Novelleanalyse af “Køjesenge” af Katrine Marie Guldager

Køjesenge

I nutidens verden bliver mange børns forældre skilt. Under skilsmisseperioden har børnene det hårdt, især fordi de ikke får nok omsorg af deres forældre. Nogle børn er så heldige at have nogle søskende, som de kan søge trøst hos under disse hårde perioder. I novellen, Køjesenge, som er fra novellesamlingen Nu er vi så her, som er skrevet af Katrine Marie Guldager i 2009, ser vi to søstre, hvis forældre gennemgår en kritisk periode. Disse to søstre er der for hinanden under denne svære tid.

Teksten, Køjesenge, er en novelle, da det er en kort historie, som ligner virkeligheden, men dog er den opdigtet. Der er ét handlingsforløb, ét problem og få personer medvirkende. Novellen er skrevet i præteritum med et enkelt bagudsyn. Den fortælles af en eksplicit 1.personsfortæller. 1.personsfortælleren er Mette, som også er hovedpersonen. Jeg-fortælleren beskriver et detaljeret miljø af sine omgivelser fra 1977. Hun benytter sansningerne til at skabe den datidige stemning, som hun oplevede som barn: ”Nogle af dem var iført træsko og tøj, der lugtede af landbrug.” s. 11, linje 15. Her ses, at der gøres brug af sansninger, som består af syn- og lugtesansen. Det er medvirkende til at danne et bedre billede hos læseren.

Derudover beskriver fortælleren sit søskendeforhold meget nøje, da de er tæt knyttet. De har kun hinanden, da forældrene fokuserer på at holde på deres forhold: ”Min mor og far befandt sig i det, de kaldte en `kritisk periode` af deres ægteskab, hvilket betød, at de skændtes hver nat.” s. 11, linje 29. De to søskende, som overværer disse diskussioner, skaber deres egen verden, i og med de ikke får nok omsorg af deres forældre. Denne verden er en tryghedszone, hvor de flugter vej fra den virkelige verden. Her er de modsætninger, som opfylder hinanden: ”Siden blev vi komplementære kræfter i vores helt egen verden.” s. 12, linje 48. Da de er to kontraster, er deres følelser altid modsat hinanden igennem hele teksten. Der er altid en af dem, som har det godt, hvor den anden har det dårligt: ”Når jeg var glad, blev min søster ked af det, og omvendt.” s. 12, linje 48.

Som nævnt, har forældrenes kritiske forhold ført til, at de to søskende er blevet meget tæt knyttet til hinanden. De er blevet til én person: ”1977 var, ud over at være det år, hvor min far byggede en køjeseng, også̊ det år, hvor der var en pyroman på̊ fri fod i Hillerød.” s. 11, linje 20. Her fremgår det tydeligt, at i år 1977 har deres far bygget en køjeseng. Samme år er problemerne i deres forældres ægteskab opstået. Eftersom faren vælger at bygge en køjeseng til dem netop det år, hvor splittelsen i deres familie opstår, og da en køjeseng er én seng med blot to etager, er køjesengen et symbol på, at de to søskende bliver til én person. Dette kan yderligere bekræftes i følgende citat: ”Det var de nætter, hvor vores skæbne som familie blev afgjort, og det var de nætter, hvor min søster og jeg voksede sammen. Blev én person.” s.12, linje 45. Der ses her, at problemerne i deres familie har medført, at de to søstre er vokset sammen til én enhed. Det, at de forenes, indikerer, at de knytter et tæt bånd til hinanden. De støtter og er der for hinanden i denne kritiske periode.

Som tidligere angivet, er køjesengen et symbol på, at de to søskende er forenet til én person. Køjesengen, som er delt i et øvre og nedre plan, er yderligere et symbol på magtfordelingen mellem de to søstre, hvor Mette ligger nederst i søsterhierarkiet.

Ild, som er et symbol for vrede og rensning, spiller en stor rolle i teksten. Ild fremstår to gange i teksten. Den fremtræder, da der er en pyroman på fri fod i Hillerød i 1977, og da søsteren hælder et askebæger med gløder ned i en skraldespand: ”Petter havde stået derude og røget, og min søster havde tømt hans askebæger ned i skraldespanden.” s. 12, linje 75. Ilden der udspiller sig i datiden, og som bliver omtalt overalt det år, er med til at symbolisere forældrenes vrede. Mettes søster er skyld i dette syn, da hun har åbnet op for denne del af verdenen: ”Men min søster havde fået en af sine venner til at bore et hul i væggen.” s. 12, linje 31. Det indblik, de to piger får i den voksne verden, er skræmmende, så de skaber, som sagt, deres egen verden.

Den senere ild, som opstår i deres lejlighed, symboliserer en åbenbaring hos Mette. Det er gået op for hende, hvordan hendes tilstedeværelse har været underkastet i forhold til sin storesøsters. Hun har i hele sit liv understøttet sin storesøster: ”Jeg havde lavet mad…” s. 12, linje 61. Et andet eksempel: ”Jeg gik rundt med en flaske rødvin og hældte op i folks papkrus.” s. 12, linje 65. Denne åbenbaring har fået Mette til at sætte en stopper for underkastelsen: “Ved femtiden om morgenen stod der pludselig stikflammer op af lågen. Jeg slukkede selv branden med et par spande vand.“ s. 13, linje 77. Her ser man, at Mette selv slukker branden, som storesøsteren er skyld i. Med andre ord vælger Mette her at sætte en stopper for undertrykkelsen af storesøsteren. Hun begynder at være selvstændig, hvilket ses i slutningen af teksten: “Jeg mødte Benny, og sammen tog vi til Uganda, hvor vi var ulandsfrivillige i tre år. Det var de bedste år i mit liv.” s. 13, linje 86. Her ses Mettes uafhængighed, eftersom hun skal stå på egne ben. Denne selvstændighed er Mette lykkelig for, da hun er fri.

Udover, at den slukkede ildebrand symboliserer Mettes valg om at være selvstændig, symboliserer dette også en afslutning på problemerne i familien. Efter hændelsen, hvor hun slukker ildebranden, fortæller faderen, at han ikke længere vil se sig tilbage: “Nu må vi se fremad, sagde han” s. 13. Ydermere har både faderen og moderen fået en ny partner, hvilket angiver, at de er kommet videre, og at konflikten i familien er afsluttet. På trods af at denne konflikt er afsluttet, vil Mette ikke påmindes familiens splittelse: “Jeg ville på en måde ønske, at jeg ikke behøvede at fortælle dette, men måske kan jeg nøjes med at referere de vigtigste omstændigheder. “ s. 11, linje 5. Citatet belyser, at Mette ikke ønsker at fortælle om den hårde periode, som hun og hendes familie har gennemgået. Dette viser, at forældrenes dårlige forhold har efterladt et dybt spor, som stadig gør hende ked af det.

Alt i alt handler denne tekst om de to søskende, der vokser op med forældre, som fratræder deres ansvar som kærlige forældre, og derfor optræder temaet omsorgssvigt. Ydermere handler teksten om søskendes indbyrdes forhold, hvor lillesøsteren, Mette, er underkastet sin storesøster, hvilket køjesengen er medvirkende til at angive. Af den grund indeholder denne novelle temaet magtforhold.

Da disse temaer også optræder i novellen Ond i Sulet, som stammer fra novellesamlingen Vandmærket skrevet af Naja Marie Aidt i 1993, kan man drage paralleller til denne novelle. Ond i Sulet handler også om et søskendepar, som mangler omsorg fra forældrene. Derudover er storesøsteren dominerende overfor sin lillesøster, hvilket også optræder i Køjesenge.