Mange forhold splittes på grund af kommunikantionsproblemer, parterne i forholdet får simpelthen ikke snakket om deres problemer. Det sker ofte når parterne fører hinanden bag lyset. Det usagte hober sig efterhånden op og eskalere i en eksplosion af en konflikt, der næsten ikke er til at rede sig ud af og mange parter skilles. Det er netop tematikken, som behandles i novellen ”Jokeren” af Kjell Askildsen fra 1994. Teksten er fra novellesamlingen ”Et stort, øde landskab”.
Novellen er fortalt af en eksplicit fortæller, førstepersons jeg-fortæller, hvilket gør det muligt for læseren at sætte sig ind i fortælleren tanker og følelser. Effekten af den eksplicitte fortæller er, at den skaber identifikation og autencitet, endvidere gør det også teksten subjektiv og vi får kun øje for konflikten gennem Joachims synsvinkel. Selvom novellen er skrevet i jeg-fortæller, er det meget få følelser der bliver beskrevet, effekten af dette er, at der kommer fokus på de følelser, som er beskrevet. ”Jeg spekulerede på hvad det var hun havde brændt, jeg følte mig ført bag lyset” (s,1 l,31 Askildsen). Det er i dette citat, at det første gang kommer til udtryk, at Joachim føler han er blevet holdt for nar, som titlen også indikere.
Selvom vejret er mildt vælger Joachim at tage regnfrakken og sydvesten på, som han ellers aldrig bruger medmindre han arbejder i haven i dårligt vejr. Dette indikere, at han forbereder sig på en prøvelse, prøvelsen går ud på at gøre sig uafhængig af Lucy. Joachim føler, at han må tage et valg mellem et nyt liv eller fortsætte i de vante rammer. ” (Jeg fulgte stien til jeg kom ud på den grusbelagte parkeringsplads bag postkontoret, der standsede jeg og vejede for og imod, så gik jeg samme vej tilbage, der var ikke langt kun et par hundrede meter, så var jeg ved gærdet” s,1 l,34 Askildsen). Joachim vælger at vende tilbage til de vante rammer, da han vælger at gå tilbage af den samme vej, som han kom fra.
Forfatteren af Jokeren, Kjell Askildsen, benytter sig også i høj grad af billedsprog. ”En stor tomhed styrter ned over én, det er som om selve tilværelsens meningsløshed kryber in i én og breder sig som endeløst, nøgent landskab.”( s,4 l,9 Askildsen). I citatet finder vi bl.a. eksempler på personificering, hvor man giver noget abstrakt menneskelige egenskaber. F.eks. ”Tilværelsens meningsløshed kryber ind i én”. Effekten af billedsproget er, at novellen bliver levende og derved mere interessant at læse. Det er også igennem dette citat, at vi for første gang bliver introduceret til jeg fortællerens problem. Joachim føler sig ikke imødekommet af Lucy, han appellere til, at de skal gå en tur sammen, men hun afviser ham. ”Jeg går en lille tur, sagde jeg. Nu? sagde hun. Jeg lukkede vinduet. Bare en lille tur, sagde jeg. Hun fortsatte med at ligge kabale, hun så ikke op” (s,1 l,11). Fortællertiden strækker sig over en længere periode end den fortalte tid, i og med fortælleren ser tilbage på den pågældende begivenhed. Det store tidsinterval har givet fortælleren mulighed for at tænke over hvorfor det gik, som det gik. ”Til at begynde med nægtede jeg at tro det, jeg var sikker på at når hun fik tid til at tænke sig om, ville hun indse at hun havde lige så meget brug for mig som jeg havde brug for hende. Men hun indså det ikke, det véd jeg nu, jeg må bare acceptere det, hun var ikke den jeg troede hun var” (s,2 l,45 Askildsen). Ikke desto mindre virker Joachim ikke mere afklaret over hendes forsvinden end før. Novellen foregår i højgrad på symbolplan hvilket er karakteristisk for minimalistiske værker. Kabalen symbolisere Lucys efterstræben på at få hendes liv til at passe sammen. Jokeren ses som et symbol for Joachim. Lucy må altså Brænde Joachim af for at få hendes liv til at passe sammen. Gennem novellen hører om vi hvordan Lucy konstant har lagt kabale på det sidste, hun har altså vist, at deres samliv var på nippet til at falme, og ihærdig forsøgt at rede det på alle tænkelige måder (ved at ligge kabalen om og om igen), men altså uden held. ”Jeg sad i stolen ved vinduet, hun sad ved spisebordet og lagde kabale, hun havde ustandselig lagt kabale på det sidste, jeg vidste ikke hvorfor, jeg tænkte, at hun måske var bange for noget” (s,1 l,1 Askildsen). Novellen eskalere da Lucy fortæller Joachim, at hun ikke har brug for ham. ”Jeg behøver bare at knibe mig i armen, så véd jeg at jeg er til” (s,2 l,2 Askildsen). Dette citat viser at Lucy, efter at have brændt kortet af, har fundet ud af, at hun er uafhængig af Joachim. Joachim føler, at hun anklager ham for at være afhængig af hende og han tilskriver sig følelsen, ført bag lyset igen. Denne tanke bliver bekræftet i slutningen af novellen ”Til at begynde med nægtede jeg at tro det, jeg var sikker på at når hun fik tid til at tænkte sig om, ville hun indse at hun havde lige så meget brug for mig som jeg havde brug for hende.” (s,2 l,43 Askildsen). Titlen på novellen kan også referere til Lucy, i og med hun har narret Joachim. Denne tanke bliver bekræfter i citatet ”En nar der blinkede idet han trak et hjerter es ud af ærmet” (s,2 l,35 Askildsen) Lucy opfører sig som en nar, da hun umotiveret, set fra Joachims synsvinkel, forlader ham. At trække et hjerter es ud af ærmet sammenlignes med at vinde uventet. Det er altså en triumf for Lucy at løsrive sig fra parforholdet og opspore sin lykke. Lucy af et specielt navn og refererer til navnet Lucifer, som var en ærkeengel der forrådte Gud, og i dag betegnes satan. Lucy skal altså ses som en person, der for det onde har forrådt sin allierede, nemlig Joachim.
Som jeg konstaterede i indledningen omhandler teksten kommunikations problemer. Der er næsten ingen samtaler at finde i teksten, det meste af deres kommunikation består af handlinger. Lucy ser næsten aldrig op fra kortene, og Joachim fortæller ikke hvordan han føler. ”Jeg var på nippet til at give hende et ironisk svar, men bed det i mig” (s,2 l,7 Askildsen). Gennem hele teksten forstår man, Joachim er konfliktsky og ønsker så lidt kommunikation som muligt. De indholdsløse samtaler består for det meste af rutinepræget snak ”Vi spiste morgenmad i tavshed, det ville sige, Lucy sagde et par hverdagsagtige ting, men jeg svarede ikke.” (s,2 l,32 Askildsen). Til sidst i novellen får Joachim afløb for sine ophobede frustrationer, og forlader lokalet i et vredesudbrud.
Som jeg beskrev tideligere indeholder teksten mange minimalistiske træk. Teksten er fattig på detaljer hvilket gør sproget meget konkret, effekten bliver der af, at man ikke forholder sig til det sagte men det usagte. Den simple sætningskonstruktion gør, at novellen udvikler sig forholdsvis hurtigt. Det er netop derfor, at teksten skal læses mellem linjerne og foregår på symbolplan. Vi lærer personerne at kende gennem deres handlinger. Det er ikke entydigt, hvem der er den aktive, og hvem der er den passive person i forholdet. Lucy er fysisk meget passiv gennem hele novellen, hun ligger kabale, men det er netop det, der gør hende aktiv, da hun prøver at finde ud af sit liv gennem kabalen og ikke er konfliktsky som Joachim. Joachim virker meget reserveret og undgår enhver konfrontation, hvilket gør ham passiv. Han er overbevist om, at hun er bange for noget og af den grund ligger kabale, som jeg skrev tidligere, men undgår alligevel at spørge, hvad det er der er galt. Novellen starter in media res, uden nogen præsentation af personerne, hvilket også hører hjemme i de minimalistiske værker. Teksten er skrevet i datid og bevæger sig kronologisk over begivenheden. Miljøet omkring begivenheden er kold og trist. Handlingen finder sted i november måned, som er kold og mørk, og det regner, hvilket giver et dyster og
Novellen ”Jokeren” beskriver altså hvordan parret Joachim og Lucy glider fra hinanden. Teksten ligger op til, at det er vigtigt man husker at snakke om problemerne og bekræfte hinanden i hinandens eksistens. Det gælder om at få udløst den vrede der gennem tiden hober sig op, før det for sent. De værdier som teksten afspejler er kommunikation, tillid og det at gøre op med de vante rammer.
Skriv et svar