“Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø analyse

Lønningsdag

Resume: Novellen handler om en flok arbejdere , der arbejder i et stenbrud. Da værkejeren skal til at give arbejderne deres penge, ombestemmer han sig, og går ned på hotellet med sin søn. De får ikke deres penge denne gang igen.

Besjæling: “Inde over åsene står skoven og sover”, “Det slanke cypresagtige enebærtræ luder under et bjærg af hvide krystaller”.

Forfatter: Han blev socialist.

Tema: Undertrykkelse, magt/misbrug, fattigdom, klassekamp, socialisme,

Budskab: Se uretfærdigheden

Værkejer: Splittet (-venlig og imødekommende for arbejderne) (-om slag pga. af sønnen. Han bliver kynisk og udnytter sin magt) – udnyttelse

Søn: Frister – manipulerer og lokker – skurken – velhavende – provokerende –

Oprøreren: Socialist – udbryder – alene med sine oprørshandlinger –

Den store gruppe: lydige – oprørske – finder sig i undertrykkelse – ingen holdning til noget – bange – underdanige

Perspektivering: Den tredje verden, arbejdsforholdene i østlandene.

Landsskabsbeskrivelse: Sneen er uhyggelig. Den fortrænger det onde og dårlige. Den kraftige sol kan heller ikke komme igennem til landskabet.

Besjæling: Skoven sover, en skaldet gren, det slanke cypresagtige enebærtræ luder, små ruder som årvågne øjne ind mod stenbruddet,

Lønningsdag: Børnene græder, fordi det er sidst på måneden. Hjemmene mangler penge.

Tid: I starten af 1900-tallet pga. af værdien af penge, sproget og kønsrollerne. Tidsrummet er at par timer.

På Bornholm, da Nexø har boet der. Vand rundt omkring stenbruddet. Svensker. Det er vinter og aften. Det er lørdag og fyraften.

Fortæller: Alvidende fortæller. Skiftende synsvinkel.

Titel: Ironisk – laver grin.

Relatering: Jeppe på bjerget, Dolken, Ondskaben

Analyserende subjektiv fortolkning:

Denne korte novelle, ’’lønningsdag’’ er blevet forfattet af den velanerkendte litterære skribent, Martin Andersen Nexø. Han var dog, en tand mere berømt for sine værker, udenfor landets grænser. Såsom i den østlige del af Tyskland, samt i Sovjetonionen, for hans fortællende bidrag, til historierne om de fattige og undertrykte borgere.

Det er en historie, som omhandler arbejdernes indskærpede vilkår, og fattigdommens, samt usikkerhedens greb om dem, og deres daglige liv. Omgivelserne, bliver beskrevet som et stenbrud, som der arbejdes på, med en flok arbejdere, som ikke bliver betalt af deres arbejdsgiver endnu engang. Chefen går til gengæld, ned i lobbyen på et hotel, sammen med hans søn, og dermed, er der ingen udbetalinger. Hovedpersonen i novellen, må nok være værkejeren. Bipersonerne, må så være sønnen, og arbejderne.

Der bliver taget fat om, de socioøkonomiske velstande, og mangel deraf. Det vil så sige, de rige vs de fattige konceptet, er der helt klart tale om – med andre ord, kunne dette tolkes som, socialisme kontra kapitalisme.

Inspirationskilden, til denne specifikke historie, bunder vel nok ud i, at forfatterens baggrund, har haft en ret dels besværlig, og trang opvækst, med 11 søskende, samt har en del personlig indsigt, i hvordan at arbejderklassen, er opbygget fra bunden af.

Der er tale om, en tredjeperson’s fortæller, som gøre brug af, en rigsdansk dialekt i sproget, som dog har nogle meget gammeldags konnotationer, i forhold til de forskellige synonymer som bliver brugt i sætningernes forløb – såsom ordet ’krakilier’ som efter min bedste overbevisning, burde være beslægtet med ordet ’kværulant’, det vil så sige, et individ som har en tilbøjelighed for, at brokke sig. Ingen reel indledning, er der i sigte, men mere en in medias res, form for opstart på historiens opbygning.

Alt i alt, vil jeg mene, at det er en solid, og god historie, at få lov til, at rode lidt rundt med. Blandt andet, fordi at den kan være med til, at fremprovokere, en samfundsdebat.

Det folkelige gennembrud, var en aspirerende tendens, som udspillede sig i til fordel, for de danske litterære forfattere, tilbage i 1900-tallet, skrevet i alle genre. Denne historie, er et godt eksempel på denne tidsforandrende periode i historiens gang.