Periodiseringsanalyse og -diskussion

Periodiseringsanalyse og -diskussion

Du har måske bemærket at man anvender forskellige betegnelser for perioder i de forskellige fag i gymnasiet. I dansk kan det for eksempel være du har lært om romantikken som periode, mens du i historie måske har haft om de samme år men har kaldt perioden noget andet – fx industrialiseringen. Det skyldes at man kan vælge at inddele fortiden i perioder på mange måder alt efter hvad man inddeler efter. At kalde en periode for romantikken tager udgangspunkt i et fokus på kultur- eller litteraturhistorie, mens betegnelsen industrialiseringen tager udgangspunkt i økonomisk og social historie.

Prøv fx at se på følgende periodiseringer fra indholdsfortegnelsen i to forskellige historiebøger. Den ene – Grundbog til danmarkshistorien – fokuserer hovedsageligt på politiske, økonomiske og sociale forhold. Den anden – Overblik og sammenhæng – inddrager også kultur- og litteraturhistorie.

Grundbog til danmarkshistorien (Frederiksen, Olsen og Søndberg 2006)	Overblik og sammenhæng (Olesen & Vollmond 2011)
Oldtiden indtil 800 Vikingetiden 800-1050 Middelalderen 1050-1500 Reformation og renæssance 1500-1650 Enevældens tidsalder 1650-1750 Den danske revolution 1750-1866 Industrialisering og demokrati 1866-191 Verdenskrige og verdenskrise 1914-1945 Velfærdsstaten 1945-1973 Danmark i Europa 1973-1989 Danmark i verden efter 1989	800-1500 Vikingetid og middelalder 1500-1700 Reformation og renæssance 1700-1790 Enevælde 1790-1870 Romantikken 1870-1920 Industrialisering og naturalisme 1920-1960 Mellem- og efterkrigstid 1960-1993 Opbruddets årtier 1990-2010 Mellem virkelighed og fiktion

Tabel 1: periodisering i indholdsfortegnelser på to forskellige historiebøger

Et af de faglige mål i historie A i gymnasiet er at man skal kunne “forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper”. Denne tekst giver derfor en introduktion til hvordan man analyserer og diskuterer principperne for periodisering i en historisk fremstilling. En af grundene til at analysere periodisering er at det gør dig i stand til at være kritisk overfor historiske fremstillinger som fx din lærebog, og reflektere over hvordan selv faghistorie kun er en ud af flere mulige måder at fremstille historien på.

Periodiseringsanalyse som en historisk metode

Typiske problemstillinger	Hvad er det for kontinuiteter der definerer [historisk periode]? Hvad er det for brud der markerer starten og slutningen på [historisk periode]? Hvilke alternative kontinuiteter og brud kunne man vælge? Hvilke interesser afspejler den aktuelle periodisering?
Valg af kilder	Historiske fremstillinger der beskriver perioder, kontinuitet, brud og udvikling – fx historiebøger og tidslinjer. Men også historiske kilder der kan pege på kontinuitet og brud.
Forklaringsmåde	Når man inddeler historien i perioder foretager man valg hvor man fremhæver noget som kontinuitet og andet som brud. Hvor man påstår at nogle ting er ensartede og andre er forskellige. Det er altså en (ofte skjult) påstand om hvordan fortiden skal tolkes. Der findes derfor altid alternative måder at periodisere på som vil tilgodese andre interesser.

Men hvordan gør man så rent faktisk når man skal analysere og diskutere periodisering? Nedenfor er et analyseskema du kan bruge. De første fem punkter betegnelse, kontinuitet, historiesyn, start og afslutning er analysen. Man burde kunne komme frem til et rigtigt svar på disse punkter og de mest grundlæggende. De sidste to punkter interesser og alternativer er lidt mere komplicerede og er også i højere grad noget der kan være op til diskussion. Her skal man bygge på sine svar i punkt 1-5 for at argumentere for sine svar.

Analyseskema med fokus på periodisering

1. Betegnelse	Gives perioden et navn eller beskrives den med værdiladede ord?
2. Kontinuitet	Hvilken ensartethed eller sammenhængende udvikling er det der bruges som argument for at perioden udgør en kontinuitet? Er kontinuiteten fx social, økonomisk, politisk eller kulturel? Hvilket historiesyn ligger bag beskrivelsen af kontinuiteten – beskrives
3. Historiesyn	Hvordan bliver historiens udvikling i perioden (jf. 2) fremstillet – progressivt (fremgang), regressivt (negativ udvikling), komplekst (kompliceret udvikling) eller statisk (ingen udvikling)?
4. Start	Hvilket brud er det der bruges som afgrænsning af periodens start? Er bruddet fx socialt, økonomisk, politisk eller kulturelt?
5. Afslutning	Hvilket brud er det der bruges som afgrænsning af periodens afslutning? Er bruddet fx socialt, økonomisk, politisk eller kulturelt?
6. Interesser	Hvad bliver fremhævet af denne periodisering og hvad bliver skjult? Hvilket formål kan denne periodisering tjene? Hvilke interesser bliver tilgodeset? Hvilke ideologier eller teorier passer godt med denne fremstilling?
7. Alternativer	Hvilke alternative periodiseringer kunne man forestille sig hvis man fx fokuserede på andre former for kontinuitet, havde et andet historiesyn, anvendte andre brud som start og afslutning eller betegnede perioden anderledes?

Videre læsning

[X] = let tilgængelig [Y] = lidt svær [Z] = svær

[X] Blom, Mads. Periodisering. Del af hjemmesiden Historisk Metode. http://historiskmetode.weebly.com/periodisering.html

[X] Hassing, Anders & Christian Vollmond (2013): Fra fortid til historie. Columbus. s. 40-43
[X] ?? (2005): Introduktion til historie. Systime. S. ??

 

Analysen er udarbejdet af Tobias Bindslet og Søren Torbjørn Svendsen. En opdateret version kan findes her: https://docs.google.com/document/d/163bEJmRVdDh4cTejD_7DxDUx0rovczDLwcAbm4INsxQ/edit?usp=sharing