“Den mørkeste nat i Madrid” analyse og fortolkning

Den mørkeste nat i Madrid

Af Stéphanie Surrugue, Politiken den 14. marts, 2004

Jeg har valgt opgave 2, hvori jeg vil foretage en analyse af artiklen ”Den mørkeste nat i Madrid” ved bl.a. at komme ind på de stilistiske virkemidler. Dernæst vil jeg lave en vurdering af artiklen, hvor virkningen på læseren indgår.

Afsenderen til artiklen er journalisten Stéphanie Surrugue, der arbejder på den store danske omnibusavis Politiken, hvori artiklen var publiceret den 14. marts 2004.

Politikens holdning er uden tvivl, at avisen er meget imod handlingen, der er sket i Madrid, og ikke tager nogen sympati med terroristerne.

Indholdet i artiklen omhandler især de menneskelige konsekvenser af terrorbombningerne i Madrid. Journalisten fokuserer på triste enkelte menneskelige skæbner, berørt af terroraktionen. Det gør journalisten ved at besøge kongrescenteret Feria de Madrid, der efter tragedien blev omdannet til et lighus, ved at interviewe påvirkede personer og med deres deltagelse vise, hvordan det har sat sit præg på den spanske hovedstad.

Modtagerne af artiklen er Politikens læsere, men en speciel del af deres læsere. Ikke alle vil fordybe sig i internationale affærer, men fordybe sig indenlandsk, så de vælger nok denne artikel fra. Derimod vil de internationalt bevidste og terrorskræmte læse en artikel som denne.

De samtalemæssige og samfundsmæssige omstændigheder artiklen er skrevet under er det altid oplagte emne, terrorisme, og derindunder den dengang nylige terroraktion i den spanske hovedstad. Den dag i dag er terrorisme stadig et af de store emner snart 5 år efter 11/9. Selve Madrid-attentatet kan påvirke den danske sikkerhed, fordi det skræmmer befolkningen og politikerne, at terrorismen er kommet til Vesteuropa. Det skrækscenario, som artiklen fremviser, kan påvirke fremtidige sikkerhedsbeslutninger eller ferievalg, og kan være en skjult hensigt med at skrive artiklen.

”Den mørkeste nat i Madrid” er en informationsartikel, da den leverer informationer uden umiddelbar direkte påvirkning af journalistens meninger og holdninger.

Teksten er en feature med nyhedsværdi. En af grundene til, at det er en feature, er, at journalisten viser, hvad der sker, han fortæller om det i nutid. Journalisten prøver at give læseren den samme oplevelse, som hun har haft. Stéphanie prøver at gengive, hvordan hun havde det, da hun besøgte Madrid, og derfor er der mange sansninger og oplevelser i artiklen. Detaljerige sansningerne gør, at man kan leve sig ind i oplevelsen. Hun bruger især syns- og høresansen med de impliceredes forstenede blikke og endeløse skrig. Desuden tager artiklen, som en feature skal gøre, temperaturen på et emne. I dette tilfælde, hvordan det er at være involveret i et terrorangreb på ofrenes side.

Et andet punkt, hvor at man kan se, at det er en feauture, er alle scenerne, der kommer en efter en. Det hele starter med en scene inde fra kongrescenteret, derefter en scene ude fra centreret i Madrid, derfra til en ”funky” café, fra cafeen hjem til Daniela, videre til ”lighuset”, derfra ud i Madrid og hen til hospitalet Infantil del Niño Jesús.

De mange scener passer til den valgte skrivemodel, featurehjulet. Featurehjulet indleder hvert afsnit med en scene, hvor der er et problem/konflikt, for derefter at vise handlingen, og til slut perspektiverer det. Det kan illustreres således med det første afsnit i ”Den mørkeste nat i Madrid”. Afsnittet starter med, at journalisten beskriver en scene af fortvivlede pårørende samlet i en hal. Problemet, at folk ikke har vished om deres pårørendes skæbne, bliver derefter beskrevet. Derpå kommer handlingen, hvor en kvinde genkender et ansigt på billederne af de døde og bryder helt sammen. Scenariet, der lige har udfoldet sig, perspektiveres til terroraktionen og dens konsekvenser for Madrid.

Artiklen kan godt anskues som en nyhedsartikel, da den bringer en formentlig ny vinkel på sagen. Den nye vinkel er den menneskelige, hvor man får et hidtil ukendt detaljeret indblik i de involveredes gruopvækkende oplevelser, og hvordan det påvirker dem. En nyhedshistorie styres af de 4 nyhedskriterier; konflikt, aktualitet, identifikation og væsentlighed. Det første kriterium – konflikt anvendes, fordi teksten omhandler en terroraktion og samtidig giver den indblik i den konflikt, de involverede oplever med at finde deres pårørende. Aktualitet gør sig også gældende i artiklen ved, at den er blevet trykt kun 3 dage efter den egentlige begivenhed, og rører et nyt emne. Artiklen skaber identifikation til læseren ved brug af situationer alle mennesker frygter, en uvished om ens familie, venner eller kæreste. Samtidig skabes der identifikation med de involverede, der portrætteres, og her er det især unge mennesker afsenderen har valgt, men også den genkendelige taxachauffør. Alle kender taxachauffør typen.(Hvorfor de unge?). Til sidst er der kriteriet væsentlighed, og her kan der sættes spørgsmålstegn ved artiklen. Politiken mener åbenbart, at den almindelige dansker detaljeret skal sætte sig ind i ofrenes og de pårørendes situation efter terrorangrebet, hvilket artiklen gør fint. Artiklen har sin relevans, men er ikke ”nødvendig”.

Lixtallet i artiklen er 34, hvilket et 5 under normal dagspresse. Hertil kommer, at artiklen er en ”underholdende” feature, og ikke en mere kedelig almindelig avisartikel. De 2 typer avisartikel har 2 vidt forskellige parametre, de skal opfylde, hvilket skaber afvigelsen i lixtallet

Billedet inklusiv billedteksten er godt valg, da det kan opfattes på to måder, hvis ikke man lige får læst billedteksten. Den ene måde er som en blodig hånd, der rækker op mod hjælp. Ved den anden måde fremstår hånden, som det den egentlig er, en protest mod terrorangrebet. Den stærke røde farve i kontrast til den hvide farve fungerer fint som blikfang. Rødt og hvidt er dannebrogs farver, så det kan godt ses som om, at vi i Danmark også kan blive udsat for terrorisme og bør passe på.

I teksten er der mange stilistiske virkemidler såsom metaforer, personifikation, besjæling, sammenligning og symboler. Af metaforer er der bl.a.” de mennesker, hvis inderste ikke allerede var isnet, får smidt lyden af desperat sorg i ansigtet, videre ind under huden til sjælen, hjertet eller hvor det nu engang er, det gør så forbandet og hæsligt ondt”¹, men også udtryk, som ”nogle forstener, andre kramper sammen i tørre hulk”². Metaforer er billedsprog, der gør teksten mere indbydende og interessant at læse.

Artiklen har også mange personifikationer. Her kan bl.a. nævnes ”Smidt lyden af desperat sorg i ansigtet”³, ”Drømme og håb døde”⁴ og ”at terroren grådigt havde kastet sig over byens centrum”⁵. Med personifikation kan abstrakte begreber gøres konkrete eller gives menneskelige egenskaber, og dette skaber igen, på samme måde som besjæling, en mere levende og malende, men også forvirrende artikel ved, at det er noget, vi er vant til fra fiktive tekster.

Besjæling er tæt beslægtet med personifikation, det er dog konkrete ting, der får menneskelige egenskaber i stedet. I teksten er der flere eksempler på besjæling, som f.eks. ”Væggene der ubønhørligt sørger for”⁶, ”Tårerne ikke magter at tage tilløb og fortsætte ned af Carinas kinder”⁷ og ”forstenede blikke”⁸.

”Den mørkeste nat” indeholder også symboler. Journalisten fremhæver regnen, fordi regnen symboliserer tristhed, at nået er gået galt, og hun skriver endda, at regnen var passende den nat. Teksten nævner også hjerter to steder, og alle ved, at hjerter symboliserer sjælen, livet og kærligheden. Det er ikke et almindeligt hjerte, men sønderknuste hjerter. Sønderknuste understreger det triste gennemgående tema i artiklen. En taxachauffør symboliserer den almindelige ofte hårdtarbejdende universelle karakter, og skaber identifikation mellem menneskene i tragedien og læseren. I stedet for at skrive at Nicoletta formentlig er død, så vælger Stéphanie at skrive, at hendes mobiltelefon har været slukket⁹. En slukket mobiltelefon er i dette tilfælde det samme som at være død.

En af hovedgrundene til den meget triste og negative stemning i featuren er ordvalget. Journalisten har valgt utrolig mange negativt ladede gloser. I stedet for at skrive ”Det var en lang nat”, så skriver hun ”natten, som Madrid modvilligt slæber sig igennem”¹⁰, og får dermed understreget, hvor hård en nat det var. Af andre eksempler kan nævnes ”uendelig nat, desperat sorg, ubønhørligt, synke skrigende sammen, monstrøst lighus, bølger af gråd, osv.” I slutningen af artiklen¹¹ står de stærkt negative navneord endda i kø, ”Sorgen, desperationen, frustrationen, håbløsheden, magtesløsheden er så stor, at præsterne konstant bliver opsøgt af folk”, der alle associerer ens tanker på frygtelige tragedier, som den i Madrid. I Danmark skal der meget til før, at vi bruger præsterne til at hjælpe os, hvilket understreger situationens alvor og omfang.

Titlen er også stærkt præget af værdiladede ord, der får læseren til at tænke lidt ekstra. Normalt tænker man, at natte er ens, uden den store svingning i lysstyrke, men netop derfor har journalisten valgt at ”lege” lidt med læserens hoved med ”den mørkeste nat”. Den mørkeste nat, fordi det er den sørgeligste nat, og da nat og sort symboliserer sorg, er det den mørkeste. På den måde angiver titlen faktisk hele artiklen. De stærke værdiladede ord bliver dermed brugt til at forstærke betydningen, gøre den endnu klarere. Mange af disse værdiladede ord skaber mange konnotationer hos læseren, der kan varierer bredt fra læser til læser.

Man burde antage, at en artikel som denne er næsten fuldkommen objektiv, men sådan er det alligevel ikke helt. Dermed ikke sagt at artiklen er ligefrem subjektiv, men med journalistens valg af sproglige virkemidler kan hun få historien til at hælde i hendes retning. Især alle de værdiladede ord øger fjendskabet mod terrorister endnu mere, og sympatien med ofrene vokser.

Temaet i artiklen er terrorisme og sammenhold. Artiklen viser terrorismens grumme ansigt med al den smerte og sorg, det bringer. Teksten viser, at folk i alt det kaos hjælper hinanden, bedst symboliseret ved de hårdtarbejdende frivillige og specielt de gratiskørende taxachauffører.

Ud fra temaet kommer budskabet, at når alt vender på hovedet, så står mennesker sammen uanset religion¹² og andre forskelligheder, og at terrorisme dermed ikke kan knække vores nationer.

De mange stilistiske virkemidler gør artiklen mere appetitlig, visuel og giver variation til avisen. Featuren med de sproglige virkemidler leverer en helstøbt oplevelse, og ikke bare en omgang tørre facts. Med featuren kan man desuden få folk, der normalt ikke vil læse artikler til at læse denne, da den er mere som en god novelle.

Netop at den på nogle måder kan virke som en novelle, er også tekstens svaghed. De mange stilistiske virkemidler giver den træk fra den fiktive litteratur, og kan sætte spørgsmålstegn ved artiklens troværdighed og oprigtighed. Man kan muligvis ubevidst tro det ikke er virkeligt, ligesom vi i Danmark ikke tror, at terroren rammer os, kun de andre, selvom vi også er involveret i Irak-krigen på lige fod med Spanien dengang. Det kan skade ”Den mørkeste nat i Madrid” historie og budskab.

Artiklen er hård og brutal¹³ og påvirker læseren relativt meget. Dens brutalitet er måske nødvendig for at komme igennem til læseren i et virvar af andre tragiske nyheder. Ydermere kan brutaliteten bryde den sidste hindring for at komme helt igennem til modtageren sammen med valget af genre. Genrevalget af feature er medvirkende til, at historien og budskabet kommer igennem. Jeg synes på baggrund af ovenstående facts, at afsenderen når sin modtager rimelig godt, og har en effekt på modtageren. Dette er en af de artikler, der kan have en betydelig virkning på læseren især grundet dens stærke stilistiske virkemidler, der differentierer denne artikel fra de andre.