Gratis noter til pensum i Psykologi C STX

Noter til pensum i Psykologi C

Intelligens og læring

''Den omtalte test i Seligmans undersøgelse var således udformet som en række valgmuligheder, hvor eleverne blev stillet overfor en række tænkte situationer, hvor de i alle tilfælde skulle vælge om de ville have en belønning her og nu – f.eks. et lidt mindre pengebeløb eller en fornøjelse med vennerne – eller om de hellere ville vente på at få en noget større belønning på et senere tidspunkt – f.eks. en større pengesum eller et bedre eksamensresultat.

Ud fra elevernes svar på dette spørgeskema og ud fra de tre tidligere indhentede spørgeskema-mål for deres selvdisciplin, dannede forskerne et enkelt sammensat mål for hver af elevernes formodede grad af selvdisciplin. ''

Redegør for eksperimenterne og konklusionen
De målte elevernes selvdisciplin samt intelligens, f.eks. med prøver hvor de kunne vælge en belønning nu eller en større senere.
Man kom frem til at selvdisciplin betød dobbelt så meget som intelligens. Dem der fik målt den største selvdisciplin var dem der klarede sig bedst til eksamener og kom ind på lovende uddannelser.

Traditionel tilgang til intelligens
Logisk intelligens
Sproglig intelligens

Howard Gartner

Definition evnen til at løse problemer eller skabe produkter som værdsættes i mindst et samfund eller kultur.
7 intelligenser

• Matematisk/logisk
• Sproglig
• Kropslig
• Visuel
• Musisk
• Interpersonel (social)
• Intrapersonel (personlig)

Hvad kendetegner Gartners tilgang til intelligens

• Mange intelligenser
• Alle har et potentiale indenfor intelligenserne som kan udvikles gennem det miljø vi er en del af.
• Det genetiske har også en betydning.

En asynkron personlighed er ikke eftertragtet ifølge Gartner.

En person med succes er intelligent indenfor flere forskellige områder, i forhold til tømmeren.
Daniel Goleman: Følelsmæssig intelligens.

Film: Race og intelligens, det sidste videnskabelige tabu.
– Der er forskelle på IQ mellem racer i tests, men man er ikke kommet langt nok til at kunne konkludere det virkeligt. Lynn mener det er genetisk. Asiatere ligger i toppen, hvide i midten og sorte i bunden. 0_o
– En gruppe af mennesker kan bruge det til at få nogle folk væk.
– Problemet er vel at det kun er én form for intelligens der testes.
– IQ testen endte ikke med at blive brugt til at hjælpe de ''mindre kloge'', men bidrog til udpegelse og til at hindre dem i at plante deres frø.
– Det handler ikke om race, men miljøet, forældrene osv.
-Flynn-effekten: IQ tal er steget med tre point om året i gennemsnittet. IQ tallet mellem sorte og hvide nærmer sig hinanden.

The bell curve: Pointe – afroamerikanere har lavere intelligens end hvid amerikanere..

Vygotsky

• Russisk psykolog: Mennesker lærer gennem samværet med andre mennesker. Mennesket er socialt.
• ZNU = Zonen for Nærmeste Udvikling. Definition er forskellen mellem det vi selv kan og det en anden kan hjælpe os med at lære.

Good Will Hunting

Ressourceprofil: Hvad er han dygtig til, hvad har han problemer med?
Will har en høj matematisk/logisk intelligens.
Han har dårlig social intelligens (Interpersonel) Svært ved at sætte sig ind i andres følelser.
– Personlige intelligens (Intra-personelle intelligens)
– Kropslig intelligens.
– Sproglig intelligens.
Årsagerne til Wills problemer?
Hård fortid, ingen forældre til at vise ham kærlighed. Han skubber folk væk fordi han selv er bange for at blive skubbet væk.

Hvad får Will ud af at besøge en psykolog.

Gartner, Vygotski, Goleman

Udviklingspsykolog og omsorgssvigt
Psykoanalytisk tradition
Freud: Overjeg, jeg, id.
Ubevidste og bevidste.
Grundlagt i slutningen af 1800tallet i Wien, Østrig. Det er en teori om personlighedsdannelse.
Freud udviklede sin teori på baggrund af samtalet med voksne mennesker.

I dag ville man nok observere børn kombineret med samtaler. Videooptagelser.
Margeret Mahler 1960erne. Observerede børnene i samspil med moderen.
Daniel Stern 1980erne og stadig. Eksperimenter og teknologi.
Udviklingspsykologi er vigtig fordi de relationer vi danner som børn får betydning for de relationer vi danner som voksne.

Vores temperament har også betydning for hvem vi bliver som voksne. Sagt af Thomas & Chess.
Børn fødes med forskellige temperamenter. Altså arveligt/genetisk. Det vigtige i forhold til børns temperament er pasformen. Relationer er altså vigtig, forståelse.

Forbered et powerpoint-oplæg på ca. 10 minutter. I skal inddrage mindst ét videoklip. Tænk på at de andre ikke har læst jeres afsnit. Skriv ALLE nøglebegreber i powerpointen. Send slides til JP.

Margareth Mahler

Ungarsk læge og inspireret af psykoanalysen (De tillægger barndommen stor betydning for personlighedsdannelsen. Hun udviklede sin teori på baggrund af observationer af barn sammen med moderen. Hendes teori udvikledes i 1960erne. Altså havde faderen ikke særlig meget med børnene at gøre, eftersom han arbejdede. Teorien er udviklet i USA. Mahler mener at det helt centrale for barnets udvikling, er samspillet mellem mor og barn. Mellem subjekt og objekt.
Mahler arbejdede med en faseteori:
1. Symbiosen. (0-5 måneder) (Tryghed, nærvær, barnet er selvisk, barnet kan ikke skelne jeg fra ikke jeg. (Winnicot: holding environment, man skal kunne containe sit barn og give ansigtskontakt.)
2. Separation og individuationsfasen.
– Differentieringsfasen. (6-10 måneder) (Barnet begynder at kunne kravle rundt, det bliver nysgerrigt og begynder så småt at finde ud af at der er noget der hedder et jeg og noget der hedder et ikke-jeg. Barnet rykker sig væk fra moren for bedre at kunne se hende som en helhed. Barnet har både separationsangst og separationslyst. De børn der bliver nysgerrige er dem der har haft en god symbiose. Man kan hæmme differentieringen eller man kan eller forceres. Måske har barnet adskillelsesangst hvilket kan have indflydelse senere. Fx ved at man bliver i et dårligt forhold af frygten for at være alene. Fasen kan hæmmes hvis moderen ikke vil give slip.)
– Øvelsesfasen (10-18 måneder) Barnet tager sine første skridt, falder men det rører ikke så meget. Barnet for almagtsfølelse.
– Gentilnærmelsesfasen (18-24 måneder) Barnet er nysgerrigt men bliver overmodigt og vender tilbage til moderen når det bliver for farligt. Kærlighedstabsangst, frygt for at miste moderens kærlighed.
– Konsolideringsfasen (24-36 måneder) Barnet er blevet meget selvstændigt og vil klare sig selv. Men hvis barnet ikke kan finde ud af det, er det vigtigt at moderen er tilstede. Barnet er altså fuldt adskilt fra omsorgspersonerne hvis de andre faser er gået godt.

Hvad har børn brug for: Kærlighed, omsorg, der medfører tryghed. Det sker gennem tilknytning.

Bowlby

– Et brud på børns tilknytning sker i et trefaset forløb:
– Protest: Barnet græder og klamrer sig mere til bamser og sutteklude. Det bliver mere babyagtigt.
– Fortvivlelse: Barnet bliver apatisk, altså ligeglad med omgivelserne. Dette kan komme til udtryk som sløvhed.
– Emotionel frakobling: Barnet bliver følelseskoldt, bliver ligeglad og ikke længere ked af det. Altså barnet lægger afstand til sine følelser. Problemet med dette er at det er en forsvarsmekanisme, fornægtelse, det gør at barnet ikke får bearbejdet sin svigt, og derfor får det konsekvenser senere, da det vil dukke op.

Dette trefasede forløb kræver at barnet har tilknyttet sig, altså i 6-8 måneders alderen hvor barnet har knyttet sig selektivt.

Harry Harlow
Det er vigtigere for et barn at få omsorg og tryghed frem for at få dækket de basale behov, som sult og tørst. Det der giver trygheden er altså nærhed og kontakt.
Trygge børn tør udforske verden. Barnet bruger moderen som en tryg base.

Nicklascasen

Faren er smuttet og moderen virker angst for at løfte Nicklas: Nicklas får mangel på ansigtsduetter og tryghed. Det vil medføre at barnet vil isolere sig senere og virke indelukket. Barnet mangler opmærksomhed og tyger derfor til dårlig opmærksomhed, altså han begynder at slå dyr ihjel.
Nicklas associere det at blive løftet op med noget negativt, i det at han kun bliver løftet når han skal skiftes.
Nicklas bliver helt sikkert understimuleret, i det at han ikke får nok opmærksomhed. Dette kan føre til at han ikke udvikler sin nysgerrighed. Han har svært ved at danne et indre billede af moderen.
Faderen er meget temperamentsfuld, hvilket sandsynligvis er grunden til at han elsker foråret hvor han kan slå frøer ihjel.
At Nicklas slår dyrene ihjel er vel en emotionel frakobling. Han bliver følelseskold.
Nicklas havde en dårlig symbiose i det at han ikke blev taget op. Nicklas har derfor ikke haft sin differentieringsfase, hvilket formentlig er grunden til at han talte dårligt og blev klodset.
Barnet har svært ved at udvikle RIGer da det ikke har haft samspilsoplevelser med forældrene.

René Spitz
Undersøgelser på et kvindefængsel og et spædbørnshjem => hvad fandt han ud af?
Kvindefængsel:
Efter 6 måneder begyndte nogle af børnene at græde en del. Løbende begyndte de at trække sig ind i sig selv. De stoppede med at interessere sig for deres omgivelser og til sidst stoppede de med at spise og drikke. De lå bare i deres seng hele tiden. Disse børn havde tilfældes, at deres mor ikke længere havde mulighed for at se dem efter de 6 måneder, og var væk i omkring 3 måneder. Dette kaldte han en spædbarnsdepression. Det kom tydeligt frem når børnene havde været tæt knyttet til deres mor i noget tid, og moderen så forsvandt. Hvis børnene blev genforenet med moderen indenfor 3-4 måneder, ophørte symptomerne. En god mor/barn relation er dog nødvendig for at udvikle denne depression. Børnenes udviklingskvotient er stigende, da mødrene har meget tid med børnene og udvikles i at være mor.

Spædbørnshjem: Spædbørnshjemmets børn har en høj udvikling i starten, eftersom barnet stimuleres og ammes. Efterfølgende passer en sygeplejerske 7-11 børn, der medfører ingen stimulation, som medfører at udviklingskvotienten falder.

Hvad er forskellen på hospitalisme og spædbarnsdepression?
Ved spædbarnsdepression er barnet ikke krævende i forhold til andre. Barnet er ikke kreativt i sin leg og virker ligeglad med sine omgivelser.
Spædbarnsdepressionen udvikles først efter 6-8 måneders alderen.
Brud af tilknytning og efterfølgende manglen på stimulation.

Hospitalisme er standsning af udviklingen. Børnene har ikke mulighed for at udvikle sig, for de ligger bare og glor op i et loft hele dagen. De er ikke tilknyttet en bestemt person, og disse ting er grund til at barnet ikke udvikler sig. På et tidspunkt øgede de en støre modtagelighed for infektioner, og efter 2. leveår øget risiko for dødelighed. Denne tilstand er ikke mulig at behandle når den har stået på i mere end fem måneder, til forskel fra depressionen. Kan udvikles fra livets begyndelse. Børn der ikke bliver stimuleret forsøger at stimulere sig selv. De udvikler stereotypadfærd, altså sidder og laver rokkende bevægelser. Slår måske hovedet ind i sengetremmerne konstant. Sutter på tommelfinger, masturbere.
Manglende kontakt til stabile omsorgspersoner.

''Er du mors lille dreng'

Hvilken type(r) omsorgssvigt er Jørn udsat for? (vanrøgt, psykisk, fysisk, seksuelt)?

                      – Giv eksempler.
Psykisk: En af de overordnede fortæller hvordan at Jørn ikke modtager øjenkontakt fra sin mor. Bjarne vil ikke snakke med Jørn, han vil hellere bare sove.
Jørn hører også på forældrene der småskændes konstant.
Vanrøgt: Hygiejnedelen var ikke særlig god. Han fik beskidt vasketøj på, blev ikke skiftet ordenligt. Han blev overfodret.
 

Hvilken betydning kan det negative samspil der er imellem Jørn og hans forældre få for Jørns fremtidige samspil med andre mennesker?
Jørn risikerer at blive et barn der viser sin svigt i form af vrede og voldelig adfærd overfor andre børn. Dette kan skyldes eksempelvis manglende ansigtsduetter, i det det udfører nonverbal kommunikation. Jørn trækker sig ind i selv, tager afstand til omverdenen allerede inden han er en måned gammel.
Jørn kan altså udvikle kontaktforstyrrelser. Dvs. Han kan være klæbende og rende voksne i hælende. Han søger konstant kontakt, vil sidde på skødet, og han vil forsøge at få ejerskab og kontrol over den person der er nærmest. Barnet er ikke selektivt. Klæbende pga. manglende selektiv tilknytning. Han kan også udvikle depression. Altså passivitet, manglende livslyst.
Han kan også være forsinket udviklet kognitivt: dårlig hukommelse, dårlige sproglige egenskaber, dårlig matematiske, dårlig intelligens og dårlig motoriske egenskaber.
En risiko kunne også være voksne børn: Ofte børn af alkoholikere. Sørger for at huset udefra ser fint ud. De handler ind, laver mad osv. De vil undgå problemer og provokationer, men de finder det måske også pinligt. De er måske bange for at blive fjernet osv.

Hvilke reaktioner på omsorgssvigt ser i hos Jørn? (Kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, overdrevent veltilpasset/voksent barn, hyperaktiv/destruktiv, ansvar, skyld, hemmeligholdelse)

• Giv eksempler. Kontaktforstyrrelse i og med de ikke giver Jørn øjenkontakt. Forsinket udvikling. Han trækker sig ind i sig selv og giver ikke længere øjenkontakt heller.

Med udgangspunkt i diskussionen sårbarhed og resiliens skal I diskutere, hvordan Jørns fremtidsudsigter er. I skal komme ind på følgende begreber; kognitive og sproglige mangler, usikre tilknytningsmønstre, resiliens, mælkebøttebørn, kompetente andre .

Hvad ville Stern og Mahler sige om Jørns start på livet?

Diskuter om forældre som Jørns skal have chancen for at bo med sit barn.

Rudolph Schaffer

Mere positivt syn på uhensigtsmæssig udvikling. Han mener at man kan rette op på omsorgssvigt.
Et godt omsorgsmiljø er vigtigere end at være sammen med de biologiske forældre.
En familie kan således fint udgøres af enlige eller homoseksuelle forældre.
Overgangspunkt: Nyt tidspunkt i ens liv. F.eks. ny uddannelse, nyt ægteskab, graviditet osv. Hvert overgangspunkt er en ny chance for at gøre negative relationer til positive.
Det er et problem at se den tidlige barndom som særligt problematisk.
1) Fordi det betyder at hvis det går skævt, så er der intet håb at hente og så giver man bare op.
2) Fordi at hvis barnet har haft en forrygende barndom, er barnet siden hen immun overfor negative oplevelser.

Hvorfor er det umuligt at sætte en aldersgrænse for hvornår det er for sent at hjælpe et barn?

Hvordan kan man undgå skadevirkninger fra uheldige episoder hos børnene?

1. Kan der rettes op på omsorgssvigt? Kan børnene blive ligeså stimuleret som de andre børn, hvis de senere hen oplever kærlighed og tryghed?
   Man kan godt rette op på omsorgssvigt. Der er ingen tidsfrist, da det afhænger af forskellige ting. Såsom hvor meget stimulation, barnets interesse for at lære osv. Hvis barnet kommer ind i noget godt hurtigst muligt, kan man godt rette op på det. Men sandsynligheden for at have men efter dette er stor.
   Det er Koluchova undersøgelsen bevis på.2. hvad gik Koluchova undersøgelsen ud på?
   Et tvillingepar blev holdt isoleret af deres stedmor i deres første seks år. De var nærmest retarderede da de blev fundet. Efterfølgende blev de placeret i enplejefamilie hvor de fik kærlighed og opmærksomhed, hvor de endte med at komme sig helt.Socialpsykologi + ondskab

Gustav Le Bon (1841-1931) ''Der opstår en kollektiv adfærd i grupper, der betyder, at den enkelte opfører sig på måder personen ikke ville gøre, når han er alene.'' Folkmentalitet/massehypnose.

Charles H. Cooley: Primærgruppe: Stærkt følelsesmæssigt bånd imellem medlemmerne.
Sekundærgruppen: Forholdet mellem medlemmerne er ikke ligeså personligt og intimt.

Formel gruppe: Dannet bevidst med formålet at løse specifikke opgaver.
Uformel gruppe: Dannet spontant ud fra fælles interesser eller gensidig tiltrækning.

Herbert Hyman:
Medlemsgruppe: Enkelt gruppe man er medlem af.
Referencegrupper: De grupper hvorfra vi henter vores idealer og ønsker at sammenligne os med.

Egengrupper: Dem vi identificerer os med og har en betydelig loyalitet til.
Fremmedgrupper: Man ser en forskel/skelning i en anden gruppe. Eventuelt en gruppe der har modsat mening end den gruppe man er i.

Solomon Asch: Lavede en eksperiment i 1950erne hvor forsøgspersoner blev set alene sammen med nogle andre der var blevet bedt om bevidst at vælge det forkerte svar. Forsøgspersonen vidste det ikke, og troede at de alle var i testen. Når alle andre valgte det forkerte tvivlede forsøgspersonen på egne evner og valgte det samme som de andre, selvom det rigtige svar var indlysende, 37% svarede forkert pga. gruppen. Senere bliver der sat en ekstra ind som er blevet bedt om at vælge det rigtige, og nu er forsøgspersonen ikke alene, og begynder derfor også at vælge det rigtige. Der var dog flere grunde:
– Nogle personer var så stærkt afhængige af gruppen, at de ikke anede, de svarede forkert.
– Nogle gik ud fra, at hvis alle andre sagde det forkerte, måtte det være rigtigt, og dem selv der tog fejl.
– Nogle vidste de svarede forkert, men ville ikke fremstå anderledes.

63% svarede altså rigtigt på trods af gruppen. Nogle er mere selvsikre end andre.
Pos: For at en gruppe kan fungere er det vigtigt, at man tilpasser sig.
Neg: Hvis man altid nemt lader sig presse/overtale af gruppen => udvikling af falsk selv.
NB: Testet på unistuderende. Måske ville resultatet være anderledes ved en mere mangfoldig gruppe.

Hvorfor tror du at mennesker kan finde på at gøre onde handlinger?
Gruppepres (følelsen af at være en del af noget eller mangel på samme), forelskelse/kærlighed, hævn, genetik, psykopati (manglende sympati/empati), overlevelse, frygt, jalousi, magtliderlighed, socialisering (påvirkning af samfund & opdragelse)

Fem forskellige psykologiske perspektiver på ondskab

1) Aggressionens natur

Lorenz: aggressioner er i alle. Aggressionsdriften er farlig – specielt hvis den ikke får udløsning => opbygger aggressivitet og irritation.

Mennesket er disponeret til at være aggressivt, men det betyder ikke at mennesket handler instinktivt aggressivt ligesom dyr – kritik af Lorenz.

Skelner i stedet mellem:

• den reaktive aggression; bruges spontant, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet
• den instrumentelle aggression; bruges bevidst til at nå et mål

tales desuden om:

• sadistisk aggression: seksuelt misbrug, lysten til at se andre lide.
• forskudt aggression: frustrationerne forskydes fra en person til en anden.

Vil det sige at alle er onde?

2) Opvækstens betydning

Carl Goldberg.

Fem faktorer i opvæksten har betydning for udviklingen af destruktiv adfærd:

– Sårbarhed overfor oplevelsen af skam; udskamning (psykisk vold) medfører dårlig oplevelse af sig selv og på sigt problemer med at skabe relationer.

– Omsorgspersoners ligegyldighed: Ligegyldigheden får barnet til at lede efter stimulation

– Manglende evne til at føle sorg: børnene tvinges til at finde andre måder at vise på, at de ikke er udsatte og hjælpeløse, som de føler de er.

– Sproglige vanskeligheder til at vise følelser; hvis man ikke kan sætte ord på, kan man være nødt til at vise sine følelser.

– Omsorgspersoner som rollemodeller: det man viser, er vigtigere end det man siger.

3) Fravær af Empati

Empati kræver ifølge Baron-Cohen både en genkendelse (af den andens tanker og følelser) og en tilbøjelighed til at reagere på en passende måde.

Fravær af empati er forbundet med ondskab. Og forbundet med at behandler andre som objekter.

Man kan ende i den lave ende af empati-spektret af to grunde, siger Baron-Cohen. Der kan være tale om tidlige udviklingsmæssige forstyrrelser, der har forårsaget en mangel på empati, eller der kan være tale om neurologiske og genetiske forhold, der har forstyrret den normale udvikling af empati. Mennesker med høj grad af empati kan også udføre onde handlinger. Det kan skyldes, at bestemte situationer eller tilstande (raseri, had, afsky, stress, alkoholindtagelse, psykose m.m.) gør, at de midlertidigt har 'slukket' for deres empatiske evne

Kan skyldes usikre tilknytninger og forældres manglende empati.

Generne, der har indflydelse på dopamin/serotonin kan have betydning, som påvirker Amygdela. Og jo mere testosteron barnet udsættes for under graviditeten jo lavere er deres empatikvotient.

4) Moralsk frakobling

Mennesket er som udgangspunkt ikke ondt, så for at lave en ond handling er mennesket nødt til kognitivt at omstrukturere deres moral (Albert Bandura). En kognitiv psykolog ville sige at skemaet for bestemte handlinger skulle ændre for at man kunne gøre det. Med andre ord laver mennesket ikke ondskabsfulde handlinger, medmindre de over for sig selv kan begrunde det moralsk fornuftige i at gøre det.

Den moralske frakobling kan ske gennem disse processer:

1. a) Moralsk retfærdiggørelse: Altså en retfærdiggørelse af sine egne handlinger – ofte gennem at skabe et fjendebillede, som udgør fare for den gruppe, man selv er en del af, fx nazisterne og al-Queda,

Fremgangsmåde: en vedvarende negativ fremstilling af et fænomen. Medfører i sidste ende en omstrukturering.

1. b) Brug af eufemismer: At pynte på en situation. Dagligdagsbrug: en person er gået bort – ikke død. Masser af eksempler i militæret. Medvirker til at fjerne moralske skrupler ved handlinger. Fx med Saddam Hussein under golfkrigen, der blev kaldt halshugning af det irakiske styre, hvilket er en legitimering, men som dybest set var en udsletning af Saddam og hans familie.
2. c) Fordelagtige sammenligninger: Altså en retfærdiggørelse af egne handlinger ved at foretage sammenligninger med andre handlinger, som andre – ofte fjender har gjort før.
3. d) Ansvarsfralæggelse: Fjerner ansvaret fra sig selv. 'Jeg udfører jo bare en ordre'.

Ignorering og fordrejning af konsekvenser

1. e) Dehumanisering: foregår gennem to processer:

1 – anonymiseringsprocessen; fratager deres personlige identitet. Altså en udslettelse af hvad der gør personen til et unikt individ, fx ved at iføre fangedragter. Men også ved at man ikke anerkender deres fortrin.

2 – sproglig kategoriseringsproces; fjende kategoriseres som ikke-menneske, fx ved at kalde dem dyr.

5) Det onde som frihed

Svendsen skelner mellem:

– det naturlige onde; mennesker der ikke er i stand til at forstå det onde i deres handlinger.

– det moralsk onde; mennesker der påfører andre smerte mod deres vilje og uden hensynstagen.

Mennesket har en fri vilje og kan altså lade være med at handle ondt, mennesket er således ikke determineret af indre eller ydre kræfter.

Den moralske ondskab inddeler Svendsen i fire underkategorier:

• Den sadistiske ondskab: der hvor ondskaben i sig selv bliver motivet til handlingen eller ikke længere kan adskilles fra det, og det måske ligefrem er forbundet med en personlig tilfredsstillelse at begå onde handlinger. Happy slapping.
• Den instrumentelle ondskab: kendetegnet ved at folk gør det for at opnå noget andet, velvidende at det er ondt.
• Den idealistiske ondskab: når mennesket gør noget ondt i den tro, at de gør noget godt.
• Den dumme ondskab: når mennesker udfører handlinger uden at tænke over om det er ondt eller godt. Bunder i en bevidst undladelse af refleksion over sine handlinger.

Bidt af Fodbold – artikel

Gruppen er en egengruppe: Det den voldelige gruppe identificerer sig med, og har et betydeligt forhold til,.
Det er samtidig en sekundærgruppe, da jeg går ud fra, at de ikke rigtig ses når de ikke planlægger næste kamp/fodboldkamp. Det de har tilfælles er fodbolden, og så har de formentlig et liv ved siden af det.
Selve kommandogruppen er en formel gruppe og en primær gruppe: En formel gruppe er en gruppe der er dannet bevidst, for at løse specifikke opgaver – slåskampene, bibeholde Brøndbys ære. En primær gruppe kender hinanden godt. Men gruppen vel en uformel gruppe, i det den formentlig er startet spontant pga. fælles interesser, nemlig forboldklubben og senere slåskampene.
Referencegrupper er de grupper man ønsker at sammenligne sig med, i dette tilfælde også støtter. Den ultimative er hooligans fra England. Eller er det: Pælene, Fanaticos, Brøndby Warriors, Yellow Madness, South Side Brigade, South Side Albertslund og Lærlingene.
Deres rivaler: Copenhagen Ultras, white pride og Brøndby Supporter er fremmedgrupperne.

Irving Janis: Gruppetænkning. Når en gruppe når frem til en fælles beslutning, uden at have evalueret situationen tilstrækkeligt. Resultat af pres.
Kan opstå hvis f.eks. nogle af medlemmerne i gruppen kan få andre til at tvivle på deres egne evner. Hvis de f.eks. har en større magtposition. Det kan også være de får medlemmerne til at udøve selvcensur, fordi de simpelthen ikke vil komme i konflikt med de højere stillede.

James Stoner: Gruppepolarisering. Hvis man sætter folk sammen som har ens holdninger, og lader dem diskutere, så udvikler holdningen sig til det ekstreme, selvom det ikke var hvad de egentlig hver især mente.
Dette kan være at de enkelte medlemmer i gruppen får nogle gode argumenter, der derved styrker deres sag/holdning til f.eks. konservatisme eller holdning til abort. Det kan også skyldes at de ens synspunkter gør den enkelte mere sikker i sin sag, og derfor springer den mere i kraft. Det kan dog også skyldes, at den der fremstiller synspunktet, gør det meget overbevisende, og med en selvsikkerhed der styrker de andres holdninger. Det kan få deres tvivl til at ophøre, endda virke tåbelig. Til sidst kan det også skyldes at der er nogle i gruppen der ikke er så stærke til at argumenterer, at de hopper med på det ekstreme fordi det er det den ''stærke leder'' i diskussionen.

Rollebegrebet: Rolle: Det sæt af forventninger og normer, der rettes mod personer i bestemte positioner i en bestemt social sammenhæng.
Intra-rollekonflikt: Konflikt der opstår når forskellige folk, forventer når forskelligt af en bestemt rolle.
Inter-rollekonflikt: Konflikt imellem flere forskellige roller én enkelt person besidder. F.eks. kan det være lederen som arbejder over, og derved svigter sin rolle som far.
Rolleforventninger: Forventninger og uskrevne regler knyttet til en rolle. Der kan dog være flere og modstridende forventninger der gør rollen svær at udføre.
Rolleoplevelse: Hvordan den enkelte oplever eller forstår sin egen rolle.
Rolleaccept eller rolledistance: Man kan acceptere den rolle man har fået/taget eller distancere sig fra den hvis ikke man bryder sig om den. Indført af Goffman. En rolle er ikke nødvendigvis menneskets personlighed, luft mellem person og rolle. Roller udvikler sig: kvindebevægelse, ændring på kvinderollen og manderollen.
Rolleudførelsen: Måden vi udfører rollen på. Den andre reagerer på og påvirkes af. Måden den udføres af er ikke kun bestemt af rollen selv, men også af personen der er i besiddelse af rollen.
Tilskrevne roller: Roller vi fødes med eller får når vi når en bestemt alder. Dette er samfundsroller som kommer i forskellige kulturer i form af køn, race, alder, religion og traditioner.
Opnåede roller: Roller opnået gennem personlig indsats. Kompetencer, viden og personlig gøren. Midlertidige roller: Kunde, patient, togpassager etc.

Hjemmegående mænd: Stress fra roller: Far-rollen er en opnået rolle. Presset på den rolle skyldes de bestemte rolleforventninger der ligger deri. Folk har forskellige forventninger til forskellige roller.
Kvinder med høj stilling: Også en opnået rolle. Her er der igen pres fra forventningerne.
Deres pres kommer også af de tilskrevne roller, nemlig kønsrollerne, som putter dem modsat end hvor de faktisk er. Normalt går mænd ikke hjemme, men kvinder, og derfor er der mere pres på manden, føler han. Pres => stres => hjerteproblemer. Dette giver måske en inter-rollekonflikt, da to forskellige roller – altså den tilskrevne rolle og den opnåede rolle, går i mod hinanden, samfundssynsmæssigt.
Kvinden har også kønsrollen som en tilskreven rolle. Det er folks holdning til kønsroller der påvirker personerne.
Folk har forventninger til rolleudførelsen og de har formentlig også selv forventninger til deres rolleudførelse. Dette kan føre til rolledistance, hvor fx faderen får psykiske og fysiske problemer, og derfor bliver dårligere i sin rolle. Hans rolleoplevelse bliver for meget for ham og ødelægger ham. Rolleoplevelsen er dog oftest fra andres synspunkt, og måske ser folk ham som dårlig til at udføre sin rolle. Folks forventninger kan også skabe en intra-rollekonflikt, da de forventer at manden måske udfører sin rolle på forskellige måder.
For at mændene ikke får det skidt af at gå hjemme og blive stresset, kræver det rolleaccept.

Stanley Milgram. (Socialpsykologi)

1960erne, USA.
Mennesker lader sig presse af autoriteter. Milgram mener at forklaringen på menneskets handlinger ligger i relationen.

Kan pointerne fra Milgrams eksperiment overføres til virkeligheden?
– Frygt for konsekvenser med én selv.

– Kræver en dehumanisering af ofre.

– Personlighedstyper: had/irritation, sadistisk, adfærd => dem der ikke kunne henrette fik andre opgaver.

Hvad kan vi lære: Man kan ikke gå ud fra bare ét eksperiment. Disse eksperimenter er også ofte lavet i et laboratorium, og i virkeligheden er der ofte mange flere ting der spiller ind. Stor forskel på hvad man når frem til i eksperimenter.

Mobning

• Hvorfor er der nogle der kan finde på at mobbe andre? I en tidlig alder, f.eks. børnehaven bliver der allerede skabt en slags mobbekultur. Dette sker fordi børnene er så små, at de ikke kender til konsekvenserne af mobning.
  Mobbere har mere ondskab og aggression end hvad godt er. Flere mobbere i skolen har enormt lært selvværd og mobber derfor andre fordi de har behov for at bevise overfor de andre, at de er bedre.
  Passiv mobning sker oftest fordi man ikke forstår omfanget af den sociale smerte som mobbeofferet bliver udsat for. Det kan dog også skyldes en frygt for selv at blive mobbet, hvis man hjælper.
• Hvilke konsekvenser der kan være forbundet med mobning?
  Dem der bliver udsat for mobning har mere medlidenhed med dem der mobbes, og ser mere negativt på dem der mobber. Mobning kan desuden udvikle depression, især mobning der varer over længere tid. Depressioner kan føre til selvskade og selvmord.
  Mobning kan også være skyld i at man udvikler angst. Angst kan ses på mange måder, men angsten fra mobning kan især ses ved noget som socialangst. Mobbeoffere kan have rigtig svært ved at omgås andre mennesker.
  Som sagt mobber andre ofte fordi de selv har lavt selvværd. Disse mennesker øger i den grad lavt selvværd hos andre, da mobning også udvikler lavt selvværd.
  Mobning kan desuden medføre en forstærket smerte ved socialt nederlag. F.eks. hvis Simon holder en fest og han vælger ikke at invitere Patrik, og Patrik er blevet mobbet. At blive udelukket fra denne fest vil være meget hårdere for Patrik hvis han er blevet mobbet, end hvis han ikke var blevet mobbet. Dette kan være fordi, at man som mobbeoffer konstant har et håb om endelig at blive accepteret og inkluderet i fællesskabet, men at Simon er Patriks bedste ven, har også stor betydning for smertegraden i at blive udelukket.

• Er der en særlig udvikling indenfor mobning, som hun skal være særlig opmærksom på?
  Internetmobning er blevet meget almindeligt. Det bliver kaldt cyberbullying. 10% 7-9 klassere har været ofre for mobning enten via. Mobil (sms) eller internettet. Internettet gør det rigtig nemt at mobbe, især fordi man har mulighed for at være anonym. Det gør det muligt for en svag person at mobbe en stærkere person. Der er ingen tilflugtssteder, de kan mobbe hele tiden og er ikke bundet til skoletidspunkterne f.eks. Noget der gør internetmobning til et meget alvorligt problem, er at denne form for mobning hurtigt kan sprede sig. Også mobningen til en enkelt person. Folk der slet ikke kender den mobbede kan hoppe med på at mobbe ham/hende.

Råd til mobning:

– Lærere skal hjælpe elever med at forbedre venskaber.

– Man bør informere elever om at skolerne vil forsøge at stoppe mobning.
– Børn skal vise forældre hvilke netsider de færdes på.
– Udsæt lærer for skoler for social smerte, så de får bedre forståelse for mobbeofferets smerte.
– Man kan også se på det på en anden måde ved ikke at forsøge at lære børn at man ikke nødvendigvis behøver at have gode og dårlige relationer. Altså at fordi man ikke klikker med en person, behøver man ikke nødvendigvis have noget imod dem.
– Man bør holde mere øje med sociale medier og telefoner.
– Flere foredrag på skoler omkring mobning og konsekvenserne.
– Man bør i større grad forsøge at styrke sammenholdet i klasser.
– Man bør indføre flere konsekvenser overfor mobbere.
– Informere forældre om mobning om hvad de kan gøre hvis deres børn mobber eller bliver mobbet.

Birgit Skyklap ønsker naturligvis, at den ekspertise, hun har bedt om, er videnskabeligt funderet.

Mobning kan forklares:- emperement,lemer/mindreværdskomplekser. der er årsag til mobning.
Individuelt psykologisk: Faktorer hos mobberen eller mobbeofferet der er årsag til mobning.
Mobberen:
– Selværdsproblemer/mindreværdskomplekser.
– Aggressivitet
– Temperament
Offeret:
– Temperament
– Anderledeshed
Gruppepsykologisk:
– Gruppepres => frygten for udelukkelse af gruppen kan medføre mobning. Man smitter hinanden i gruppen hvor ens grænser bliver skubbet, fordi man bliver grebet med af stemningen.

Stress i senmoderniteten

=> Stabilitet og forandring.
Vi lever i et samfund der er kendetegnet ved forandring.
Biologisk tilgang til stress: Fysiologiske ændringer i kroppen
Personlig tilgang til stress: Hvordan individet håndterer stress.
Social tilgang til stress: Pres på arbejdspladsen/familien. (konkurrence)

Akut stress: Kortvarig.
– Forhøjet adrenalin => man kan yde ekstra (fysisk), mere fokus, bedre opmærksomhed, bedre koncentration, bedre hukommelse. Positiv: Ved flugt og eksamener.
– Kronisk stress: Langvarig. Man er udsat for pres over længere tid. Dvs. Den akutte stress ikke ophører. Så har man et forhøjet kortesol niveau. Vi får et ringere immunforsvar, det påvirker andre hormoner der er vigtige for humøret, forøget risiko for hjertekar sygdomme => blodpropper, åreforkalkning.
Negativ: Den nedbryder vores lykkehormon (dopamin).

Hvorfor stress?
– Kvinder på arbejdsmarkedet.
– Sociale medier => på 24/7
– Globalisering /konkurrence.
– Kulturel frisættelse: traditioner opløses, familien får mindre betydning.
– Identitetsdannelse er et individuelt projekt.
– Sociale medier.
– Søvnmangel.

Ydre faktorer:
Emotionelle krav
Motoriske
Manuelle
Kvantitative
Kognitive
Perceptionelle (Opfattelse via sanser, hvordan man oplever verden)
Anthony Giddens
Refleksivt samfund, ændringer i tid/rum.
Udlejringsmekanismer: Penge, dankort… osv.
Jeg troede jeg var lavet af jern – Case
I starten er han god til at se en mening i det han skal lave. Altså stressen er nem at håndtere, fordi den er meningsfyldt. For at undgå stress er det vigtigt at have en meningsfuldhed, en håndterbarhed og en
Når han senere bliver dårlig, er det fordi han gerne vil kunne håndtere tingene bedre. Han begynder altså at ændre nogle ting i sit liv, der gør at han bedre kan håndtere sit liv.
Han bør altså få nogle pauser, komme ud i naturen; Vi har det bedre i naturen, det oprindelige. Det skulle være bedre for mennesket.

Stress er: Ubalance mellem oplevede krav og ressourcer.

Hvad er coping? Coping er når man kan rumme tingene omkring en.
Hvilke slags findes? Problemorienteret coping: Man forsøger at ændre den situation der har fremløst stress.
Emotionsorienteret coping: Man forsøger at styre sine følelser. Fx ved at tænke på noget andet.
Benytter Astholt sig af copingstrategier? Han bruger i hvert fald problemorienteret coping ved at flytte til et nyt sted og ændre de ting der påvirker ham.

Antonousky

Medicinsk sociolog. Islansk/Amerikansk.
Hvorfor kan nogle klare store stresspåvirkninger uden at blive syge? Pga. en oplevelse af sammenhæng: Ressourcer til at klare de udfordringer vi møder.
For at have en oplevelse af sammenhæng skal man have:

• Begribelighed: Det er vigtigt at vi mennesker forstår verden vi er en del af, og forstå de udfordringer vi står overfor.
• Håndterbarhed: Det er vigtigt at kunne håndtere de udfordringer vi står overfor.
• Meningsfuldhed: Det er vigtigt at kunne se en mening i de udfordringer man står overfor.

Hvordan grundlægges disse ting?

• Begribeligheden får vi gennem en barndom hvor vi oplever forudsigelighed.
• Håndterbarheden får vi igennem en barndom hvor vi er blevet udsat for passende krav/belastninger.
• Meningsfuldheden får vi i barndommen ved medbestemmelse + ved at andre ser en som en der kan bidrage.

Martin Seligman

Mennesker kan opfattes i to forskellige typer.

Forklaringsstil (ofte ubevidst)
Pessimistisk forklaringsstil: intern, stabil, global (det er og det er galt med, den kan ikke ændres, sådan er det altid.) Svært ved at håndtere stress. De tillægger sig selv et for stort ansvar i form af ikke at kunne håndtere opgaverne.

Den optimistiske forklaringsstil: Ekstern, astabil, specifik. (det er ikke mig det er galt med, situationen skal nok ændre sig, jeg klarer mig jo godt i alle andre situationer)
Henrik Høegh-Olesen.
(personlighedspsykolog)
Skelner mellem to personlighedstyper:

• Den forsigtige: Høj struktur, lav risikovillighed. Ens dage fx
• Den nysgerrige: Lav struktur, høj risikovillighed. Villig til at tage chancer.

Begge p-typer kan få stress => afhænger af om deres OSN (optimale stimulations niveau) overskrides: oplevelse af interesse, flow, høj problemløsningskapacitet, lystfuldhed.
Zacharias:
1) Vores evne til at påvirke den stressede situation er afgørende for om vi udvikler stress.

2) Sociale relationer og stress: Der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af sociale relationer og stress/dødelighed. Jo flere sociale relationer vi har, jo mindre tilbøjelige er vi til at få stress.
3) Individets følelsesmæssig kompetence er centralt for at undgå stress, så vi kan forstå egne følelser og handle på dem = Følelsernes intelligens – Goleman & Gardner: Social intelligens (interpersonel) og Personlig intelligens (intrapersonel).
Jeremy Jamieson (lektor i psykologi, University of Rochester)
Pointe: Stress er ikke negativt => det kan få os til at præstere bedre. Det afhænger af om vi tænker positivt om situation, så kan vi udnytte stressen i en hensigtsmæssig retning.
To former for akut stress: Begge typer stress er kendetegnet ved forhøjet adrenalin niveau.

• Trussel: Hjerterytmen sænkes så der ikke kommer så meget blod ud til kroppen. Kroppen forbereder sig på skade.
• Udfordring: Mere blod til både krop og hjerne så man yder bedre ved fx eksamen.

Patricia Dalton:

Arbejdsspørgsmål:

• Hvad er ifølge Patricia Dalton problemet ved det moderne liv? Og hvad er konsekvenserne? Man er hele tiden på, langt mellem hjem og arbejde, mobiltelefoner skaber evig kontakt. Giver sygdom.
• Hvad er det for symptomer depressionsramte har? Og hvad tilskriver Dalton særlig stor betydning for menneskets velbefindende? De biologiske vegetative funktioner nedsættes: søvn, appetit, sexlyst. Søvnen er yderst vigtigt for at man har det godt.
• Definer REM-søvn. Rapid eye movements: hvis øjet bevæger sig fra side til side, er det tegn på, at man sover rigtigt, REM. Dog ikke 100% sikkermetode. REM er kun en del af vores søvn, det er den tunge søvn og vi kan sagtens sove en lettere søvn.
• Forklar eksperimentet med forstyrrelse af REM-søvn. Man satte elektroner på hovedet af en person, så man kunne måle hjerneaktiviteten. Så vækkede man vedkommende, når man kunne se, at PS-søvnen eller REM-søvnen (paradokssøvnen) begynder. Efter 5 døgn var forsøgspersonerne meget anspændte og irritable. De forsøg hvor personer blev vækket under almindelig søvn, gav ikke den samme irritation og anspændthed.

''Livet som selvstændig skærmer for stress.'' Case

• Hvad kan mennesket gøre for at undgå kronisk stress?
  • Hvorfor fik Hanne Feldthus stress?
    Forhøjet kortesol (kronisk stress): Jonglerer med for mange ting. Har mange krav: Anerkendelse, vil være fantastisk, ikke god.
    OSN overskrides: oplevelse af interesse.
    Kvantitative krav: Kræver meget af sig selv.Antonousky: Meningsfuldhed. Mangel på meningsfuldhed kan give stress. (Ligegyldigt: spegepølse, Ligegyldigt: liv.)
    => skrantende parforhold.
    Skrumpende venskabskreds: Jo større netværk, jo mindre stresset er man. (Zacharias)
  • Hvad gjorde hun for at komme igennem det? Problemorienteret coping: Sagde op, holdt en pause. Blev sin egen, selvstændig.
  • Undgå kronisk stress: Man skal sige nej til ting man ikke kan rumme. Have folk omkring sig, holde ferie, finde en meningsfuldhed i det man laver.
    Seligman: Den optimistiske forklaringsstil: Ekstern, astabil, specifik. (det er ikke mig det er galt med, situationen skal nok ændre sig, jeg klarer mig jo godt i alle andre situationer)
    Antonousky: Fra barndommen skal der udvikles Begribelighed (b. M. Uforudsigelighed)

Håndterbarhed (B. M. Passende krav/belastninger)
Meningsfuldhed (B. M. Medbestemmelse, en som kan bidrage)

Senmodernitet og ungdom

Hvad er ungdom: Umodenhed, uddannelse, uvidenhed, identitetsdannelse, man skal afprøve en masse, usikkerhed, andre værdier.
Senmoderniteten er kendetegnet ved rigtig mange valgmuligheder?

• Hvorfor?
  Kulturel frisættelse af kvinder. (Thomas Ziehe) => aftraditionalisering.
  Velfærdssamfund/forbrugssamfund.
• Hvilke? Uddannelse, arbejde, livsstil, personlighed.
• Fordel/ulempe: Fordele er større frihed, at man kan finde det der gør en glad og gøre det. Ulemper er at det kan være en mega stressfaktor, at folk simpelthen ikke ved hvad de skal stille op med så mange valg.

Kenneth Gergen: Postmoderne psykolog.
Det multible selv (mange identiteter)
I det senmoderne samfund er det

snarere den, der hævder at have en bestemt

og klart afgrænset identitet, der har et identitetsproblem,

siger han provokerende. Flere identiteter. Individets fleksibilitet.
Det behøver ikke at skabe identitetsforvirring når man ikke kan få de forskellige dele til at hænge sammen. Giddens mener at Gergen glemmer at tale om jeg-identiteten og i stedet snakker om den sociale identitet.
Identitetsforvirring kan ud fra Gergen skabes, hvis man prøver at være én identitet.

Anthony Giddens: Identiteten bliver et refleksivt projekt. Selvforståelse, selvidentitet. Skabt og ændret løbende. Selve fundamentet for en stabil identitetsfølelse beror på en grundlæggende følelse af tillid til verden, en ontologisk sikkerhed, som udvikles i de tidlige leveår, hvis opvækstmiljøet og samspillet med forældrene er stabilt og sikkert. Inspiration fra Erik Erikson(s294).
'' Den ontologiske sikkerhed (tillid til omverdenen) er den vaccine, der forhindrer, at unge går i stykker i en verden, hvor de konstant skal pendle mellem forskellige sociale arenaer og mere eller mindre løse fællesskaber.'' S. 295. <= Eriksons ''Jeg-identitet''.
Refleksivt samfund på to måder: Refleksion over eget liv samtidig med at vi lever i et videnssamfund. Medier der fortæller hvordan vi skal leve. Tingene ændrer sig også konstant: vin er sundt den ene dag, usundt den næste og det ødelægger tilliden til samfundet. Risikosamfund: Bevidstheden om at der er risici er blevet større.
Forbinde jeg og social identitet.

Er disse påstande sande eller falske?
1) De unges mange valgmuligheder i senmoderniteten skyldes især, at de er identitetsforstyrrede.
Nej, kulturel frisættelse, uddannelse.
2) Individualisering betyder, at de unge først og fremmest tænker på sig selv – de er egoistiske.
Det er ikke det samme. Individualisering er noget vi er nødt til at udvikle, derfor er der mere fokus på os selv, men også på andre, mens egoisme handler om at man udelukkende tænker på sig selv.
3) De unge har fuldstændig frie tøjler til at vælge.
Nej, samfundsmæssigt kan man sige at alle har frie valg, men det er ikke alle der har de samme muligheder pga. opvækst eller lignende. Udover det er der også et ekstremt pres fra samfundet, så de frie tøjler forsvinder, idet der forventes en masse.
4) Identitet er en proces og ikke noget statisk.
Ja. Giddens.
5) Identitet handler kun om det enkelte individ.
Identitet er ikke noget man kan skabe selv, man er nødt til at have nogle at skabe den sammen med.

Hvad er identitet:

Erik H. Erikson: Identitetsforvirring => når vi ikke handler som vi har lyst til. Minus forbinde rollerne fra ens barndom med rollerne i ungdomslivet.
Ungdom er en periode for identitetssøgen. En identitet er en proces og noget der forener individet med det sociale.
Jeg-identitet: Identitetens inderside, den lodrette, handler om at være i overensstemmelse med sig selv og sin krop. En form for kerne.
Social-identitet: Ydreside, den horisontale. I overensstemmelse med andre, at tilhøre grupper, roller at identificere sig med.
Disse to sider kan ikke adskilles. De hører sammen. Identiteten ændrer sig hele livet pga. omgivelserne.

Alle tre mener at det sociale er vigtigt for vores identitet. Kenneth Gergen tilskriver især det sociale stor betydning. Erikson + Giddens taler om +en identitet, hvor Gergen siger mange identiteter.
Gergen siger at dem der er identitetsforvirrede, er dem som kun har én identitet
Erikson mener at det er hvis man ikke kan forbinde rollerne fra ens barndom med rollerne i ungdomslivet.
Giddens siger det er hvis man ikke kan skabe en sammenhængende fortælling = narrativ.

Case: Pige på 17 år. (s. 287)
Man skal kunne se en overensstemmelse med den man var i går og den man er i dag: Det gør hun ikke rigtigt. Hun savner sin gamle identitet, sit gamle liv, og føler sig ikke tilpas i det nye.

Hendes venner og familie er langt væk, altså har hun ikke nogle hvor hun er nu, dvs. hendes sociale identitet ikke udvikles. Hun føler ikke hun har nogle at identificere sig med, hvilket ødelægger jeg-identiteten. Hun er desuden bange for at ende alene og ensom (uden kæreste), hvilket er frygten for at mangle det sociale, og derved muligheden for social-identitet.
Jeg-identitet: Hun føler ikke hun er i overensstemmelse med sig selv. Hun er blevet for hurtigt voksen og kan ikke forholde sig til at være hvor hun er.

Narcissisme

David Riesmann
Tre forskellige samfundstyper:

(1) det traditionelle samfund eller landbrugssamfundet, der har rødder tilbage til middelalderens feudale samfund. Slutningen af 1800.
=> Traditionsstyret socialkarakter. Et menneske der opfatter sig som en del af helheden, og ikke som ''sig selv''.
(2) Det moderne samfund der vokser frem med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet.
=> Indrestyret socialkarakter. En der fungerer på egne betingelser, men som ikke er uafhængig af familiens normer. Styret af samvittighed, overjeg, morale.
(3) det senmoderne informations- og servicesamfund, der dukker op i midten af 1900-tallet.
=> Gruppestyret socialkarakter. Afhængig af andres anerkendelse, især jævnaldrende. Ikke rigtig voksne i familien. Traditionerne bliver mere ligegyldige. Refleksivt menneske, tilpasningsdygtigt.

Uddannelse:

Anne Grethe Nielsen
Fire elevtyper:
De interesserede: Den interesserede ser elevernes opgave som at forholde sig åbne over for, hvad der tilbydes, og selv påtage sig et ansvar, og den interesserede formulerer sig ofte kritisk overfor medstuderende, der ikke udnytter det tilbud som undervisningen kan give dem.
De lektietyngende: Den lektietyngede elev opfatter lektier som noget, der forhindrer, at man kan beskæftige sig med det, man egentlig har mest lyst til. Vedkommende har ikke givet op, men lektiepresset, den dårlige samvittighed over endnu ikke at have lavet dem og tankerne om, hvad det betyder for karaktererne, er med til at forpeste tilværelsen.
De Sociale: Den sociale elev ser det, der foregår udenfor timerne, som det vigtigste. Det handler om at have det sjovt i gymnasiet, selv om det ofte vanskeliggøres af mødepligten og de faglige krav.
De umotiverede: Den umotiverede elev, er stået af i forhold til det der foregår i timerne, enten fordi han finder det uendelig ligegyldigt, eller fordi han ingen tillid har til, at han kan leve op til de faglige krav.

• Narcissistisk personlighedsforstyrrelse: Veksel mellem storhedsforestillinger og mindreværdsfølelse.
• Nynarcissisme: Lov til at dyrke eget selvbillede i mediernes verden.
• Anerkendelse: Behov for anerkendelse, derfor tv, sociale medier.
• Riesman – Gruppestyrede individ. Realitystjerner. Samtiden.
• Uddannelse vs. Fritidsliv => refleksive tabere. Folk der forføres af mediernes fortællinger, om hvordan livet skal leves.

Selvoptaget tv-program
Scott Lash: Refleksive tabere; De unge mennesker der lader sig forføre af livet i medierne. Man reflekterer ikke over hvad der er rigtigt og forkert, man gør bare hvad medierne siger.

Precious

• Giv en analyse af Precious` identitetsdannelsesproces på baggrund af relevant teori om identitetsdannelse
• Diskuter mulige årsager til at Precious lykkes med et mønsterbrud
• Endelig bedes I nævne kort, hvilke andre temaer/teorier/teoretikere det vil give mening at perspektivere til.
• Gartner: Matematisk/logisk intelligens.
  '' Alle har et potentiale indenfor intelligenserne som kan udvikles gennem det miljø vi er en del af.''

Bowlby: Emotionel frakobling

Rudolf Schaffer: Overgangspunkt: Nyt tidspunkt i ens liv. F.eks. ny uddannelse, nyt ægteskab, graviditet osv. Hvert overgangspunkt er en ny chance for at gøre negative relationer til positive.
Hun forestiller sig noget godt imens der sker noget skidt. Svigt fra forældrene. Seksuelt misbrug. Vold.

Angsten for ikke at være en succes

Begreber: Statusangst, overgangsfase (lost in translation), forventninger, drømmeland vs. Virkeligheden, overjeget => det overvejende jeg => spejl,  statusræs/angst,  social fattigdom, medierne (nemmere at følge med) Identitetsmarkører: god krop, penge, hjemmet, omgangskreds,

Vigtige pointer: I ''Selvoptaget'' satte de medvirkende deres status efter, om de var rige og berømte. De ville være berømte og kunne gøre hvad de ville, for på den måde at opnå et selvværdsboost og leve et lykkeligt liv.

'' synes vi at blive stadig mere fokuserede på at omgive os med symboler, som signalerer, at vi er en succes.'' S. 1.

'' Jo mere velstand og rigdom, vi ser omkring os i vores dagligdag og i medierne, jo mere bevidste bliver vi hver især om, hvad vi ikke kan'' => Der bliver lagt et pres på os, især fordi vi hele tiden får af vide at vi kan hvad vi vil, samtidig med at vi konstant ser folk i medierne, der er rige og berømte. Vi vil have deres status, og vi forstår ikke hvorfor vi ikke kan opnå den.
I Precious bruger hun også spejlet. Hun ser sig selv i det som en der er berømt og elsket med dyrt tøj og et stort hvidt smil. Hun flygter væk fra sin virkeligheden og gemmer sig i drømmene.

Selvværd hvad bygger det på?

Begreber om 'Selvværd: hvad bygger det på?'

• Depression:

Lavt selvværd kan medføre en depression.

• Gå på mod:

Gå på mod kan afhænge af høj eller lav selvtillid.

• Svingende selvværd:

Endnu større risiko for depression pga svingende humør og svingende selvbillede.

Almagt når man føler at man er et vidunderligt menneske og afmagt når man føler sig ussel. Kan kendetegne narcissister

• Stabilitet:

At have et stabilt selvværd. ( højt eller lavet )

• Realistisk og positiv:

Er sundt.

• Selvrespekt:

Respekt overfor sig selv, og hvad man bygger sit selvværd på.

De syv kilder til selvværd:

1)sympati og respekt

jeg kan ikke respektere mig selv, hvis andre ikke gør det

mit selvværd afhænger udpræget af, hvad andre synes om mig

2) Udseende

jeg får en positiv selvfølelse, når jeg selv synes jeg ser godt ud

det svækker mit selvværd, hvis jeg en dag synes mit udseende er dårligt

3) Konkurrence-evne

det giver mig selvrespekt, hvis jeg klarer mig bedre end andre

mit selvværd afhænger, hvor godt jeg klarer mig sammenlignet med andre

4) Præstation (i uddannelsen)

gode karakterer betyder meget for mit selvværd

jeg får en negativ holdning til mig selv, hvis jeg ikke klarer mig godt i skolen/uddannelsen

5) Støtte fra familien

det er vigtigt for min selvrespekt, at min familie interesserer sig for mig og støtter mig

når min familie er stolt af mig, bliver jeg stolt af mig selv

6) Moral

hvis jeg kommer til at gøre noget jeg egentlig ved er forkert, går det hårdt udover min selvrespekt

min selvrespekt afhænger meget af, at jeg efterlever mine moralske principper

7) Religion

min selvrespekt stiger, når jeg føler at Gud elsker mig

mit selvværd er baseret på Guds kærlighed

5 første er sociale kilder, 2 sidste er moralske kilder.

vigtige pointer fra teksten

Et højt selvværd betyder således, at man regner sig selv for en yderst værdifuld person, mens et lavt selvværd betyder, at man regner sig selv for en ringe eller slet person.

Individuelt opbygning af selvværd.

Relater begreber til kendte cases

Pige 17 år.: Kan være tilfælde af kilde nr 5. Brug for familie støtte.

Selvoptaget: Nikolai er et stjerne eksempel på svingede selvværd.

Mens Irene bruger meget tid på shopping, fester og på at se godt ud. (reference til kilde nr 2.)

Preciaus: kilde Nr 4. og minus 5. (ikke støtte fra familie)

Det positive ved søgen på anerkendelse skaber samfundsmæssig udvikling.