(4 votes, average: 4,50 out of 5)
Loading...Lige i vandkanten
Novellen ”Lige i vandkanten” er skrevet af Claire Keegan og er oprindeligt en del af Keegans novellesamling Antarctica udgivet i 1999. Efterfølgende er novellen blevet en del af novellesamlingen Fødselsdagshistorier fra 2013 af Haruki Murakami. Novellen er oprindeligt skrevet på engelsk men er derefter blevet oversat til dansk af Allan Hilton Andersen og Mette Holm.[1]
Læs en guide til novelleanalyse her.
Claire Keegan blev født i County Wicklow i 1968, hvor hun voksede op på en gård som den yngste i en stor Romerskkatolsk familie. Som 17-årig rejste hun til New Orleans, Louisiana, hvor hun studerede engelsk og politisk videnskab på Loyola University. Hendes første kollektion af noveller udgav hun i 1999 under navnet Antarctica. I dag er Keegan kendt for hendes prisvindende noveller. [2]
Lige i vandkanten handler om en ung fyr, som har forladt Cambridge i Massachusetts, for at besøge hans mor ved kysten. Moren bor i en penthouselejlighed, som stedfaderen, millionæren ejer. Men hovedpersonen bryder sig slet ikke om stuerne i lejligheden med de modbydelige sværdfisk på væggene og at der hænger spejle alle vegne, som gør det umuligt for ham at formidle noget uden at se sig selv konstant. Det er slet ikke ham. Senere skal den unge fyrs nitten års fødselsdag fejres på en fancy dyr restaurant af hans mor og hans millionærrige stedfar. Vi aner tydeligt det spændte forhold i familien under middagen og hvilken tragedie hele fødselsdagsmiddagen har været, da hovedpersonen efter middagen forlader restauranten for at kaste sig ud i havets vrede bølge for at ville vaske aftenen af sig.
Det kunne sagtens tænkes, at hovedpersonen i novellen er homoseksuel. Det bliver ikke skrevet direkte noget sted i teksten, men indirekte er flere ting, som sagtens kunne tyde på det. Da familien sidder og spiser fødselsdagsmiddag på den dyre fiskerestaurant Leonardo’s, omhandler Richards taleemne udelukkende homoseksualitet. Men hver gang Richard prøver at få en diskussion i gang, bryder moren ind og prøver at skifte emne f.eks. ved at tale om hvor godt hendes søn klarer sig i skolen eller hvor godt restaurantens oliven smager. Alt sammen for at beskytte hendes søn for at blive angrebet af stedfaren.
Inden familien tager hen på restauranten får vi fortalt, at moren og stedfaderen skændes. Vi får ikke af vide, hvad skænderiet omhandler, men det kunne sagtens være sønnens seksualitet. Moren siger: ”Jeg advarer dig, Richard. Lad det ligge!” (side 1, linje 39). Det her ”det” er formentlig sønnens seksualitet. Derudover får vi af vide, at den unge fyr efter at høre skænderiet, mærker den uro og nervøsitet som han altid rammes af ved familiesammenkomsterne (side 1, linje 47-49). Under middagen spørger stedfaren derudover ind til hvorfor den unge fyr aldrig tager en pige med, hvilket bekræfter at han aldrig har haft en pige med og måske heller ikke en fyr, da han er bange for stedfarens reaktion.
Sidst på aftenen kommer overtjeneren ind og hvisker et par ord i Richards øre. Lidt efter bliver lyset over bordet dæmpet og der bliver båret en fødselsdagskage ind til hovedpersonen. Kagen er lyserød, og minder mest af alt om noget, der ville blive serveret til tvillingepigers dåb. Her får vi af vide, at Richard griner smørret.
Hovedpersonen i novellen er en ung fyr, som lige er fyldt 19 år. Han studerer til daglig på Harvard University, men betegner det selv som Cambridge, hvilket er byen, hvor Harvard University ligger. I det han ikke selv betegner universitet for ”Harvard” kan muligvis være et tegn på, at han ikke er typen der praler eller vil vise sig frem på nogen som helst måde.
De fleste unge mennesker ville være vilde med at komme på besøg i en lækker penthouselejlighed ved kysten, men det er slet ikke ham. Dog tror jeg også, at det har noget at gøre med, at han helst vil undgå familiesammenkomster. Han undrer sig over hvorfor han overhovedet har valgt at komme, når han bare kunne havde været i Cambridge iført en T-shirts og et par shorts, med en øl i hånden samt et spil skak på computeren.
Vi får som sagt af vide, at han altid rammes af en ængstelig følelse ved familiesammenkomster og man kan derfor undre sig over, hvorfor han alligevel valgte at tage afsted. Jeg tror den unge fyr rummer meget håb. Han håber inden hver evig eneste familiesammenkomst at denne gang vil det være anderledes. Denne gang vil Richard ikke nedgøre mig, men i stedet vil han have fundet sig i den hans anderledes seksualitet og acceptere ham som den person han er. Det, at han vælger at deltage til denne familiesammenkomst viser også, at hovedpersonen er en meget modig dreng som umiddelbart ikke lader stedfarens angreb påvirke eller knække ham. I hvert fald ikke nok til at han ikke deltager i familiesammenkomsterne.
Den unge fyrs bedstemor, Marcie, bliver omtalt i dele af teksten, hvor der indgår flashbacks til dengang hun levede. Det virker som om ham og hans bedstemor havde et rigtig tæt bånd. Dette kan bl.a. skyldes, at han boede hos bedstemoren mens hans forældre blev skilt. ”Kvinden, som omfavnede ham så hårdt, at han fik blå mærker.” (Side 3, linje 262-264).
Hovedpersonen bærer stadig nogle manchetknapper i lommen, en gave, som han fik af sin bedstemor ikke lang tid før hun døde. De har begge en ting, som de er meget fascinerede af, nemlig havet. Det virker som om Marcie var den eneste, som virkelig kunne forstå hovedpersonen. Marcie fortryder, at hun blev hos sin mand. Men forklarer, at grunden til det var, at sådan var tiderne dengang. At hun troede det var det hun skulle. Hun troede ikke, at hun havde noget valg.
Richard er millionær og er morens nye mand. Richard er konsekvent utrolig nedladende over for hovedpersonen og igennem hele teksten virker han meget usympatisk og uforstående. Selv om det er den unge fyrs nitten års fødselsdag, laver Richard alligevel vittigheder omkring homoseksuelle og samtidig nægter han hvor godt hovedpersonen klarer sig på Harvard. Derudover opfører han sig meget arrogant og virker meget ond over for tjenerne på restauranten og den mexicanske tjener, som skulle bringe fødselsdagskagen til bordet er meget nervøs. Derudover har han ingen respekt over for hverken moren eller sønnen i det han bliver ved med at bringe det følsomme emne på banan selv om moren flere gange beder ham om at lade være samtidig med at han afbryder hovedpersonen, når han prøver at komme med hans mening.
Under middagen kalder han den unge fyr for ”Harvard”, hvilket viser hvor upersonligt et forhold Richard og hovedpersonen har til hinanden. Det viser også hvor arrogant en mand stedfaren er og hvor ligeglad han rent faktisk er med den unge fyr.
”(Nu smiler de og føler sig pludselig veltilpas. Måske er der en mulighed for, at den her middag ikke bliver som de andre)” (Side 1&2, linje 181-185).
Det tyder på, at Richard formår at ødelægge hver evig eneste familiemiddag med, at bringe sønnens seksualitet på banen. De troede at denne middag ikke ville blive som de andre lige indtil stedfaderen siger: ”….og for et militær uden bøsserøve!” (side 2, linje 184-185).
Hans meget stærke holdning omkring ”bøsserøve” og hans bemærkning: ”Jeg fatter ikke, hvad der sker med det her land.” (Side 2, linje 160-161) viser, at han er en meget konservativ mand og styret af nogle meget gammeldags holdninger.
Hovedpersonens mor er en lille kvinde med et iltert temperament. Moren er meget stolt af at sønnen går på Harvard og når hun er trist, minder hun sig selv om det, og så bliver hun uendelig glad fortæller hun sønnen. Moren accepterer sønnens seksualitet. Hun siger bl.a. efter, at hun har bundet hans butterfly: ”Du bliver ballets dronning.” , hvilket også er et tydeligt tegn på at den unge fyr er homoseksuel. Hun accepterer sønnen som han er, hvilket viser, at hun holder meget af ham men også, at hun er meget åben og forståelig og i stand til at acceptere at nogle personer har en anderledes seksualitet.
Det virker som om moren holder meget af sin søn men hun har en meget anderledes måde at vise det på. ”Han har ingen børn. Du undrer dig over, hvorfor jeg giftede mig med ham, men det var et valg, jeg traf for din skyld.” (Side 2, linje 131-134). Hun tror hun er en god mor ved, at gøre dette for sønnen. Jeg tvivler på, at moren udelukkende har giftet sig med millionæren pga. sønnens skyld. Det kan nemlig også vise at hun er en meget materialistisk person, som elsker at leve det luksuriøse liv. Derudover kan det, at hun har giftet sig med Richars også vise, at hun er meget usikker på sig selv og er bange for at være alene. I teksten får vi af vide, at moren giftede sig med millionæren kort til efter, at hende og hovedpersonens far var blevet skilt.
Novellen er skrevet i personbundet tredjepersonsfortæller, da fortælleren ikke selv optræder i teksten med ”jeg”, men fortæller derimod i tredje person. Fortælleren er rimelig begrænset, da han kun kender til hovedpersonens tanker og følelser. Dette skyldes, at fortælleren ”skjuler” sig bag tekstens hovedperson, og fortæller begivenhederne udfra denne persons synsvinkel. Vi kender derfor ikke de andres synspunkter, da de kun er beskrevet gennem deres handlinger og direkte replikker i novellen.
Historien strækker sig kun over en meget begrænset periode, hvilket er et af kendetegnene på noveller. I starten af novellen får vi af vide, at hovedpersonen står ude på altanen og betragter menneskerne nede på stranden. Klokken er formentlig omkring de 19-20, da han står og venter på at tage ud og spise fødselsdagsmiddag med hans mor og millionæren.
Den fortalte tid er formentlig omkring starten af 1990’erne, i det Richard taler om ”ham Clinton” og hvad han vil gøre, hvis han bliver valgt til præsident, hvilket han gjorde i 1993. Vi befinder os altså i en periode, hvor USA har haft et kæmpe økonomisk opsving.
Temaerne er bl.a. omsorgssvigt, mangel på forståelse og accept, uvidenhed, håb, forventninger, identitet og tålmodighed.
Novellen er det man vil kalde lige på og hård. Den tager glimrende fat i nogle af de kontroversielle, følsomme og meget tabubelagte emner vi kender til i dag, men som vi også kendte til før hen idet teksten foregår i 1990-tallet . Herunder emner som homoseksualitet og forholdet mellem mor og søn. I novellen er vi ikke inviteret med til den typiske hyggelige fødselsdagsmiddag i familien med glædelige stunder. Novellen er nemlig særdeles grundigt pakket ind i en mørk, trykket og halvkvalm atmosfære og teksten vender derfor i den grad rundt på det vi ellers kender som et meget glædesfyldt arrangement.
I en artikel udtaler forfatteren Claire Keegan følgende: “I don’t trust that home is necessarily where one finds one’s happiness. Families can be awful places, just as they can be glorious and loving.” [3]
Forfatteren vil med teksten vise at et hjem ikke nødvendigvis er det sted, hvor personer finder deres glæde og lykke. I dette tilfælde den unge fyr. Men at hjemmet rent faktisk sagtens kan være et mere eller mindre forfærdeligt sted selvom det burde være det helt modsatte nemlig herligt og kærligt.
Det er på ingen måde let at være ung i dag. Man skal som menneske forme sin egen identitet. Vi skal tage en masse vigtige beslutninger bl.a. hvem vi er og hvad vi vil opnå med vores liv. Forældre kan ubevist og bevist lægge et kæmpe pres på deres børns skulde for, at få dem til at opnå noget. Forældre vil som regel altid gøre, hvad de tror er bedst for deres barn, men ved de altid, hvad der er bedst for deres eget barn? Nej. Der er mange personer som vil prøve
Jeg tror Claire Keegans budskab med teksten er, at det er vigtigt, at man sørger for at tage sine egne beslutninger omkring sin identitet. Der er rigtig mange personer, som vil prøve, at have indflydelse på ens egne valg, men i sidste ende er det vigtigt at man selv tager disse beslutninger og på den måde vælger sin egen fremtid og skaber sin egen unikke identitet. Hun vil vise at det er okay at være anderledes men hvor hårdt det desværre kan være fordi der findes mennesker, som ikke vil acceptere og forstå. Derudover tror jeg også at hun vil vise at selv om man er anderledes og man mærker meget modstand så kan man godt klare sig og at man ”bare” skal holde hovedet højt og være stærk. I teksten har hovedpersonen en kamp med, at finde hans egen vej, men hans mor prøver ihærdigt at bestemme sønnens fremtid og fortæller ham hvordan han skal spille sine kort hvis han vil opnå samme rigdom som Richard. Men det er slet ikke dette den unge fyr er interesseret i.
”Sådan var tiderne dengang. Det var det, jeg skulle. Jeg troede ikke, jeg havde noget valgt.” (Side 3, linje 258-260). Siger Marcie da hun bliver spurgt hvorfor hun valgte at blive hos en mand, som ville være taget hjem uden hende. Her kan det tænkes, at Claire Keegan vil vise at den her unge fyr har rent faktisk har et valg. Han skal ikke skjule sin anderledes seksualitet eller prøve at skubbe den fra ham, fordi han tror, at han ikke har noget andet valg.
[1] http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/foedselsdagshistorier-af-haruki-murakami
[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Claire_Keegan
[3] http://www.theguardian.com/books/2010/sep/05/claire-keegan-short-story-interview
Skriv et svar