“Manden der blandt andet var en sko” novelle analyse

Manden der blandt andet var en sko

Jens Blendstrups’ Manden der blandt andet var en sko er en kærlighedsnovelle med postmodernistiske træk, som oprindeligt blev skrevet som et DR-radiospil i 1997, som det første af tre DR-radiospil han har forfattet1. Novellen blev senere hen udgivet i hans novellesamling Laterna vagina, Samleren 2000.

Novellen udspringer fra en hverdagshændelse, som Jens Blendstrups tekster som oftest gør, hvorefter han så krøller dem til skæve historier, med inspiration fra sin familie og de mærkelige og skøre eksistenser, han mødte i sin barndom2.

Han blev født 1968 i ”Pip-kvarteret” i Aarhus3, men flyttede i 2002 til Amager, hvor han stadig bor sammen med sin kone Malene Kirkegaard Nielsen. Jens Blendstrup har i gennem sin karriere ikke kun forfattet noveller, men også billedromaner, digte, radiospil, cd’er og underfundige kommentarer til aviser.

Manden der blandt andet var en sko handler om et ægteskab mellem Mogens og hans kone. Mogens lider af barne-traume-epilepsi og ”transformere” sig til alverdens genstande.
I starten af ægteskabet var det sjældent, at Mogens blev ramt af disse mutationer, men som årerne er gået er det blevet oftere og oftere. Mogens er helt livløs når han befinder sig i sine transformationer, og det eneste der kan forvandle ham om til et menneske igen, er hvis konen gætter hvilken genstand han er muteret til.

Mogens ønsker ikke selv at mutere sig, men beskriver det som noget ukontrolleret indefra, som presser sig ud gennem nogle kødkanaler i ham. Mogens ønsker selv, at kunne arbejde og blive et normalt menneske igen, men på trods af det bliver anfaldene værre, hvilket får konen til at forlade ham og 10 års ægteskab.

Mogens vil gøre alt for konen, men han kan intet stille op. Mogens lever ulykkeligt og sørgmodigt i det næste stykke tid, indtil en aften hvor konen låser sig ind i hjemmet igen og fortæller hvor meget hun savner og elsker ham.

1 http://www.paludan-bog.dk/ARRANGEMENTER/blendstrup.htm

2 Henning Thøgersen: ”Sort optimist” Weekendavisen 25. april 2003

3 http://www.litteratursiden.dk/sw2239.asp

Novellen er skrevet i 3. persons-fortæller, hvilket betyder at læseren får adgang til hovedpersonens tanker, følelser og oplevelser. Dette kan blandt andet ses på linie 202: ”Men på et tidspunkt kan han ikke længere bilde sig selv ind, at han bliver overrasket af et bryllupsfotografi på toilettet”. Person- fortælleren er desuden alvidende, hvilket kan ses da der bliver brugt forfatterkommentarer, som blandt andet er tilfældet på linie 208: ”Og der kan man tro det hele ender, men det ville dog være åndssvagt”. Forfatterkommentarer er normalt atypiske i moderne tekster, men Jens Blendstrup benytter denne fortælleteknik til blandt andet at skabe en fortælleironi, hvilket er et af nøgleordene i Blendstrups forfatterskab.

Novellen finder sted i Smørum Nedre i et lille hus, hvilket vi bliver introduceret for i indledningen. Det er her Mogens og hans kone bor, hvor især Mogens er en meget atypisk person. Han lider af en sygdom hvor han forvandler sig til ting. Konen siger i teksten at det er barne-traume-epilepsi, men måden det bliver fremstillet på er ikke særlig troværdigt, således at sygdommen muligvis ikke er en diagnose, men en mistanke (linie 57).

Manden skildrer selv sin sygdom, som måden hvorpå han skal finde sit og konens bedre jeg, men samtidig at det ikke er noget han selv vælger, men noget som indefra presser sig ud gennem ham, og kommer til udtryk i disse traumer (linie 158-161). Han kan ikke huske noget fra sine traumer, hvilket er grunden til at han spørger konen undren, hver gang hun hurtigt kan gætte hvad han prøver at forestille (linie 39-42). Han udtaler desuden også, at hvis han kunne ville han gerne arbejde igen, da han savner det at være et normalt menneske.

På trods af sine traumeanfald ser vi utallige eksempler på Mogens kærlighed til konen. Han nærer en utrolig stor kærlighed for hende, hvilket hans traumer kan være symbolet på. Den måde han hele tiden skifter form, kan være symbolsk for hans forsøg på at være den konen ønsker han er.
Det er ikke kun Mogens som udviser stor kærlighed til modparten, også konen viser mange eksempler herpå, og på trods af min synsvinkel med henhold til Mogens forsøg på at være det konen ønsker, udtaler konen på linie 79-90 at netop når Mogens er Mogens, er det på det tidspunkt hun glemmer alle de komplikationer hans traumer medbringer, og igen kommer i tanke om hvorfor hun lige netop elsker ham og ikke en anden.

Konen kan karakteriseres som meget tolerant og tålmodig, da hun i gennem 10 års ægteskab med manden har tolereret hans daglige anfald, som sågar er taget til gennem årene. Hun viser stadig stærke følelser for ham, men hun ved også at hvis de på et tidspunkt skal være tre i stedet for to, må hans identitetskrise høre op.

I gennem hele novellen får vi et indtryk af en kvinde, som ikke bare opfylder sin samfundsmæssige rolle via et job, men også via sin rolle som kone. På trods af Mogens mange transformationer og hendes egen iver efter et familieliv, formår hun at skabe overskud til at spille med når Mogens formerer sig. Dette sker på trods af hun udmærket er klar over hvad han prøver at forestille, dels fordi han transformerer sig til de samme ting igen, men samtidig også et tegn på, at hun forstår ham i de pågældende situationer i en sådan grad, at det viser hvor en opmærksom og forstående kone hun er.

Manden og konen kunne næsten sættes som modsætninger. Konen hvor det er fornuften som driver værket, hvorimod hos manden det er lysten og altså under-jeg’et som kontrollerer. Det vil sige at manden er drevet af øjeblikket, følelserne, hvorimod konen er drevet af fornuften. Et godt eksempel på dette kan ses fra linie 91:

”Jeg må gå nu, siger hun. Og tilføjer.
– Men du er min mand, og den her, siger hun og trækker i hans lem, – den er også min.

…klemmer hende, som kun en leder af flokken ville gøre det, og for hendes skyld måtte han godt forvandle sig til en abe lige nu og på stedet, så de kunne glemme alt om pligterne og vælte omkuld og gøre hinanden glade.”

Hele novellen skildrer denne modsætning, mand >< kvinde og indtil slutningen har den en negativ holdning overfor Mogens ”manden”. Det at novellen fremstiller manden som en identitetsløs person og i mange situationer direkte navngiver ham ”manden” i stedet for Mogens, hvilket hans navn er, understreger dette tydeligere overfor læseren. Samtidig bliver Mogens mandighed også sat på prøve, da konen beder ham ordne vandhanen ude i bryggerset. En typisk opgave for en mand, som han heller ikke formår at fuldfører – i stedet forklarer han, at han vågner frysende og våd i håndvasken.

Indtil slutningen ville jeg fortolke denne tekst, som et forsøg på at skildre en kvinde, som i en moderne tid overtager mandens rolle, da han ikke selv er mand nok til dette. Dette ser jeg som meget negativ skildret, hvilket jeg ikke tror, er tilfældet for Blendstrups novelle.

For ved at tage slutningen med i fortolkningsfasen, ændres budskabet fra en negativ holdning til en positiv. Før ville man tro, at Blendstrup prøvede at fremfører Mogens negativt, men dette er ikke tilfældet. Den positive holdning fremstår i to ting. For det første ender novellen lykkeligt, som værende et eventyr. Dette er midlertidigt ikke det vigtigste, derimod er Blendstrups brug af humor grundpillen i novellen. Hvis ikke man har for øje, at Blendstrup hellere bruger humoren end alvoren misfortolker man budskabet, og som han selv siger i sit præsentationsinterview og hvilket også er meget tydeligt i han præsentationsteknik, vil han hellere bruge humoren til at lagre budskabet hos læseren end alvoren.