Kemi: Kemi rapport – Fældningsreaktioner

Formål: Til dette forsøg, blev der egentlig blot lagt vægt på det eventuelle farveskifte som bliver til, ved forskellige typer af kemiske forbindelser. Der skulle herved sammenlignes de forskellige grundstoffers virken på hinanden, ift den visuelle effekt som bliver afgivet. Ydermere, blev der opsat en eksperimentiel del af flere opgaver i min gruppe, bestående af to unge studerende. Der blev primært fokuseret på at blande mest af alt, nogle letopløselige salte, med andre salte. Med formålet i mente, at der skulle fremkomme en eller anden form for bundfaldsreaktion.

Som vil sige, at når to væsker mødes og reagerer med hinanden, så dannes der et fast stof som den tredje part, kan man sige. Dette stof, uagtet for hvordan at det så lige ser ud, men ifølge vores grundbog (s. 73) kan se ret så grumset/uklart ud, er så netop det som bliver kaldt for værende et ’bundfald’. Altså sammensatte ioner, kombineres så til at blive til et andet, eller flere andre salte.

Metode, samt anvendte materialer: 5 forskellige reagensglas blev anvendt, i en jernbeholder, med små rum til dem alle. Dernæst satte vi os flittigt på nogle trætaburetter, og gik så i gang med forsøget. Der blev hældt en dråbe hver, ovenpå hinanden, af de forskellige grundstoffer, ned i en lille petriskål. På under nogle sekunders tid, så vi en reaktion udfolde sig. Eller en mangel derpå, ligeledes.

Sikkerhedsforanstaltninger: Fordi at vi skulle udføre forsøget i et laboratium, så skulle der naturligvis også påmindes om til dels gennemsigtige beskyttelsesbriller, såvel som hvide kitler på. Ikke fordi, at man så er helt afsikret fra diverse andre uheldige ulykker som kunne opstå, men mere for at kunne spare sig selv noget tid, ved at ingen kemikalier (ætsende eller ej) kommer direkte i kontakt med øjne, eller tøj.

Udregninger og databehandling: I den anden halvdel (B-delen) af arbejdsarket, fik vi nået at lave alle forsøgene, som bestod sig af 6 opgaver. I de to første af dem, fik vi til vores store skuffelse, ingen reaktion ud af det. På trods af, at vi ventede lidt småspændt de måske første ængstelige 30 sekunders tid på, at der var noget som skulle idet mindste lave en kvart bobbel. Intet hændte.

Eventuelle fejlkilder: Desværre for os nybegyndere i laboratoriummets sfære, så blev der ingen plads til, at finde ud af om hvorvidt at vand, egentlig bare er vand? Det var ellers meningen at vi skulle ’lege’ lidt med det, også bl.a. Hvor at man så skulle bruge et par reagensglas på de ca. 5ml af vandværksvand fra hanen af, og opfyldning af demineraliseret vand fra vandhanerne fra laboratiet. Der skulle så tilsættes 1 ml af en sølvnitratopløsning (AgNO3). Fordi at vandhanerne ingen demeniraliseret vand kunne fremskynde, så blev man så nødt til at springe del A, af opgavesættet over, og køre videre til del B.

Hvis vi også lige fik den del med, så kunne det nemlig være, at man fik flere reaktioner at se ift et reelt bundfald. Tekniske fejl, kan dog forekomme, og derfor bør man altid være ekstra forberedt… Dog er der ingen af os, som lige har en demineraliseret vandflaske, i tasken. Kunne dog været ret så handyt, lige i denne situation. Derudovre, blev der også ændret så småt i planen om, hvilke kemiske forbindelser der skulle reagerer med hinanden. Eksempelvis, blev Natriumsulfat (Na2SO4), og Calciumnitrat Ca(NO3)2, udskiftet med andre grundstoffer at kunne arbejde med, istedet. Såsom Magnesiumnitrat, Mg (NO3)2.

Diskussion: I og med, at der ikke blev særlig meget tid tilovers til at lave andre forsøg den dag, lige udover den teoretiske forarbejdning i henhold til idet mindste, at overveje og dermed refleksivt at kunne nå frem til nogen hypoteser. Så fik vi kun diskuteret lidt på vej ud af laboratiet, om hvad det nu egentlig var, at den centrale forskel mellem almindeligt postevand, og demineraliseret vand er for en størrelse. Samt om det almene drikkevand, indeholdte ioner?

Konklusion: Der blev nået frem til hver sin hypotesesamling, som dog havde sig visse fællesnævnere, men ikke var helt på det selvsamme spor, samtidig. Vand er sjovt nok, et ret omfattende og bredt emne, i og for sig. Der findes nemlig forskellige vandtyper, og dermed også skildringer mellem diverse vandprocesser ift måderne, at de vandholdige væsker bliver destilleret eller demineraliseret, sågar kogt på.

Den overordnet konklusion for mit vedkommende, ville nok være at almindeligt grundvand/postevand, hvad end man vælger at kalde denne kemiske forbindelse for i sin dagligdag, også bedre velkendt som H2O – er mere eller mindre det samme, som ’demineraliseret’ vand. Vandet forbipasseres nemlig igennem nogle filtre, eller ét specifikt filter, alt efter hvilke metoder der gøres brug af i rensninsanlæggene, for så at binde nogle metalioner sammen. På den måde, får man så et resultat som lyder på, at vandet næsten helt rent, til slut.

Rester af sundhedsskadelige bakteriefloraer, såvel som urene kemikalier i substansen af vandet, kan meget vel lade sig gøre. Dog er det heldigvis ikke, en udbredt ting i dagens Danmark. Der er vi heldige. Så ja, ingen forskel på de to vandtyper. Man finder dog en større forskel, på destilleret, og demineraliseret vand.

Den ene flydende form, bliver kogt. Hvor imod at den anden, som så er den demineraliseret af slagsen, skulle gennemfiltreres via nogle harpikslignende stoffer først og fremmest, ifølge visse udsagn i hvert fald.