Kronik om “Nyhedskriterier i tv-mediet”

Nyhedskriterier i tv-mediet

I nutidens samfund spiller medierne en betydningsfuld rolle, og de bliver ofte omtalt som væ­rende den fjerde statsmagt grundet deres store indflydelse. Det er derfor vigtigt, at de overhol­der de fem nyhedskriterier, som traditionelt set er aktualitet, væsentlighed, identifika­tion, sensation og konflikt. Men er disse fem nyhedskriterier forældede, eller er de stadig gæl­dende? Denne problemstilling skildres i artiklen Tv-nyheder skal være hurtige, der er trykt i Information d. 25. september 2013. Artiklen er skrevet af Lasse Jensen, som er dansk journa­list og debattør, og han har derud­over tidligere væres chef for TV-Avisen og souschef for TV2 Nyhederne.

Jensens hovedsynspunkt i artiklen er, at nutidens nyhedsundersendelser i højere grad er under­holdning, end de er troværdige og relevante, hvilket skyldes den hårde kamp om seerne. Ny­hederne er blevet til følelsesporno, som han kalder det: ”Nyhedsudsendelserne i tv kæmper om seerne. Derfor skal vi lægge øjne til følelsesporno, live-reportere, der skal indgyde nærvær, samt evige opfordringer til at blive på kanalen, for lige om lidt bliver det nok spændende.”

Dette synspunkt præsenteres i artiklens indledning, og som læser er man derfor ikke i tvivl om, hvordan linjen og buskabet er i resten af artiklen.

Han medgiver dog, at journalistik bør indeholde både information og underholdning, og at det kan være svært for en public service-station som DR at ramme den rette kombination: ”Journali­stik er en vare, som ligger i krydsfeltet mellem information, perspektiv, underholdning og følelser. For en licensfinansieret public service-station som DR, (…) gælder det om at holde tungen lige i munden. Det er svært.”

Yderligere påstår Jensen, at denne udvikling også går ud over journalisterne, hvis arbejds­glæde er blevet mindre: ”En sideeffekt er, at arbejdsglæden hos et flertal af de adspurgte journali­ste­r er blevet mindre. ’Live-reportere’ på landevejene forsyner løbende centralredaktio­nen med journalistiske råvarer, kilder, cases og billeder.” Ifølge Jensen går problemet altså både ud over seerne og journalisterne.

Som tidligere nævnt er Jensens hovedpåstand, at nutidens nyhedsundersendelser i højere grad er underholdning, end de troværdige og relevante. Belægget for denne påstand er genta­gende eksempler på, at underholdningen overskygger selve den informerende historie i nyhe­derne på både TV2 og DR1. Et af disse eksempler er historien om HPV-vaccinens skadevirknin­ger fra TV2-Nyhederne, der udelukkende bestod af følelsesladede og grædende personer, og den rap­port, som historien rent faktisk byggede på, blev glemt: ”(…) Enkelte græ­dende og lidende cases over­skyggede en historie, som i øvrigt ikke var nogen historie, fordi TV 2 glemte at nævne en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, som faktisk dementerede historien.” Dette er altså et tydeligt eksempel på, at man prioriterede underholdning over information.

Rygdækningen for dette belæg er, at nyhedschefen Jacob Nybroe har indrømmet, at de græ­dende personer gav bedre eksponering, men at de ville huske denne fejl til næste gang: ”Efter kritik fra TV 2’s egen seerredaktør medgav nyhedschef Jacob Nybroe at »en grædende kilde med smerter får meget stor eksponeringskraft … vi taber til følelserne og det er en huskekage til næ­ste gang.«” Ved at benytte denne rygdækning skaber Jensen troværdighed omkring sit belæg, og det er svært at argumentere imod ham, når nyhedschefen selv indrømmer, at TV2 har lavet en fejl.

Hjemmelen, der skaber sammenhæng mellem påstanden og belægget er de fem nyhedskrite­rier, der danner rammerne for, hvad god journalistik er. Som sagt er de fem nyhedskriterier aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt, og Jensen påstår altså at aktuali­tet og væsentlighed nedprioriteres til fordel for identifikation og sensation. Derudover giver Jensen selv en definition på, hvad god journalistik we. Denne definition minder dog en del om de fem nyhedskriterier: ”Journalistik er en vare, som ligger i krydsfeltet mellem information, perspek­tiv, underholdning og følelser.”

Ydermere er Jensen bevidst om, at han vil møde kritik for sin påstande. Et af disse kritikpunk­ter kunne være, at en rapport viser, at DR’s seere ikke mener, kvaliteten i nyhedsudsendel­serne er faldet, og at seertallene er stigende. Derfor benytter Jensen sig af en gendrivelse, hvor han kommenterer på dette kritikpunkt: ”Men blindt at bruge seernes kvalitetsbedømmelse kan lyde som en kommerciel glidebane. Når Ekstra Bladet har succes på nettet og megasucces på smartphones, er det fordi kunderne ser en kvalitet i det. Ikke mindst en underholdningskvalitet.” Her benytter han Ekstra Bladets læsere som eksempel, fordi de ser underholdningskvalitet i Ekstra Bladet. Kvalitet kan altså defineres på flere måder, og når DR’s seere ikke mener kvali­teten er faldet, så skyldes det nok, at de fokuserer på underholdningskvaliteten. Jensen mener altså ikke, at det er den rette måde at vurdere kvaliteten af udsendelserne på.

For at underbygge sine argumenter, benytter Jensen sig af appelformerne etos og logos. Appelfor­men logos benyttes i form af undersøgelsen, Den Industrialiserede Nyhedsproduk­tion, der underbygger Jensens påstande om, nyhedsudsendelsernes kvalitet er faldende: ”Undersø­gelsen, Den industrialiserede nyhedsproduktion, konkluderer, at aktualitet og tilstedevæ­relse er blevet bedre, men at der er færre originale historier, færre kritiske interview og færre velfortalte billedhistorier.” Ved at referere til denne undersøgelse appellerer han til læserens rationalitet.

Endvidere benytter Jensen appelformen etos, da han er tidligere chef for TV-Avisen og sous­chef for TV2 Nyhederne. Han kender altså i høj grad medie- og nyhedsbranchen, og som modta­ger må man derfor forvente, at han ved, hvad han snakker om. Han appellerer derved til mod­tagerens troværdighed til ham selv som afsender, da dette skaber troværdighed omkring hans bud­skaber.

Som tidligere nævnt, benytter Jensen styrkemarkører som følelsesporno og evige opfordringer til at beskrive nutidens nyhedsudsendelser. Disse negativt ladede ord giver læseren et nega­tivt billede af nyhedsudsendelserne og underbygger dermed Jensens påstand om, at udsendel­serne er af lav kvalitet.

Alt i alt er det altså en udmærket argumentation, der både indeholder et belæg, en hjemmel, en rygdækning, en gendrivelse og styrkemarkører. Derudover benytter Jensen sig af appelfor­merne etos og logos.

Det er dog ikke alle, der er enige med Jensen i, at nyhedsudsendelserne fokuserer for meget på underholdning i stedet for information, og at de derfor er af temmelig lav kvalitet. DR’s general­direktør Maria Rørbye Rønn har nemlig udtalt til artiklen DRs indhold skal være “værd at dele” fra 2015, at DR leverer originalt og uafhængigt indhold af høj kvalitet, som hun udtryk­ker det: ”DRs evne til at skabe originalt og uafhængigt indhold af høj kvalitet bliver endnu vigti­gere i et globalt mediemarked med et virvar af medietilbud.” Hun pointerer også, at denne evne bliver endnu vigtigere med nutidens globale mediemarked. Dog skal man have i mente, at artik­len er bragt på DR’s egen hjemmeside, og man kan derfor formode, at de prøver at give læseren det bedst mulige billede af DR som værende en troværdig station, der bringer rele­vante nyheder.

Spørger man derimod journalisterne selv, så er de i højere grad tilbøjelige til at være enige med Jensen. Lars Munch, der er bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, giver i artiklen Lars Munch: »Jeg er bekymret for, om vi laver for meget underholdning« udtryk for sin bekymring vedrørende fremtidens journalistik. Han er sikker på, at de godt kan følge med på digitaliserin­gen, og han tror i højere grad, problemet bliver, om de kan styre den uden at lave for meget underholdning: ”Jeg er ikke bekymret for, om vi kan være med på digitaliseringen, men om vi kan styre den. Jeg er bekymret for, om vi laver for meget underholdning. (…) Men jeg er bekymret for, om vi kan dosere det nok.”

Ydermere giver han udtryk for, at hans billede af god journalistik minder om Jensens billede; det skal underholde, men det skal så sandelig også informere: ”Går vi den forkerte vej og har for meget underholdning i forhold til det, som vi også er sat i verden for; nemlig informere, debat­tere og orientere?”

Det kan altså være svært at vurdere, om nyhedsudsendelserne består af for meget underhold­ning. Det lader dog til, at der er noget om snakken eftersom Lasse Jensen, der er en anerkendt personlighed inden for nyhedsbranchen, og journalisterne selv mener, at underholdningen prioriteres højt. Det er muligvis ikke et stort problem nu, men det er helt sikkert noget, man skal tage højde for i fremtiden.

Men hvad skyldes denne tendens, og er det måske i virkeligheden blot de fem nyhedskriterier, der er forældede? Ifølge Karina Søby Madsen, der er freelancejournalist og har skrevet artik­len Fremtidens journalistik er løsningsorienteret, bør man i forny nyhedskriterierne, så de pas­ser til den moderne medieforbruger. Journalisterne skal ikke blot berette om nyhederne. De skal også komme med en eventuel løsning på problemet for at give forbrugerne noget ekstra i forhold til de gratis muligheder: ”Hvis vi vil tilpasse journalistikken til den moderne medieforbru­ger, mener jeg, vi bør overveje at forny vores nyhedskriterier. Medieforbrugerne gi­der ikke betale for det, de kan få alle steder – nemlig nyheder og sensationer.(…) Vi må formidle løsningsorienteret journalistik og fokusere på, hvordan vi udvikler samfundet i positiv retning.”

Ud fra dette har Madsen udformet sit udkast til de nye nyhedskriterier, der i højere grad er tilpasset den moderne forbruger. De lyder som følgende: ”Nyheden skal være væsentlig – ved at tage afsæt i en konkret udfordring eller problematik. Nyheden skal forholde sig til fremtiden – ved at fokusere på løsninger og muligheder. Nyheden skal være vedkommende – ved at tage af­sæt i medieforbrugernes dagligdag. Nyheden skal være demokratisk og didaktisk – ved at stille løsningsforslag og muligheder op over for hinanden. Nyheden skal være engagerende – ved at involvere medieforbrugerne i løsningstænkningen.” Om disse nye nyhedskriterier er bedre end de nuværende er ikke til at vide, men Madsen har muligvis fat i noget af det rigtige, når hun påstår, at nyhedskriterierne trænger til at blive fornyet.

For at konkludere kronikken kan man altså sige, at nutidens nyhedsudsendelser er mere underhol­dende, end de er informerende ifølge Lasse Jensen, og journalisterne støtter op om dette synspunkt. Det er dog ikke alle, der er enige i dette synspunkt. Andre mener nemlig, at eksempelvis DR stadig leverer relevant journalistik af høj kvalitet. Der er dog ingen tvivl om, at det er et aspekt af journalistikken, som man skal tage højde for, og man skal muligvis revur­dere de fem nyhedskriterier, der danner rammerne for god journalistik.