Molins model – Samfundsfags noter

Molins model

Molins model= partiadfærd +valg af standpunkter

Valg af standpunkt: Fx hvordan er enhedslisten nået frem til, at de gerne vil støtte regeringens finanslov.

Interessefaktor: Hvilke interesser partiet har, dækker ikke kun over ideologierne. De vil gerne ramme deres vælgeres interesser.

Opinionsfaktor: Opinion handler om befolkningen

– Kontinuitet: Overensstemmelse mellem der partiet siger og det de gør. Partiet må ikke lige pludselig skifte mening.(langsigtet)

– Popularitet: Emnet skal være populært hos befolkningen.(kortsigtet)

Parlamentarisk faktor: Er de hensyn et parti må tage til de andre partier i folketinget. Fx må enhedslisten tage hensyn til SF, A og B.

Personfaktor: En partileder kommer til at fremstå som partiets talsmand og skal derfor vise troværdighed over for befolkningen, samt have evnen til at kommunikere.

Ydre faktorer: Dette er at partiet kan blive nødt til at tage hensyn til politik ude fra, fx EU, økonomisk krise.

Kernen af dansk politik altså de 4 gamle partier: Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Venstre, Konservative

Klasse parti: Har en bestemt målgruppe fx arbejde

Mange medlemmer af partiet

(Fra 1905-1973 (jordskredsvalg) de 4 ,,gamle” partier mistede vælgere. Catch all partier opstod  Fremskridtspartiet hvoraf der kom  DF, centrum demokraterne og kristen demokraterne)

”Catch all parti”:

Forsøger at fange all vælgertyper

Forsøger at indhente stemmer fra mærkesager

Forsøger at marginalvælgernes stemmer

Ikke nødvendigvis en fast ideologi som gamle partier4

Populisme:

Skifte holdning efter hvad der stemmer i.

Negativ parlamentarisme:

En regering må ikke have et flertal imod sig.

Parlament med pariter + mandatfordeling

Eks

1. 20 mandater
2. 20
3. 25
4. 35

100 mandater i alt

A og Ds vil sandsynligvis ikke komme sammen ind da de e for langt væk fra hinanden.

B+C = 45 mandater

D med C som støtteparti = 35

A+B+C

B+C+D

Man må ikke have flertal imod sig

Fagbegreber og noter

• Materielle værdier og immaterielle
• Feedback
• Demokrati
• Autokrati – et selvstyret
• Teokrati – guds-styret fx i Iran er der situationer hvor det er de ”højere magter” der ender med at bestemme
• Direkte demokrati(stammer helt tilbage fra oldtiden, det er hvor borgene selv bestemmer politiske spørgsmål) og repræsentativt(indirekte) demokrati
• Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Parlamentarisk demokrati.
• De amerikanske demokratiform kaldes for et præsidentialsystem
• Magt læs nederst i dette dokument om magt og spin.

Samfundsfag Vælgere og valgsystemer

Kernevælgere: stemmer typisk det samme og er svær at rykke til et andet parti

Marginalvælgere: er nemme(re) at flytte politisk

Valgsystemer

Flertalsvalg

Forholdstal valg

537 stemmer ved valg af George Bush. Små tilfældigheder gjorde at Bush blev præsident (stemmer som blev annulleret, altså der var skrevet på blanketten)

I Danmark er der to typer af mandater

Kredsmandater 135: der sikrer den geografiske repræsentation

Tillægsmandater (40):

Forholdstal:

– Sværere for et enkelt parti: at danne regering

– Tvunget til at samarbejde

– Mere ustabile regeringer

Flertalsvalg

-Skidt for små partier

– Stor spænding

Downs model

Politikere—>rationelle egoistiske —> mål:stemme maksimum

De amerikanske partier

Der er undergrupperinger indenfor de to store partier (demokraterne og republikanerne)

Af disse er den religiøse og traditionsbundne (noget med Tea Party)

Vigtige grupperinger ved USA valg: Latinos for Obama.

Magt og Spin

Spin —> Hvordan politikerne bliver set i medierne, man kan spinne det i en bestemt retning.

Magt:

Direkte magt = én person for en anden person til at gøre det person vil.

Indirekte magt= Fx man gør som person ønsker pga frygt

Bevidsthedskontrollerende magt: manipulation af en person til at få fx nye interesse.

Diskursiv magt: tale godt om noget bestemt/fremhæver det positive ved noget

Institutionel magt: fx på peger at har vi altid gjort

Menneskerettigheder

Delt op i to runder

1 runde: 1700 tallet liberalistiske tænkers overvejelser om demokrati

Ud over stemmeret ønskede man bla

Ytrings- og forsamlings frihed

Fri religionsudøvelse, retsbeskyttelse og ejendomsret – 1 gruppe af krav betegnes som de politiske menneskerettigheder

2. Runde

Efter afslutningen af 2. Verdenskrig

FN vedtog og offentliggjorde i 1948 verdenseklæringen om menneskerettighederne

Borgerlige og politiske rettigheder

Dels var da nogle nye sociale og økonomiske menneskerettigheder disse fastslår at alle mennesker har krav på en tilfredsstillelse man levestandard en uddannelse et arbejde er et socialt sikkerhedsnet

Det er mest kendte domstol i international sammenhæng af den internationale domstol der er placeret i Haag i Holland

Partier er benytter det klassiske ideologier forskelligt ikke det der med at tale om ideologi forgreninger

Venstre højre akse venstrepool står for økonomisk lighed og en stærk statsmagt

højre pol udtrykker ønske om økonomisk frihed og en svag stat

Venstreorienteret -Tilhænger af social lighed og samfundets ressourcer via skatterne og en stor velfærdsstat venstreorienteret er socialist

Høreorienterede- liberalistisk orienterede ønsker en høj grad af økonomisk frihed lave skatter og frie økonomiske valg hvilket indebærer begrænset statsmagt

Nypolitik eller værdipolitik er nye og mere ikke-materielle spørgsmål som fylder den politiske dagsorden

Issue voting-betyder at den enkelte vælger kigger på de politiske partier os forskellige holdninger til hvad de spørgsmål og herefter sætter kryds ved det parti som beskrivelse repræsenterer vælgernes holdninger til fx indvandrere kamillete klima osv

Moderne værdier er-fx-tolerante holdninger til kriminelle sammen til fremmede kultur indvandrere og flygtninge

traditionelle værdi for eksempel strammer politik overfor kriminelle samt udpræget skepsis overfor øget indvandring og fremmede kultur

Velfærdsstaten

Bygget over socialisme – social demokratisme

• Sikkerhedsnet, fordi den hjælper folk, der har brug for det
• Sikrer en minimumslevestandard, hvis man opfylder bestemte betingelser
• Man hjælper hinanden ved at betale skat, som omfordeles til serviceydelser
• Skaber lighed
• Progressiv skat i Danmark
• Stor stat til at forvalte velfærden
• Velfærdsstaten staten marked og civilsamfundet alene eller sammen forsøger at skabe mest mulig velfærd inde for mulige økonomiske rammer returkravene offentlige og involvering er stor nok til at kunne modvirke konsekvenserne af markedsfejl(monopoler arbejdsløshed og inflation)- sikret en garanteret minimum lige levestand
• Danmark er indrettet sådan at velfærdsstaten sikre en minimum levestandard for fx syge ældre og arbejdsløse og så videre
• Den danske Velfærdstat at udvikle over tid
• 19 33 vedtog Steinckes socialreformen en ny sociale forhold men samlet alle hedde Siri sociallov i fire lovkompleks er Sean tydeliggjorde de sociale rettigheder -hvilke borgere der kunne dækkes og hvordan dækningsgraden bare på nær
• Før 1933- skønsprincip – ydmygende princip – hvis man bad om offentlig hjælp skulle man vurderes og hvis man så fik hjælp blev man frataget sin politiske stemmeret.
• Staten for penge fra skatter og afgifter og som Vi borgere betaler

Den universelle(socialistisk) – ”Robin Hood” princippet – tager fra de rige og giver til de fattige

Staten: høj

Markedet: lav

Civilsamfund: lav

(hovedsageligt i de skandinaviske lande)

Den residuale(resterende) (liberal)

• Esping Andersen kalder den liberal bl.a. fordi markedet er helt centralt for borgernes adgang til støtte og velfærdsydelser

Staten: lav

Markedet: høj

Civilsamfund: nogen grad

Den korporative(konservativ)

Virksomheder og staten indgår i tæt samarbejde – interessefællesskab for at sikre borgene et vist velfærdsniveau. Fx kirken og familien er helt centralt inde for civilsamfundet

Ikke individet der er fokus på, men helheden (hele familien)

Staten: nogen grad

Markedet: nogen grad

Civilsamfund: høj grad

Skema over velfærdsmodellerne på næste side