Indholdsfortegnelse
Livets hastighed
Titel: Livets hastighed
Det er skrevet af Digteren Michael Strunge. Det er fra digtsamlingen livets hastighed. Digtet er udgivet i 1978. Vores første indtryk af digtet var, at det var uoverskueligt og selvransagende. Digtet handler i kortet træk om forandring og om tidens betydning.
Komposition:
I hver af de 8 strofer er der en indskudt sætning, som der som regel forklare de 2 første vers i strofens udsagn. Dette er et lyrisk digt. Der er ikke tale om en historie eller handling, men derimod udelukkende om følelser og tanker.
Synsvinkel:
Digtet har en jeg-synsvinkel Da det er forfatteren selv der fortæller hele digtet, og det handler i bund og grund om ham selv. Forfatteren er plaget af samfundets krav og snævre rammer. Han ønsker at forandrer sig selv for at imødekomme eller undgå kravene. Det handler om at finde sig selv i en strøm af andre. Hvis ens selv er væk, må man selv skabe et nyt jeg.
Modsætninger:
Anarkistisk kamæleon – Anarkisme betyder at man vil omstyrte samfundet og lade kaos herske. De er ofte højtråbende og modsætter hver eneste forsøg på at ændrer ham. I modsætning til det er en kamæleon kendt for at gemme sig, og ændrer sig til omgivelser. Altså har vi en person, der vil ændrer noget, men ikke ville komme frem med det.
Strofe 3 er en direkte modsætning til strofe 4. I strofe 3 fortæller forfatteren os, at han er træt ikke at være sig selv. Han ønsker at danne kontrast og stikke ud. Nedunder skriver han, at han er en kamæleon der ændrer form. De to ting er modsætninger til hinanden, og det skaber kontrast og interesse, da man kan undrer sig over – hvorfor?
Sprog og stil
Sproget indeholder mange gentagelser, f.eks. bliver ’livets hastighed’ gentaget mange gange i digtet. Der ligger en gentagelse i at digtet konstant koncentrerer sig om jeg fortælleren. Sproget indeholder selvopfundne ord, såsom ’anarkist kamæleon’, og andre udtryk der virker typisk for Michael Strunge. Digtet indeholder kun korte sætninger med oftest 5 ord. Der er ret mange værdiladede ord, og som regel er de negative. ’mit sind gror ud af mit hoved’ er en betegnelse for overbelastning. Sproget indeholder mange metonymier såsom ’kaster masken’, hvilket betyder, at man viser sit sande jeg. Sproget gør også flittigt brug af symboler, såsom at uret der symboliserer tiden og samfundets regelmæssige krav.
Tema
Digtet tilhører den type digte man kalder for 80’er lyrik. Denne type digte blev lavet af en gruppe digtere der grundlæggende havde de samme holdninger til samfundet. Digtene er oftest lidt mørke og selvransagende. De tager tit udgangspunkt i byen, og digteren er tit selv med i det miljø han digter om. Livets hastighed er et typisk eksempel på lyrik fra den tid. Michael Strunge indfanger tidsånden godt. Digtets grundlæggende tema er: Man kigger på uret for at finde ud af hvad klokken er, netop fordi der er ting man skal nå. De ting er samfundets krav og forventninger til én, og nogle gange kan dette føles som en uoverskuelighed
Budskab
Budskabet i digtet er at man skal finde sig selv, og ikke være modeller i samfundet hænder.
Perspektivering
Michael Strunges sortseende livssyn kan findes i andre digte af ham, som f.eks. ”Plasticsolen.” Michaels Strunges arbejde kan perspektiveres til en anden kendt digter, Dan Turéll, der i sine digte også omtaler meget om byen og samfundet.
Personlig vurdering
Vi mener at digtet er spændende, og er meget interessant. Der er mange lag i digtet, og det bedste ved digtet er, at man skal tænke sig rigtig godt om.
Smilet
Titel: Smilet
Digtet er skrevet af en anonym, og fundet på nettet.
Det er et lyrisk digt, da der er mange tanker og følelser med. Eks vis, den første linje i digtet, hvor der står: ” det koster intet men betyder en masse”. Gennem hele digtet, er det korte sætninger, der beviser det er et digt, da forfatteren selv bestemmer hvornår linjerne skal afsluttes i modsætning til prosa.
Synsvinkel:
Digtet indeholder en jeg-fortæller, da det kun er forfatterens tanker og følelser. Digteren filosofere over smilets betydning og som sådan tænker han/hun over relationer mellem mennesker i hverdagen, da det netop er dér smilet opnår stor betydning: på en træt og trist hverdag.
Sprog og stil
Det indeholder mange adjektiver og substantiver, som også tit benyttes i lyriske digte.
Der er også en masse metaforer eks. ” det er naturens bedste medicin”, ” lys til den skuffede” og ”solskin til den bedrøvede”. Metaforene går ind og gør, at digtet lyder mere levende og gennemtænkt. Metaforene er brugte og forfatteren forventer derfor at læseren kender dem. Det er også metonymi i digtet eks. ” det(smilet) giver hvile til den trætte”. Dette beskriver at man har behov for at få noget opmuntring. Det gør, at det ikke er en metafor men en metonymi. Forfatteren skriver digtet til hele verden, og ikke kun til bestemte personer.
Sproget er generelt almindeligt og indeholder en masse hverdags ord, som man kan forholde sig til. Sætningernes længde varierer, men generelt er de på ca. 8 ord. Sproget er fuldt med værdiladede ord, og de positive af slagsen bruges til at beskrive hvad smilet bringer.
Musiske elementer
Digtet er bygget op af 1 strofe og 17 vers. Det har ingen rytme, for så burde linjerne i digtet være ca. lige lange, og have samme antal stavelser.
Tema
Vi ser temaet som, at det er et budskab til verden, som at folk skal være gladere og skal smile til hinanden, for et smil kan gøre rigtig meget. Digtet beskriver hvordan et smil kan påvirke folk.
Fx i digtet står der:
“Og hvis en mand på grund af overvældende travlhed
er for træt til at give dig et smil,
så giv ham et af dine,
for ingen trænger så meget til et smil
som den, der ikke har noget smil at give”.
Dette eksempel beskriver også en situation som mange mennesker kender til, hvilket gør, at det er nemt at forholde sig til det. Digtet relaterer til ordsproget ” smil til verden og verden smiler til dig”.
Symbol
Vi mener, at smilet repræsenterer glæde udtrykt i en handling. Vi mener også at smilet repræsenterer kærligheden, da kærligheden netop har de egenskaber som digtet beskriver. Uden overskriften kunne vi ikke vide, at det var smilet der var tale om. Vores bedste bud ville være kærlighed, da det som sagt opfylder beskrivelsen.
Perspektivering:
Historien om kærlighed i digte er lang, og går igen i mange digte. Kærlighed i især sange er også mest normalt, som så også er lyriske digte. Vi genkender den afslappede og glade holdning fra Tobias digt ’om lidt er kaffen klar’.
Personlig vurdering:
Digtet er rørende smukt og personligt. Det får en glæde frem i folk når man læser, og det er en smuk formulering af et smil.
Sammenligning af de 2 analyser
Nu hvor vi har analyseret begge digte, kan vi sammenligne dem. Begge digte handler om at tænke sig om en ekstra gang: Livets hastighed handler om at indse, at samfundet er blevet følelseskoldt og fortravlet. Smilet fortæller om, hvor vigtig de selv samme følelser er for mennesker, og derfor hvor uvurderlig smilet er.
Perspektivering til ”Guldhornene” og ”Smil”
Guldhornene er skrevet af A. Oehlenschläger, og er et digt, der handler om fundene og tabet af guldhornene. Guldhornene repræsenterer fortiden, og den gamle mytiske kultur. Digtet hylder den gamle verden og forestillingen om nordens højhed. De digte vi har analyseret omhandler ikke tilnærmelsesvis noget sådan. Den eneste spinkle sammenligning der kan være, er, at både guldhornene og Livets hastighed udtrykker utilfredshed med samfundet.
’Smil’ er skrevet af Benny Andersen, som skriver hvordan det er efter hans at leve i Danmark, som han kalder smilets land. Hans brug af smilet er i skarp kontrast til ’Smilet’ brug af smilet. De er uenige om smilets betydning, da Benny mener, at det er en negativ påklædt maske. I hans fortolkning bliver smilet bliver påtvunget danskere for at dække over råddenskab og elendighed.
Skriv et svar