“Den lille Karen” analyse og fortolkning

Den lille Karen

”Den lille Karen” er en realistisk novelle som er skrevet i 1830, af den kvindelige forfatter Thomasine Gyllembourg.

Karen er en ung pige, hvis far for nyligt er afgået ved døden. Han var en meget fattig mand, og det eneste familie han havde, var hans datter Karen, hvilke var hans et og alt, og hans storesøster. I det faren dør har den lille Karen og hendes tante ingen til at forsøge dem, og Karen flytter derfor ind hos en af faderens bekendte, Hr. A, hvem var en særdeles velhavende mand, mens tanten taget et job som husholderske.

Hr. A Havde selv to døtre på Karens alder, og sammen med Karen skulle de konfirmeres blot nogle uger efter faderens død. Pigerne sad alle og syede på deres konfirmationskjoler, i det de fik besøg af den fornemme godsejer Hr. Von S, som var meget rig, men dog så ældet af udseende. Hr. Von S viste interesse for den lille Karen og spurgte til hvem hun var, hvorefter han indgår i pigernes samtale om deres pynt til deres konfirmation. Han spørger heraf til Den lille Karens Kjole, men hun svare genert at hendes ikke er pynt. Hr. von S er uforstående, men i det de andre piger straks gør nar af Karens kjole, der hverken er fin eller pyntet. Karens kjole var nemlig en sørgekjole, der mere lignede noget der var velegnet til en begravelse. Alt i alt var det en gammel kjole, og intet i sammenligning med de to andre pigers kjoler.

Nogle dage efter, dagen før konfirmationen skulle stå, modtag Karen en Pakke hvor i der lå den smukkeste kjole, velbestemt til konfirmationen men stadig en sørgekjole. Udover det var der også vedlagt et brev hvor i der stod: ”Fat Mod, elskværdige Pige! og tro ikke, at du er forladt og ene i Verden. Tro heller, at en god Skytsaand følger dig og agter paa hvert dit Skridt.” Afsenderen kendte hun ikke til, men gættede dog på det var Hr. Von S. Næste dag til konfirmationen bliver hun præsenteret for Løjtnant H, en af Hr. A’s bekendtes sønner, som havde et godt øje til Karen, hvilket var gengældt fra hendes side. Men som romantikken blomstre modtager den lille Karen en dag et brev fra sin skytsånd der advare hende i mod Løjtnanten, skytsånden fortæller nemlig at han allerede er forlovet til hendes egen kusine, Frøken Louise A. Karen ville finde ud af om dette udsagn var sandt, men dagen efter rejste Løjtnant H væk sammen med hans moder, uden at sige et ord til den lille Karen. Men skytsåndens påstand viste sig at være sand, i det Louise A kunne bekræfte.

Dette var som en kniv i hjertet på den lille Karen, og hun følte sig igen ensom og forladt. Opholdet hos familien A blev nu dobbelt så tungt som før, og i det tilbuddet om et nyt sted at tjene opstod, takkede den lille Karen ja tak. Her skulle hun være tjenestepige for en ældre dame, hvem havde en voksen datter Karen blev gode veninder med, hvilket betød Karen langt om længe fik sig et rigtigt hjem hun kunne føle sig tryg i, men stadig var hun i kontakt med sin skyts ånd der ind i mellem skrev små rosende breve til hende. Men som alt gik så godt, skulle der en dag være gilde hos den dame, som Karen var i tjeneste hos, og her var som en af de inviterede Løjtnant H. Han fortæller han har brudt forbindelsen til hendes kusine, og tilbyder hende et bedre job, indtil han er klar til at kunne forsørge hende selv, og altså gifte sig med hende. Karen anede ikke råd, men efterfølgende finder hun en ny seddel fra sin skytsengel, hvori der står at hun bør vente til han er klar til at kunne gifte sig med hende, i stedet for at binde sig allerede nu, og at der om ingen længe vil komme hende en bedre tid i møde. I det skytsånd altid havde været til hjælp før, kunne Karen ikke gøre andet end at følge dens råd. Hun fortalte derfor Løjtnanten om både skytsånden og dens argumenter, dette gjorde ham rasende, og kort efter genoptager han forbindelsen til karens kusine igen.

Karen er i dyb sorg, men en dag i efteråret fik hun bud i form af en hestevogn, om at Hr. Von S lå for døden, og han ønskede hende at komme til hans gods så hurtigt som muligt. Karen pakker straks sammen, og kører med ekvipagen til Hr. Von S. Karen får bekræftet sin teori om at det er Hr. Von S der har været hendes skytsånd, og ud over det havde han i sinde, i det han ligger for døden, at efterlade hende alt hvad han ejede. Karen takker ja, og de bliver gift, men i takt med Hr. Von S bliver svagere og svagere beder Karen inderligt til Gud om at han skal helbrede ham, og hendes bønner blev hørt. Hr. von S blev nemlig rask, og med det førte at han ville skilles, da han kun indgik et gifte mål, fordi han lå for døden og ville sørge for Karen havde det godt. Han var jo efter mening en alt for gammel til den lille Karen, men dette ville Karen ikke hører tale om, og fik overbevidst Hr. von S om at hun ikke vil indgår en skilsmisse, og et år efter har hun født deres lille søn.

Novellens komposition er simpel, hvilket er karakteristisk for genren. Den er bygget op af en simpel lineær ydre komposition, fortid – nutid – fremtid, i det at vi starter i Hjemme hos Hr. A, og derfra komme der ingen flashbacks eller flash forward, fortællingen følger bare tiden. I denne novelle benytter den sig af en indre komposition der hedder Barndom – ungdom – voksent liv, i det vi følger karens udvikling fra barn til voksen.

Den lille Karens komposition kan også inddeles i Anslag, Præsentation, Uddybning, Point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. Dette kaldes også for berettermodellen.

Anslaget er der hvor vi starter, altså i Hr. A’s hjem hvor vi hører om familien der sidder i den store smukke stue, Herren med sin avis, Fruen med sine to døtre i gang med at syg på de fineste konfirmations kjoler, og den lille Karen over i et hjørne.

Herefter kommer Præsentationen, hvor vi først hører om Karens afdøde far, som beskriver hendes situation i hjemmet, og herefter får yderligere indblik i familien A’s situation, i det de for besøg af den fornemme godsejer Hr. Von S, her hører vi først pigerne fortælle Karen om hans udseende i form af at gøre nar, men i det han træder ind af døren bliver han mødt med bukken og najen. Hr. Von S spørger til hvem den lille Karen, og hendes ophold, og viser interesse for hende. Herefter gør de to piger grin med karens konfirmations kjole der ikke er fin nok, ifølge dem. Tilslut hører vi om at Karen dagen inden hendes konfirmation et mystisk modtager et brev fra en såkaldt skytsånd, samt den smukkeste konfirmationskjole som hun dagen efter bar til hendes konfirmation, hvor hun så fint overstrålede søstrene A.

Herefter kommer der en uddybning, der fortæller om at den lille Karen ved sin konfirmation, bliver præsenteret for Løjtnant H, en søn af en af Familien A’s bekendte fruer. Løjtnanten viste sig at have et godt øje til den lille Karen, og dette viste sig at være gengældt fra Karens side. De to unge, gik hen og blev forelskede men pga. omstændighederne kunne de ikke vise hinanden en yderligere opmærksomhed, i det folk ikke skulle fatte mistanke om et forhold. Men Karen modtager et brev fra sin skytsånd der fortæller at løjtnanten er forlovet med hendes kusine, og dette knuser hendes hjerte, og på samme tid rejser Løjtnanten væk inden hun når at få snakket med ham om det. Karen får tilbud om at komme i tjeneste hos en dame, og dermed komme væk fra familien A og dette takker hun ja til, men en dag der skal være selskab hjemme hos denne frue, er løjtnant H inviteret, og han tilbyder den lille Karen at skaffe hende et bedre job, og tage hende til kone om nogle år når ham kan forsørge hende selv. Karen aner ikke råd, men får et brev at sin skytsånd der fortæller der hele snart skal blive godt, og hun ikke skal binde sig til noget hun ikke føler sig sikker i, så point of no return sker i det hun takker nej tak til Løjtnantens tilbud om et muligt gifte mål.

Konfliktoptrapning sker når der bliver sendt bud efter Karen fra Hr. Von S, i det han ligger for døden. Hun tager derfor med til hans gods, og bliver tilbudt at arve alt hvad han ejer ved at indgå et gifte mål med ham nu når han alligevel lå for døden. Udover det for hun også at vide at det er Hr. Von S, der i gennem længere tid havde været hendes skytsånd. Den lille Karen takker ja tak til tilbuddet, de bliver gift, og hun beder til at han bliver rask. Hendes bøn blev hørt, og Hr. Von S blev raskere og raskere.

Klimaks sker derfor ved at Hr. von S vil indgå en skilsmisse i det han ikke længere vil gå bort, og han derfor mener at den lille Karen er for ung og god til ham. Han indgik kun giftermålet i det at han ville sørge for at den lille Karen ville få det godt. Men den lille Karen siger ham i mod og nægter at skrive under, og overbeviser ham om han er god nok til hende.

Udtoningen sker i det vi til slut får at vide at året efter har den lille Karen født deres søn.

Ud fra dette kan vi også konkludere at der er tale om en panoramisk beretning til at afslutte novellen med, i det der er beskrevet med få ord, en handling der strækker sig over en lang periode.

Novellen strækker sig ud over en tid på omkring 4 år, da vi i starten får at vide at: ”Den stakkels, næppe femtenaarige Karen..” ud fra dette kan vi altså konkludere at hun er 14, lige omkring de femten. Til slut hører vi om at hun bliver gift, og får et barn, hvilket i 1800-tallet var normal når man blev omkring de 18-20 år, udover det er der er flere steder i teksten der er beskrevet ”..hen over efteraaret..” så teksten strækker sig ud over en lang tid, da den hopper nogle tidspunkter over.

Til at starte med i novellen hører vi om at Karen kommer fra en fattig familie, bestående af sin far og sin tante, som beskrevet ”Den lille Karen var en Datter af en nylig afdød meget dannet og meget fattig Mand, der efter mangt et skibbrud paa Livets Hav havde beklædt et lille embede i denne by og levet ganske ensom med en aldrende Søster og sin eneste Datter..” Dette miljø er en fuldkommen modsætning til der vi fysisk befinder vi os igennem novellen. Den lille Karen bor jo til at starte med hjemme hos Familien A, hvilket er en velhavende og fin familie, dette bliver vi allerede præsenteret for i de første linjer af novellen, hvor der så som skrevet: ”En formuende og anset Embedsmand i en af Sjællands Købstæder sad engang for flere Aar siden med sin Familie i sin smukke og rummelige stue” af dette får vi altså indblik i at det er en familie med mange penge, og en familie der ikke mangler noget. Udover det hører vi også senere om pigerne gøre nar af den lille Karens kjole da den ikke er nær så fin som deres. Dvs. her kommer den lille Karen direkte fra fattige omstændigheder, til en rig familie hvor hun ikke kan leve op til kravene.

Efterfølgende flytter hun videre over til en anden dame, som dog stadig er af de rigere samfundslag, men dog stadig på et niveau hvor de ikke føler sig højere hævet over for den lille Karen. I dette hus boede der nemlig en voksen datter, som blev gode venner med Karen og ”..besad forstand og hjerte nok til at skønne på Karens fortrin, og som ved sit venskab og sin omgang søgte at holde hende skadesløs..” Karen fik altså for første gang en rigtig veninde, som kunne være med på samme stadie som hende. Det var også i dette hus at Karen først rigtig faldt til ro, og fik et hyggeligt hjem. Ud fra dette kan vi konkludere at miljøet hos familien A har været for overfladisk og fint til hende, og for stor en mundfuld når man kommer fra et fattigt hjem, og hun derfor først fandt til rette da hun fik et hjem der på trods af de havde penge, stadig havde flere menneskelige og kærlige egenskaber. Til sidst kommer hun hen til Hr. Vons S, hvilket er den rigeste af dem alle, og med eget gods. Men som Karen er, tænker hun ikke på penge men mere på de menneskelige følelser, hvilket vi også kunne konkludere ud fra ovenstående, så pengene er blot en ekstra gode. Det der virkelig spiller en rolle i Hr. von S hjem er alt den lidenskab der finder sted, både i form af Herrens omsorg og omtanke til den lille tanke, men også miljøet generelt derude. De bekymre sig nemlig mere for hinanden end nogen sinde før i karens liv, vi hører f.eks. at ”Hele gaarden var fuldt op af mennesker, mest bønner, mænd og kvinder, som var mødt op for at spørge til Herrens tilstand”. Alt i alt kan vi konkludere at vi gennem hele historien altså har med et af de finere lag af samfundet at gøre.

Novellen er som sagt skrevet i 1830, og foregår formenligt også i 1800-tallet, med andre ord foregik den i Romantikken, hvilket også tydeligt kan mærkes i teksten. En af romantikkens helt store ting var nemlig at gud var i alt, og gud var en stor del af mennesket i samfundets liv[1]. Dette kan ses i den lille Karen, i det hun hendes forhold til gud er meget stærkt. For det første starter hun med at blive konfirmeret, og dermed bekræfte sin dåb. Herudover beder hun flere gange igennem novellen til gud, i det hun søger håb og svar, til at udkæmpe hendes sorg. Fx beder hun til gud da Hr. von S lå for døden: ”Skænk ham livet, o min Gud!.. og und mig jeg maa leve for at forsone ham med det!” Hendes bønner bliver også besvaret, og dagene efter begynder Hr. von S at blive rask. Andre steder vi er i forbindelse med kristendommen i novellen er, at vi starter i novellen med at hører om døden og den slutter af med et nyt liv bliver født, derudover starter vi også med at hører om konfirmationen og til sidst brylluppet, som er to store sermonier som vi forbinder med Gud.

Ud over den har romantiske træk, kan vi også se at den er fra 1800-tallet, da vi først om fremmest kan læse det ud far sproget. Dette er svært læseligt, da der er mange højtidelige gamle ord der bliver brugt i novellen, og å bliver skrevet som a, og navneordene med stort. De tiltaler heller ikke hinanden ved navn, men med titler, som Hr. von S. Til sidst kan vi ud fra teksten fornemme den her uligestilling, og kvindeidealerne med at de er hjemmegående og hører til i et køkken. Dette ses ikke i det nye århundrede.

Novellen benytter sig af en 3. personsfortæller, i det at vi hører novellen blive fortalt af en person udefra, som altså ikke selv er med i handlingen. Men vores fortæller ved dog ikke noget vores hovedperson Karen ikke er vidende om, altså får vi ikke oplyst noget vores personer i novellen ikke ved, og dermed er det ikke en alvidende fortæller.

Hovedpersonen i novellen er Karen, til at starte med i novellen er hun knap 15 år. Karen er forældre løs, og den eneste tætte familie er hendes aldrende tante. Derfor må hun først bo hos en af farens bekendte, hvorefter hun kommer i arbejde som tjenestepige og efterfølgende bo hos sin mand, Hr. v S. Fortælleren bruger meget showing, i forbindelse med at fortælle os om den lille Karen. Den eneste gang vores fortæller benytter sig af telling, er i forbindelse med hendes udseende, hvilket vi ikke hører specielt meget om andet end det vi få gange i teksten får hende beskrevet som smuk som fx ”Denne unge mand fattede en virkelig lidenskab for den smukke Karen..” Derudover kan vi konkludere at hendes sind stemmer over ens med hendes udseende, i det vi igennem forfatterens showing af den lille Karen finder ud af hun har en meget smuk personlighed. Hun følger nemlig sit hjerte, frem for rigdom eller det ydre. Fx vælger hun at gifte sig med Hr. von S på trods af hans alder, og udseende. Hun siger fx ”Jeg har lært at skønne paa, hvad en mands fasthed og selvbeherskelse har for værd for et værgeløst fruentimmer. Jeg kan ikke leve uden dem. Deres aandrige omgang, Deres høje dyd overvejer for mig alle andre fortrin”. Med dette mener hun, at det hun ligger foran alt andet, er det indre. Hun kunne have fået den unge flotte Løjtnant H, men da han før har såret hende, og er mere overfladisk end Hr. von S, vælger hun ham fra. Karen bliver generelt fremstillet som den her uskyldige jomfru, og i det forfatteren bruger showing, for at få den lille Karens personlighed frem, får vi også en form for medlidenhed for hende, i det hun mister sine far i en tidlig alder, og udover det lider under ulykkelig kærlighed, og hun bliver såret op til flere gange. Så hver gang Karen tager en beslutning, er den heller aldrig dumdristig. Hun har hele tiden en ren morale, og gør hvad der er rigtigt at gøre. Fx da hun skulle vælge om hun ville tage i mod Løjtnant H’s tilbud om at få et bedre job, og et gifte mål en dag når han vil kunne forsørge hende, takkede hun nej på trods af at hun ville kunne have tjent en meget bedre løn, og ville blive sikret en lykkelig fremtid hvor hun ville kunne blive forsørget, så frem at det ikke blot var varm luft Løjtnanten lovede hende, for han havde jo løjet, og skuffet hende før. Her ville mange i karens ydmyge situation nok havde takket ja tak til en sikret fremtid med penge, men Karen vælger at lytte til sit hjerte med hjælp fra sin skytsaand.

Karen er også beskrevet efter det typiske kvindeideal. Som skrevet: ”Den gode Tante, stærkt bevandrede i alle huslige og kvindelige sysler, havde undervist den unge pige i disse..” dvs. at hun altså kan alle de ting, en hjemmegående hustru skal kunne, hvilket jo var et must eftersom det var normalen i 1800-tallet, vat at kvinderne var hjemmegående husmødre. Derudover var det også nogle egenskaber man skulle kunne, hvis man skulle være en tjeneste pige, hvilket var nødvendigt for den lille Karen i det at det var den eneste måde hun var i stand til at brødføde sig selv på da hun jo ingen forældre havde.

Udover den lille Karen har vi to væsentlige bipersoner i novellen, Løjtnant H og Hr. Von S, hvilke er hinandens modsætninger.

Løjtnant H er den unge, behagelige og smukke mand, efter hvad vi får af vide af fortælleren ved hjælp af telling. Ud over det ved vi at han er den mere overfladiske, han bliver forelsket i den lille Karen, efter at have set hende for første gang til hendes konfirmation, hvor hun efter sigende skulle have overstrålet alle i kirken. Dette fortæller os at han er mere styret af sine lyster, og det ydre. Udover det kan vi også konkludere at han ikke er en særlig følelsesladet person, efter som han har et arrangeret ægteskab til Karens kusine, mens de har en affærer, men dette ved den stakkels Karen intet om. Dog hører vi at ”Løjtnant H har i flere maaneder været forlovet med din kusine, Frøken Louise A. ifølge sin moders ønske, men dog frivilligt har han indgået dette”. Dvs. hans moder har haft en finger med i spillet, og som skrevet: ”..hvilken han, førend han kendte Karen, overtalt af sin mor, havde indgaaet” Dette er et tydeligt tegn på at han kommer fra et miljø, som ikke har kærligheden så nær, som rigdom. Hans mor udvælger en pige for ham, i det hun ser en jævnaldrende pige fra en særdeles velhavende familie, som kunne sikre hendes søn en lovene fremtid med succes og rigdom. Æblet falder ikke langt fra stammen som man siger, og det er heller ikke i tilfældet i Løjtnantens liv. Efter en højst sandsynlig opdragelse med penge og succes, før kærlighed er det de værdier han har fået indendørs, og dette kan forklare hvorfor han tænker på sig selv frem for andre, og hvorfor han ligger mere vægt på det ydre værdier og miljø, end indre. Dette kan også forklare hans urene morale, i det han som skrevet lyver, og sårer den lille Karen op til flere gange.

Hr. von S derimod, en mand med hjertet på det rette sted. Siden han så Karen for første gang, har han været hans egen 2. prioritet frem for Karen fx foreslår han at de skal skilles fordi han ikke mener han er god nok til hende. Han er Karens såkaldte skytsengel, og vi hører flere gange i teksten om at han skriver til hende og giver hende gode råd og gaver. Hr. von S, er en rig godsejer, og en meget betydningsfuld mand, hvis vi tager udgangs punkt i hans besøg hos familien A ”Nu gik døren op, og Hr. A indførte med mange buk og komplimenter en midaldrende mand af et sørgeligt udseende”. Dette sker på trods af at de lige for inden havde kritiseret ham for hans udseende, og bl.a. kaldt ham for en vandskabning. Hans udseende bliver vi præsenteret for via telling, ”Han var aldeles forvokset, skæv og krum, og støttede sig ved krykke. Damerne modtog ham med største mildhed og opmærksomhed… Karen kunne ikke blive ked af at betragte hans besynderlige ydre. Hans dødblege ansigt, hans sygelige, lidende skarpe træk og i sær hans store øjne, havde en saadan udtryk af noget ophævet og ædelt, at hun følte sig ligesom vederkvæget” Han er altså ikke født med det flotteste ydre, men til gengæld har en aura der stråler af charme. Karen bemærkede allerede hans venlige sjæl, fra første gang hun så ham. Han bliver af Familien A betegnet som kedelig, men jeg mener at det er fordi at Hr. von S ikke er som de fleste andre i de høje klasser af samfundet. Han er mere nede på jorden, og omsorgsfuld, og fornemmer virkelig hvem der er god, og hvem der er pengegrisk. Han er altså blevet skænket en grimt ydre, men et stort varmt og åbensindet indre som opvejer for Karen.

[1] Indsigt og Udsyn – Grundbog til almen studieforberedelse