Loading...Manden der blandt andet var en sko
”Ja, men denne her gang er jeg altså en træsko.”
I novellen ”Manden der blandt andet var en træsko”, som er skrevet af Jens Blendstrup er det hverdag for hovedpersonen Mogens at føle sig som et livløst objekt, i dette tilfælde bl.a. en træsko. Manden sidder nøgen under køkkenbordet, ude af stand til at bevæge sig eller forklare konen hvad han er. Novellen ”Manden der blandt andet var en træsko” er skrevet af Jens Blendstrup og er en del af novellesamlingen Laterna vagina fra 2000. Novellen handler i korte træk om en mand kaldt Mogens, som har svært ved at finde ud af hvem og hvad han er, pga. hans sygdom. Dette fører til mange specielle stunder for parret, hvor konen er nødt til at gætte sig frem til hvad Mogens er de enkelte dage.
Jens Blendstrup er en dansk dramatiker, lyriker og forfatter, som blev født i 1968 i det han selv kalder for ”Pip-kvarteret” i Aarhus, men er i dag bosat på Amager, som han flyttede til i 2002 med sin kone Malene Kirkegaard Nielsen. Derudover er Jens Blenstrup både forsanger, tekstforfatter samt Frode i bandet Frodegruppen 40.
Novellen bygger på en helt normal hverdagshændelse, som rigtig mange af Blendstrups tekster gør, men som han så har fået ændret til specielle og anderledes historier, både med inspiration fra sin familie samt de mærkelige og anderledes ting han har oplevet i sin barndom.
Det er lørdag formiddag i et hus i Smørum Nedre, hvor et ægtepar bor. Manden, som hedder Mogens, lider af sygdommen børne-traume-epilepsi, hvilket gør at han uafbrudt ”forvandler” sig til genstande. I mens manden er denne genstand, er han fuldstændig livløs, og det eneste som kan gøre at han bliver normal igen er, hvis konen kan gætte hvilken genstand han er forvandlet til. Dén lørdag formiddag er Mogens en træsko og sidder nøgen under køkkenbordet, da konen med et hvin opdager ham. Det første år af deres ægteskab var Mogens god og rar og sund i et helt år, men stille og roligt begyndte han at blive ramt af disse anfald, og som årerne går, bliver anfaldene oftere og længere. Konen er ulykkelig og godt træt af sin mands lidelse, men de har dog alligevel formået at være sammen i 10 år. Manden er selv ked af at han hele tiden forvandler sig, og han beskriver det som noget, der kommer inden fra og presser sig ud gennem nogle kødkanaler inden i ham, uden at han kan undvige eller stritte imod. Manden ønsker at få sit gamle job tilbage i E.P. Colsulting. En dag, da konen kommer hjem fra arbejde, ligger Mogens i indkørslen med hendes røde frakke på og marmelade ud af munden. Denne gang har anfaldet varet for længe, hvilket resulterer i at konen forlader ham.
Siden den dag lever manden et dybt ulykkeligt liv. Han savner sin kone og stiller derfor billeder op af hende rundt omkring i huset for så at blive kunstigt overrasket over at se hende. En dag låser konen sig ind i huset for at fortælle Mogens hvor meget hun har savnet ham.
Teksten har en altvidende 3. persons fortæller, hvilket vil sige at læseren igennem fortælleren, oplever hovedpersonens følelser, tanker, samt oplevelser. Et eksempel kan f.eks. ses på side 5 linje 194: ”Han savner sin kone og lærer, hvor meget det betyder at dufte hendes duft og knuge hendes tøj, når hun nu ikke selv er der mere.” Det ses klart ud fra citatet at læseren får et indblik i hovedpersonens følelser. I hans savn.
Derudover gør fortælleren brug af det der kaldes en forfatterkommentar, hvilket vil sige at fortælleren selv går ind og kommenterer på handlingen. Et eksempel ses på side 5 linje 208: ”Og der kan man tro det hele ender, men det ville dog være åndssvagt.” Her kan man tydeligt se at forfatteren bryder ind og kommenterer med sine egne ord på handlingen. Disse forfatterkommentarer er umiddelbart ikke noget man ser i nutidens tekster, men Jens Blenstrup benytter sig i sær af denne form for fortællerteknik for at skabe noget ironi i hans tekster.
En ting som novellen bygger meget på er den direkte tale. Et eksempel ses på side 1 linje 14: ”Nå, er det en af de dage, Mogensmand, hvor vi ligesom ikke vil være ved os selv?”. Fortælleren har altså valgt ikke at benytte indirekte tale ved at genfortælle hvad ægteparret siger til hinanden. Den direkte tale er med til at give teksten mere liv og gøre det mere spædende for læseren at læse novellen.
Sprogstilen i novellen er særdeles uhøjtideligt fyldt med ironi og humor samt at teksten er opbygget meget enkelt, med nogenlunde korte sætninger. Dette gør at teksten er letlæselig, da der umiddelbart ikke er brugt nogle svære vendinger eller begreber. Novellens sprog er altså næsten på niveau med sproget som bruges i børnelitteratur. Dette stemmer overens med Jens Blendstrups mening om at alle skal kunne være i stand til at læse hans tekster, at man ikke behøver at være det man vil kalde for en ”god” læser, for at kunne være med. Nogen gange går sproget hen og bliver en smule vulgært. Et eksempel ses på side 2 linje 71 og side 2 linje 91: ”Du kan tro vi skal have børn, siger han og slår sig på brystet og lægger sit lem i hende hånd”, og ”Jeg må gå nu, siger hun. Og tilføjer. – Men du er min mand, og den her, siger hun og trækker i hans lem, – den er også min”. Som læser havde man på ingen måde set disse sætninger komme, hvilket skaber en kontrast til det ellers almindelige miljø i ægteparrets hverdag.
Hvis man kigger bort fra Mogens lidelse, er han en helt normal mand, som elsker sin kone meget højt. Men hans lidelse gør det desværre svært for ham, at leve et normalt liv som alle andre mennesker. Han ”forvandler” sig uafbrudt til de mest sære genstande, og han bliver først ”normal” igen, så snart konen har gættet, hvad han er. Dette er endnu en kontrast, da manden er en meget speciel og atypisk person i det ellers almindelig miljø i ægteparrets hverdag. I teksten beskriver konen sin mands lidelse som en form for barne-traume-epilepsi af en art. Dog virker det som om det er en antagelse, og ikke en egentlig diagnose, da hun lyder meget usikker ved brug af ordene ”en form for” og ”af en art”. Mogens er selv utrolig ked af denne sygdom, og beskriver det følgende på side 4 linje 160: ”det er noget, der kommer indefra og presser sig igennem nogle kødkanaler inde i mig, uden at jeg kan undvige eller stritte imod.” Udover dette får vi oplyst at han tidligere har arbejdet i firmaet E.P. Colsulting, som han savner meget, side 4 linje 158: ”Hvis bare du vidste, hvor gerne jeg ville have mit gamle job tilbage i E.P. Consulting”. Mogens er oprigtigt ked af den situation han har stået i, i de sidste 10 år. Det eneste han ønsker er bare at blive normal og kunne arbejde igen. Han elsker hans kone, og han vil bare så gerne gøre hende glad.
Konen er meget tolerant og forstående over for sin mands lidelse, da det som sagt har stået på i godt 10 år. Hun har altid været tålmodig, og har udelukkende ønsket at se det bedste i hendes syge mand. Igennem deres ægteskab har hun været den hårdtarbejdende kvinde, som har arbejdet for føden, mens Mogens har gået derhjemme, ude af stand til at arbejde. Indtil hun en dag forlader sin mand har hun altid virket overskudsagtig. Et par eksempel ses på side 1 linje 21 og side 1 linje 33: ”Hvad kan vi så finde på, fortsætter konen rimelig muntert, mens hun hist og her ser på uret.” og ”Nu smutter jeg, skat, jeg kan næsten regne ud, at du ikke kommer af sted i det humør du er i, i dag. Men hvis du nu får det bedre eller forvandler dig til noget mere praktisk, så ville det være rart, hvis du gad ordne vandhanen ude i bryggerset.” Hun tager det altså ikke tungt at hendes mand lider af denne sygdom, men ser det i stedet lidt som en munter ting. Dette viser også hendes store kærlighed til ham på trods af hans forvandlinger og den store tålmodighed hun besidder. De fleste kvinder ville højst sandsynligt være skredet for længst.
En dag bliver det hele alligevel for meget for hende og bægeret flyder over. Hun kan ikke mere. Det hele er pludselig blevet for meget for hende. Mandens anfald er blevet oftere samt længere. Hun ved godt at manden ikke selv han gøre for det, men hun savner tryghed og sikkerhed og det kan han ikke give hende. Det hele bliver for meget for hende og hun har ikke længere mere overskud til at klare det hele på egen hånd. Derfor forlader hun Mogens.
Konen vælger dog alligevel at komme tilbage, da hun efter at have mødt 12 andre mænd. 4 af dem sagde, at hun har smuk og 8 af dem mente, at hun havde en sød accent. Men som hun selv siger i teksten side 5 linje 216: ”Men alle tolv forvandlede sig inden længe til de mest røvkedelige tørvetrillere i verden, der fyldte det hele med deres tørv.” Derfor vælger hun at komme tilbage til Mogens. Mandens mange ”forvandlinger”, kan bl.a. fortolkes som en form for at finde accept hos hans kone. Han ønsker at være den bedste mand for konen og derfor forvandler han sig hele tiden, men det er aldrig godt nok til hende. Til sidst i teksten på side 5 linje 227: ”Hvad er du nu, Mogens? Siger konen. Glad, siger manden, og forvandler sig til en førsteelsker, der har prøvet sit og nok ved, hvordan man tager sig af sin kvinde.”
Endelig er hans forvandling lykkedes, da han forvandler sig til en førsteelsker og novellen får altså en lykkelig slutning mellem ægteparret.
Temaerne som ses i novellen er mest af alt kærlighed. Kærlighed til den man elsker også selvom personen ikke umiddelbart er normal ligesom alle andre. I novellen er det kærligheden, som til slut fører ægteparret sammen igen. Det er kærligheden som overvinder de vanskeligheder de døjer med i dagligdagen. Derudover ses der bl.a. på problemer med at finde sin egen identitet samt kommunikationsbesvær. Mogens befinder sig som sagt i en identitetskrise indtil slutningen af novellen, da han hele tiden forvandler sig og ikke selv ved hvad og hvem han er. Igennem hele novellen, nævner forfatteren ikke mandens navn som er Mogens. Det er udelukkende konen som kalder ham for Mogens. Forfatteren kalder i stedet Mogens for ”manden”, hvilket er med til at udviske Mogens’ identitet. Side 4 linje 151: ”Fordi du kun er Mogens ca. 10 dage om året, og resten af tiden er en grusgrav uden for Horsens…” er et eksempel på hans udviskede identiet. Kun 10 dage om året er han rent faktisk den Mogens som hun kender. Resten af året er han uden nogen egentlig identitet.
Hvis man kigger på novellens titel, som er ”Manden der blandt andet var en sko”, passer titlen rigtig godt til teksten, da han i starten af novellen har ”forvandlet” sig til en sko. Teksten er skrevet i nutid, hvorimod forfatteren har valgt at skrive titlen i datid. I titlen bliver der altså set tilbage på Mogens’ skøre forvandlinger, som bl.a. bestod af en sko. Grunden til dette kan være, at manden ikke længere er en sko, men i stedet glad og har forvandlet sig til en førsteelsker i slutningen af novellen. Titlen optræder endda også nogenlunde i teksten på side 4 linje 167: ”Men ti år med en mand, der kalder sig Mogens, men som blandt andet også er en sko”.
I novellen bruger Jens Blenstrup i høj grad humoren i stedet for alvoren, til at få sit budskab frem. Både forfatterkommentarerne samt det morsomme sprog, er med til at skabe en form for fortællerironi. Hele meningen med novellen er rimelig kompleks, nemlig kommunikationsbesvær, kærlighed og identitetsproblemer i parhold. At man trods hinandens forskelligheder eller særheder sagtens kan elske og acceptere hinanden. Alligevel formår Jens Blenstrup at gøre det på en sådan måde, at novellen bliver spændende og underholdene at læse. Samtidig er han rigtig god til at provokere læseren, med det specielle og mærkelige sprog samt de store kontraster som optræder i teksten. Det atypiske kontra det typiske. Hele denne novelle består altså i stor grad af humoren og ironien.
”Manden der blandt andet var en sko” er fra 2000, hvilket hører inden under den litterære periode nyeste tid, som strækker sig fra 1990’erne til cirka 2010. I dette samfund definerer vi os i højere grad ud fra hvilket arbejde vi har. Det er derfor svært at definere sig selv når man er en hjemmegående mand med en mulig lidelse. Det her senmoderne samfund sætter utrolig høje krav til det enkelte menneskes kommunikationsevner men også i stor grad dets sociale evner. Det vil sige at hovedpersonen Mogens ville blive marginaliseret i dagens samfund. Som bekendt, har Mogens igennem hele denne novelle, hvad man vil kalde en indre kamp, om en endelig dag at blive en god mand for hans kone. Han prøver igennem hele teksten at tage sig sammen som mand, men falder sammen, fordi han simpelthen ikke besidder materialet. Når han er disse forskellige objekter er han ude af stand til overhovedet at kommunikere med sin kone. Som skrevet tidligere kan han først blive normal eller ”bryde fri”, når hun har gættet hvad han er. Dette kan i høj grad fortolkes som de kommunikationsvanskeligheder som rigtig mange parforhold i det senmorderne samfund besidder. Blendstrup gør i stor grad op med alt det navlepilleri, som findes i det moderne samfund, ved både at kombinere humor og alvor, så det hele ikke bliver så seriøst og kedeligt.
Skriv et svar