“Kan det blive værre endnu” af Naja Marie Aidt analyse

Kan det blive værre endnu

Teksten Kan det blive værre endnu er et digt, skrevet af Naja Marie Aidt. Naja Marie Aidt er en dansk forfatter, som skriver digte, noveller og dramatik. De tre digtsamlinger Så længe jeg er ung (1991), Et vanskeligt møde, som Kan det blive værre er fra, (1992) og Det tredje landskab (1994), udgør en trilogi, hvor Naja Marie Aidt skildrer overgangen fra ung pige til voksen kvinde. Gennemgående for hendes forfatter skab er, at hun belyser hverdagsproblematikker men hovedsageligt altid med en kvindelig hovedperson og altid fra kvindens vinkel. Det kunne være problematikker i forbindelse med at blive voksen, noget så banalt som at handle ind eller, som det er tilfældet i Kan det blive værre endnu, problematikker i forbindelse med forhold og mand-kvinde relationer. I denne opgave vil jeg analysere og fortolke digtet og komme med mit bud på en tolkning.

Der er 7 strofer i digte i forskellige længder. Længden af hver strofe varierer fra 11 til 3 vers. Der er ikke en gennemgående struktur i versene, de er hverken lige lange, rimer eller på anden måde bygget op efter et ens mønster. Der bliver brugt metaforer i digte så som ord så skarpe, så kostbare, kniven og den kile af umulig sorg. Endvidere bliver der brugt gentagelser, sætningen Kan det blive værre endnu eller Det kan være værre bliver brugt hele vejen igennem digtet, som en slags rød tråd man følger. Sætningen viser forløbet gennem teksten, og er med til at guide læseren igennem, samtidig med at den også styre stemningen i digtet.

Digtet starter med Det kan være værre endnu, det giver en stemning af, at noget er galt, men at det hele kan forværres, og at det værste ikke er sket endnu. Så kommer der et par strofer og så har vi sætning igen – Det kan være værre endnu. Så vi har haft denne her forvarsel og så en konflikt optrapning, men i stedet for et klimaks eller en forløsning, så får vi en varsling mere. Så kommer der endnu en konflikt optrapning og en uddybning af konflikten, og vi får næsten et klimaks til sidst, hvor der står Og sådan er det allerværst, men så i allersidste linie kommer varslingen igen, og det kan blive værre endnu. Så følelsen i digtet er denne konstante viden om en forestående konflikt optrapning. Lige fra starten af får vi det at vide, men forløsningen kommer bare aldrig. Digtet går ligesom ikke op så at sige. Forklaringen på det ligger i digtets indhold.

Som nævnt ovenstående så er hverdagen, familien, kærligheden og barnet ud fra en kvindelig synsvinkel gennemgående i Naja Marie Aidts digte, og dette her digt handler lige præcis om det. Digtet handler om et parforhold mellem en kvinde og en mand, som ikke har det godt sammen. De har en hel del konflikter, som kommer til udtryk gennem sætninger som Ord så skarpe, så kostbare, at de aldrig kan glemmes og blir det omvendte af alt hvad der er godt. Problemerne hober sig op og de får dem aldrig rigtig løst, så de udvikler sig og bliver til flere. Det er deraf Det kan blive værre endnu kommer, for kvinden, ”hovedpersonen i digtet, ved at problemerne ophober sig og bliver værre.

Hvis vi så kigger på deres forhold, så starter det hele med et skænderi, hvor skarpe ord flyver gennem luften sammen med krystalglas. Sådan et virkelig hedt skænderi har de haft, hvor de så har sagt nogle dumme ting til hinanden, som man nu kommer til når man skændes. Det kunne tyde på at de har haft flere af denne slags skænderi, da ordene har hobet sig op, og at de aldrig rigtigt har fået talt ud om det. Så de går rundt med disse konflikter og tænker på dem konstant, men får dem ikke løst, så langsomt begynder de at glide fra hinanden og bliver fremmende for hinanden. De begynder at miste grebet i hinanden og de hemmelige gaver og alle de år de bærer med hinanden forlader dem, men de gør intet.

I strofe fire bliver det interessant, der hører vi for første gang om kniven, og hvordan hendes mand har snittet hende alle steder på kroppen. Kniven skal forstås som et billede på smerte eller lidelse. Manden har altså gjort hende ondt over hele hendes krop, men ikke i en fysisk forstand. De har nok haft et skænderi, og så har han været særlig ond ved hende, ramt hende et særligt sårbart sted. Eller også har han været hende utro, for den dag han brugte kniven, nævnes som en meget præcis dag. Det kunne godt være den dag han enten var hende utro, eller den dag hun fandt ud af, at han var utro. Fordi hun stadig elsker ham og holder af ham, føles det, som om han har snittet hende over hele kroppen med en kniv. Hvilket også kunne afspejles i sorgen, som før var et smertende depot, men nu er blevet en kile, der slider de fra hinanden. Presser sig ned i mellem dem og adskiller dem, og som hele tiden vokser sig endnu mere.

I strofe seks kommer kniven igen på banen. Nu kan manden og kvinden ikke rigtig tale sammen mere, og de er blevet fremmede for hinanden. Her kommer eneste dialog i digtet, hvor kvinden siger ”Den dag du brugte kniven …”, hvortil manden svarer ”jeg bruger aldrig knive.”. Kvinden prøver at tale om kniven, som er et billede på den smerte manden har påført hende og deres forhold, men Så snart hun bringer det på banen, så lukker han i. Om han ikke forstår det eller simpelthen ikke vil, fremgår ikke direkte af teksten. Man kunne godt tro, at deres diskussion foregik på to forskellige planer, og det var derfor, at de ikke kunne kommunikere sammen. De går simpelthen fejl af hinanden. Når kvinden snakker om kniven, taler hun om ømtålige ting, om hendes følelser, men manden opfatter det bare, som værende en ganske normal kniv, hun taler om. Denne misforståelse af hinanden, sårer og splitter dem ad. En anden udlægning af dialogen kunne være den, at manden simpelthen lukker af og nægter at snakke om det. At han er konfliktsky og derfor slår den hen, som værende ingenting. Dette går også godt i spænd med sidste strofe, som start med ”Og sådan er det allerværst”, altså at det værste er ikke, at manden sårer hende, det værste er, at han ikke vil tale om det bagefter og få løst problemerne eller er ligeglad. At det allerværste er ligegyldigheden, med deres forhold og deres følelser. Hvilket er grunden til det hele bliver værre og værre.

Mit bud på en tolkning af digtet er, at problemer man ikke får løst, ligger og ulmer, og en dag bryder de i brand. Selv de mindste problemer kan ende de stærkeste forhold, hvis de bare får tid nok til at samle kræfter. Det synes jeg er ret tydeligt når man kigger på stemningen i digtet. Vi starter med en konflikt, som udvikler sig gennem digtet, og ender med den samme konflikt nu meget større, men stadigvæk ikke tiltagende. I denne her behandling af parforholdet, synes jeg også, at Naja Marie Aidts trækker mand-kvinde aspektet i det. At forskellen mellem mænd og kvinder godt kan gøre det svære, at kommunikere og få løst problemerne, fordi de to køn ikke tænker ens. For at runde af på det hele, så synes jeg, at det vigtigste budskab i digte er, at få fokus på ligegyldigheden. Så folk, der elsker hinanden ikke, går hen og bliver ligegyldige og gennemsigte for hinanden.