Den lille havfrue
”Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den deiligste Kornblomst og saa klart, som den renest Glas, men det er meget dybt… Dernede boe Havfolkene”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 1, linje 1).
H.C. Andersens udgav i 1837 det rørende men dog triste Eventyr ”Den Lille Havfrue”. Eventyret beretter om en ung havfrues triste skæbne og om hendes svære valg mellem kærlighed og liv. H.C. Andersen beskriver den ukendte verden under havet smukt og detaljeret, og han forsøger at drage paralleller mellem verdenen over og under havet. I eventyret præsenterer H.C. Andersen os for den mægtige Havkonge, som i mange år har været enkemand og derefter hans moder.
”… men hans gamle Moder holdt Huus for ham, hun var en klog Kone, men stolt af sin adel, derfor gik hun med tolv Østers paa halen, de andre Fornemme maatte kun bære sex”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 1 linje 12 – 14). Det ses at H.C. Andersen tydeligt bruger karakteristiske træk fra eventyrs genren i dette citat. Specielt ligger han vægt på tallenes størrelse.
I eventyret følger vi som nævnt Den Lille Havfrue, datter af den mægtige Havkonge, og hendes møde med verdenen over havet. Hun har gennem hele sin barndom været betaget af menneskeverdenen og H.C. Andersen beskriver hende som et stille, underligt og eftertænksomt barn.
I mange år har specielt hun samlet på forunderlige ting fra strandede og forliste skibe. Særligt nyder hun marmorstøtten, som forestiller en menneskedreng. Den Lille Havfrue dyrker denne som en længsel væk fra det undersøiske liv. Hun længes efter overfladen på havet. Da hun som den yngste af seks endelig er fyldt femten, og derfor kan få lov til at stige op til havets overflade, er hun fyldt af lettelse og glæde. ””Farvel” sagde hun og steg saa let og klar, som en Boble, op gjennem Vandet”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 4 linje 28 – 29).
Her ser hun for første gang prinsen som hun forelsker sig dybt i. Desværre forliser prinsens skib under et forfærdeligt uvejr, og han falder overbord.
”Ligestrax blev hun ganske fornøiet, for nu kom han ned til hende, men så huskede hun, at Menneskene ikke kunne leve i Vandet, og at han ikke, uden som død, kunde komme ned til hendes Faders Slot”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 5 linje 31 – 33). Hun svømmer efter ham og trods farer for at blive ramt af enten bjælker og planker fra skibet, redder hun ham.
Ved morgenstunden var det dårlige vejr endeligt forbi, og solen kommer igen frem på himmelen. Derved får prinsen igen farve i kinderne, og Den Lille Havfrue kysser ham inderligt. Her oplever hun følelsen af kærlighed og ønsker dybt, at han måtte leve. Ved synet af prinsen mindes hun marmorstøtten, og hendes dyrkelse af denne bliver da rettet mod prinsen.
”… hvor det hvide fine Sand var skyllet op, her svømmede hun hen med den smukke Prinds, lagde ham i Sandet…” (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 6 linje 16 – 17). Da klokkerne til den nærliggende kirke ringer, efterlader Den Lille Havfrue prinsen og svømmer ud bag nogle høje sten. Herfra holder hun øje med prinsen. Det varer ikke længe før en ung pige finder prinsen, hun kalder på hjælp, og snart er prinsen omgivet af mennesker, som alle vil hjælpe ham. ”… Havfruen saa, at Prindsen fik Liv, og han smilte til dem alle rundt omkring, men ud til hende smilte han ikke, han vidste jo ikke heller, at hun havde reddet ham, hun følte sig saa bedrøvet, og da han blev ført ind i den store Bygning, dykkede hun sorrigfuld ned i Vandet og søgte hjem til sin Faders Slot”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 6 linje 24 – 27). Den Lille Havfrue bliver opmærksom på, at hendes liv i havet er en hindring, hvis hun vil leve sammen med prinsen, og hun længes nu endnu mere efter et liv på landjorden.
Den efterfølgende til er Den Lille Havfrue præget af fortvivlelse og hun bliver mere og mere stille. Hver morgen og aften svømmer hun op samme sted som hun så prinsen sidst men lige meget hjælper det. Prinsen er der ikke og hendes tilstand forværres.
Da en dag finder Den Lille Havfruen igen prinsen og glæden vender atter tilbage. ”Meer og meer kom hun til at holde af Menneskene, meer og meer ønskede hun at kunne stige op imellem dem…”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 7 linje 28 – 29).
Men som tiden går, bliver tanken om prinsen en besættelse for Den Lille Havfrue. Hun spørger sin gamle bedstemoder til råds men får blot det svar, at et liv sammen med prinsen er umuligt. Derfor drives hun til sidst til den forfærdelige havheks. ””Jeg ved nok, hvad du vil!”, sagde Havhexen, ”det er dumt gjort af dig! Alligevel skal du faa din Villie, for den vil bringe dig i Ulykke, min dejlige Prindsesse. Du vil gjerne af med din Fiskehale og i stedet for den have to Stumper at gaa paa ligesom Menneskene, for at den unge Prinds kan blive forliebt i dig og du kan faa ham og en udødelig Sjæl””. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 10 linje 7 – 10). Den Lille Havfrue indgår en pagt med selveste djævlen selv. Havheksen vil ved hjælp af sit eget blod, brygge en drik, som vil Den Lille Havfrue skal drikke. Ved indtagelse af denne vil Den Lille Havfrues hale deles i to, og blive til det mennesker kalder ben. ”… men det gjør ondt, det er som det skarpt Sværd gik igjennem dig”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 10 linje 15). Videre fortæller havheksen, at hvert et skridt som Den Lille Havfrue tager skal yndefuldt synes, men det skal føles som trådte hun på en skarp kniv. ”… og vinder du ikke Prindsens Kjærlighed… da faar du ingen udødelig Sjæl!
Den første Morgen efter at han er gift med en anden, da maa dit hjerte briste, og du bliver Skum paa Havet” (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 10 linje 23 – 26). Og som dette ikke var nok, forlanger havheksen en betaling mod det blod, hun har ladet blive brugt til drikken. ”Du har den deiligste Stemme af alle… men den Stemme skal du give mig”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 10 linje 28 – 29 og 30.
Trods havheksens trusler om lidelser og hendes pris for drikken indgår Den Lille Havfrue en aftale med hende. Desværre går det ikke, som Den Lille Havfrue havde håbet. Prinsen kommer til at holde meget af Den Lille Havfrue, men beslutter sig alligevel for at gifte sig med en prinsesse. Nu synes alt håb ude for Den Lille Havfrue. Men havfruens søstre har handlet med havheksen for at få hende tilbage til havet. Hun skal dræbe prinsen for at blive en rigtig havfrue igen. Det kan hun ikke, og derfor dør hun.
En trist slutning for Den Lille Havfrue. Men H.C. Andersen formår alligevel at dreje eventyrets slutning til det bedre. ”… den lille Havfrue følte ikke til døden… og oppe over hende svævede hundrede gjennemsigtige Skabninger… Den lille Havfrue saae, at hun havde et Legeme som de, det hævede sig meer og meer op af Skummet”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 15 linje 28 – 29 og 32). Den Lille Havfrue bevæger sig fra havet og hendes tilstand som skum opad mod himmelen. Her tager Luftens Døtre imod hende, og Den Lille Havfrue er nu på baggrund af hendes gode gerninger og hendes udholdenhed blevet en af dem. ”Om trehundrede Aar svæve vi saaledes ind i Guds Rige”. (H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, side 16 linje 18). I disse mange år skal hun udføre gode gerninger, og hendes prøvetid vil blive forkortet.
Sådan skal Den Lille Havfrue tilbringe sine næste trehundrede år. ” Hendes kærlighed til prinsen realiseres ikke, i stedet sublimeres den til en universal næstekærlighed, som hun giver mennesker de næste 300 år”. (Litteraturens Veje, Den Lille Havfrue, side 185 linje 1 – 3).
H.C. Andersen lader ikke Den Lille Havfrue gå til grunde, men løfter hende i tilværelsen og retter hendes kærlighed mod alt. Selvom det bliver skæbnesvangert for Den Lille Havfrue at følge kærligheden, bliver det også denne som giver hende en sjæl. Historien om den lille havfrue, der opgiver og mister alt, er en hjertegribende historie. Måske mente H. C. Andersen, at havfruen var heldigere stillet med en sjæl end med prinsen. Med sin eventyrform og sine eviggyldige temaer som kærlighed, liv og død har eventyr som Den lille Havfrue gennem tiden underholdt både børn og voksne. Endvidere har eventyret bl.a. givet inspiration til Disney filmen og skulpturen af samme navn.
Skriv et svar