Loading...Kerygma = det punkt prædiken er bygget op omkring (ex Jesus var messias og ved sin død har
sonet alle troendes synd)
Manna = Energi, styrke i mennesker, dyr, natur osv. kræft hvert væsen/ting har. Fx har en sten
stenmanna og en konge konge manna der gør ham god til at lede.
Tabu = Regler for omgåelse af manna, fx forbud mod at rører helligt objekt.
Sfærer = Det der fx kan omgive manna = mannasfære. Stor kraft som manna objektet udstråler, fx
sinaj bjerget de troende ikke må rører da gud er på det da de så vil gø.
Axis mundi = Verdens centrum, fx Totempælen i indianernes lejer og Kundskabens træ i edens
have.
Profan = Hverdagsagtig
Emic = At betragte religion indefra
Etic = At betragte religion udefra
Pars pro toto = Del af helheden fx talisman af sten der gør dig usårlig = del af hele stenes hårdheds
manna
Do ut des = jeg giver for at du skal give
Myte = grundfortælling med et alment menneskeligt indhold, bryder natur lovene.
Karisma = nådegave skænket af en gud fx evnen til at helbrede, eller tale i tunger.
Rite = (ritual) En handling der fortæller mytens indhold
Kult = De mennesker der udfører riterne.
Kosmos = ordnede univers
Kaos = Uordnet univers Ex før guds skabelse af jorden i skabelses myten i Kristendom.
3 tallet = guddommelighed/spirituelt 3 enigheden herren sønnen og helligånden (kristendom)
4 tallet = religiøst symbol på den virkelige/fysiske verden.
Dikotomi = Modsætnings forhold
Antropomorf = Menneskelignende fx har de fleste guddommeligt/guddelige væsner meget
menneskelige træk
Overgangsriter = Overgang fra en tilstand til en anden
1) Udskillelses fasen. Objektet isoleres fra vante sammenhæng.
2) Den liminale fase: Selve overgangen, personen ”nul stilles” så det ingen status eller identitet
har. Tomrum ml gammel og nu status. Objektet er sårbar og derfor modtageligt for ritualet.
3) Inkorporationsfasen: Objektet indgår i sin nye sammenhæng, med den status og identitet
ritualet har skabt. Tilstanden er atter normal. Af-helligelse
Bøn = henvendelse til en eller flere guder
Sekularisering = Adskillelse mellem samfund og religion
Etnocentrisk = Ens eget folk er fokus for religionen, sådan er de fleste religioner i verden.
Totemisme = Tilknytning mellem slægt og dyr.
Monoteisme = Troen på en gud: Kristendom, Islam, Jødedom Ofte forbundet med mere moderne
religioner
Polyteisme = troen på flere guder. Ofte naturfolksreligioner. Forbundet med mere primitive
religioner.
Monistisk menneskesyn = Tanken om det hele menneske, både legemligt og sjæleligt. Dette er
modsat et dualistisk menneskesyn hvor der er stort skel mellem det legemlige og det sjælelige.
Sindelagsetik = Den rette handling sker først når du også handler rigtigt i dit sind. I kristendom er
sindelagsetik centralt.
Pligtetik = Den rette handling er en pligt du skal følge, ex: I Islam skal man følge sharia det er en
pligt.
Deisme = Gud har skabt universet og natur lovene, men blander sig ikke i det. På denne måde er der
både plads til religion og oplysningstid.
Kristendom
Eskatologi = Læren om de sidste dage
Jahve = Jødernes navn for gud.
Nadver = påskemåltid, ritual i kirken spiser jesu legeme(opakel), drikker jesu blod(vin).
Apokryfe = Skjult ex de apokryfe evangelierne (gnostiske)
Gnosticisme = Menneskets sjæl er nedfaldet fra himlen. Skarpt skel mellem himmel/jord(materie).
Verden er ikke skabt af gud men af demiurg(nedfalden engel). Når vi dør søger sjælen op til himlen
igen.
Hellenisme = I de mere internationale handels byer blev folk mere modtagelige overfor fremmede
kulturer. Dualisme mellem sjæl og legeme.
Messias hemmelighed = Jesus skjuler sin messianitet, kommer til udtryk gennem 4 eksempler:
– Taleforbud til helbredte og dæmoner
– I de 3 lidelses forudsigelser, lader jesu tilkendegive at hans identitet først skal afsløres efter
sin død.
– Taler i lignelser for at folk ikke skal forstå hans identitet.
– Diciplenes uforstand viser at de ikke endnu kender jesu mesias skikkelse før efter hans død.
2 grunde til hemmelighed: 1. tanke om messias først opstået efter død 2. beskyttelse mod romere.
De 2 gudsrige forvenininger: Efter jesu død blev diciple skuffet over gudsrige ikke kom. Der
opstod dog 2 forskellige visioner for guds rige.
– Guds rige er her i form af kirken, når kirken og evangelierne er fuldt udspredt, er gudsrige
her.
– Gudsrige er et fremtidigt rige efter den endelige kamp mellem det gode og det onde.
Bjergprædiken = Ny pagt mellem Jahve og jesus. De 10 bud og de andre cirka 621 i Gt
sammenfattes i det dobbelte kærlighedsbud. Handlingsaspekt til side sættes for motivaspekt.
2 tolkninger af bjergprædiken:
1 Motiv aspektet er umuligt at overholde derfor er vi alle syndige, og kun guds nåde kan rede os
(protestantisme) skal ses i lyset af nærforventningerne, hvor man i stigende grad stilte krav til
mennesket, da man var bange for dommedag.
2 Motiv aspektet var rettet mod karismatikkerne, guds deciple. Handlings aspektet er hvad den
normale skal overholde. Derfor mener man at jesus opperede med 2 forskellige etiske planer
(protestantisme)
Treenigheden = Sønnen, faderen og helligånden. Gud er alle ting.
Hedningekristne = Tror på at ikke jøder kan blive kritne, diaspora jøder bakkede op om dette.
Jøde kristne = kristne skulle være jøder før at de kan blive kristne og modtage guds nåde. Dette
efter stefanus episoden.
Stefanusepisoden = Stafanus første martyr. Krævede sammen med andre diaspora jøder at
gudfrygtige(mennesker af andet folkeslag) også skulle kunne blive kristne når jøder kunne blive det.
Paulusepisoden = Får lov til at skabe den første ikke jødiske menighed af modermenigheden.
Paulus mener jødernes lov er en tugtemester til kristus, man kan ikke få guds nåde gennem
handling, kun gennem guds nåde.
Jesus vs. Kristus tolkning = man kan læse NT ud fra 2 vinkler, vinklen der sætter fokus på jesus
som person dermed bliver hans gode gerninger fokus og hans eksempel som god kristen. Eller man
kan se på kristus som guds legemliggjorte og åbenbarede ord til det syndige menneske, dermed
understreges den enkeltets mulighed for frelse i kraft af Kristi sonoffer.
Katolicisme(normale) = tror mere på handlings aspektet end protestanter. Dog er der også
elementer af sindelagsetik, og mennesket er syndigt, da det er nød til at søge absolution og skrifte
ens synder så de kan blive tilgivet. Tror på pavens autoritet i trosspørgsmål. Har 7 sakramenter:
Dåb, præste ordination, konfrimation, nadver, bod, salvning af syge og bryllup.
Protestantise = Skabt af Luther efter reformationen, han mener ikke kirken skal være bindeled
mellem himlen og individdet. Tror på mennesket er syndigt og ikke kan ændre dette gennem
handling. Har kun 2 sakramenter: nadver og dåb.
Lineær tidsopfattelse = perler på snor. tiden starter ved jesu fødsel og slutter ved dommedag
Sakramente = De handlinger der sker i kirken som giver nåde, ”de synlige tegn på en usynlig
virkelighed” abbed Hugo af sct. Victor formulerer kendetegn i 1100-tallet 1) et instiftelses ord 2) en
ydre tegnhandling 3) En åndelig nådegave som blev skænket i ritualet.
Amen = brugt til sidst i bønner og betyder ”lad det ske” esoterisk (skjult) betyder amen “den
skjulte”. Egypterne benyttede dette ord til påkaldelse af den store mysteriegud Amon, hvorfra amen
stammer.
Islam
3 religions teori = Muhammed udvikler teori om at de 3 verdensreligioner, jødedom, kristendom
og Islam tilbeder den samme ophøjede gud, derfor burde de gå sammen og tilbede sammen.
Allah = Islams navn på gud.
Hanif = Ur-moneteist – abraham.
Hija = at gå ud af sin slægt, det Muhammed gør da han tager flugt i Medina
Buddhisme
Cyklisk tidsopfattelse = Tiden går i ring grundet samsara, alt er en gentagelse.
Sutra = belæring
Mantra = magisk sætning, kan bruges i meditation til at falde i trance
Dharma = buddas lære, som er et af de 3 vigtige elementer i buddhisme: Shangha(religiøst
samfund, buddha personen.
Shangha = Religiøst samfund
An-atman = Ikke sjæl, i buddhisme findes der nemlig ikke er sjæl.
De 3 sindsgifte = Had uvidenhed og begær, disse holder mennesket fast i samsara
De 5 shandhaer = De 5 elementer mennesket består af.
Den 12 leddede årsagskæde = De 12 elementer der holder mennesket fanget i samsara.
Den ædle 8 delte vej = Vejen Buddha anviste for at bryde samsara.
Ninian Smarts syv dimensioner er et redskab til at få et balanceret overblik over religionerne. Den
britiske religionshistoriker Ninian Smart ser på religionerne ud fra syv forskellige dimensioner:
– dogmatisk (læresystemer, f.eks. treenigheden, dharma, trosbekendelser)
– mytisk (beretninger om det guddommelige og om tilværelsens
grundlæggende vilkår, f.eks. skabelsesmyter)
– etisk (forskrifter for den enkeltes liv, f.eks. de 10 bud eller Buddhas
“medfølelse”)
– rituelt (andagt, bøn og ofring, f.eks. optagelses- og renselsesritualer)
– erfaringsmæssigt (personlige oplevelser af gud eller det guddommelige,
f.eks. mystikernes oplevelser eller profeters kaldelse)
– socialt (organisationer og institutioner, knyttet til religionen, f.eks.
præsteskab, munkevæsen, hellige mænd)
– materielt (religionens nedslag i den konkrete dagligdag (arkitektur, kunst,
hellige steder, bygninger, billedkunst)
Skriv et svar