Loading...“Verden gik af lave, og sms’en stjal vores bogstaver” det skriver Michael halskov i artiklen ”En kort og en lang” hvor han diskutere de aktuelle emner, der omhandler brugen af forkortelser.
Vi lever i dag i en tid, hvor det aldrig har været lettere at komme kontakt, men kommer vi i kontakt og hvor går grænsen for, hvad man kan skrive på Sms? Det vil jeg i denne kronik komme ind på.
I artiklen ”En kort og en lang” forklare Michael Halskov hvorfor Sms’en har fået så stor succes, han augmenterer også for, at der er visse aspekter i kommunikationen, som Sms’en ikke formår at opfylde og han hævder, at den er blevet en trussel mod det danske sprog.
Teksten stammer fra Fyens Stiftidende og blev udgivet den 3. august 2008.
Igennem artiklen nævner Michael Halskov både de positive og negative sider af Sms’en.
Halskov konstatere fra starten at grunden til at Sms’en har fået så stor succes, er fordi det er et medie, vi konstant har ved hånden. Sms’en er nem. Det går hurtigt og den er samtidig meget diskret. Michael Halskov mener, det er et godt medie for vores følelser. Vi har mulighed for hele tiden at give udtryk for, hvordan vi har det lige nu. Det hjælper folk med at sætte ord på, det de føler og giver os samtidig mulighed for at være spontane og ureflekterende.
Artiklens forfatter nævner at de få ord i beskederne får en enorm betydning. Det er optil den enkelte at tillægge betydningen af ordet, og det er altså her der opstår en kommunikationsbrist i og med folk misforstår hinanden.
Flere og flere af bogstaverne vi engang var afhængige af vi valgt at kassere, grundet den stressede tid vi lever i. Paradoksalt nok er Sms’en faktisk med til at gøre os endnu mere stresset, da den trænger ind over det hele, især kan den være en hæmsko for den intime kontakt i parforholdet. Det skal gå hurtigt, og derfor bliver der skåret helt ind til benet, ja faktisk nogle gange så dybt, at knoglen knækker. Det kan nemlig være svært at følge med den hurtige udvikling er forkortelser. Der er mange ting der er gået tabt i Sms’en, nemlig de ting der karakterisere en samtale; Tonefald, kunstpauser og rytme. Michael Halskov mener, at man hurtigt mister sin individualitet, i og med vi glemmer alle de nuancerne, som til dagligt kendetegner os. I artiklen fortæller Michael Halskov også, at forkortelserne har sneget sig ind i dagligsproget. Han hævder, at forkortelserne bilder os ind, at det er nemt at komme i kontakt, når de faktisk gør kontakten mere overfladisk. Journalisten fremhæver, at det stadig er muligt at kommunikere på gammeldagsvis uden moderne elektronik, idet han nævner den amerikanske præsident kandidat John McCain.
Han slutte til allersidst af med at sige, at verden er ude på et sidespor med hensyn til brugen af Sms.
Gennem artiklen for man hurtigt den opfattelse af, at Michael forholder sig kritisk overfor udviklingen af sms-sproget.
Teksten er skrevet i lav-stil og består hovedsageligt af den parataktiske sætningsopbygning, som er kendetegnet ved at sætningerne er sideordnet med hinanden, hvilket medfører hyppigt brug af konjunktioner. ”Det er et medie, som vi altid har ved hånden, og det nyder derfor også den store gennemslagskraft. Man får fat i flak, og det er samtidig diskret” (l,19 s,5 tekst 2). Brugen af dette giver rytme og fremdrift i læsningen og gør teksten flydende og nem at læse.
Michael Halskov gør i tekst 2 meget ud af at appellere til folks fornuft ved brug af rationelle augmenter. Det er ideelt at benytte sig af logos, hvis man vil overbevise nogle i et emne, som alle kan forholde sig til. De fleste folk kan relatere til den logiske tankegang, hvilket gør logos til den mest benyttet appel form i denne artikel. Ved at benytte Toulmins augmentations model kan man få en simplificeret indsigt i Hr. Halskovs argumenter. F.eks ”For kender man hinanden godt og har man hinanden tastet ind i sin telefon, står det allerede på skærmen, hvem der er, der skriver. Hvorfor skrive sit navn to gange?” (l,13 s,5 tekst 2)
Påstanden er, at man ikke behøver at signere beskeden. Belægget er, at det står der i forvejen. Hjemlen er, at man ikke behøver at skrive sit navn to gange.
Michael Halskov artikel er stærkt præget af hans egen subjektive holdning. ”Og jeg vil lære hende alle henvendelsesformerne, så hun ved, hvordan man gjorde, før verden gik af lave, og sms’en stjal vores bogstaver”(l,22 s,8 tekst 2). Han inddrager episoder fra hans privatliv, som vi alle kan relatere til, hvilket til trods for hans subjektivitet giver ham etos. Vi stoler på ham fordi vi kan relatere til det han siger.
Journalisten øger sin etos og validitet ved at referere til kendte personer som Leonard Cohen, John McCain og Klaus Rifbjerg. Ved at referere til personer, som vi kan relatere til og har respekt for, smitter vores opfattelse af deres troværdighed af på Michael Halskov. ”Allerede sangeren Leonard Cohen sagde: ”jeg tror ny teknologi bilder os ind, at alting er let”.(l,8 s,7 tekst 2).
I teksten finder vi flere eksempler på sproglige virkemidler. Man kan bl.a. finde eksempler på personificering ”I dagligsproget er det som om, at sms-sproget har sneget sig ind og nogle begyndelsesord bliver strøget” (l,1 s,7 tekst 2). Effekten af personificering er at teksten bliver mere livlig og interessant at læse.
Man kan også finde eksempler på etos i sproget, journalisten benytter sig for det meste af værdineutrale ord, for ikke at træde nogen over tæerne. I artiklen kan man også finde eksempler på sammenligninger ”Ikke alt kan nemlig koges ned til en maggieterning af betydning” (l,21 s,6 tekst 2). Ved brug af figurlige beskrivelser, bliver sproget mere levende og teksten derved mere interessant at læse.
Michael Halskov benytter sig også er lydord ”Det er en kommunikationsform, der har overtaget mail med sit lille, diskrete bip bip”(l,23 s,5 tekst 2). Effekten af dette af en mere autentisk læsning. Journalisten benytter sig også af det omtalte Sms-sprog til slut ”Med?” (l,23 s,7 tekst 2). På denne måde tilføjer han lidt humor og fremstår kæk og fremme i skoene da man forstår det som, er du med ? forstår du hvad jeg siger. Han taler ned til læseren.
Man fornemmer tydeligt hvordan faktorerne fra det retoriske pentagram spiller sammen i artiklen. Fyens Stiftidende er et regionalt dagblad, hvilket giver anledning til lav-stil som er afsenderen har brugt, idet teksten hovedsageligt består af forholdsvis simpel syntaks ”Det er et medie, som vi altid har ved hånden og det nyder derfor den store gennemslagskraft” (l,19 s,5 tekst 2). Det er tydeligt, at emnet omhandler Sms sprog og modtager profilen vil dække over en meget bred gruppe, i og med de fleste har en telefon. Dog udelukkes de ældre mobilbruger, da de ikke er lige så progressive i udviklingen af det moderne Sms-sprog.
Jeg syntes at Michael Halskov formår at skrive en rigtigt god artikel, som sætter tanker i gang.
Jeg vil give journalisten ret i, at kommunikationen på Sms har sine begrænsninger, ikke desto mindre er Sms’en altid tilgængeligt og du har mulighed for at komme igennem med det samme.
Jeg mener ikke, at verden er gået af lave fordi sproget har udviklet sig. Det er en nødvendighed, at man lynhurtigt kan komme i kontakt med folk i denne stressede verden. Man skal selvfølgelig ikke misbruge Sms’en og man skal kunne skelne mellem vigtigheden af indholdet i Sms’en, sådan at man ikke forstyrre folk døgnet rundt. Man skal kunne tage afstand fra Sms’en. Man har selv ansvar for at slukke mobilen og koble af. Dermed ikke sagt, at man ikke skal benytte sig af sms’er, og det følgende nyopfundet sprogbrug, man skal bare kende dets begrænsninger. Som eksempel på sms´ers begrænsninger, har vi gennem min egen tid i skolen diskuteret, om det var i orden at slå op med sin kæreste over Sms. Arbejdsgiver og arbejdere har diskuteret om hvorvidt man kan tillade sig, at fyrer nogen over Sms. Jeg mener det er et spørgsmål om etik og moral, hvor det i nogle situation er oplagt at benytte sig af Sms’en og i andre situationer dagligsproget. Det hele handler om situationsfornemmelse.
Artiklen ”En kort og en lang” er skrevet i år 2008 og siden da har nye kommunikationsmuligheder taget over. Her kan bl.a. nævnes apps til mobilen, som Snapchat, Instagram og den helt store facebook, der gør det endnu nemmere at komme i kontakt med hinanden. Et billede siger mere end tusind ord, det er netop tanken bag snapchat, hvor det går ud på man tager et billede og har mulighed for at skrive en tekst, begrænset af 20 bogstaver max. Det er nok den hurtigste form for kommunikation nogensinde. Begrænsningen af antal bogstaver har om muligt givet anledning til flere misforståelser end Sms’ens forkortelser, men igen det handler om at sætte ord, på det man føler lige nu og følelsen af kontakt med omverden. Man kan ikke ændre på, at kontakten fremstår overfladisk, og at der vil opstå en kommunikationsbrist ved brug af disse medier. Det er bare vigtigt at huske, at det aldrig er let at kommunikere.
Skriv et svar