• Sitemap
  • Annoncering
  • Om
  • Kontakt

Skoleanalyser.dk

- Din vej til topkarakter

  • Forside
  • HHX
    • Afsætning
    • Erhvervsret
    • International Økonomi
    • Opgaver
    • Samtidshistorie
    • Virksomhedsøkonomi
  • STX
    • AT Metoder
    • Billedkunst
    • Biologi
    • Dansk
    • Engelsk
    • Erhvervsøkonomi
    • Fransk
    • Fysik
    • Historie
    • Kemi
    • Mediefag
    • Oldtidskundskab
    • Opgaver
    • Psykologi
    • Religion
    • Samfundsfag
  • HTX
    • Kommunikation/IT
    • Opgaver
    • Teknikfag
    • Teknologi
    • Teknologihistorie
  • HF
    • Opgaver
  • Tilføj noter
  • Kompendier
  • Blog
  • Litteraturlistegenerator
  • Beregnere
Du er her: Forside / STX / Historie / Periodiseringsanalyse og -diskussion

Periodiseringsanalyse og -diskussion

juni 16, 2015 af Alexander Leo-Hansen Skriv kommentar

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Indholdsfortegnelse

  • 1 Periodiseringsanalyse og -diskussion
  • 2 Periodiseringsanalyse som en historisk metode
    • 2.1 Typiske problemstillinger
    • 2.2 Valg af kilder
    • 2.3 Forklaringsmåde
  • 3 Analyseskema med fokus på periodisering
    • 3.1 1. Betegnelse
    • 3.2 2. Kontinuitet
    • 3.3 3. Historiesyn
    • 3.4 4. Start
    • 3.5 5. Afslutning
    • 3.6 6. Interesser
    • 3.7 7. Alternativer
    • 3.8 Videre læsning

Periodiseringsanalyse og -diskussion

Du har måske bemærket at man anvender forskellige betegnelser for perioder i de forskellige fag i gymnasiet. I dansk kan det for eksempel være du har lært om romantikken som periode, mens du i historie måske har haft om de samme år men har kaldt perioden noget andet – fx industrialiseringen. Det skyldes at man kan vælge at inddele fortiden i perioder på mange måder alt efter hvad man inddeler efter. At kalde en periode for romantikken tager udgangspunkt i et fokus på kultur- eller litteraturhistorie, mens betegnelsen industrialiseringen tager udgangspunkt i økonomisk og social historie.

Prøv fx at se på følgende periodiseringer fra indholdsfortegnelsen i to forskellige historiebøger. Den ene – Grundbog til danmarkshistorien – fokuserer hovedsageligt på politiske, økonomiske og sociale forhold. Den anden – Overblik og sammenhæng – inddrager også kultur- og litteraturhistorie.

Grundbog til danmarkshistorien (Frederiksen, Olsen og Søndberg 2006)Overblik og sammenhæng (Olesen & Vollmond 2011)
  • Oldtiden indtil 800
  • Vikingetiden 800-1050
  • Middelalderen 1050-1500
  • Reformation og renæssance 1500-1650
  • Enevældens tidsalder 1650-1750
  • Den danske revolution 1750-1866
  • Industrialisering og demokrati 1866-191
  • Verdenskrige og verdenskrise 1914-1945
  • Velfærdsstaten 1945-1973
  • Danmark i Europa 1973-1989
  • Danmark i verden efter 1989
  • 800-1500 Vikingetid og middelalder
  • 1500-1700 Reformation og renæssance
  • 1700-1790 Enevælde
  • 1790-1870 Romantikken
  • 1870-1920 Industrialisering og naturalisme
  • 1920-1960 Mellem- og efterkrigstid
  • 1960-1993 Opbruddets årtier
  • 1990-2010 Mellem virkelighed og fiktion

Tabel 1: periodisering i indholdsfortegnelser på to forskellige historiebøger

Et af de faglige mål i historie A i gymnasiet er at man skal kunne “forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper”. Denne tekst giver derfor en introduktion til hvordan man analyserer og diskuterer principperne for periodisering i en historisk fremstilling. En af grundene til at analysere periodisering er at det gør dig i stand til at være kritisk overfor historiske fremstillinger som fx din lærebog, og reflektere over hvordan selv faghistorie kun er en ud af flere mulige måder at fremstille historien på.

Periodiseringsanalyse som en historisk metode

Typiske problemstillinger

  • Hvad er det for kontinuiteter der definerer [historisk periode]?
  • Hvad er det for brud der markerer starten og slutningen på [historisk periode]?
  • Hvilke alternative kontinuiteter og brud kunne man vælge?
  • Hvilke interesser afspejler den aktuelle periodisering?

Valg af kilder

Historiske fremstillinger der beskriver perioder, kontinuitet, brud og udvikling – fx historiebøger og tidslinjer. Men også historiske kilder der kan pege på kontinuitet og brud.

Forklaringsmåde

Når man inddeler historien i perioder foretager man valg hvor man fremhæver noget som kontinuitet og andet som brud. Hvor man påstår at nogle ting er ensartede og andre er forskellige. Det er altså en (ofte skjult) påstand om hvordan fortiden skal tolkes. Der findes derfor altid alternative måder at periodisere på som vil tilgodese andre interesser.

Men hvordan gør man så rent faktisk når man skal analysere og diskutere periodisering? Nedenfor er et analyseskema du kan bruge. De første fem punkter betegnelse, kontinuitet, historiesyn, start og afslutning er analysen. Man burde kunne komme frem til et rigtigt svar på disse punkter og de mest grundlæggende. De sidste to punkter interesser og alternativer er lidt mere komplicerede og er også i højere grad noget der kan være op til diskussion. Her skal man bygge på sine svar i punkt 1-5 for at argumentere for sine svar.

Analyseskema med fokus på periodisering

1. Betegnelse

Gives perioden et navn eller beskrives den med værdiladede ord?

2. Kontinuitet

Hvilken ensartethed eller sammenhængende udvikling er det der bruges som argument for at perioden udgør en kontinuitet? Er kontinuiteten fx social, økonomisk, politisk eller kulturel? Hvilket historiesyn ligger bag beskrivelsen af kontinuiteten – beskrives

3. Historiesyn

Hvordan bliver historiens udvikling i perioden (jf. 2) fremstillet – progressivt (fremgang), regressivt (negativ udvikling), komplekst (kompliceret udvikling) eller statisk (ingen udvikling)?

4. Start

Hvilket brud er det der bruges som afgrænsning af periodens start? Er bruddet fx socialt, økonomisk, politisk eller kulturelt?

5. Afslutning

Hvilket brud er det der bruges som afgrænsning af periodens afslutning? Er bruddet fx socialt, økonomisk, politisk eller kulturelt?

6. Interesser

Hvad bliver fremhævet af denne periodisering og hvad bliver skjult? Hvilket formål kan denne periodisering tjene? Hvilke interesser bliver tilgodeset? Hvilke ideologier eller teorier passer godt med denne fremstilling?

7. Alternativer

Hvilke alternative periodiseringer kunne man forestille sig hvis man fx fokuserede på andre former for kontinuitet, havde et andet historiesyn, anvendte andre brud som start og afslutning eller betegnede perioden anderledes?

Videre læsning

[X] = let tilgængelig [Y] = lidt svær [Z] = svær

[X] Blom, Mads. Periodisering. Del af hjemmesiden Historisk Metode. http://historiskmetode.weebly.com/periodisering.html

[X] Hassing, Anders & Christian Vollmond (2013): Fra fortid til historie. Columbus. s. 40-43
[X] ?? (2005): Introduktion til historie. Systime. S. ??

 

Analysen er udarbejdet af Tobias Bindslet og Søren Torbjørn Svendsen. En opdateret version kan findes her: https://docs.google.com/document/d/163bEJmRVdDh4cTejD_7DxDUx0rovczDLwcAbm4INsxQ/edit?usp=sharing

Ingen relaterede artikler.

Skrevet i: Historie

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skoleanalyser.dk er en reklamefinansieret side, der indeholder affiliate links og annonce artikler.

Alexanderleo.dk
Snydbookmakerne.dk
Festivaltips.dk

Danders&More

Copyright © 2023 · News Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind

Skoleanalyser.dk bruger cookies. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Denne information deles med tredjepartOK Reject Læs mere
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR