Loading...Frække Jensen
Novellen ”Frække Jensen” er skrevet af skribenten Klaus Rifbjerg i år 1964. Novellen handler i store træk om en gruppe drenge, som bliver misbrugt af den såkaldte ”Frække Jensen”. Drengene er ikke specielt gamle, da de ca. er 12-15 år. Der udover er det ikke kun en gruppe drenge, som bliver udsat for dette, men flere grupper. Måden hvorpå disse drenge har kendskab til Frække Jensen er deres interesse for radioudstyr.
Frække Jensen er en midaldrende mand. Han er ejer af en butik, som reparerer alle slags radioer.
Fortællerteknikken som bliver brugt er en jeg-fortæller, som vi for første gang møder når han er voksen (s. 1, linje 3). Jeg fortælleren gør at novellen bliver mere personlig, og at man som læser bedre kan leve sig ind i hvad personen føler og tænker og se mere realistisk på historien.
Vi starter med at følge den voksne mand, som sidder hjemme i sin lejlighed og skal til at skrive en genfortælling af hans specielle oplevelse da han var mindreårig. I dette stykke bliver novellen skrevet i nutid. Derefter starter flashbacket. Jeg-fortælleren sprænger i tiden, dvs. at i mens man som læser er i hans flashback, bliver man taget tilbage til nutiden hvor han sidder og skriver historien. Grunden til at han gør dette, er at han fortæller om hvilke reaktioner han får mens han er i gang med at skrive. Dette synes jeg personligt gør det mere realistisk, fordi det bringer en masse følelser frem, som man godt kan savne i andre noveller. Novellen strækker sig over et par timer i nutiden, og i flashbacket strækker den sig ca. over flere dage.
Hele flashbacket foregår i Jensens baglokale i hans butik. Butikken ligger på et hjørne, med en trappe ned. Dens udstillingsruder er små, uklare og kranset af malet glas, hvorpå hans navn Jensen stod. Når man går ned af trappen er det første man møder et for lokale med en disk. Butikken er støvet og umoderne. På hylderne roder der med diverse batterier samt et radioapparat. Derefter kommer man ind i baglokalet hvor radioreparationerne foregår, men i baglokalet foregår også andre ting. Det er her misbruget foregik. Drengene kender også til det såkaldte ”mørkekammer”, et hjørne af værkstedet, hvor Jensen udfører sit fotografiske arbejde, som hører med til hans forretning, men igen bliver dette rum også brugt til noget helt andet.
I flashbacket er han kun omkring 12 år gammel. På et tidspunkt bliver han udstødt fra gruppen, som gør at han bliver misundelig på de andre (s 5, linje 34-37) ”Men samtidig gnavede en slags jalousi i mig. Muligvis skyldtes det kun, at jeg følte mig sat udenfor de andres kreds og underlegen, fordi de på grund af min alder ikke ville lade mig se billederne”. En jalousi blusser op i ham, da alle de andre drenge må se billederne, men at lige netop han ikke må se dem. Dette kan betragtes som et tegn på at han er under en smule gruppepres. Han fortæller også i dette citat at han er yngre end de andre drenge, som måske gør de ældre til en form for forbillede for ham.
Da han langt om længe får billederne at se kan han ikke få et eneste ord frem. En lede stiger inden i ham samtidig med at han får kvalme. Grunden til at denne kvalme opstår, vil jeg hægte sammen med hans alder. Han er for ung til at kunne acceptere dette, og det er formentlig også af sådan en slags billede han for første gang ser, og som giver ham et chok. Han kan tydeligt se billederne for sig når han fortæller om dem i nutiden, og husker også kvalmen.
I flashbacket besidder han et meget rent barnehjerte, hvor man også finder en vis naivitet i ham. Han tror at det, som foregår mellem ham og drengene og Frække Jensen er normalt. Alle drengene tror, at de bliver mere voksne af deres forhold til ham.
Jeg-fortælleren har skabt et mærkeligt loyalt forhold til Jensen, (s 5, linje 20-24). ”Eller også skyldtes det, at jeg i et vildt øjeblik var lige ved at røbe Jensens hemmelighed til min ældre søster, der såmænd ikke ville have forstået et ord. Forråde! Ordet er forkert jeg ville aldrig forråde ham”. Han ser Jensen som en slags leder eller herre for ham, hvilket er meget naivt i denne sammenhæng. Måske søger han loyalitet ved Jensen, fordi han ikke har nogen venner at støtte sig til.
Selv om han har dette forhold til Jensen, falder det hele til jorden da han ser Frække Jensen misbruge en lille pige i ”Mørkekammeret”. Dette får jeg-fortælleren til at bruse af had, og det er her han mister alt for ham (s 8, linje 32-33). ”Jeg kunne ikke andet end at sige det. Jeg måtte have lagt mit had fra mig. Jeg måtte udrydde billedet”.
Modsat af jeg-fortælleren er Frække Jensen kun en del af flashbacket. Jensen er cirka i sine 40-50’ere. Man kan betegne ham som værende pædofil ud fra et citat fra teksten (s 2, linje 20-22). ”Hans lyster blev hurtigere opflammet, når han så os i korte bukser eller badebukser, end når vi sjoskede rundt i plus fours og grove uldstrømper til knæene”. Vi får derfor klargjort at han altså tænder på disse små drenge, der kommer ind i hans radiobutik, men dette er dog ikke det eneste som han tænder på. En ting han rigtig godt kan lide, er at se disse drenge lide under hans elektroniske udstyr i hans baglokale. Men dette gør drengene ikke af ren lyst, de får nemlig noget til gengæld. De bliver bestukket, (s 3, linje 8-11). ”Hvis han måtte få lov til at give os et firevolts elektrisk stød på tissemanden skulle vi få et radiorør til fælles eje samt lov til at røre ved hans pik!”. Det viser, at drengene og Jensen har et mærkeligt misbrug forhold til hinanden. Det er ikke kun Frække Jensen, som misbruger drengene, det går også den anden vej, dvs. at drengene også misbruger ham.
Men frække Jensen er ikke så dum igen, han leger med drengenes psyke, som vi ser da drengene ikke røber ham(før til sidst i historien), og samtidig får han selv noget ud af det. Han ved hvordan han skal lokke dem, og det viser også at dette ikke er den første gruppe drenge, men at han har erfaring med lige netop dette mærkelige misbrug. Jensen lader som om det at misbruge disse børn er en helt naturlig ting, og denne tro har han også sat drengene i. Men på samme tid er han en forvirret og bange mand, som rent faktisk skammer sig over sine handlinger. (s 4, linje 1-5) ”Nogle vil måske mene, at de andres påsyn ville have fornøjet hans nydelse, men sådan var det ikke. Jeg ved ikke, om man kan tale om blufærdighed i denne forbindelse, men i hvert fald ville han være alene med den udvalgte”. Han vil ikke have at de andre drenge ser hvad han gør mod den udvalgte. Han tror på en måde at den udvalgte ved hvad der sker, og i det lukker han øjnene for, at de andre drenge også ved hvad der sker. Men det giver ham ikke bedre samvittighed, for han begynder at hade sig selv når han får sine lyster. (s 4, linje 25-27) ”Det endte med, at Jensen blev bange, bange for sig selv, bange for, at der skulle kommer kunder, bange for os”
”Frække Jensen” er skrevet i år 1964, hvor der begyndte at komme oprør. Man ville ikke have en perfekt facade længere. Jensen har prøvet at krakelere den perfekte facade. I novellen bliver der skrevet om mindreårige drenge der bliver misbrugt. Han provokerer dem som læser novellen, ved at vise, at den verden vi lever i ikke er så perfekt som nogen folk går og tror. Han har valgt emnet, for at få gang i en debat om tabuer som misbrug af seksuelle handlinger. Han vil have os til at reagere på de groteske handlinger i novellen.
Skriv et svar