Midttrafik – “Vi skal nok køre for dig” reklame analyse

Midttrafik: Vi skal nok køre for dig

”Jeg er cooool” siger buschaufføren i mens han gemmer sig bag et par Ray-Ban Aviator solbriller, der gør ham endnu mere cool. Næsten lige så cool, som Tom Cruise i den legendariske film Top Gun fra firserne, der begiver sig ud på mission. Sådan bliver buschaufførerne fremstillet i reklamefilmen Vi skal nok køre for dig, der er produceret for Midttrafik og udgivet i 2012

Den korte film på 1 minut og 28 sekunder er selvfølgelig en reklamefilm. Den starter ud med en supertotal, der panorerer langsomt til venstre, så man kan se en person liggende ude på vejen. Derefter skifter billedet til en form for halvnær, hvor man ser den mandlige skuespiller ligge med hovedet ned mod vejen, og lytter undersøgende efter noget. Herefter forekommer nogle hurtige skift i billedet, hvor man ser manden rejse sig op, en gruppe personer på 7 bliver præsenteret, hvorefter billedet straks går i slow-motion, og man ser den store gruppe jublende, fordi bussen fra Midttrafik kommer. De nærmest kæmper for at komme ind i bussen, som bliver vist ved et indefra blik fra chaufførens vinkel. Her udbryder chaufføren at han er cool. Bussen kører nu sin rute, men reklamen er stadigvæk i slow-motion, som viser passagerenes indbyrdes kamp for de goder sæder, og deres kærlige forhold til de toplækre siddepladser, gigantiske panoramavinduer, designer ringeklokker og gratis håndtag.

Efter alle disse fremvisninger af bussens fordele ser man to unge drenge, der laver hjulspind på deres crosser og knallert, men også dette kan bussen. Reklamen slutter med et logo for Midttrafik.

Reklamen gør brug af alternative virkemidler, der har til formål at skabe et godt image overfor modtageren, der i sidste ende gerne skulle ende som forbruger. Reklamen starter ud med et flot billede af en mark, men skyerne er meget dystre og mørke. Da bussen endelig er indenfor synsvidde ser man et lille hul på den skydækkede himmel, hvor sollyset brager ind, og lyser ned på den flotte blå bus, der kommer drønende i mod passagerene. Dette samme sker ved mødet mellem bussen og passagererne, der er optaget med total. Her ser man et også et hul, der midtpunktet i mellem dem op. Farverne er generelt meget stærke i filmen, så det skaber en form for kvalitet overfor forbrugeren. De forskellige passagerers oplevelser får også en guddommelig effekt, da man hele tiden ser et hvidt skær komme gennem bussen ruder, som skal symbolisere den fantastiske oplevelse. Dette kommer også til udtryk, da de trykker på designer ringeklokken, der udsender et kraftigt rødt skær. Dens guddommelige status kommer igen til udtryk, når man ser den lyse alt op omkring sig midt om natten, og nærmest skaber en kørerende tornado, der hvirvler blade op i luften på sin vej.

Reklamen starter med en kedsommelig reallyd af græshopper , der står i kontrast til resten af lyden i filmen. Efter 12 sekunder slås lyden an, som kører gennem hele reklamen. Musikken er meget dramatisk, der har til formål at bygge stemningen op. Denne asynkrone lyd kulminerer til sidst, hvor den forsvinder i stilhed i takt med visningen af Midttrafik’s logo. Den dramatiske underlægningsmusik assisteres af en speaker, som også er i selve billedet, da han er buschaufføren. Dette har en god effekt, da man får et bedre forhold til chaufføren, og det kommer som en stor overraskelse for modtageren, at han også er speakeren, da han siger han er cool.

Sproget er også tilpasset deres målgruppe for filmen, der er mellem 18-34 år.[1] Sproget spiller en meget stor rolle i reklamen, fordi de unge modtagere kan relatere til dette. Midttrafik ved godt de unge ikke selv bruger ord som cool og street, men det kan de unge modtagere kan godt lide, fordi de finder det meget morsomt. Det er meget atypisk for reklamer at bruge et sprog som dette selvom målgruppen er unge mennesker. Det hører simpelthen rigtig godt sammen med resten af reklamen, der ellers ville virke meget anderledes, hvis de ikke havde brugt ord som disse, og havde fortalt tingene ”normalt”. Sproget har derfor en stor værdig i at skabe et helhedsbillede af reklamen, der skal virke humoristisk og til tider ironisk.

Efter de første 12 sekunder af reklamen slår den over i slow-motion, som den også forsætter i til slut, der er dog enkelte tilfælde, hvor den hurtigt skifter over, og decideret gør brug af fast forward. Det skaber en virkelig behagelig effekt, der hænger sammen med den meget dybe speaker stemme, der også bruger lidt længere tid på at udtale de forskellige ord. Han trækker ordene ud, så han fx siger coooool, imponeeeerende. Det skaber en rolig handling, der ellers ville være helt og aldeles rædselsfuld at se på, fordi det ville gå så hurtigt, at man simpelthen ikke kunne opfatte hvad der sker. Denne slow-motion brydes dog to gange i løbet af filmen. Den første gang er bussens præsentation, hvor man ser den i et split sekund komme super hurtigt fremad, og igen kommer billedet i slow-motion. Denne korte ændring hænger også sammen med speakerens stemme, der siger bussen, hvor ”Bus” er hurtigt og hårdt sagt, hvorefter ”sen” varer en del længere, og passer sammen med bussen går i slow-motion igen. Man ser også en ændring mellem billedernes hastighed, da chaufføren snakker direkte til kameraet, men passagererne i baggrunden løber i slow-motion ind i bussen.

Humoren bliver også vist ved den lille drengs hop efter en af de gratis remme, men han griber desværre ikke fat i den, og må derfor falde mod jorden. Passagererne opfører sig også meget barnlige, når de kører forbi de andre biler, og laver sjove ansigter til dem, fordi de har deres helt egen kørebane. Lige før dette scenario kommer bussen også med en meget højere fart, men går igen ned i slow-motion, da man skal se disse ting ske. Bussen fremstilles som en hurtig bus, der formegentlig hele tiden kommer til tiden, og ikke er et sekund for sent. Kameraføringen er for det meste en panorering, som sker i slow-motion, men til enkelte tider har man også gjort brug af håndholdt kamera, der viser kampen om de gode sæder i bussen.

Reklamen kan beskrives ud fra AIDA-modellen, fordi den besidder både opmærksomhed, interesse, ønske og handling.

Opmærksomheden bliver allerede fanget efter kort tid, fordi den viser de flotte billeder af miljøet, og den liggende person på jorden. Her kan man hurtigt drage konklusioner, da det ligner personen er død. Det er han heldigvis ikke, og her fanger reklamen seeren, hvis den ikke allerede har gjort, fordi handlingen nu foregår i slow-motion, og en utrolig dyb stemme præsenterer Midttrafik’s navn.

Interessen fastholdes ved hjælp af den forsættende slow-motion, og de ivrige buspassagerer, der kæmper for at komme ind i bussen. Dette scenario vil den typiske modtager anse som værende meget urealistisk, og derfor bliver man nødt til at se, hvorfor disse personer er så ivrige. Humoren træder for alvor i kraft, da man hører chaufføren sige han er cool.

Ønsket bliver fremvist på en meget selvironisk måde, men det stopper ikke den individuelle modtager, at have ønsket om at køre i lige netop denne bus. Midttrafik fortæller om alle ”fordelene” på en så humoristisk måde, at man godt ved det hele er for sjov, men i forhold til Freuds psykoanalyse spiller de på Id’et, der skaber en ubevidst lyst til at prøve denne bus. Det er også derfor de har valgt, at optage videoen med en af deres blå busser, fordi de er de eneste i Danmark med denne farve busser. Dette er et bevidst valg, da konkurrenternes orange busser også ville have denne status, hvis de brugte nogle af deres orange busser. De pirrer simpelthen lystprincippet, fordi de fleste godt ved det ikke er sådan busturen er, men hvad nu hvis?

Til sidst fortæller speakeren, at man skal tage til handling, hvis man gerne vil have en af disse pladser i deres super lækre busser. De siger endda man skal stå tidligt op i morgen for disse pladser bliver bare revet væk.

Reklamen bliver fremstillet ved hjælp af fiktiv fremstilling, fordi alt fokus er på selve reklamen, og reklamens underholdningsværdi. Derfor kan man betegne reklamen som en lyrisk reklame, da vi gennem hele videoen følger en gruppe personer, der viser deres tur med bussen. Handlingsforløbet er dog ikke kontinuerligt, fordi man ser i alt to forskellige grupper mennesker, og bussens funktion om natten. Jeg vil dog også mene man kan snakke en lille smule om den aktuelle fremstilling, da de netop snakker om alle deres funktionelle ting ved bussen, men fremstillingen af disse ting er gjort ved brug af den fiktive fremstilling. Det har de været nødt til, fordi samtlige busser i Danmark har disse funktioner, så busselskabet Midttrafik differentierer sig altså ikke på disse parametre. Det er derfor oplagt, at de har gjort brug af netop denne fremstillingsform, da de derved differentiere sig på deres humor, og angiveligt sjove buschauffører, der reelt kan være anderledes i forhold til andre selskabers chauffører.

Reklamens genrer bærer tydeligt præg af at være en positioneringsreklame, da reklamens formål er at skabe et stærkere brand for Midttrafik, og derved sætter de fokus på deres personlighed frem for produktets personlighed, der i dette tilfælde er at køre i bus. Her gør de brug af humor. Meget humor. Reklamer for offentlig trafik er meget begrænset, fordi de netop ikke har nogle overvældene funktioner, som de kan vise frem i deres reklamer. Deres fokus ligger derfor på den sekundere brugsværdi.

Der findes kun enkelte andre reklamer for offentlig trafik, der er gået viral i sin tid, og har haft sit indtog i de danske hjerter. DSB benyttede sig også af humor, da de introducerede reklamefilmen med Harry og Bahnsens, der skulle gøre op med deres etat-image, og ville have et bedre og mere nært forhold til deres kunder.[2] Denne humor kan tydeligt ses i reklamefilmen Endagsbillet, der er produceret af DSB.[3] Her gør de også meget brug af den fiktive fremstilling, men er forskellig i forhold til busreklamen, fordi DSB bruger drama-formatet, da hele handlingsforløbet er en lille opdigtet film, der udspiller sig i toget. De gør mere brug af den aktuelle fremstilling, fordi de op til flere gange nævner den meget billige pris på kun 500 DKK, som det har kostet for alle fire mand. Dette er en kontrast i forhold til Midttrafik’s reklamefilm, der kun spiller på humoren, og ikke nævner nogle priser på noget tidspunkt. Overordnet er reklamen en blanding mellem en produktreklame og en livsstilsreklame, da reklamen er en enkel ud af mange, der tilsammen har det formål, at skabe et DSB et godt brand. Men de gør også meget opmærksom på selve produktet, som er deres endagsbillet.

Jeg synes reklamen virker rigtig godt efter hensigten, som har været at de skulle have det støvede image væk fra deres busser, og vise de unge kunder, at man gerne må have det sjovt i en bus, fordi man netop rejser flere sammen.[4] Dette kommer tydeligt til udtryk i filmen, og har gjort deres image meget stærkere både lokalt, men også internationalt, fordi reklamen har skabt stort indtryk på mange folk i udlandet.[5] Alt dette har været muligt, fordi de har brugt en masse filmiske virkemidler, men især brugt den sorte danske humor, som nok det største virkemiddel gennem hele filmen. Måske på en overdrevet måde, men det har et viral hit på YouTube og danske medier, der har gjort et stort indtryk på de unge forbrugere, der ikke kendte til Midttrafik inden denne reklame.

[1] https://www.midttrafik.dk/media/41850/130517-repr%C3%A6sentantskabet-aaben-dagsorden-bilagssamling.pdf

[2] http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/dsb-sender-harry-og-co-pa-pension/

[3] https://www.youtube.com/watch?v=zx0M4doqsjQ

[4] https://www.midttrafik.dk/media/41850/130517-repr%C3%A6sentantskabet-aaben-dagsorden-bilagssamling.pdf

[5] http://www.huffingtonpost.co.uk/2012/09/14/funny-bus-company-advert-midttrafik-video_n_1883319.html