“Rester” af Helle Helle analyse og fortolkning

Vi har alle prøvet at miste en person, der stod os nær. Vi har alle følt tomheden  bag et tab. Det er netop denne tematik, der behandles i novellen ”Rester” af Helle Helle.

Novellen rester er skrevet med minimalistiske træk.

Som læser skal man være aktiv for at finde underteksten, der omhandler det tomrum man mærker efter et tab. Der er ikke nogen direkte beskrivelser af, hvordan de har det følelsesmæssigt. ”Han havde selvfølgelig været i chok…”(l,7 s,57). Man hører om Thomas følelser gennem jeg fortælleren, hvilket gør beskrivelsen en anelse utroværdig. Det er en eksplicit fortæller, netop fordi fortælleren direkte er synlig i teksten, det er derfor vigtigt, at man holder en kritiske distance.

Teksten starter in media res ”Min gamle klasse kammerat Thomas ringer og fortæller hans kone er død” (l,1 s,57). Det er en forholdsvis simpel syntax (subjekt til verbum). Hvilet gør der sker en hurtig udvikling. I teksten finde man ikke mange adjektiver, hvilket gør teksten kort og rå. De visuelle beskrivelser er ligegyldige for forståelse af teksten og giver mere fokus på personernes opførsel. I teksten finder man ingen direkte tale, hvilket gør man er mindre knyttet til personerne. Effekten er også, at teksten føles mindre direkte på trods af, den er skrevet i nutid, med undtagelse af når jeg fortælleren fortæller det Thomas har sagt videre til læseren.

Der kan både argumenteres for, at jeg fortælleren er hovedpersonen, men også for, at det er Thomas.

Det er jeg fortælleren man følger, lige fra hun rejser hjemme fra og tilbage igen. Men man får ikke særlig meget at vide om hende. Hendes liv går som det plejer ”Jeg siger, at alting stort set er det samme; min lejlighed og mit arbejde, at jeg arbejder en del. Thomas, at jeg skal passe godt på mig selv” (l,8 s,60). Jeg fortælleren har medlidenhed med Thomas. Det er fra starten tydeligt, at hun ikke har lyst til at besøge ham, i stedet føler hun føler det hendes pligt, som ven at hjælpe Thomas. ”Da jeg endelig kommer om bord, og vi lægger fra, føler jeg mig søsyg i løbet af kort tid og må levne den morgenmad, jeg havde bestilt i restauranten…Min mave er urolig, så jeg standser ved et apotek og køber piller og transportsyge, selvom det egentlig er for sent” (l,16 s,57). Jeg fortælleren reagere voldsomt på turen, taget det at hun bor på en Ø i betragtning, hvilket kan være et tegn på, at hun ikke har lyst til at tage derover.

Thomas er centrum i teksten, det er ham der er mest fokus på. Lige fra starten bliver han præsenteret ”Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død”(l,1 s,57). Omdrejningspunktet er Thomas afdøde i konen, det er grunden til, at jeg fortælleren besøger Thomas.

Gennem teksten får vi en masse information om Thomas gennem jeg fortælleren.

Man får opfattelsen af, at Thomas ikke er afklaret med sin kones død endnu ”Det havde selvfølgelig været et chok for ham, måske var han stadig i chok, han er ikke selv klar over det. På en måde føler han sig så rolig nu, han sidder og ringer rundt til gamle venner for at fortælle det” (l,7 s,1). På trods af han prøver at bilde sig selv ind, at han er rolig og indforstået med at hun er død, fornemmer man tydeligt, at dette ikke er tilfældet. Han hverken sover eller spiser ”Han har massere af brød og mad, der er alt for gammelt, han når aldrig at spise det” (l,2 s,61) Han smider resterne ud, hvilket referer til titlen, som jeg også vil komme ind på senere.

Thomas sover ikke, da han er bange for at vågne op til realiteten af hans kones død.

Han virker desuden særdeles fortvivlet og fantasere om, at de begge var døde under flyveturen til Tunesien, på trods af det ville have været konens værst tænkelige død. Thomas ville ønske, han kunne gemme følelsen af hans kones nærvær, eller resterne af det, som titlen også referere til.

”Om man kunne isolere varmen i en beholder af en slags og lukke den ud i små doser når man trængte til den. Ligesom hendes lugt” (l, 3 s, 59).

Thomas bruger tiden på at gøre rent efter konens død, han har en form for dårlig samvittighed, han ville ønske han havde hjulpet hende mere da hun levede. ”Han siger, at han sikkert gør det med en slags tilbagevirkende kraft, at han på en måde skylder hende det. At han ikke engang vidste, hvor støvsugeren stod, imens hun var i live.” (l, 18 s,59). Thomas har prøvet at starte på en frisk ved at fjerne duften af hans afdøde kone i huset. ”På et tidspunkt havde han puttet de hele i vaskemaskinen…” (l, 8 s,59). Men det har ikke hjulpet, da han i sidste ende ringer til jeg fortælleren.

Forholdet mellem jeg fortælleren og Thomas har eksisteret lige siden skoletiden. De to personer har haft et tætter forhold en bare ”kammerrater”. Det opfatter man tydeligt i slutningen af teksten ”Han siger det ikke var nogen fejltagelse på den måde, det var bare alt for tideligt. Eller alt for sent, siger jeg, og han giver mig ret” (l,17 s,64). Det, at jeg personen siger, at det er for sent vidner om, at de har en fortid sammen, som mere end bare venner, taget den forrige nat i betragtning.

I Thomas restløshed og desperate forsøg på at komme videre i livet, ringer han til jeg fortælleren. Jeg fortælleren fungere, som en substitut for hans kone, under hendes ophold hos Thomas. Han finder sin trøst hos hende. ”Han tager mig med ind i soveværelset og viser mig alt hendes tøj, hængende på bøjler inde i skabet, han tager en kjole frem. Han siger, at den også ville klæde mig” (l, 1 s,62). Her forsøger han at give hende kjolen, i håb om at hun kan udfylde hans tomrum og virke som substitut for konen. Hun tage ikke imod den ”Jeg kan se, at hun har haft en god smag, tøjet er holdt i afstemte farver, mørkeblå og khaki, jeg føler på stoffet, trækker hænderne til mig. Stegen lugter brændt ude fra køkkenet” (l,5 s,62). Jeg fortælleren føler, det er et ”forbudt” område i Thomas privatliv at tage imod hans afdøde kones værdier. Hun ”brænder” fingrene, da hun rør kjolen. Farven på kjolen fortæller, at Thomas mangler noget stabilitet i hans liv. Den mørkeblå farve er klassisk og symbolisere stabilitet og ro. Thomas ser gerne, at jeg fortælleren tager rollen, som hans afdøde kone, så han igen kan få ro og stabilitet.

Under jeg fortællerens ophold hos Thomas ændre stemningen sig drastisk. I starten af teksten er stemningen meget trist, Thomas snakker om, at det næsten ikke er værd at leve ”Selv en egen død blive lille og ligegyldig, siger Thomas”(l,23 s,58). Stemningen bliver lettere senere i teksten ”At han ikke engang vidste, hvor støvsugeren stod, mens hun var i live. Så ler vi begge for første gang” (l,20 s,59). Efter noget tid forsvinder fokus lidt fra Thomas og over på jeg fortælleren ”Han spørger, hvordan jeg har det sådan generelt. Jeg siger, at alting stort set er det samme; min lejlighed og mit arbejde, at jeg arbejder en del. Thomas, at jeg skal passe godt på mig selv” (l,8 s,60), her bliver det også tydeligt, at Thomas nærer kærlige følelser for jeg fortælleren.

Der er mange spor i teksten der ledder frem til aftens højdepunkt. ”Thomas siger, at han gerne vil røre ved mig. Han kommer over i sofaen, lægger sin hånd på min arm” (l, 23 s,60), alligevel går jeg personen ikke fuldt ind i rollen, som substitut for den afdøde kone. ”Vi holder i hinanden i hånden og slipper, da vi når ud til vejen”(l,24 s,62). Det føles forkert for hende og offentlighede, må ikke se de ”sammen”.

Under samlejet er jeg fortælleren meget passiv. ”Igennem vinduet ser jeg tøjet, der hænger til tørre ude i mørket. Om morgenen kaster jeg op” (l,26 s,63). Hun er fraværende og brækker sig næste morgen. Hun har det dårligt over at have været sammen med Thomas. ”Lidt senere løfter jeg mit glas, drikker og siger, at vi også er ude på et skråplan nu.”(l,22 s,63). Før samlejet bekræfter hun også, at de er ude på et skråplan. Hun ved, hun vil fortryde det næste morgen.

Forholdet ændre sig næste dag. Under jeg fortællerens tidligere ophold hos Thomas har det været cigaret røgen der bandt dem sammen, dagen efter når hun træder ud af badet ligger hun mærke til, at lugten af røg er væk. ”Han har foldet mit tøj sammen og lagt det på en stol, terrassedøren står åben, der lugter ikke af røg længere” (l,10 s,64). Næste morgen får man indtrykket af, at hun tager af sted med det samme, hendes hår er stadig vådt, da hun kører af sted. ”Jeg tager den og slipper den og kører derfra, mit hår er stadig vådt”(l, 22 s, 64). For hende handler det om at komme hurtigt væk, da hun fortryder det hun har gjort.

Thomas er afklaret med, at de ikke skal se hinanden igen foreløbig, men han tænker stadig, de har en mulighed for at finde sammen i fremtiden.

Thomas har fået udfyldt en del af det tomrum, for en enkelt nat, som han har gået rundt med efter hans kone døde,. ”Hans øjne er hævede af søvn, han smiler, han rører ved mit bryst.” (l,13 s,64). Thomas har endelig kunne sove, uden at være bekymret for at vågne op.

Teksten handler om at komme videre i livet efter et tab og det er lige akkurat hvad Thomas gør. Novellen rester omhandler, som mange af hendes andre noveller de problematikker man kan møde i hverdagen. Det centrale budskab i novellen  er at skildre mellem, hvornår det er amoralsk og etisk  ukorrekt at forsøge at komme videre i livet på andres bekostning.