Hvad er demokrati: Samfundsfagsaflevering

Demokrati

Demokratiet blev indført i løbet af 1800-tallet. Dengang var det ikke alene en styreform, hvor måden at tage beslutninger på (gennem flertalsafstemninger), men også et begreb med stærke associationer til mange andre forhold, herunder en række grundlæggende rettigheder, som alle mennesker havde. Disse rettigheder kom først og fremmest til udtryk i menneskerettighederne.

1) Hvilke betingelser skal ifølge forskellige demokratiopfattelser være opfyldt, for at et samfund kan kaldes demokratisk?

Opfattelsen af, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at et samfund kan kaldes demokratisk, er forskellige alt efter hvor man søger (ordet demokrati stammer fra græsk, hvor det direkte oversat betyder ’folkestyre’). Den liberale opfattelse af demokrati, går helt tilbage til oplysningstidens politiske filosoffer, blandt andre Montesquieu, der skabte forestilling om den tredelte magt. Den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Denne tredeling var efter hans mening, hvad man burde gøre, for at magten ikke blev koncentreret på ét sted, og for at de tre magter kunne ”holde hinanden i skak”, således at én samlet magt ikke kunne dominere som i f.eks. enevældens og diktaturets tid.

De formelle krav til demokratiet, står i magtudredningen, hvilket er et forskningsprogram, som blev igangsat i 1990’erne. Her forefindes en kortfattet udgave af dens hovedresultater; [1]

• Lige politiske rettigheder (baseret på lige og almindelig valgret, flertalsafgørelser og mindretalsbeskyttelse).
• Frihed i kommunikationen (herunder også fri meningsdannelse, ytrings- og forsamlingsfrihed samt åben og mangfoldig adgang til information).
• Omfattende og lige deltagelse i demokratiet (der forudsætter en forholdsvis stor lighed i økonomiske og sociale relationer).
• Effektivitet i styringen af de fælles kollektive opgaver (dvs. at det offentlige evner at løse kollektive problemer på en acceptabel og effektiv måde, i overensstemmelse med de politisk formulerede retningslinjer).
• Et samfund præget af tillid, tolerance og hensyn til fællesskabet

En tolkning af hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at et samfund kan kaldes demokratisk, ses i Tøger Seidenfadens: Hvad er demokrati[2], hvor betingelserne er udtrykt som nødvendigheder for de måder, hvorpå demokratiet skal kunne afhjælpe situationer. Han skriver blandt andet; ”Var vi enige eller kunne vi let blive det via en grundig demokratisk samtale, var der strengt taget ikke særlig brug for demokratiet”. Afhjælpningen af disse situationer, muliggøres ved hjælp af, at der for alle borgere skal være lige mulighed for deltagelse, at demokratiet kan være ægte (at der ikke forefindes svindel) og at der i samfundet lægges stor vægt på de formelle, demokratiske spilleregler for denne styreform. Endvidere giver Anders Lundkvist i sin artikel[3] et indtryk af at det vigtigste og mest afgørende faktum, for at et samfund kan kaldes demokratisk, er at borgerne har rettigheden til lige social indflydelse, og at der i det pågældende samfund eksisterer en solidaritetsfølelse, i og med at man som borger er nødsaget til, efter en afstemning, at indordne sig under flertallets bestemmelser.

2) Hvordan er situationen for demokratiet i Danmark?

Det ideelle i et demokrati er, at folket styrer, og at alle dele af folket som så vidt muligt har lige stor adgang til at få indflydelse. Her i Danmark lever vi i et retssamfund (det vil sige, at alle har lige rettigheder i forhold til lovene og alle skal rette sig efter de love som folketinget har nedsat), med den styreform der kaldes et repræsentativt demokrati, hvor vælgernes indflydelse består i valget af repræsentanter, hvilket betyder at den danske befolkning stiller tillid til at de valgte repræsentanter varetager deres interesser. Demokratiet i Danmark er et ideal, der realiseres i takt med størrelsen af deltagelsen (deltagelsesdemokrati), hvor befolkningen helst også skal deltage på andre måder end at stemme, som for eksempel via aktivitet i forskellige foreninger og partier, og der skal være lighed for alle til at forsvare sine interesser.

I og med at en stor del af demokratiets værdigrundlag udmunder i befolkningens deltagelse, bør man for at diskutere situationen for demokratiet i Danmark især reflektere over denne. En af de bedste indikatorer for et velfungerende demokrati er en høj valgdeltagelse. En faldende valgdeltagelse bliver da som regel også opfattet som et faretegn. I Danmark har valgdeltagelsen længe været høj – i hvert fald til Folketingsvalgene[4]. På udenrigsministeriets hjemmeside skriver Connie Hedegaard og Torben Rechendorff i år 2005[5]: ”Fortsat ligger valgdeltagelsen i Danmark højt sammenlignet med andre nordiske lande. Her har tendensen til mindre deltagelse ved valgene været kraftigere. (…) Hvis det finske præsidentvalg trækkes med i en sammenligning, så ligger valgdeltagelsen i gennemsnit på 75 procent i Norden. Trods nedgang ved seneste Folketingsvalg ligger Danmark heldigvis fortsat betragteligt højere med 84,54 procent”. I forhold til resten af de nordiske lande, klarer demokratiet sig altså på det punkt meget godt her i Danmark.

Men ikke kun valgdeltagelsen er sigende for, hvorvidt danskerne involverer sig i demokratiet, blandt andet ses den nedadgående tendens også i forhold til, om danskerne er aktive med et partimedlemskab eller ej. I Tabel 5.3 omhandlende partimedlemskab i forskellige lande ses, at der er ændringer i medlemstallene ca. fra år 1980 til ca. år 2000. i løbet af disse 20 år, er antallet af valgberettigede medlemmer faldet med 26 procent i Danmark. I tabellen kan man i øvrigt udrede, at det ikke kun er Danmark der er udsat for dette fald. I de andre nordiske lande er tendensen ligeså, og her har Norge, Sverige og Finland endda gennemgået et større fald i medlemstallene end i Danmark[6]. Men det er ikke kun på disse områder, demokratiet i Danmark er bedre stillet end i resten af norden. Danskerne er nemlig også det folkefærd med den største tilfredshed med demokratiet. Hele 85 procent af den danske befolkning føler tilfredshed over demokratiet her i landet. Norge er det land i norden med lavest tilfredshed på 74 procent[7], hvilket stadig er en stor del af befolkningen. Herimellem er de andre nordiske lande placeret.

Det kan diskuteres, hvordan situationen for demokratiet er her i Danmark, men disse områder, giver klart indtryk af at demokratiet egentlig klarer sig forbavsende godt, og at der stadigvæk er demokratisk livskraft i den danske befolkning. Befolkningen synes at være tilfreds med at overdrage magten til repræsentanter, der taler deres sag, og de deltager aktivt i valgprocessen, hvor disse skal forefindes. Men i forhold til den politiske lighed er der dog problemer for demokratiet, i og med at der stadig er en malende forskel på de sociale klassers muligheder for at komme til orde. Industrien køber sig i højere grad end før til magt, ved at sætte politisk aktive medarbejdere på lønningslisten[8], eller udtrykker deres bekymring for politiske beslutninger ved at ”true” med at flytte deres virksomheder andetsteds hen, med tab af danske arbejdspladser til følge, og har altså indflydelse på hvordan politikken, og dermed samfundet, udformes. Det går meget imod de lige politiske rettigheder (se foregående spørgsmål), der indebærer at alle folk er lige i demokratiets øjne, men i det nuværende Danmark, er der noget, der tyder på at industrien, som jeg her vil kalde den økonomiske magt, tilraner sig mere og mere indflydelse. Man kunne forestille sig, at hvis dette fænomen bliver mere udbredt, vil den brede befolkning blive utilfreds, da Danmark i et sådant tilfælde stadig vil kaldes demokratisk, men i en form, hvor én del af befolkningen vil have mere magt end en anden. Der er altså en mulighed for at folkestyret derfor vil kunne ende med at knække, på grund af folkets utilfredshed. Men et sådant knæk er på nuværende tidspunkt ikke aktuelt.

Konklusion

For at kunne kalde et land demokratisk, skal flere faktorer være opfyldt. Befolkningen skal have nogle rettigheder, og der skal eksistere en vis tillid i samfundet, for at demokratiet kan fungere. Alle de påbudte faktorer eksisterer i Danmark, og vi kan derfor kaldes et demokratisk samfund.

Den negative udvikling for deltagelses-demokratiet ses på faldet i antallet af parti-medlemskaber, men på trods af det, og de nedadgående tendenser i de andre nordiske lande, er vi her i Danmark utroligt tilfredse med demokratiet, vi stoler på, at vores udvalgte repræsentanter varetager vores interesser. Danskerne deltager i høj grad ved valgene og ønsker indflydelse på politikken. Altså er Demokratiet utroligt velfungerende her i Danmark.

Litteraturliste;

Anders Lundkvist: Hvad er socialisme? – Demokrati og ligeværdighed! (2003) – Bilag A2

Benny Jacobsen, Ove Outzen: Liv i Danmark (2005).

Jørgen Goul Andersen: Demokrati på dansk (2002) Tabel 5.3

Jørgen Goul Andersen: Demokrati på dansk (2002) Tabel 12.2

Lise Togeby m.fl.: Magt of demokrati i Danmark – hovedresultaterne fra magtudredningen (2003)

Tøger Seidenfaden: hvad er demokrati (1993) – Bilag A1

Udleveret artikel: Virksomheder hyrer politikere, trykt i jyllands-posten (30. april 2007) 

Hjemmesider

http://www.ps.au.dk/magtudredningen/projekter/Medborgerskab/Elklit.htm (2000)

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/InternationaleOrganisationer/NordiskRaadOgNordiskMinisterraad/Artikler/DemokratiSomNordiskEksportvare.htm

[1] Fra Lise Togeby m.fl.: Magt of demokrati i Danmark – hovedresultaterne fra magtudredningen (2003)

og Benny Jacobsen, Ove Outzen: Liv i Danmark (2005).

[2] Fra Tøger Seidenfaden: hvad er demokrati (1993) – Bilag A1

[3] Fra Anders Lundkvist: Hvad er socialisme? – Demokrati og ligeværdighed! (2003) – Bilag A2

[4] Fra http://www.ps.au.dk/magtudredningen/projekter/Medborgerskab/Elklit.htm (2000)

[5] Fra http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/InternationaleOrganisationer/NordiskRaadOgNordiskMinisterraad/

Artikler/DemokratiSomNordiskEksportvare.htm

[6] Fra Jørgen Goul Andersen: Demokrati på dansk (2002) Tabel 5.3

[7] Fra Jørgen Goul Andersen: Demokrati på dansk (2002) Tabel 12.2

[8] Fra den udleverede artikel: Virksomheder hyrer politikere, trykt i jyllands-posten 30. april 2007