinthiske kapitæler.
• Hver anden niche er halvrund, hver anden firkantet.
• Mellem nicherne er små opbygninger til statuer med en trekantfronton afvekslende med en segmentbue, der er båret af kostbare søjler af porfur.
• En stærk fremhævet gesims bærer den næste etage med nye nicher og nye opbygninger. Derefter med en lettere gesims sker overgangen til kuplen.

Fortolkning:

• Frem til omkring 600 f.Kr. fungerede Pantheon som et tempel for guderne. Omkring 600 f.Kr blev det til en katolsk kirke.
• Hed Pantheon da det stammer fra pant (= alle) dvs. det var et tempel for alle guderne.

Etrurien:

• Er påvirkningen af den katolske kirke på den græske arkitektur.
• Etnisk kultur – kultur nord for Rom under den græske antik.
• Det romerske tempel var både påvirket af det græske og det etruskiske.

Amfiteater (Colosseum)

• Romersk opfindelse.
• Fuldført i år 80 af den flaviske kejser Vespasians søn Titus.
• Amfi = Hele vejen rundt om – publikum kan sidde hele vejen rundt om 'scenen'.
• Skabt ved at man har anbragt to teatre med ryggen mod hinanden. Cavea kommer helt til at omslutte den ovale 'skuespilplads', arenaen.
• Skabt til det 'totalteater' – udspillede med kæmpeslag mellem gladiatorer og mellem disse og vilde dyr.
• 'Mor' til de moderne fodboldstadier.
• Hedder Colosseum, fordi før bygningen blev bygget stod der en kolossalstatue af Nero.
• Diameter på 156 m, omkreds på 527 m og højde på 57 m.
• Udvendig udsmykket med statuer i alle buegange og etagerne er udsmykket med hver sin græske søjleorden. I den nederste veksler buerne med doriske halvsøjler, i anden etage er det joniske halvsøjler, i tredje korinthiske, og øverst afsluttes det med korinthiske pilastre – dette gjorde, at bygningen virkede lettere opefter.
• Colosseum skulle vise hvad verdensriget kunne formå.
• Bygningens indre struktur er bygget op som koncentriske cirkler.
• 80 murarme som strækker sig op mod tilskuerpladserne, hvilket svarer til 80 arkadeindgange til bygningen. Bygningen var meget funktionel, da der stod numre på billetterne, pladserne i cavea, korridorer og trapper.

Konstantin triumfbuen

• Blev opført i forbindelse med en triumfmarch. Blev kun bevilget kejseren og hans sønner – kravet var at den sejrrige feltherre skulle have ført en retfærdig krig med mindst 5000 faldne fjender.
• Konstantin triumfbuen blev rejst til minde om Konstantins sejr over sin medkejser Maxentius i 312. Denne sejr gjorde Konstantin til enekejser.
• Opdelt i tre buer, en stor midterbue og to mindre sidebuer adskilt ved korinthiske søjler, som også afslutter buen i siderne. Triumfbuen afsluttes med en attika – en lav muroverbygning over en port eller en bue. Her står der på latin baggrunden for rejsningen og til hvem, den er dedikeret.
• Buens udsmykning er i nogen grad genbrug af tidligere romerske bygningsdekorationer. Frisen over de små sidebuer og statuerne af de 8 barbarer på attikaen stammer fra et monument, som hyldede kejser Trajans sejre over Dakerne i 113. De 8 rundrelieffer mellem søjlerne stammer fra kejser Hadrians tid. De tidligere kejseres portrætter er dog blevet erstattet af Konstantin.
• Genbruget af tidligere monumenter – spolier – er et udtryk for en ny æstetik, et formsprog, som skulle finde stor udbredelse i middelalderen.
• Den romerske triumfbue kom til at spille en rolle som led i den kristne kirkes symbolske indendørsarkitektur, hvor triumfvæggen symboliserer porten til himlen (Kristus passerer fra himlen til sin jordiske menighed).

(Side 90 i Antikkens Arkitektur: Indgangen til Statens museum for kunst, minder om en triumf)

Perspektiverende arkitektur

Alberti: San't Andrea, Mantovaa s. 64:

• Inspireret af den gamle romerske arkitektur.
• Romersk triumfbue og antikke tempelgavl, tilsat den romanske bue, som gentages i miniature i facadens sider, som krones med tøndehvælv.
• Variation mellem facadens flade murpartier og de dybe hulninger i indgangspartiet som modsvares af tagets mægtige tøndehvælving.
• Korinthiske pilastre

Brunnelleschi: San Lorenzo s. 65

• Rummet har en kølig, harmonisk klarhed
• jet følger søjlerækkernes linearperspektiv op mod kirkens kor og alter – afslører kirkens idé
• Matematikkens 'platoniske' love blev overført til arkitekturens verden
• Firkant som grundenhed for alle kirkens proportioner, der er ganget op med eller delt med denne grundmodel
• Kirkerummet er blevet inspireret i antikkens og den romanske stils basilikabygninger (s. 50)
• Der er monolitiske, korinthiske søjler, der bærer den romerske rundbue. Krydshvælvingerne er erstattet af et fladt kassetteloft med rosetter
• Der er basikal overlys, som strømmer ind fra de mange rundbuevinduer
• Korinthiske pilastre som bærer den romerske rundbue

Carlo Maderna: Santa Susanna s. 66-67

• Den romerske kejsers overdådighed (Barokken, som er overdådig og overlæsset og fyldt med detaljer)
• Korinthiske monolitiske søjler i grundplanen
• Korinthiske pilastre i anden plan
• Trekantfrontoner (små trekanter over vinduerne)
• Segmentbuer eller baldakiner (buer over vinduer)
• Segmentbuer i anden etage har et brud (indhak), hvilket igen er en videreudvikling
• Oven på nicherne er halvcirklerne brudt – videreudvikling
• Frise
• Trekantgavl med enorm udsmykning
• Veksler mellem konkav (noget der rummer en hule) og konvekst (udad)
• Voldsom gesims (går ud og danner en skygge)
• Muslingeskal i midterpartiet – kendes fra rokoko
• Volutter ude i siden
• Midtrisalit – fremspringende midterparti

Bramante:” II Tempetto” s. 70

• Bygningens grundplan er Tholos
• Rundbygning med kuppel
• Dorisk-toscanske søjler – en lille renæssanceændring i den gamle klassiske søjleorden. (Mangler kannilurer, og echinus er bare en ring, går ikke helt ud til abakus)
• Der er pilastre
• Kolonaden (= søjlehal)
• Entablement med arkitrav og frise (med triglyffer og metoper) løber hele vejen rundt.
• Balustre, som laver en balkon ovenover arkitrav og frise
• Rotunde med kuppel (Minder om Pantheon)
• Ægte rennæssance bygning

Palladio: II Rendentore s. 72-73

• Runde kupler
• Korinthiske monolitiske søjler (Acantus blade)
• Halvsøjler
• Korinthiske pilastre
• Segmentbuer eller baldakiner (buer over vinduer)
• Trekangavl med tandsten over tempel + trekantgavl over portalen (bag første trekantgavl)
• Arkitrav og frise (arkitrav er enten 2-delt eller 3-delt. Og frisen er et blankt gennemløbende billede)
• To tårne
• Lanterne (ovenover kuppel er der en lanterne)
• Sammenspil mellem buer og trekanter

Villa Rotunda s. 74-75

• Kvadrater der bliver gentaget og forstørret
• Joniske søjler (men uden kannelurer?)
• Med 2-delt/3-delt arkitrav og blank frise. Arkitraven har en indprint.
• Gesims med tandsnit
• Trekantgavl med skulpturer på trekantgavlen + trekantfrontoner over vindue.
• Lanterne
• Portikus – søjlepræget forhal, her med trekantgavl
• Rotunde kronet af en kuppel
• Minder om antik arkitektur – klassicisme – tilbagevenden til klassisk kultur.

Vor Frue Kirke – Domkirke

Udvendig:

• Der er blevet genbrugt de rester, der var tilbage efter bombardementet af krigen. (Minder om triumfbuen, hvor der blev genbrugt fragmenter af tidligere monumenter – spolier: genbrug af originale fragmenter af tidligere tiders arkitektur og skulptur (s. 49))
• Dorisk tempelfront – forsynet med en dorisk søjle – portikus

Søjlerne har ikke en basis. Den har annuli og kapitælet består af abakus og echinus – echinus er dog mindre end abakus – går ikke helt ud

• Arkitrav med rugula og guttae. Frisen ender med halve metoper, i stedet for hele triglyffer, så kommer geison og til sidst et trekantet gavl, hvor der er figurer på.
• Balustre på balkonen
• 2 doriske søjler uden kannelurer
• Krepidoma – tredelt, søjle står direkte på stylobatet.

Indvendig:

• Den klassiske basilica har åbent kig til sideskibene gennem søjlerækker, mens der her næsten er lukket udsynet til sideskibene forneden, hvor der er buearkader, som gør at fokus samles om hovedskibet
• Der er en arkadebue ved indgangspartiet som følges op af tøndehvælv og buen i triumfvæggen for at afslutte den halvkulgede apsis.
• Romerske træk, der er udsmykket med antikke kasetter (som Pantheon)
• Ovenlysvinduer

Christiansborg Slotskirke

Udvendig

• Blevet brændt og af den gamle slotskirke stod der ydermurerne tilbage
• Rektangulært
• Indgangsportal: Portikus i form af en græsk søjlefront med en trekantgavl over. (Romersk Pantheon i København 1811-22)
• Portikus er i et beskedent format (lille portikus), hvilket får facademurfladen bagved til at se større ud
• Ligesom græske templers vedkommende er det fladen og linjen, som er vigtigere end rummet
• Romersk påvirkning: Kuppel. For at den ikke skulle forsvinde helt bag facaden, er den løftet op på en murcylinder, en såkaldt tambur. Kuplen er formet af to skaller – den ydre skal har en større diameter end den indre, hvilket betyder, at den virker relativt flad. Indre kuppel får med sin mindre diameter form af en egentlig halvkugle

Indvendig

• Ligesom et romersk tempel
• Det rektangulære rum virker nærmest kvadratisk – forhallen tager noget af kirkerummets længde, kuplens dominerende størrelse og de store halvbueformede tøndehvælv fanger blikket og fører det op mod kuplen
• Mellem tøndehvælv og kuppel er der trekantede vægpartier – pendentiver. Inspiration kommer nok fra de romerske barokkirker
• Helhedsvirkningen er lettere og mere elegant end i Vor Frue Kirke med dens voldsomme doriske søjler, der adskiller hovedskib og sideskib

Råd- og Domhuset, Nytorv

• Anbragt i et hjørne, men alligevel dominerer Råd- og Domhuset Nytorv med sin store søjlefront med seks joniske søjler. Søjlefronten er på hver side omgivet af nøgne og lukkede murflader med et minimalt antal vinduer og sparsom dekoration
• Bag søjlerne fører en dyb trappehal op til vestibulen (indgang som formidler adgang til de øvrige rum) med fire joniske søjler. Herfra leder et kompliceret ned af gange og trapper videre til resten af bygningen. På trods af flere senere ombygninger er den oprindelige rumfordeling med sale prydet af søjler, relieffer og stuklofter bevaret
• Råd- og Domhuset er på hver side omgivet af to store buer. Buen til venstre forbinder bygningen med Arresthuset, der er opført samtidig med Råd- og Domhuset. I kontrast til Råd- og Domhusets værdighed, giver Arresthuset et frygtindgydende indtryk med svære mure, små vinduer med gitter for og en voldsom midterportal
• Begge bygninger bærer indskrifter, der i en ny tids ånd var enkle og på dansk. På Domhuset 'Med lov skal man land bygge' (citeret fra Jyske Lov) og på Arresthuset 'For almeen sikkerheden'
• Bygningerne demonstrerer en typisk tendens i C.F. Hansens klassicisme: at en bygnings ydre skulle afspejle dens indhold. Med sit tempellignende ydre understregede Råd- og Domhusets byrådets magt og ophøjethed. Mens Arresthusets dystre ydre afslørede tunghusets formål
• Efter opførslen af Københavns Rådhus i 1905 har Domhuset – som det siden er blevet kaldt – kun rummet Københavns byret.

Krig

Den ubekvemme krig

• Carsten Jensen, Politiken 22.05.10

Ni dogmer om krigen:

1. Vi kompenserer for vores militære underlegenhed med en tilsvarende følelse af morals overlegenhed.

• De er der først og fremmest for at hjælpe.

2. Soldater ved altid bedst.

• Soldater har i forvejen forberedt sig grundigt månedsvis.
• Journalisten er dernede kun en uge og derfor kan de ikke sætte sig ind i en soldats situation.

3. Danske selvforståelse. Ingen kritik af krigsførelsen kan have os som adressat. Enhver anderledes holdning til krigen er tabu.

4. Afghanistan har hverken nogen fortid eller kritik.

5. Der er ingen døde i Afghanistan. At slås kaldes 'at holde Taliban beskæftiget'

6. Taliban er bare mordere. De dræber, fordi de er dræber.

7. Vi er her for at skabe demokrati. Afghanistans største problem er korruption.

8. Hvis vi ikke skyder dem der, kommer de her.

9. Hvis vi trækker os ud af Afghanistan, betyder det så ikke, at de soldater, der allerede har mistet livet, er døde forgæves?

Iliaden

Genre:

• Et epos (Et langt fortællende digt)

Emne:

• Handler om striden mellem Achilleus og Agamemnon i de 10 uger i det 10. år i den trojanske krig.

1. sang s. 7-8

• Agamemnon og Klytaimnestra er kongepar i Mykene. Agamemnon er hærfører i den trojanske krig udpeget af broderen Menelaos, som er konge i Sparta.
• Menelaos er gift med Helena.
• Helena bliver røvet fra Troja af Paris.
• Hector er Paris bror og han er hærfører for trojanerne og søn af kong Priamos og Hekabe.

• Achilleus er søn af havnymfen Tetis. Da Achilleus bliver sur på Agamemnon hvilket får ham til at gå benytte sig af at han er halvgudesøn og beder derfor sin mor om at lade det gå grækerne dårligt i krigen.

• Krigen handler ikke kun om idealisme men også om hærførerens magt og ære.
• Det er Apollon som får Leto og Zeus’s søn op at slås og det ham som sender pest ind i grækernes lejr.
• Chryses er repræsentant for Apollon, dvs. en apollonpræst.
• Agamemnon har taget Chryseis som krigsbytte. Chryseis er datter af Chryses.
• Achilleus har taget Briseis.
• Agamemnon accepterer at give Chryseis tilbage, men kun hvis han får Briseis i stedet for.
• (Achilleus' kæreste hedder Protokles (biseksuel))

• Atreiden = Atreus’ søn
• Peleiden = Peleus’ søn

• Det at Agamemnon har taget Chryses datter Chryseis som krigbytte er som at begå hybris-nemesis mod gyden Apollon idet Agamemnon er ligeglad med Chryses som er apollonpræst (bønpræst) og at han ikke ville frigive Chryseis.
• Achilleus trækker sig ud af kampen og så går det grækerne rigtig dårligt også fordi Zeus sørger for at det går grækerne dårligt.
• Petrokles forsøger at redde krigen og går ind i krigen med Achilleus rustning på og bliver herefter dræbt. Derfor går Achilleus vred ind i kampen igen for at hævne ham og han dræber derfor Hector og slæber hans lig tilbage til den græske lejr og nægter at udgive hans lig. Kong Priamos tager dog hen til Achilleus og bønfalder ham om sin søns lig og til sidst giver Achilleus liget til ham.
• Agamemnon – (s. 8 linje vers 15-20) viser at han er nedgørende, truende og ubehøvlet og dette viser igen hans opfattelse sig af selv. Han føler sig magtfuld og derfor beordrer han andre og det at han kalder Chryses for gammel (= erfaring) er en negativ ting. Desuden viser det tydeligt at han ikke frygter guderne idet han taler sådan til en apollonpræst.

3. sang s. 38-41:

• Menelaos og Paris, som er rivaler fordi de vil have den samme kvinde nemlig Helena. Den som vinder tvekampen får Helena og alle hendes ejendomme.
• Iris er gudinde for regnbuen.
• Helena skal overvære kampen mellem Menelaos og Paris.
• Helena har været i Troja i 10 år hvor hun har vævet og været sammen med Paris.
• Kampen mellem de to gør hende ked af det fordi hun indser at hun efterlod Menelaos, sit hjem og sit barn mens hun har bosat sig igen med en ny mand m.m.

Spørgsmål til side 39-41:

Hvorfor beskrives Agamemnon som en forbavsende kæmpe og Odysseus, som en vædder?

• Priamos beskriver Agamemnons udseende og fysik (høj og stærk)
• Odysseus beskrives af Priamos som et hanfår, som går blandt fårene. (episoden i Odysseen hvor Odysseus befinder sig hos Kyklopen Polyfem hvor Odysseus stak af forklædt som vædder og lam.)
  • Måske ikke så kæmpe og stærk som Agamemnon, men har noget mellem hornene à smart, snedig, klog, stærk mentalt og skiller sig ud af mængden.

Hvordan er Helenas og Priamos syn på Agamemnon?

• Hun mener at Odysseus er mere bred over brystet og omkring skuldrene end Agamemnon, og samtidig viser sammenligningen med vædderen at Odysseus har mere mellem hornene, er mere snedig m.m. og selvom Agamemnon er større fysisk gør Odysseus’ personlighed at han virker større og kraftigere end Agamemnon selv uden våben.

9. sang – Spørgsmål til s. 88-89

Hvorledes mener Achilleus at ens handlinger påvirker ens skæbne?

• Han mener at skæbnen er den samme for den som kæmper og får den som forbliver hjemme.
• Han kritiserer Agamemnon og mener at han siger noget, men i hjertet føler noget andet og at han sidder derhjemme mens de andre kæmper.
• Achilleus mener at de er i krig pga. mænd som ikke kan holde på deres koner og han mener vel at han kan finde bedre grunde til at gå i krig.
• Agamemnons grådighed – han blev hjemme mens de andre var krig og af al det bytte de bragte med hjem beholdt Agamemnon det meste selv.
• Agamemnon deltog ikke i kampen og lader i stedet de andre udføre arbejdet men høster selv byttet. à UVÆRDIGT og IKKE ÆREFULDT!
• Agamemnon giver til de andre hærførere, men røver fra det bedste fra Achilleus: Briseis.
• Agamemnon er dobbeltmoralsk idet han fører krigen for sin elskede, men på den anden side berøver han Achilleus hans elskede Briseis. Altså Agamemnon er ligeglad med andres følelser for kvinder, men de er selv gået i krig for en kvinde. DOBBELTMORAL à Man har sympati for Archilleus à han er helten.

Dette afsnit er en styrkeprøve mellem Agamemnon og Achilleus i argumentation.

22. sang – Spørgsmål til side 161-162:

Er det anerkendende at blive sammenlignet med Ares?

• Man kan se dette tvetydigt:
  • Positivt:
    • Ja, på en måde er det anerkendende at man som menneske bliver sammenlignet med en gud og det endda en krigsgud. (Altså Achilleus bliver sammenlignet)
    • Ares er en dygtig og snedig krigsgud = positivt
  • Negativt:
    • Han sammenlignet med en som er opfyldt med hævn og Ares er jo en aggressiv og frembrusende krigsgud = negativt

• Hermed kan vi se Achilleus også er en sammensat karakter og han er ligesom Agamemnon og Menelaos også er hævntørstig. Men samtidig kan man sige at Achilleus har en anden grund til sin hævntørst nemlig at han vil hævne en elsker/elsket vens død.

Linje 6-27 s. 161

Hvad står der her? Og hvorfor skal vi have den beskrivelse?

• Der står at Hektor bliver bange og i princippet stikker halen mellem benene og flygter.
• Der gives en beskrivelse af Hektor, som værende den svage (duen) og Achilleus som værende en rovfugl (glente).
• Samt får vi en beskrivelse af hvordan alt forandres og hvordan krigen har ødelagt kulturen, idyllen og det naturlige.

Hvilke overvejelser gør Zeus sig? s. 162

• Han overvejer om han skal redde Hektor (linje 9 s. 162) fra Achilleus eller lade ham dø.

Hvordan er forholdet mellem Zeus og Athene?

• 'Gør det men viselig ej vil vi prise din idræt' = Gør det men vi står ikke bag din beslutning
• Athene er imod at Zeus vil redde Hektor og mener at Hektors skæbne i forvejen er bestemt og hvis Zeus redder ham nu mener Athene at alle de resterende guder ikke vil acceptere det
• At Athene tør at sige dette til Zeus og Zeus efterfølgende siger, at han ikke mente det, viser for alvor, at han har en form for respekt for Athene og ikke vil fornærme hende. à Her ser vi en lidt bange Zeus og vi mister derfor lidt respekt for ham.
• Dette viser os at guderne også ligesom menneskene har de her stridigheder mellem sig.

Hvilken rolle spiller dødsgudinderne og Apollon i kampen mellem Achilleus og Hektor?

• Dødsgudinderne står over guderne. Det er dem som bestemmer dommen. (s. 163 – uanset hvad bestemmer dødsguderne over den endelige dom.)
• Dødsgudinderne og dødsriget se s. 89-96 i Græske guder og helte.

Hvordan skal vi fortolke afsnittet om Athenes svig? Hvad vil forfatteren vise os?

• Athene er skytsgudinde for Athen (Grækenland), hvorved man kan se at hun støtter Achilleus og grækerne og derfor forsøger hun at manipulere Hektor ved at klæde sig ud som Hektors bror Deiphobos og herigennem give Hektor mod til at kæmpe.
• Igen viser dette også noget om at guderne har nogle af de samme egenskaber som menneskene. De er også hævngerrige og de vælger også side. àAltså guderne var antropomorfe, dvs. guderne har menneskelige træk men de er udødelige.

Hvordan vil Hektor behandle Achilleus’ lig, hvis han vinder?

• Han vil i forhold til Achilleus give sin modstander en ærefuld død. Han vil kun tage sin modstanders udrustning og derefter videregive hans legeme til grækerne så han kan begraves ordentligt.

Hvordan reagerer Achilleus på Hektors “humanisme”?

• Hektor har en mere human tankegang i forhold til Achilleus hvilket gør Achilleus vred og Achilleus gør det derimod klart at Hektor ikke skal tale med ham om overenskomst eller kompromis og deres fjendtlighed vil vare indtil en af dem falder. à Det viser omskiftelig (s. 165 l. 24-29)
• Achilleus vil desuden ikke udgive Hektors legeme til hans folk og fader Priamos hvis han vinder, i stedet vil han lade hans lig blive spist af hunde og fugle.
• En begravelse af liget er meget vigtigt, idet at, ellers kan heltenes sjæl ikke få fred. Deres egne skal derfor begrave dem. àAt beholde liget anses for at skænde liget.

• Man kan i Iliaden se hvordan et humant, civiliseret og reflekterende menneske kan forvandles til et hidsigt, voldeligt og aggressivt menneske i løbet af et splitsekund.
• Had og hidsighed er det modsatte af at være et civiliseret menneske. Man kan i vrede ikke tænke klart og logisk.
• Der er altid to sider af en sag og det med hvem der er den “gode” og den “onde” er i virkeligheden langt mere indviklet.

Hvordan foregår det første udfald (angreb) imellem dem?

• Achilleus kaster sit spyd efter Hektor men rammer ikke og uden at Hektor lægger mærke til kommer Athene Achilleus til undsætning og returnerer spyddet til ham, for ellers ville Hektor sandsynligvis have dræbt Achilleus.
• Dette viser også, at det er en noget uretfærdig kamp mellem dem.

Hvordan opfatter trojanerne Achilleus?

• Trojanerne anerkender Achilleus’ styrke og de tror at hvis han falder så har trojanerne en mulighed for at vinde krigen. De anser ham som den hårdeste plage som forhindrer dem i at vinde krigen. (s. 166 linje 15-16)

Hvordan skal den sidste kamp foregå ifølge Hektor?

• Han kæmper stadig videre ufortrødent til trods for at han godt ved hvad hans skæbne er og at han skal dø. (s. 167)
• Homersk lignelse (Ørn s. 167) 

Hvilken rustning bærer Hektor?

• Han bærer Petrokles rustning, som oprindeligt har været Achilleus’ og det er derfor forståeligt at Achilleus bliver provokeret af udseendet af Hektor.

Hvordan er den afsluttende dialog mellem de to krigere?

• Det er ret blodigt og alligevel fascinerende at Hektor har overskud til at bede om sit eftermæle, at blive sendt hjem til sit egne så han kan blive begravet.
• Achilleus svarer ham derved ved at benytte det værste skældsord: Hund, som sammenlignes med at være nærmest beskidt rotte.
• Men Achilleus fremstår som værende ubønhørlig og kold til det sidste. Han tager hans udrustning og illiaden slutter med at Achilleus slæber Hektors lig med tilbage til grækernes lejr. (han slæber Hektors lig bag på sin hest). Men da Hektors far Priamos beder om at få sin søns lig udgivet får han til sidst Hektors lig så han kan begrave ham.

Thukydid – Perikles mindetale over de faldne Athenæere

• Thukydids historieskrivning om den peloponnesiske krig stopper i 411.

Perikles:

• Statsleder
• Dør i 429 f.Kr af pest
• Athens storhedstid – demokratiets grundlægger

• Han gik ind for demokrati, men ikke valgret for fremmede metøkere (indvandrere), kvinder og slaver
• Direkte demokrati – Afstemninger (få politikere (ja/nej) i folkeforsamlingen

• halvdel af 400-tallet à Perserkrigene. (Spartas og Athens fælles ydre fjende var Det Persiske Rige)
• Hellas (Grækenland) består af selvstændige bystater.
  • De to største bystater er Athen og Sparta.
• Sidste tredjedel af 400-tallet er der en indbyrdes krig mellem Sparta (og det peloponnesiske forbund) og Athen (og det deliske søforbund eller det attiske forbund)
  • Den Peloponnesiske krig varede fra 431-404 f.Kr. (27 år)
• En ideologisk krig men også en magtkamp.
• Athen taber denne krig (slutter fred) og efter krigen indfører Sparta en regering som ikke er demokratisk, men oligarkisk 'De 30 tyranners styre'.

• Athen og Sparta vil ikke først i krig med hinanden men de blev tvunget ind i krigen. Problemet opstår da Korfu føler sig formast og derfor tilslutter sig Athen. Korinth er Athens største handelsfjende. Herefter beder Korinth Sparta om hjælp til at få deres forbundsfælle Korfu tilbage og hermed opstår konflikten idet Athen mener Korfu har ret til, at slutte sig til hvem de vil. Det handler om at komme frem og få magt bl.a. over middelhavet. 

Talen:

• Retorik – (Veltalenhed, talekunst)
• 2 taler:
  • Retstale
  • Lejlighedstale (Perikles’ tale er en lejlighedstale og lejligheden er en begravelse)

• Et begravelsesritual:
  • Først stiller man den dødes aske til offentlig anseelse i tre dage og herefter er der selve begravelsesceremonien som er offentlig og alle kan deltage også kvinder (dette er ikke normalt da kvinder på daværende tidspunkt ikke kom særligt meget ud)
  • Det nævnes i talen at “hele krigen igennem fulgte athenæerne denne skik når der var anledning dertil” – dvs. talen er skrevet efter krigen (Den peloponnesiske krig (fra 431 til 404) og Thukydid har skrevet talen som han husker den.

Talens indhold:

• Hele talen er en lang lovprisning af Athen. En hyldest til Athen og Athens storhed.
• Athen vs. Sparta (Bedst vs. Dårligst à forhelligelse vs. Nedgørelse = PROPAGANDA
• Talen er baseret på antiteser (modsætninger): Athen vs. Sparta.

Formålet med talen:

• Hverve nye soldater og fastholde troen på Athens storhed samt at retfærdiggøre tabene med det Athen har opnået.

• Lejligheden(begravelsen) misbruges til et andet formål.

Perikles' appel:

• PATOS: Han lovpriser forfædrene og det gode ved Athen er at de har en fælles baggrund fordi det er de samme der har boet hele tiden. (dvs. der er ikke indvandrere i Athen) à NATIONALKÆRLIGHED/NATIONALFØLELSE/ ÉT FOLK
• ETOS: Perikles er statsleder à troværdig

Spørgsmål:

Hvornår holdes talen? Af hvem? Hvorfor? Hvilken genre?

Talen af Perikles holdes efter den Peloponnesiske krig (431-404, Athen slutter fred i 404 – dvs. de taber). Det er en lejlighedstale til minde for de faldende athenæere.

Hvem er Perikles? Hvilket forbehold har han overfor at skulle holde en tale?

Perikles var statsleder på daværende tidspunkt og derfor bliver han valgt til at holde talen. Han døde af pest i 429 i Athen. Han er en autoritet og derfor skal han forholde sig positivt til situationen.

Hvem retter Perikles først sin tale imod? Hvorfor?

• Talen er først rettet mod folket i Athen og derefter de faldne athenærene. Han oplyser dem om alle de bedrifter Athen har opnået samt at de faldne athenæere er nogle helte som har opgivet deres liv for at Athen kunne opnå dets storhed. Han starter også med at rette talen mod forfædrene fordi det er dem der har skabt grobund for Athens storhed.

Hvordan opdeler han sin tale? Og hvilke to dele falder den i?

• Indledning – Hvor Athens forfædre og krigeriske bedrifter nævnes.
• Først del: Handler om Athen og dens udvikling (statslige institutioner og folkelige egenskaber) og på hvilken måde Athen er bedre end Sparta.
• Anden del: hyldes de faldne athenæere og deres heltemod prises. Formålet med denne del er at kunne rekruttere nye soldater.

Hvilken forfatning er der i Athen? Hvem regerer der?

• Der er et direkte demokrati, men der er stadig folk som ikke kan stemme bl.a. slaver, kvinder og metøkere (fremmede). Folket regerer i et demokrati (Perikles har også indflydelse)

Beskriv Athens frihedsidealer:

• Demokrati – frihed til have en indflydelse
• Firheden råder både i deres borgerlige tilværelse og i deres daglige liv; se side 70, linje 14. De har tillid til hinanden og lader ikke andre træde i deres offentlige liv. De har STOR tolerance – man krænker ikke andre eller taler grimt til andre

Hvordan forholder athenæere sig til krig?

• Stærke, har intet at skjule, og hvis krigen pludselig kom, er de klar (s. 71)
• Ingen militær hemmeligheder og taktikker
• Handler hurtigt og godt i øjeblikket
• Nedgør fjenderne (s. 71, nederst)

Hvordan forholder de sig til rigdom?

• Handle og ikke prale (s. 72)

Hvordan forholder de sig til politik?

• En mand som holder sig uden for politik er uduelig (s. 72)

Hvordan skaffer de sig venner?

• Man gør andre tjenester og derved får man venner, men omvendt er det som et afdrag på skyldighed – dvs. det gælder kun den ene vej (s. 73)

Perspektiveringstekst:

Abraham Lincoln’s tale ved Gettysburg 19. nov. 1863:

Genre:

• Lejlighedstale: gravtale men indirekte en politisk tale.

Motiv:

• Lovprisning af de faldne soldater à det samme som i Perikles tale
• MEN: Lincoln havde også et andet motiv: lovprise de idealer som soldaterne havde kæmpet for; fx frihed, lighed, folkestyre – demokrati. à det samme som Perikles, nemlig propaganda for demokrati.
• Lincoln og Perikles havde altså samme idealer:
  • Lighed (ikke afgørende om man er fattig eller rig)
  • Frihed i det offentlige rum
  • Demokrati – folkestyre

Indhold:

• Lincoln fremfører et problem;
  • 'Problemet er, at ingen er sikker på, hvad disse berømte ord betyder. Henviser >> en regering af folket<< til en regering udsprunget af folket? Eller til en måde, man kan regere folket på, nemlig ved folket og for folket?'
    • Regering af folket à folket regerer
    • Regering ved folket à folket regerer ikke
  • Ligesom Perikles starter Lincoln også med at lovprise forfædrene; 'vore fædre'.
  • Ligesom Perikles siger Lincoln, at soldaterne gav deres liv for nationen.
  • Ligesom Perikles siger Lincoln, at vi bør forpligte os til nationen (indirekte opfordring til at tage initiativ, som Perikles).

Det gode – Det onde

Filosofisk emne.

Det gode kommer med det onde. Accept af, at man ikke kun kan have det ene, men begge.

Kend dig selv – Et Platonudvalg s. 159.170

Vigtige informationer:

• Platon er elev af Sokrates
• Ingen skriftlige overleveringer fra Sokrates
• Oftest er Sokrates hovedpersonen i Platons skrifter
• Disse er de første egentlige filosoffer. (førhen var der naturfilosoffer)
• I 400-tallet àSokrates dømt til døden i 399 (pga. hans meninger)
• Idélæren (Platon siger det han mener og stiller spørgsmålstegn ved det der opfattes som værende rigtigt; stiller spørgsmålet – 'er du nu sikker på det?')
• Sofisterne underviser i retorik (veltalenhed) mod betaling. De er nogle systemkritikere sammen med Sokrates – Platon. MEN Sokrates anså ikke sig selv som sofist.

Idélæren:

• Det gode, det smukke og højeste er ideernes verden.
• Sjælen forsvinder ikke, den består og genopstår à
• Platon-Sokrates mening om samfundsgrupper:
  • Filosofferne (de få) – Mener at de bør lede en stat
  • Vogterne (de mange)
  • De næringsdrivende (flest)
  • Slaverne (eksisterer næsten ikke)

Genfortælling:

• Det at se skyggen af noget er i denne sammenhæng noget negativt.
• Mørke vs. Lys, dvs. man er forblændet (mørket), men når man kommer ud i lyset er man først blind men senere kan man se. Herefter vil man ikke ned i mørket igen.
• Det er muligt for alle at opnå det høje, smukke og retfærdige fordi vi alle et eller andet sted besidder fornuft. Dog er der nogle der aldrig kommer op i lyset fordi de er bange eller fordi de tror på det sanselige.
• Grunden til at de der havde set lyset ikke vil derned igen skyldes at de ikke føler at de hører til der. Men det er nødvendigt at de skal derned igen idet hvis de lever i deres egen filosofiske verden med de få filosoffer så er der ikke nogen leder der kan lede dem nede i hulen.
• B (den fulde indsigt (s. 161)) kan kun opnås ved tankevækning.
• Sanseverden er ligesom følelsernes verden og den intelligible verden er fornuftverden.
• Sokrates er ligesom en slags vejleder som ønsker, at mennesket opnår den fulde indsigt. (Punkt B).
• Mennesket som har været i lyset skal tilbage for at overbevise andre om, at der er en anden verden.

Platon: Hulebilledet

Solbilledet

• Der er tre ting som skal være til stede:
  • Synsevnen (for at erkende skal man kunne se)
  • Objektet (for at vi kan se noget skal der være et objekt vi kan se)
  • Lys (For at kunne se objektet skal der være lys, vi kan nemlig ikke se i mørke)

• Dem nede i hulen har siddet nede i hulen og har aldrig kendt til andet, de tror at det de ser, er sådan tingene er. Bålet i hulen er en parallel til solens lys. De har set disse skygger og da de så bliver løsnet fra deres lænker og kan komme hen til tingene/ objektet og se det, så kan de ikke tro det, altså de skubber det fra sig. De vil ikke tro det. (Ligesom hvis vi har en antagelse af noget og pludseligt opdager at det ikke er rigtigt, så vil vi ikke tro på dette. Det er noget vi skal vænne os til.)
• Sokrates prøver at lede Glaukon hen til hans budskab, hans pointe.
• Det er en lang tilvænningsproces, det at komme op og se lyset og blive vidende om noget man ikke var vidende om før. Det er ikke noget man vænner sig til med det samme.
• Dette er sjælen der kommer på vandring og går fra mørket og op i lyset (det guddommelige).
• Det samme gælder hvis man går fra lyset ned i mørket, så bliver man også forblændet.

• Ifølge den kritiske rationalitet mener Sokrates, at der ikke er nogen som ønsker at være onde. Hvis de er onde så skyldes det at de er nede i mørket, at de er forblændede. Han mener at alle nemlig stræber efter at være et bedre/godt menneske.
• Men det gode er der ikke rigtig nogen der når, fordi det kræver så meget og er nærmest uopnåeligt. De som kommer meget tæt på er filosofferne, fordi de stræber hele livet efter at blive gode mennesker.

Når dem der hele tiden har set skyggen lige pludselig ser genstanden nu:

Eks: Hvis man selv ved at, efter forår kommer sommer, men pludselig får man at vide at, efter forår kommer vinter à her reagerer man kritisk fordi man ikke kan tro på, at vinter kommer efter forår. Man har jo aldrig kendt til andet og det man ser, er skyggen, derfor tror man selvfølgelig på det. Reaktionen på sandheden er som regel angst og utryghed, og derfor skubber man sig væk fra sandheden og fortrænger den – man vil tilbage til skyggernes verden selvom det ikke er sandheden men for dem er det 'sandheden' og 'virkeligheden'. Der er således to virkeligheder: de uudannedes virkelighed og de uddannedes virkelighed.

• Det er en lang tilvendingsproces før man kan se den rigtige virkelighed og sandhed. Hvis man først indser det gode, så får man jo ikke lyst til at vende tilbage til det dårlige. Man slipper taget i materialismens verden og går ind i ideernes verden.

Sokrates mener, at alle mennesker stræber efter at blive gode mennesker, men det kræver arbejde.

• Solguden Helios – Solen anses som værende guddommelig
• Sokrates udtrykker en ironisk kritik af dem på De Saliges Øer, som er de intellektuelle der har en modvilje mod at engagere sig i samfundet. De intellektuelle isolerer sig på deres egen 'ø' – selvtilstrækkelighed.

Platon: Sokrates forsvarstale, apologien

• 3 anklagere; Anytos og Lykon, hovedanklager; Méletos
• Direkte henvendelser til Athens befolkning.
• Provokation over for anklagerne
• Sokrates prøver at få sin holdning frem, han er ligeglad med om han vinder retssagen.
• En dag til retsprocessen
• I antikken sørger man selv for forsvaret – man laver selv en forsvarstale. 

• Talen falder i tre dele:
• Før stillingstalen til skyld
• Efter skyldsspørgsmålet er afgjort
• Og (usædvanligt) efter strafudmålingen
• Denne specifikke situation foregår i 399, hvor Sokrates bliver dømt til døden i 399.
• To slags anklager: 1) den fingerede anklage – gennem hele livet. Dømt for at være en skrækkelig anklage fordi han fordærver folk og kritiserer systemet – SYSTEMSKRITIKER. Men i realiteten ønsker han bare det gode og bedste for folk. 2) den egentlig anklage – i 399 hvor Sokrates forsvarer sig. à fordærvelse af ungdommen (s. 220 kap. 11). Forkastelse af troen på de statsanerkendte guder og i stedet tro på de mystiske daimoniske væsner.

• En ven af Sokrates, Chairefon, har været i Delfi hos Apollon for at høre om, det er rigtigt at ingen er visere end Sokrates – Sokrates undersøger selv sagen à han går til digterne (Méletos repræsenterer digterne), politikerne (Lyton repræsenterer politikerne), håndværkerne – fabrikanterne (Anytos repræsenterer håndværkerne).
• Dét at Sokrates henviser til guderne viser at han tror på guderne. Ydmyghed over sin egen formåen.
• Selvsikker
• Fuld af selvtillid
• Bedrevidende Fører til at han lægges for had.
• Provokerende
• Ironisk

• Et eller andet sted er det rigtig nok at ikke at vide noget kan være positivt. Dette skyldes at ydmyghed i forbindelse med viden er vigtigt for at man ikke kommer til at være bedrevidende samt for at man kan være åben for en ny viden.

• Sokrates er hovedpersonen i Aristofanes' komedie, Skyerne fra 421.

• Hvis Sokrates bliver kendt skyldig, så er det ikke pga. de tre der har anklaget ham, men pga. det store flertal der taler ondt om ham og bærer nag til ham.

• Folket frygter folk som Sokrates, fordi dem man ikke kan greje, er vi bange for. Han sætter spørgsmålstegn ved alt og er kritisk over for alt, hvilket gør ham til utilregnelig – Folk tænker ' åh nej, hvad finder han nu på?'. Dét at han er kritisk, gør at han får folk til at indse ting og mennesker at bange for at indse ting som er ubehagelige for dem. Velmenende folk vil have at han skal holde op med at gøre det han gør, men Sokrates mener, at gode mennesker er vigtige.

• Sammenligninger: Achillieus, der hvor Achillues ikke frygter døden, da han hellere vil hævne sig over Protokles' død end at være en usling. Heltestatus. Også en sammenligning med hesten.

• Sokrates siger; ' I får svært ved at undvære mig'. Han mener, at mennesker som ham er gode og nødvendige for samfundet.

Gennemgang af s. 226-232:

• Bekræftelse af at Sokrates har været en personlighed, som mange har lagt had for. (han anses som værende farlig og derfor snakker folk dårligt om ham m.m.) – og det er pga. dette had at han vil blive dømt for, ligesom mange andre også tidligere er blevet dømt på dette grundlag.
• Han vil ikke stoppe med det han gør pga. retfærdighed. Han mener nemlig at det handler om hvorvidt man handler som et godt eller ondt menneske.
• Han frygter ikke døden fordi han ikke frygter den han ikke ved noget om. Han mener folk har den opfattelse af at livet er det gode og døden det dårlige, men det kunne jo også være omvendt. (filosofisk tankegang)
• Sammenligning med Achilleus handler om heltestatus.
• Han mener at folket vil få svært ved at undvære ham og det vil blive synd for dem hvis han forsvinder (for så vil de ikke kunne lære noget). Dette viser at han er selvglad men på den anden side realistisk idet han søger for at “stikke” til dem og sæt gang i nogle nye tanker.

Grunden til hvorfor han blev lagt for had:

• Venner blandt de berygtede eller berømte personer, som han ikke bryder sig om (bl.a. den unge aristokrat Alkibiades), under og lige efter den peloponnesiske krig.

• Sokrates var venner med flere af de 30 tyranner.
• Sokrates har en kritisk holdning til demokratiet.

Platon: Sokrates efter strafudmålingen

Talens opbygning:

• “Mine herre athenere” – han taler til alle athenerne der har dømt ham.
• “Det ville være rart at diskutere det der nu er sket, med dem der har frikendt mig” – Herefter henvender han sig til at dem der har frikendt ham.

• Der er flere der dømmer ham til døden end der dømmer ham skyldig – Fordi Sokrates holder en arrogant tale efter skyldsspørgsmålet er afgjort? eller fordi Sokrates ikke har nogen fremtid som frikendt/landsforvist eller hvad der måtte ske?

Retoriske virkemidler:

• Han benytter mange påstande bl.a. i sin spådom og omkring døden.
  • Eksempler:
    • “sagen er, hvis I tror at I ved at slå folk ihjel kan forhindre nogen i at kritisere jer for at leve jeres liv på en forkert måde tager i helt fejl. Den måde at slippe for kritik på er slet ikke mulig og heller ikke moralsk forsvarlig. Den bedste og mest effektive måde at slippe for kritik er ikke at forhindre andre i at kritisere, men at arbejde på selv at blive så godt et menneske som muligt.” (bare fordi han dør, så dør hans filosofi ikke.)
    • “Vi kan overveje sagen på følgende måde: der god grund til at antage at døden må være noget godt, for der er kun to muligheder: enten er den døde ingenting, og jeg må sige, og kan ikke opfatte noget som helst, ellers også er døden, som i de gamle fortællinger en form for forvandling hvor sjælen fra denne verden til en anden verden.”

Appelformer:

• Påstande uden rigtigt at komme med nogle belæg.
• Overlegenheden og arrogancen bliver nærmest et retorisk virkemiddel, idet han benytter den til at understrege hans budskab (han er ikke klog ifølge egen selvforståelse, det er andre der siger det m.m.)
• Logos:
  • Han prøver at overbevise dommene, ved at komme med fornuftige udtalelser.
• Patos:
• Trusselsargumenter – han prøver at skræmme dem for deres straf (trusler om at deres straf til ham, vil byde dem en langt værre straf).
• Han bruger guderne som argument for sine påstande og erstatter logos med troen.

Talens indhold: (emner)

• Sokrates forklarer hvorfor at han er blevet dømt til døden. Han vælger en værdig død, mens hans anklagere vil blive kendt skyldige i umoralskhed og uretfærdighed.
• Spådom. Han er i stand til at komme med den bedste spådom på dette tidspunkt idet han er så tæt på døden. (påstande om de ved at dræbe ham ikke slipper af med hans budskab. De vil møde andre kritikere, som vil sætte spørgsmål ved deres levevis.)
• Guddommelig varsel. Denne har ikke stoppet ham og derfor ved han at han har gjort det rigtige og døden derfor må være noget godt.
• Døden er god og ikke ond. Hvad enten det er en dyb søvn uden drømme eller et efterliv i Hades hvor man har mulighed for at møde andre kloge mennesker og analysere dem.
• Et godt menneske vil altid have en god skæbne.
• Hans afkom. Hans afkom skal interessere sig for moralitet og stræbe efter at være gode mennesker. Hvis de stræber efter materialitet (penge) så skal de irettesættes.
• Nu går vi hver til sit.

Perspektivering:

• Resten vi har læst, hulebillede, Athen, hvilken betydning Platon har haft i forbindelse europæisk kultur.

Seneca – Brev 47

Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr. – 65 e.Kr.) har først været Nero's lærer og der herskede gensidig respekt til at starte med, men efterhånden fik Nero et had til Seneca, og Seneca blev tvunget til at begå selvmord.

Komposition:

Teksten er skrevet i brevform, og er bygget op således, at brevet indeholder 21 afsnit. Brevet henvender sig til Lucilius, og Lucilius er et godt menneske fordi han behandler slaver godt. I exordium roser han den tiltalte; 'du lever venskabeligt og fortroligt med dine slaver' (s. 190, ll. 1-2)

I exordium (indledning) opstiller han en antithese (modsætninger) – han lægger ud antitetisk:

Os – dem

Lucilius, Seneca – de andre

Ordentligt forhold til slaver – uordentligt forhold til slaver

Godt – ondt

Argumentation:

'De er jo slaver' – dårlig argumentation, fordi man gentager denne sætning. Der er ikke nogen ordentlig argumentation der har hold.

Seneca argumenterer:

• logos (fornuften):
  • Hvis man bliver behandlet dårligt og nedværdigende, så er man mere tilbøjelig til at ikke at tale ordentligt til sin herre og ikke være loyal.
• pathos: slaverne bliver behandlet dårligt, de bliver udnyttet og slået.

Modsætninger:

Skal slaver spise sammen med deres herrer?                                       Skal slaver kun gå til hånde?

Tale sammen?                                                                                      Forholde sig tavse?

Er slaver ligeværdige mennesker?                                                        Eller er de underdanige (dyr)?

Indsigt                                                                                                 Uvidenhed – falder en i ryggen

Viden

Tema:

• Næste kærlighed

Fra Sokrates, Platon, til romersk humanisme, til evangelisternes tanker om næste kærlighed.

• Ligestilling
• Status
• Alle er slaver

Referat:

I brev 47 behandler Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr. – 65 e.Kr.) i store træk et emne der vedrører slavernes stilling. Han hævder bl.a. andet; Vi er over for skæbnen ens stillede, den frie borger og slaven er underlagt de samme betingelser: vi fødes og dør alle, den eneste forskel er de livsbetingelser vi har fået på os. Seneca vil have, at den frie borger ser slaven som ligeberettiget partner. 'Du må tænke på, at den, som du kalder slave og som er kommet af de samme kim, nyder den samme himmel, indånder den samme luft, lever og dør ligesom du. Du kan lige så vel komme til at se ham som frigiven, som han kan se dig som slave' (s. 192, ll. 1-5).

Seneca understreger endvidere, at skæbnen er utilregnelig, netop fordi man ikke selv bestemmer sin skæbne. Hvis en person har alt, og gør grin med et menneske som har intet, så kan skæbne slå en omkuld og herved ender personen med den skæbne han i første omgang gjorde grin med; 'Det er en dårlig ide at foragte et menneske, der har en skæbne du selv kan få, mens du står og kigger hoverende på.' (s. 192, ll. 7-8).

Seneca skildrer konceptet: behandl én som du selv vil behandles, hvilket ses i følgende citat; 'Over for den socialt lavererangerende skal du leve, sådan som du ønsker at en, som står højere end dig, skal leve med dig.' (s. 192, ll. 12-13).

Ydermere relaterer Seneca til forfædrene, som har fjernet det had som finder sted mellem herren og slaven: de kaldte nemlig herren for familiefader, mens slaverne blev kaldt familiemedlemmer.

Seneca opfordrer Lucilius til at, i stedet for at finde en ven på torvet eller i senatet, så kan han også finde en ven derhjemme, men kun hvis han selv gør en indsats.

Seneca opfordrer de frigivne til at behandle deres slaver som de selv vil behandles, netop fordi han forsøger at overbevise dem om, at de frigivnes skæbne kan slå dem omkuld, hvis de står og foragter slaven – dette kunne anses som et slags advarsel. Han forsøger at vejlede dem til at blive gode og opnå en indsigt i livet, i stedet for at leve som et ondt menneske. Seneca kunne relateres til Platon (Sokrates), netop fordi Sokrates også var en slags vejleder som ønskede at mennesket skulle opnå den fulde indsigt, dvs. han ønskede at menneske skal være et godt menneske og han ønskede mennesket noget bedre end den materialistiske verden; nemlig den intelligible verden.

Modstæninger i teksten:

Venlighed – misbrug

Mennesker – dyr

Gud – menneske

Status – skam

Kærlighed –frygt

Induktion: fra det specielle til det almene

Deduktion: fra det almene til det specielle

Cicero – stoiske paradokser og om staten

• Stoiske paradokser = kontroversielle moralfilosofiske tanker

Kontrovers: når noget går imod en gængs opfattelse

Kontroversiel – modsat gængs (almen) opfattelse

Kontra (modsat) / verso (en version af )

Teksten er en videreførelse af Platon, Sokrates tanker  Sokrates tænker ikke så meget på retorikken, da han i starten af sin egen tale siger, at han ikke er en god taler men han siger dog sandheden som den er. Sofisterne var retoriksorienteret, men det var Platon, Sokrates ikke.

• Ciceros tale er en retstale, hvor Cicero værdsætter retorik
• En humanistisk tale – man skal handle humanistisk – det moralsk rigtige er det gode
• Fortællerteknikken er fortalt i jeg-fortæller
• Exordium – indledning

• Fra afsnit 7: argumentationen = probatio (argumentere for en påstand/positiv argument) og refutatio (argumentere imod en påstand/ negativ argument)

• Narratio – annoncerer emnet – Sort/hvid eller god/ond filosofi:

Matriel rigdom                   kontra           Sjælelig rigdom

De andre = modstandere    kontra           Cicero – sig selv

Ydre                                    Kontra          Indre

Vildfarne                             Kontra          Indsigtsfulde

det almene                          Kontra          Sandheden

• Materielle goder gør ikke et menneske nødvendigvis til et bedre menneske
• Systemkritiker – Cicero kritiserer systemet for at være alt for materialistisk
• Idealisering af forfædrene – mænd præget af selvbeherskelse

• Cicero benytter etos og logos – han taler bl.a. til fornuften:
  • 'Så man må gerne le ad mig, hvis man vil, men hos mig vil den sande vurdering betyde mere end den almindelige mening, og jeg vil aldrig sige at den der har mistet et stykke kvæg eller inventar har mistet et gode.'
• Man kan genkende den arrogance som Sokrates også besidder (Cicero taler jo sandt, og derfor skal man tro ham)
• HVIS MAN ER ET GODT MENNESKE KAN MAN GODT HAVE GLÆDE AF MATERIEL RIGDOM à DETTE GÅR IMOD SOKRATES, PLATON OG SENECA.
• Seneca og Cicero adskiller sig fra Platon, Sokrates, idet Seneca og Cicero i forhold til Platon som er mere abstrakt mht. hans filosofiske tanker.
• Konkret eksempel: Cicero benytter eksempelargumentation: fx det eksempel med Bias; ' Jeg har nemlig hele min ejendom på mig'.

Det 3. paradoks:

• Starter som om der er en anklager og vi er til en retssag.
• 'Jo' à styrkemarkør
  • 'det er vi enige om'
  • En fingeret samtale
  • Et fingeret forsvar
• Skyld er skyld – man kan ikke gradbøje ulovligheder
• Overtrædelse af forbud = skyld
• Der må ske mange seksuelle overgreb på kvinder af lav social status, eftersom han tager det eksempel op (linje 10, s. 1)
• Til at starte med siger han, at skyld og forbrydelse ikke kan gradbøjes. Senere siger han alligevel, at der er forskel på drabet på en slave og en fader. à Dårlig argumentation. Kategorien af mennesket har ikke betydning, motivet er vigtigt.

I dag:

• Dannelseskultur er ikke længere tilgængelig. Der er i dag mere fokus på andre ting end viden og indsigt:

Medierne skaber interessen?

Interessen er der, og så dækker medierne den?

Den iscenesatte virkelighed?

• Der findes godt og skidt og intet midt imellem; (solen og lyset/ lyskilden og kælderen, det mørke)

Perspektiverende tekster

Biblen – Matthæusevangeliet.

• Det danske bibelselskab, 1993, kap. 22 vers 34-40 og kap 25 vers 31-47

Kap. 22 (vers 34-40): Det største bud i loven

• NÆSTEKÆRLIGHED – Er på lige fod med kærlighed til gud
• Kan sammenlignes med Seneca (han går også ind for næstekærlighed)

Kap. 25 (vers 31-47): Verdensdommen

• Når man behandler et menneske ordentligt, er det det samme som at behandle Gud ordentligt à har man modsat behandlet et menneske dårligt, har man ligeledes behandlet Gud dårligt.
• De retfærdiges handlinger fører dem til et evigt liv, mens de andre (uretfærdige) sendes til evig straf (helvede).
• Kan sammenlignes med Seneca
  • Seneca mener at hvis man behandler sine slaver ordentligt, så vil de være loyale mm. Hvorimod en dårlig behandling af sine slaver kan føre til oprør.
  • Skæbne: 'A man's character is his faith'
    • Godt menneske à Gud giver en god skæbne
    • Dårligt menneske àGud giver en dårlig skæbne

Fyrsten: Machiavelli

• Kapitel 15 og 18 i Rench: Ret og afmagt.
  • Systime, 1993 s. 49-51

Introduktion til Machiavelli:

• Medici styrede Firenze indtil 1494 = Firenze Republik
• Machiavelli var embedsmand i republikken indtil 1572.

Kapitel 15:

• Kapitlet er tilegnet Lorenzo de Medici
• Den der ikke tænker på hvad mennesker gør, men kun interesserer sig for hvad de burde gøre à gavner ikke

Kapitel 18:

• Hvis folk ikke holder deres ord, behøver du ikke holde dit.
• 'Den der bedst forstod sig på at spille ræven, har klaret sig bedst.' à at spille ræven, er den der klarer sig bedst.
  • Være mester i hykleri og forstillelse (bedrag)
  • Snu ræv som narrer.
• 'Han må holde fast ved det gode, så længe det er muligt, men ikke være bange for i nødstilfælde, at benytte sig af det onde.'
• Et menneske bliver stemplet som naiv og godtroende, men man skal en gang imellem tage magtens midler i brug i stedet for loven.
• Kentauren viser splittelsen mellem det onde og det gode idet den består af et halvt menneske og halvt dyr.
  • Det er vigtigt at kunne spille rollen som både menneske og dyr. Man skal også være i stand til at være ond og gøre det onde for at klare sig livet.

• Loven – det er det man gør (karakteristik for menneskene)
• Magt – der er ikke noget regelsæt (karakteristik for dyrene)

Nutiden:

• Eksempler på ledere i demokratiske lande der har benyttet begge sider af deres magt:
  • Sarkozy – Han kan mistænkes for at have benyttet begge sider af sin magt
  • Krigen i Irak – Den blev ikke legitimeret gennem FN-mandat, men Bush gjorde det klart at der var destruktionsvåben der og det viste sig også at der var.

Peter Wivel: Hate Speech: Det onde eksisterer

• Anmeldelse af André Glucksmann: Le discours de la haine.
  • Politiken 05.03.2005

• Eksistentialisme – Peter Seeberg: Hjulet
• Nihi = ikke noget, der er ikke nogen opsplitning mellem det gode og det onde
• Nihilisterne fornægter at noget kan være ondt.
• Glucksmann mener at ondskaben eksisterer og at vi har tabt kampen mod ondskaben – både mod terroristerne og vores egen:
  • Militært har de tabt til en gruppe desperadoer og selvmordsterrorister
  • Moralsk har vi tabt fordi elementer i det vestlige styrker har tortureret fanger, vi har ikke moralsk magtet at løse opgaven. à Nihilister fortrænger at det onde eksisterer og dette er den nemme løsning og undskyldning, som i sidste ende fratager nihilisten ansvaret for hans egne gerninger.
• Godt og ondt defineres af det enkelte individà En terrorist mener fx at de handlinger han udfører, er retfærdige og legitimerede og på samme måde mener en torturbøddel, som torturerer en anden person, at det er nødvendigt for at personen skal undgå en værre forbrydelse.(man forsøger at afskrække, for at forhindre en værre forbrydelse i at finde sted.) àFALSK DIALETIK (dialetik = man ser på det fra forskellige sider)
• Antigone er Kong Kreons niece og for Gluckmann 'det civiliseredes vogter'
• Meningsløsheden – Når man har konstateret meningsløsheden og tvivlen, kan man godt vende tilbage til religionen og troen.

• Det er umuligt, selv gennem sikkerhedsnet og styrket sikkerhedskontrol at undgå terror og det onde. Det er derfor det enkelte menneskes ansvar at beskytte sig mod det onde.
  • Dette minder om Sokrates idet han siger at et menneske skal bestræbe sig efter at være et godt menneske og sådan kan man beskytte sig mod det onde.