Samfundsfag noter

Samfundsfag noter

Ideologier

En ideologi er et sæt af holdninger, der siger noget om hvordan samfundet er og bør være. Indeholder holdninger om:

-Menneskesyn

-Stat

-Skat/Omfordeling/Lighed

-Økonomi

En ideologi er et sæt af holdninger , der er sammenhængende.

Eks. Mennesket er socialt – det svage menneske kan have brug for hjælp –>Stor stat/høj grad af økonomisk omfordeling –> Høj skat.

Eks. Stærkt menneske der klarer sig selv eller får hjælp af sine nærmeste –> Lille stat/lav grad af økonomisk omfordeling –> Lav skat

Partiernes ideologier:

Partierne kan indplaceres i et partipolitisk spektrum i forhold til deres ideologi.

Socialistisk ideologi                                                                                                    Liberalistisk ideologi

Socialistisme som går indenfor Lighed, omfordeling og skat.

Liberalismen går inden for ulighed, og går ikke indenfor omfordeling og går indenfor privat ejendom.

Ø: Enhedslisten

F: Socialistisk folkeparti

A: Social Demokratiet

O: Dansk Folkeparti

B: Radikale Venstre

V: Venstre

C: De Konservative

Y: Liberal Alliance (Deres bokstav Y er lavet om til I, det hed ny Alliance før, og har lavet navnet om til Liberal Alliance)

Socialisme:

Historisk baggrund: Opgør med bl.a Liberalismens konsekvenser (Karl Marx)

• Ulighed
• Hårde vilkår under fri konkurrence
• Mennesket er et socialt væsen

Socialismen opstod i 1600-,1700-, 1800-tallet. Den der sådan hovedsageligt har udtænkt Socialismen er Karl Marx som var filosofisk, økonomisk og politisk tænker fra Tyskland. Det Karl Marx ikke brød sig om var den ulighed som den skabte.

Socialismens tanker om:

• Vi har brug for hinanden og brug for hinandens hjælp ikke kun som nære familie, det også som samfund . Yde efter evne og nyde efter behov.
• Statens rolle er stor og aktiv, da den skal styre ressourcerne således at der skabes lighed. Alle ressourcer ejes i fællesskab.
• Økonomi. Planøkonomi – staten styrer markedet og regulerer udbrud og pris. (ikke alle socialister tænker sådan)

Socialismen i dag:

• Få har socialistiske holdninger som ideologiens udgangspunkt.
• Socialismen havde nogle ulemper (svært ved at styre markedet. Svært af styre arbejdere. Ulighed)
• Danske socialistiske partier: Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti.

Konservatisme:

Historisk baggrund: Udviklet næsten samtidig med liberalismen og er tildels en reaktion mod den (Edmund Burke, Engelsk Filosof)

• Samfundsforandringer skal ske over tid. I modsætning til fx den franske revolution 1989.
• Mennesker uden uddannelse fik magt. Ikke rationelle og fornuftige.

Konservatismens tanker om:

• Frie men ikke nødvendigvis være lige. Position/magt i forhold til evne/uddannelse organismetanke(tænker at samfundet som en krop, altså nogle mennesker er hovedet som udtænker tingene, og sørger for at tingene fungere, andre er hænderne, det er dem som arbejder og får produceret ting, det betyder nødvendigvis ikke at hænderne har mindre værdi end hovedet, der gør bare noget andet).
• Ansvar/moral og taknemmelighed. ( man skal simpelthen opføre sig som et pænt menneske, når man får hjælp, skal man være tankemmelige, uanset hvem det er man får hjælpen fra)
• Mere socialt bevidste end de liberale. Hjælp hentes i første instans hos familie. Siden hos samfund/ressourcestærke. Civilsamfund (foreninger som sportsforeninger og kirkeforeninger som hjælper hinanden) stor betydning. Større og stærkere stat end hos liberale. Forsvar og politi.
• Økonomi . Markedsøkonomi, i denne situation ligner de liberalisterne.
• Traditioner og værdier. Familien. Gud, konge og fædreland(støtterne i et samfund). Ikke vision om større forandringer.

Konservatismen i dag:

• Under pres fra globalisering, teknologisk udvikling og “forandringsparathed”
• Danse konservative partier: konservativt folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Kristendemokrater. (det er simpelthen det nære og familien som de anderkender.

Socialliberalisme:

Historisk baggrund: Liberalismen og socialismen havde styrker men også nogle store svagheder. Især når de blev tolket alt for bokstaveligt.

• I udviklingen af liberalismen fik forskellige tænkere sociale og økonomiske aspekter for socialismen med.
• Socialliberalismen blev udviklet på samme tid som de andre ideologier, men blev sådan set først praktiseret i 1900-tallet sådan for alvor, så man kan sige det på den måde at den faktisk blev lagt i skuffen.

Socialliberalismens tanker om:

• Mulighed for hjælp fra samfund hvis der er brug for det. (Jogn stuart Mill – Engelsk tænker fra 1800-tallet, han gik meget ind for at hjælpe mennesket med at have mest muligt lykke)
• Forholdsvis stor stat idet stat skal: hjælpe de svageste; eje visse virksomheder og beskytte borgere mod andre borgeres initiativ. Dermed en relativ høj skat. Men alligevel mindre end hos socialister.
• Økonomi. Reguleret markedsøkonomi(markedsøkonomien kan godt gå hen og blive lidt for effektiv, og gå hen og give lidt for store udsving, og derfor vil man gerne gå hen og regulere på økonomien). (John Keynes – Engelsk økonom fra begyndelsen af 1900-tallet som fandt på ideen med regulereret markedsøkonomi)

Socialliberalismen i dag:

• I Dansk politik den ideologi som de fleste partier kan relateres mere eller mindre til. Da mange af partierne sættes sådan i midten af socialismen og liberalismen, og derfor kan man sådan set sige at de er mest præget af sociallibralismen.
• Velfærdsstaten som DK udformede i sidste halvdel af 1900-tallet kan siges at være meget inspireret af socialliberalismen. (fandt støtte blandt både socialister og liberale)
• Styrke: Velfungerende samfund(man får fat i de stærke udsving der var i socialismen og liberalismen) Svaghed: Vænner sig så meget til velfærdsrettigheder at man måske glemmer at der kan være nogle pligter(ikke helt råd til alle de velfærdsydelser som vi faktisk gerne vil have.

Liberalisme:

Historisk baggrund: Oprør mod konge og adel. Liberalister ønskede mere frihed:

• Personlig frihed (ytringsfrihed, privat ejendomsret)
• Politisk frihed(individuelle rettigheder/pligter, demokrati – John Locke, rationel adfærd)
• Økonomisk frihed (det frie marked – Adam Smith, usynlig hånd)

Frihedstankens konsekvenser for:

• Et menneske der søger sin egen lykke. Man får løn som forskyldt, og sin egen lykkes smed(Det er mit eget valg, at gå på gymnasiet, for at åbne nogle døre op for mig selv i fremtiden, hvad angår uddannelse. men jeg kunne også vælge at droppe ud og være en belastning for samfundet, hvor jeg bliver kontanthjælpsmodtager hvor lønnen svarer til det man får i SU, for i Danmark er man forpligtet til at færdig gøre folkeskolen, så det er allerede der man vælger hvilken samfundsrolle man vil have, liberalister vil ikke hånden om de svage) . Lad falde hvad ikke kan stå(hvis noget ikke kan lade sig gøre så ikke brug tid på det kom videre)
• Statens rolle er meget begrænset. Skal beskytte borgernes frihed – politi, domstole.
• Skat meget lav. Ingen omfordeling og ikke skabe lighed
• Økonomien styrer sig selv. Alle konkurrerer og søger at få mest muligt ud ad deres arbejde og penge. Fri konkurrence. Markedsøkonomi.

Liberalismen i dag:

• Få har liberale holdninger som i ideologiens udgangspunkt.
• Liberalismen havde nogle ulemper (social nød, unfair konkurrence)
• Danske liberale partier: Venstre(de kalder og sig selv det danske liberale parti) og liberal alliance

Fordeling- og værdipolitik

Socialisme:

• Økonomisk lighed
• Fælleseje
• Stor offentlig sektor
• Statslig indgriben i økonomi/planøkonomi
• Staten hjælper de svage

Liberalisme:

• Frit marked
• Privat ejendomsret
• Lille offentlig sektor
• Ingen statslig indblanding
• Sin egen lykkesmed

Pragmatiske partier

Ideologiske partier

Begreber for linjen mellem socialisme og liberalisme

• Partipolitisk spektrum
• Venstre-Højre-kontinuet
• Politisk streg
• Venstre-højre-skala

Begreber for parti-blokke:

Højre side:

Højrefløj

Højreorienterede

Borgerlige

Blå blok

Venstre side:

Venstrefløj

Venstreorienterede

Arbejdere

Rød blok

Fordelingspolitik:

• Fordeling af goder i samfundet
• Skattelettelser altså hvem skal have de her skatte lettelser, skal det være de rige eller de mindre rige eller de mindre svage, overførselsindkomster skal de stige eller skal det falde? Et eksempel kunne være SU, da det er en overførselsindkomst, sociale ydelser/tilskud medicin tilskud til ældre, er det noget der skal stige eller falde?

Dansk folkeparti er i midten af fordelingspolitik mellem højre og venstrefløjen, og grundet til dette er deres syn på de ældre.

De radikale venstre var i midten før, men de kommer ud til højrefløjen da de kom med forslag om skattelettelser til folk med høje indkomster.

Fordelingspolitik ændre sig. Det jeg siger nu kan ændre sig i morgen eller næste uge.

Nye politiske spørgsmål

• Indvandrere (og integration)
• Miljø
• U-landsbistand
• Kriminalitet (højere eller kortere straf)
• EU
• Kultur

Værdipolitisk venstrefløj

• Mere lempelig indvandrerpoltik
• Uændrede eller lavere straffe
• Mere u-landshjælp
• Øget vægt på miljøpolitik

Værdipolitisk højrefløj

• stram indvandrerpolitik
• Højere straffe
• Mere u-landshjælp
• Mindre vægt på miljøpolitik

Ideologiske udviklinger og del-ideologier

Nyliberalisme:

• En reaktion på socialliberalismen/velfærdsstaten
• Nyliberale vil have mindre stat og mindre grad af statslig garanteret velfærd.
• Dermed også lavere skat
• Forsikringssystem
• Danske partier inspireret af nyliberalismen: Venstres Ungdom, dele af Venstre, Liberal Alliance.

Nykonservatismen.

• En reaktion på det senmoderne samfund/ændrede normer/ny teknologi
• Ses i overgrad i USA
• Modstandere af fri abort, kunstig og befrugtning og anderkender ikke Charles Darwins arvelighedslære
• Præget af religiøs fundamentalisme
• Bortset fra abortspørgsmålet af nykonservatismen ikke formuleret i danske partiprogrammer. Debat i relation til kirke/præster.

Der er nogle partier som fx kristen demokraterne som debattere abort spørgsmålene, og den har de jævntligt op at vende, men slet ikke i høj grad som man ser i USA, og nogle præster debattere det også engang i mellem.

OBS. Der er ikke noget som hedder nysocialismen.

Del ideologier: Nationalisme, Racisme, Nazisme

Del ideologier er ikke helt sammenhængende som det kræver til en ideologi, man har en stærk holdning til et emne, man har ikke svaret på alle elementer som fx økonomi.

• Nationalfølelse/fædrelandskærlighed vs. Nationalisme
• Danskere bedre end andre folk. Danmark må gerne fylde mere (areal, indflydelse, økonomisk status)
• Ofte grundlag for konflikter mellem lande
• Ideologisk set en forbindelse til konservatismen, men også praktiseret i socialismen.
• Glidende overgang til racisme. Ens egen race er andre racer overlegne.
• Nazisme en kombination af nationalisme, racisme og socialistiske tanker.
• Ikke partier i folkeringer der har nationalisme, racisme eller nazisme som hovedtanke. Nynazistiske bevægelser findes men er ikke meget synlige.

Delideologi: Økologisme

• Opstået som reaktion som intensive dyrkningsmetoder siden 50’erne/60’erne, samt større forureningsproblemer(fjorde, søer og indre farvande)
• Sætter miljøspørgsmålene højt på dagsordenen og tænker miljømæssige konsekvenser af traditionelle politiske spørgsmål (erhvervs- og byudvikling, infrastruktur og energiforsyning.
• Dei Grüne i Tyskland(et parti i Tyskland som praktisere Økologisme).
• Ikke miljøpartier i Danmark. Var i 80’erne en del af SFs profil. Siden udbredt til alle partier i mere eller mindre grad.

Økonomi

Økonomi = husførelse

Niveauer i økonomien:

• Privat: så meget kan du tabe på din efterløn. DR 16/10-11
• Erhverv: stor Vestas ordre på vej fra USA. Børsen 25/11-11
• National: Kommunerne holder skatterne i ro. 14/10-11
• International: Globalt angreb på bankerne. 16/10-11

Samfundsøkonomi.

Politik og økonomi (forbindelse)

Prioritering og styring af knappe ressourcer.

Socialistisk –                         liberal tilgang.

Politisk styring –                   markedsstyring

Planøkonomi –                       markeds økonomi

Statslejet –                             privat ejendomsret

Stat har plan for økonomi – virksomhedsplan

Stat bestemmer pris –           prismekanisme

Statslig ´risiko´ –                   virksomhedens risiko.

Blandingsøkonomi

Både staten og private ejer

Stat har en overordnet plan/ide for økonomien, men detailstyring hos private

Prismekansime, men på nogle (få) områder prisramme

Privat risiko, men stat kan holde hånden under visse virksomheder

Producent – sælger – køber

Partierne

Partiernes historie:

5. Juni, 1849. Grundloven. Rigsdagen (folketing, landsting)

• 1901 systemskifte – demokrati som vi kender i dag.

Fra 1849 til 1866 ingen partier

• Højre – 1915 Det konservative Folkeparti
• Venstre
• Socialdemokratiet
• Det radikale Venstre

De oveenstående partier kaldes de 4 gamle partier.

Jordkredsvalget 1973

Fremskridtpartiet (1972). Nedsættelse af skat, kritisk holdning til indvandring

Centrumdemokratiet (1973) nedsættelse af boligskatter

Kristeligt Folkeparti (1970). Modstandere af porno og fri abort.

Udbrydere og stiftelse til nye partier

Baggrund: uenighed (ideologisk, praktisk politik) og forskellig tolkning af samfundsforholdene.

Midterpartier

Radikale venstre

Historie: Opstod i 1905. Udsprang fra Venstre. Første gang i folketinget 1906)

Ideologi: Socialliberalisme

Mærkesager: Lempelse af indvandrepolitik, miljø, lettelse af topskat, for EU partileder: Margrethe Vestager

Valg 2011: Økonomiske reformer: Sænke skat på arbejd, folkeskole

Gik frem fra 9 til 17

Kernevælgere: Højt uddannede

Kristendemokraterne

Historie: Opstod i 1970. Første gang i folketinget i 1973

Ideologi: Social liberalisme (kristendemokratisk)

Mærkesager: Respekt for menneske/livet, familieværdier, decentralisering, miljø

Partileder: Per Ørum Jørgensen

Valg 2011: Afstand fra sygehuse, småbørnsfamilie

Vielser. Kom ikke i folketinget

Kernevælgere: Vestjylland, folk med kristne værdier.

Dansk Folkeparti

Historie: Opstod i 1995. Udsprang af Fremskridtspartiet. I folketinget 1998

Ideologi: Socialliberalisme(tidligere liberalisme)

Mærkesager: stram flygtninge- indvandrerpolitik, hjælpe ældre og lavtlønnede, kritisk overfor EU fordi det er meget nationale og EU vil ind og bestemme over Danmark.

Partileder: Pia Kjærsgaard

Valg 2011: Økonomi/vækst, grænsekontrol(mere grænse vagt), velfærd men stadig et punkt omkring indvandre.

Kernevælgere: Danske værdier, ældre, kort uddannelse.

Partierne i blå blok

Venstre:

Historie: Opstod i 1870.

Ideologi: liberalisme(blød)

Mærkesager: støtte marked, regulere/begrænse stat, velfærdsstat. For EU

Partileder: Lars Løkke Rasmussen

Valg 2011: Vækstreformer, styr på økonomien , skattestop, beskæftigelse, bedre sygehuse. Gik frem fra 46 til 47 mandater ved valget.

Kernevælgere: Privat ansatte, mænd, og folk fra Jylland, storby.

Konservativt folkeparti:

Historie: Opstod i 1915. fortsættelse af partiet Højre (1866)

Ideologi: konservatisme

Mærkesager: erhvervsliv, marked, men også velfærdsstat, kongehus, kirke, fædreland.

Partileder: Lars Barfoed

Valg 2011: Økonomiske reformer, skattelettelser, tryghed og folkeskole

Gik tilbage fra 18 til 8 mandater

Kernevælgere: Jylland, erhvervsmæssig uddannelse, mænd.

Liberal Alliance:

Historie: opstod i 2009 (udsprang Ny Alliance 2007)

Ideologi: liberalisme (tidligere socialliberalisme)

Mærkesager: Skat, frihed.

Partileder: Anders Samuelsen

Valg 2011: 40% skat, gang i vækst, mindre bureaukrati, færre forbud. Gik frem fra 5 til 9 mandater.

Kernevælgere: Mænd, selvstændige,

Partierne i Rød Blok:

Enhedslisten:

Historie: Opstod i 1989. Kom i folketinget i 1995. Sammenlægning af flere små socialistiske partier samt Danmarks Kommunistiske Parti.

Ideologi: Socialismen (hård)

Mærkesager: lighed, bedre miljø, kritisk overfor markedsøkonomi og multinationale selskaber, modstander af EU

Partileder: man går ikke ind for partileder man mener alle er lige!(johanne smith nielsen ordfører)

Valg 2011: Anstændig udlændinge politik, bedre vilkår for arbejdsløse, bedre fælles sygehuse, 56.000 grønne jobs. Gik frem fra 4 mandater til 12.

Kernevælgere: Unge studerende, ældre folk der ikke har forsikret sig, folk fra den lavere sociale klasse i samfundet.

Socialistisk Folkeparti(SF):

Historie: Opstod i 1959. Udsprang fra DKP. I folketinget i 1960.

Ideologi: socialisme (blød)

Mærkesager: mindre ulighed, accepterer markedsøkonomi – regulere i forhold til negative konsekvenser, hensyn til miljøet +/- EU

Partileder: Villy Søvndal

Valg 2011: 60.000 jobs (private og offentlige) bedre sygehus, bedre folkeskole vedvarende energi – grøn teknologi gik tilbage fra 23 til 16 mandater

Kernevælgere offentlige ansatte, unge mennesker og studerende fordi der er fokus på uddannelse, tindens til at det er mest kvinder.

Socialdemokratiet:

Historie: Opstod i 1871

Ideologi: Socialisme(blød/pragmatisk/socialdemokratisme)

Mærkesager: velfærdsstaten, bekæmpelse af arbejdsløshed, EU-positive, pragmatisk/stram udlændingepolitik.

Partileder: Helle Thorning-Schmidt

Valg 2011: Vækst, styr på indtægter effektiv offentlig sektor, arbejde mere + udd.

Gik tilbage fra 45 til 44 mandater.

Kernevælgere: Arbejdere (folk der er ansat i industrien ikke højt lønnet), folk på overførselsindkomster.

Sociologi

Samfundsvidenskabelig disciplin, der studerer det sociale liv for at finde mønstre, sammenhænge og forklaringer.

Den yngste samfundsvidenskabelige hoveddisciplin – opstået midt 1800. Anvendt i forståelsen/beskrivelsen af overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund.

Genstand: Sociale processer mellem enkelte personer i grupper, i organisationer, mellem menneske og samfund og kulturforandringer.

Centrale begreber:

Socialisering

Identitetsdannelse

Grupper

Roller

Samfundstyper/-forandringer

Sociologisk metode:

Humaniora/forståelse<————————————————————-Naturvidenskab/forklaring

Kvalitativ — spørgeskema

Kvantitativ — interview

Observerende — se hvad der sker

Dokumentarisk — indsamle dokumenter

Case — detaljeret undersøgelse af enkelt/få enheder

Grundforskning (ny viden som mål i sig selv)

Anvendt forskning (forståelse/forklaring på udvalgte områder)

Forbindelse til økonomi og politik

Vælgeradfærd(hvad er der gør ved vælgere og mennesker at vælgere ændrer adfærd)

Livsformer/livsstil (hvad er det er kendetegner mennesker der lever lige nu og her, hvad er det der gør t de træffer valg som de nu gør.)

Kønsforskning(hvordan er forholdene mellem menneskernes køn, har det ændret sig)

Ulighed/klasser(hvordan er danskerne sammensat iforhold til deres økonomi fx)

Magt

Rationelle valg

Samfundsudvikling(hvad er det der sker på et givent tidspunkt

Man kan bruge sociologi som et ekstra forklarende element.

Socialgrupper og levevilkår

Traditionel inddeling, de fem sociale grupper:n

1. Selvstændige i byerhverv. Funktionærer med LVU. Selvstændige med 21 ansatte og derover. Funktionærer med 51 underordnede eller derover.
2. Selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte. Funktionærer med 11.50 underordnede.
3. Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og funktionærer med 1-10 underordnede.
4. Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd.
5. Ikke-faglærte arbejdere

Social arv og uddannelse:

Social arv – mønsterbrydere

Chance ulighed – risikobørn

Socialisering og identitets dannelse.

Mennekset er socialt, vi vil alle være en del af fællesskab.

Fællesskaber har normer og værdiger – dem må vi tilegne os/indføres i.

For at forsøge at bevise at det er sandt så er der et lille tankeeksperiment. Hvis vi antager at jeg sidder i en klasse, og eleverne resten af dagen ikke se på mig, og må se på mig, reagere på hvad jeg siger jeg er som usynlig og ikke eksistere – det vil jeg selvfølgelig være træls.

Det med ikke at blive set/hørt er hårdt. Det er videnskabeligt bevist, at hvis man gør det ved børn når de er helt små, altså ikke giver dem nok opmærksomhed, jamen så kan det gå hen og ødelægge dem helt socialt fra de er helt små.

Fællesskaber har normer og værdier

Arena – del af samfund (skole, arbejde, sportsklub, familie)

Rolle – Forventninger og krav til adfærd(fx hvordan skal jeg opføre mig når jeg er i skole, hvordan skal en lære opføre sig når han/hun er på arbejde)

Normer – hvad betragtes som normalt. Hvad forventes i forskellige situationer

Værdier – hvad betragtes som rigtigt/forkert

Primær socialisering:

Formningen af barnet i familien (+følelse/kærlighed -professionelt)

Grundlæggende spørgsmål – er verdenen et godt/trygt sted at være?

Imitation (noget der er en efterligning af noget )- gentage adfærd, bl.a. I forhold til kønsroller( det er meget forældre rollerne man imitere som barn, altså at gøre som far og mor gør)

Sanktioner – positive/negative

ADFÆRD: den måde et menneske eller et dyr i almindelighed eller i en given situation instinktivt eller bevidst opfører sig på.

Folk tror at socialisering er en opdragelse, og nej det er det ikke det er den her formning.

Sekundær socialisering

Formning af barnet udenfor familien.

I dansk velfærdsstat – vuggestue/dagpleje/børnehave

Større fællesskaber, +/- følelse, + proffesionalisme

Imitation – gentage adfærd ( meget forskellige børn, pædagoger/voksne)

Sanktioner – positive/negative (måske forskellige fra forældres)

Dobbelt socialisering:

Barnet formes af både familie og institution

Mange forskellige forventninger – rollekonflikt

Identitet:

Identitet, anvendes i dagsproget in de træk ved en person der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. I denne betydning svarer begrebet på mange måder til ´personlighed´ og ´karakter´

Kilde: Den store Danske Encyklopædi

Arv (gener) – Miljø (påvirkninger)

Grupper:

Sanktioner – positive/negative

Uniformering/ritualer/symboler

Primærgrupper(familie det første og mest vigtige gruppe den er der over langtid, også derfor den hedder den primære gruppe)

• Grad af nærhed/tilknytning
• Udstrækning over tid

Uformelle grupper (det er grupper som man kommer ind i fordi man har nogle fælles interesser man har et ønske om at være sammen, som fx en sportsklub.

• Fælles interesser, ønske om at være sammen.

Formelle grupper(fx en klasse, ja man har ønsket om at komme ind på gymnasiet, men man har ikke decideret ønsket om at komme i den her klasse, men den er der så bare, og det må man sådan set bare forholde sig til, at det er nogle mennesker man er sat sammen med)

• Sammensat med formål, ikke nødvendigvis noget

Referencegrupper(det er grupper eller personer man gerne vil identificere os med, fx nogle man ser op til, eller nogen som man synes er noget interessant ved, og tit i sociologien bruger man rockere som eksempel da der er en uniformering, ritualer og symboler. Altså det er en meget tydelig reference gruppe, om man går med rygmærker osv. Og det kunne også bare være musikere, dansere og sport stjerner mm.

• Grupper eller personer vil gerne identificere os

Samfundsudvikling:

Det borgerlige samfund(det meste af 1800 tallet:

Faste normer

Autoriteter

Forpligtelse

Kroppen er tabu

Kirke køn klasse, forskel på kvinder og mænd, og baseret på religion er en del forklaring på hvad der er sket der, man er blevet langt friere nu, individet er blevet mere selvstændig. Kroppen er ideal nu fremfor hvordan det var dengang.

Det moderne samfund(det begyndte vi at se i det moderne gennembrud sidst i 1800-tallet men også helt frem til 1970 stykker. Kommer fra det moderne gennembrud som er en periodebetegnelse)

Opbrud i normer

Oprør mod autoriteter

Uafhængighed

Fokus på krop

Det postmoderne samfund(nutiden) (nogle kalder det det scenemoderne samfund, fordi det simpelthen ligger mellem det moderne samfund og det postmoderne samfund.:

Normløshed(ingen faste normer)

Ingen faste roller(fx jeg har en pige som jeg indimellem hjælper med lektier, så er jeg sådan en lærerrolle overfor hende, men så tilsvarende så hjælper hun mig med noget undervisning, jamen så er jeg elev, og det er en masse roller som man skal have styr på og håndtere med at man det ene tidspunkt er lærer, mor, elev osv.

Selviscenesættelse(viser sig selv på facebook)

Krop i centrum(hvordan gør man at man ser mest ung ud så muligt)

Der er meget plads til individet.

Livsformer, livsstil og familieformer:

Forholdet mellem de 3:

Livsformer:                                      

Den selvstændige livsform

Lønarbejderlivsformen

Karrierelivsformen

Synet på arbejde

Forhold ml. Arbejde/fritid

Livstil:

Blå

Grønne

Rosa

Violette

Vaner

Adfærd

Smag

Familieformer:

Teamfamilie

Svingerdørsfamilie

Patriarkalsk familie

Socialt akvarium

Fællesskab

Individualitet

Livsformer

Den selvstændige livssform

• Man er sin egen herre
• Arbejdstid glider over i fritid
• Familien inddrages ofte
• Arbejde er et mål i sig selv(arbejdstid glider over fritid eks. En tømrer som sidder og bygger huse om dagen men om aftenen sidder han måske og laver tilbud på nye bygninger, eller regnskaber. Og måske hjælper hans kone, på den måde inddrages familien også)

Man er selvstændig alt er ens egne sager.

Lønarbejderlivsformen:

• Ansat
• Arbejdstid adskilt fra fritid
• Arbejde et middel (løn)
• Fritid = frihed (familieliv, selvrealisering)

Man tænker meget på sig selv som ansat. Arbejdstiden er adskilt fra fritiden, man ved hvordan man holder det adskilt man ved hvornår man har fri. Man arbejder for at få en løn, og den løn den tager man med sig i sin fritid. Dyrker familieliv dyrker sine interesser.

Karrierelivsformen:

• Medarbejder
• Målet er et interessant og udfordrende arbejde
• Sjælendt helt fri
• Familie som bagland(altså hvis man fx har børn så bytter konen og manden plads engang imellem. Fx så arbejder den ene mere end den anden i et stykke tid så bytter de plads. Fordi det typisk er svært at få 2 karrierer til at hænge sammen)

Her tænker man på sig selv som medarbejder, målet er interesseret i at udvikle sig i sit arbejde, det skal være spændende, nye projekter måske på kurser. Det betyder også at man ikke har så meget fri, man bruger fritiden på fx kurser for at blive bedre til det arbejde man laver osv. Derfor er der ikke så meget tid til familie.

Livsstil:

Blå

Grønne

Rosa

Violette

Familieformer:

Teamfamilie

• Stor grad af fællesskab(fuldstændig bevidste om at vi er en familie og vi kan arbejde sammen)
• Stor individualitet(men samtidig gøre plads til individet altså så vi er en enhed fx så der er plads til at lillebror går til fodbold og lillesøster går til håndbold.)

Patriarkalsk familie(der sidder en far der sidder i spidsen af familien)

• Stor grad af fællesskab
• Lille grad af individualitet

Far bestemmer alt ting.

!! matriakalsk familie er hvor moren bestemmer!!

Svingdørsfamilie

• Lille grad af fællesskab
• Stor grad af individualitet

Mere plads til individet hvilket gør at der ikke er så stor plads til fællesskab. (går ikke op i fælles mad)

Socialt akvarium

• Lille grad af fællesskab
• Lille grad af individualitet

Det kan godt ske man sidder sammen, men alle har gang i hver deres. Man føler ikke der er plads til en. Man sidder og kigger ikke en men føler ikke der er plads til en.

Velfærdsstaten

– En velfærdsstat er en stat, som går ind for at alle er lige, og at alle har samme muligheder. Alle har feks. mulighed for at komme på sygehuset, at få en uddannelse, få hjælp hvis de er arbejdsløse osv.

– I en velfærdstat betaler man en masse sociale ydelser, for netop at få alle de muligheder, som feks. sygehus, pension, efterløn, kontanthjælp, uddannelsesstøtte osv.

– Vi i Danmark er en velfærdsstat. I Danmark har alle lige muligheder. Vi har alle mulighed for at få en uddannelse uden det koster os noget. Og dog. Vi betaler en masse sociale ydelser netop for, at vi ikke skal til at betale vores uddannelser selv. Det gør den offentlige sector, det er den vi betaler skat til, og det er derfor vi har så mange muligheder i Danmark.

– En stat kan dog ikke være en velfærdsstat hvis ikke der er et demokratisk folkestyre.

Menneskesyn. Et menneske der søger sin egen lykke. Man får løn som forskyldt, og sin egen lykkes smed(Det er mit eget valg, at gå på gymnasiet, for at åbne nogle døre op for mig selv i fremtiden, hvad angår uddannelse. men jeg kunne også vælge at droppe ud og være en belastning for samfundet, hvor jeg bliver kontanthjælpsmodtager hvor lønnen svarer til det man får i SU, for i Danmark er man forpligtet til at færdig gøre folkeskolen, så det er allerede der man vælger hvilken samfundsrolle man vil have, liberalister vil ikke hånden om de svage

Sikre mod fattigdom gennem sikring af grundlæggende velfærd.

Dækker primært personer i akut nød.

Markedet fordeler goderne.

Den enkelte skal skabe sit eget velfærdsystem gennem private forsikringer.

Staten tager sig af resten. (residual – dem som ikke kan klare sig selv)

Primært vandret omfordeling.

Liberal.

-Egoistisk.

-Individualistisk.

Det postmoderne samfund(nutiden) (nogle kalder det det scenemoderne samfund, fordi det simpelthen ligger mellem det moderne samfund og det postmoderne samfund.:

Normløshed(ingen faste normer)

Ingen faste roller(fx hvis vi antager jeg har en datter som jeg indimellem hjælper med lektier, så er jeg sådan en lærerrolle overfor hende, men så tilsvarende så hjælper hun mig med noget undervisning, jamen så er jeg elev, og det er en masse roller som man skal have styr på og håndtere med at man det ene tidspunkt er lærer, mor, elev osv.

Selviscenesættelse(viser sig selv frem, fx på facebook, instagram osv.)

Krop i centrum(hvordan gør man at man ser mest ung ud så muligt)

Universelle:

• Danmark
• Sverige
• Norge
• Socialdemokratisk model
• Civilsamfundet

o        Social stabilitet, f.eks. mindre kriminalitet i tilfælde af krise

o        Folk uddanner sig, da det er gratis

o        Ulempe med høje skat, er at ’kloge’ rejser til udlandet

o        Tabementalitet, hvor man ikke skal gøre noget for at få noget.

• Staten

o        Alle har lige rettigheder

o        Staten er finansieret gennem høje skatter (progressiv)

o        Gratis ydelser

o        Overførelsesindkomst

o        Stor omfordeling, man betaler til statskassen, som deler ud

• Markedet

o        Forsikringer

o        Køber sig til en pension, eller en sygforsikring osv.

o        Man køber sig velfærd

Residuale:

• USA
• England
• Irland
• Liberal model
• Civilsamfundet

o        Folk er fattige

o        Kan ikke tage sig en uddannelse

o        Folk går ’til spilde’

• Markedet har en stor rolle

o        Man tegner sig forsikringer, som man selv tegner

o        Eller man forhandler en forsikring, gennem sin løn

o        Det er pengepungen som bestemmer hvor meget man er forsikret i sin velfærd

o        Stor muligheder

• Staten

o        Skatten er lav

o        Lille omfordeling

o        Kun allersvageste får hjælp af staten

o        Hjælpen er begrænset, periode og støtte

Velfærdsstaten I fremtiden 182-187

– Har den danske velfærdsstat altid været så omfattende som den er i dag?
Den danske velfærdsmodel har en lang historie. Den er langt fra opstået fra den ene dag til den anden og langt fra uden inspiration fra andre lande. Tyskland var det første land i verden, hvor statsmagten engagerede sig i borgernes sociale sikring. Det skete i 1883 med indførelsen af en sygeforsikring. De øvrige europæiske lande ? heriblandt Danmark ? var ikke upåvirkede, da det tyske initiativ skubbede spørgsmålet om staten og den sociale sikring højere op på den politiske dagsorden. I de følgende år etablerede mange lande i Europa ordninger til økonomisk sikring af borgerne i tilfælde af

ulykke, sygdom, alderdom og arbejdsløshed, velfærdsstatens såkaldte kerneydelser. De blev skabt i samspil og modspil mellem forskellige politiske og økonomiske kræfter i de enkelte lande og udviklede sig løbende i tiden fra 1890?erne og frem til i dag.

– Hvilke goder modtager borgeren fra den danske stat?
Overførsel, serviceydelser, gratis

– Hvad vil det sige, at vi I Danmark har et progressivt skattesystem?
Progressiv skat er et skatteprincip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag. Der betales altså mere i skat af den sidste krone, der skal beskattes, end af den første. Skatten af den sidst tjente krone betegnes marginalskat.

Progressiv beskatning anvendes især på indkomstskatteområdet, hvor man lader skatteprocenten være afhængig af indkomstens størrelse. I praksis anvender man ofte en trinvis graduering.

Opdelingen i bund- og topskat i Danmark er således udtryk for en trinvis, progressiv beskatning.

mellemskat blev afskaffet af VK-regeringen i 2007, med effekt fra indkomståret 2008-2009

–

Hvad er markedet for noget?’

Det er noget med hvor kunder de forhandler med hinanden.

Et marked er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.

En del markeder er blevet særligt kendte. I middelalderen foregik det store sildemarked ved Skanør og hestemarke

– Hvad er markedsmekanismen udtryk for?

*Det handler om de forhold, som præger handel, og som er bestemmende for prisdannelsen.

– Er der forskel på begrebet velstand og begrebet velfærd?

Markedesmkeniasme:

udbrud og efterspørgsel:

Udbrud: De varer som bliver sendt ud/ er til rådighed

– Virksomheder

Hvis der er et stort udbud, bliver prisen lavere. Da der er meget til rådighed.

Hvis der er lavt udbud, stiger prisen højere. Da der ikke er så meget til rådighed.

Efterspørgsmål:

How bad do you want it.

Forståelsen af hvorfor varerne får høje eller lave priser og hvorledes disse varers, priser hænger sammen, er en vigtig brik i næsten ethvert forsøg på at beskrive de overordnede

sammenhænge i samfundet.

Som så meget økonomi e