Studerende har ofte kun en indkomst med SU, mens nogle har et studiejob ved siden af, som kan supplere økonomisk. Lige meget hvilken af de to grupper, man tilhører, kan man have brug for at spare penge. Man kan spare penge på mange forskellige områder. Det kan fx være en god idé, at undgå spontane køb og fejlkøb, og planlægge, hvad man vil bruge sine penge på den følgende måned. Det kan lyde som en kedelig metode, men det gør, at du sparer flere penge. Man kan overveje, at have et bestemt beløb hver måned til andet end udgifter og mad. En studerende har ofte ikke meget til rådighed af den slags ’sjov-penge’, så derfor bør man overveje, hvad man bruger disse penge på. På den måde får den studerende oftest også større glæde af købet, og føler derved ikke et spild af penge.
Indholdsfortegnelse
Brug studierabat og generelle rabatkoder
Mange handler på internettet, hvad enten det er tøj, bøger, køkkengrej, eller andre ting til hjemmet. Det kan være hurtigere og nemmere for den travle studerende, at handle på nettet, men ofte kan det være dyrt, især når der kommer en pris på forsendelse oveni. Derfor kan det være en god idé, at undersøge, om der er studierabat eller andre rabatkoder, der kan anvendes på det køb, man vil foretage. De generelle rabatkoder kan man ofte Google sig til, mens studierabatten ofte kan opnås via hjemmesider, der tilbyder studierabat på bestemte mærker. Hvis der ikke findes hverken studierabat eller en anden rabatkode, kan man vælge at vente med købet, indtil hjemmesiden selv skilter med rabat på nogle bestemte varer eller endda alle varerne på siden. Hjemmesiderne vil oftest have store rabatter under januarudsalg, ’mid season’ udsalg eller sommerudsalget. Det vil derfor være ideelt, at benytte de store udsalg, især hvis man ønsker at investere i noget af god kvalitet til billige penge.
Sælg ud af dine ting
Undgå at smide ting eller tøj ud, som du ikke bruger, men i stedet prøve at sælge det. Ved at sælge dine ting, kommer du både af med noget, du ikke bruger, samtidig med at du får penge for det, og det får et formål hos en anden. På den måde kan du rydde ud i noget, der står og samler støv, og herefter har du måske penge nok til at købe noget nyt. I dag er der mange muligheder for, at sælge ud af sine ting. Man kan eksempelvis købe sig til en bod på et loppemarked, bruge Trendsales til at sælge tøj på internettet, bruge app’en Tradono på telefonen, og meget andet. Derudover kan man også melde sig ind i Facebook-grupper, som er for salg af brugte ting og sager. Der er også specifikke Facebook-grupper, hvor der udelukkende sælges og købes brugte studiebøger. Denne slags Facebook-grupper kan være en fordel, når man som studerende skal have nye studiebøger, som man måske ikke har et stort budget til. Det kan samtidig hjælpe på budgettet til studiebøgerne, hvis man selv har solgt nogle af sine egne brugte studiebøger.
På Studenterguiden.dk finder du et stort udvalg af brugte studiebøger.
Skriv et svar