Kildekritik – historie metode

Kildekritik

Model for behandling af skriftligt materiale

1. Tekstens oprindelse

   • Hvem har skrevet teksten
   • Hvornår er den skrevet
   • Hvilken slags tekst er det? Brev, dagbog, officielt dokument etc.
   • Er det den fulde tekst eller et uddrag, hvem har lavet det? Er der angivet principper for udvælgelse?
   • Er teksten på originalsproget, eller er det en oversættelse?

2. Tekstens indhold

   • Hvad står der i teksten? Få overblik over den måde, den er bygget op på. Lav overskrifter til forskellige afsnit. Understreg vigtige ord, vigtige personer, vigtige begivenheder. Hvis der er ord, personer, osv. du ikke kender: Slå dem op eller spørg i det mindste læreren. Du skal huske, at der i mange bøger både er indholdsfortegnelse og indeks, som kan bruges.

3. Kan man stole på oplysningerne i teksten?

   • Er det første- eller andenhåndstekst? Hvis personen, der udtaler sig, selv har været til stede, er det en førstehåndstekst.
   • Er det en primær eller en sekundær tekst? En primær tekst er den første, der i dag er bevaret, en sekundær tekst har sine oplysninger fra en primær eller en anden sekundær tekst. En primær tekst kan godt være andenhånds. I mange tilfælde kan den endda være skrevet ned lang tid senere.
   • Er teksten samtidig/ikke-samtidig med begivenhederne?

4. Tekstens tendens

Alle tekster har en eller anden form for tendens. Forfatteren ser begivenhederne på den baggrund han selv har. Derfor er tekster til den samme problemstilling ofte forskellige. Forskellen kan være ubevidst: Forfatteren gør sig ikke sin baggrund klar. Men mange tekster kan være skrevet med et specielt formå for øje. Det kan spænde fra en helt primitiv propaganda til udspekulerede forsøg på at sætte sig selv i et bedre lys. 

Spørgsmål, man kan stille, kunne være:

• Angiver forfatteren en speciel hensigt?
• Kan du ud af teksten se, at forfatteren har en bestemt hensigt?
• Undersøg sprogbrugen, fx, forfatterens brug af tillægsord.
• Viser han sympati eller antipati mod bestemte personer?
• Er han en kvalificeret betragter?
• Er han repræsentativ for en gruppe, eller tegner han kun sig selv?
• Er den foreliggende tekst den eneste til den problemstilling, den behandler? Hvis der er flere: Er der overensstemmelse mellem dem eller modsætninger? I givet fald: Hvor? Hvorfor?

5. Tekster som viser menneskers måde at tænke på (mentalitet)

Selv om en tekst er fuld af fordomme, ja direkte løgnagtig, så kan den bruges til noget. Selve det, at den er skrevet, er vigtigt. Hvis f.eks. en person beskriver en anden person på en bestemt negativ eller positiv måde, eller beskriver en begivenhed, som må forekomme direkte forkert, er det jo en oplysning om, at forfatteren har ønsket at give samtiden eller eftertiden et bestemt indtryk. Teksten bliver altså en kilde til den persons ønsker, og det kan i sig selv være meget interessant eller sigende.

6. Fremstillinger – senere fortolkning

Historikere fortolker tekster, og de bruger andre historikeres arbejde som grundlag for deres eget. De skriver ikke objektivt – de er hele tiden underkastet det forhold, at de skriver ud fra en fortolkning af deres samtid og ønsker for/håb/forventninger til fremtiden. De kan have en bestemt hensigt med at skrive som de gør.

Spørgsmål kunne være:

• Hvem har skrevet bogen? Hvornår og hvor?
• Er det originalsprog eller en oversættelse?
• Hvilket materiale bygger forfatteren sin fremstilling på?
• Hvilke kvalifikationer har forfatteren?
• Hvilken slags bog er det? Videnskabeligt værk? Populærvidenskabeligt? En skolebog? Til folkeskole eller gymnasiet?
• Har forfatteren en bestemt hensigt med bogen? Hvilken historieopfattelse har forfatteren? (hvad er det der driver historiens hjul)
• Præsenterer forfatteren andre synspunkter og tolkninger end sine egne?

Model for behandling af billeder:

Beskrivelse af billedet

1. Hvem og hvad forestiller billedet?
   • eventuelle personer, hvem er de? Køn, antal, alder, påklædning osv.

Hvordan er de placeret i forhold til hinanden?

• eventuelle dyr, genstande, ting, landskaber osv.

2. Hvordan er billedet delt op? Forgrund, baggrund, lys og skygge
3. Analyser former, linier og tid. Er billedet komponeret på en speciel måde (trekant, firkant, cirkel, perspektivisk). Foregår alt, hvad der kan ses på billedet samtidigt, eller fortæller billedet i sig selv en udvikling eller historie?
4. Beskriv farverne.
5. Find tilskuerens placering i forhold til billedets centrale tema: lige for, fra siden, fra neden, fra oven, bag fra, frøperspektiv, fugleperspektiv.

Fortolkning af billedet

1. Hvilken type billede er det? Maleri, tegning, karikatur, fotografi, fotomontage osv.
2. Hvem er billedmageren?
3. Hvornår er billedet blevet til?
4. Hvem er målgruppen for billedet?
5. Hvilke muligheder har billedmageren haft for at gengive det, han/hun ønsker at gengive? Er hun første- eller andenhåndsvidne? Er han/hun samtidig eller senere? Er der overhovedet tale om, at billedet forestiller en konkret begivenhed?
6. Hvilket formål har billedmageren haft med sit billede?
7. Hvilke midler har billedmageren brugt for at understrege det formål, han/hun har haft med sit billede?
8. Hvordan passer billedets budskab og tendens med andet materiale?
9. Kan billedet siges at afspejle en bestemt ideologi eller tankeverden?