“SAS – Så godt som hjemme” Nikolaj Costa Waldau analyse

SAS – Så godt som hjemme

Så godt som hjemme er en reklame, der er produceret af SAS. Reklamen er en virksomhedsreklame, da reklamen fremhæver virksomhedens personlighed. I denne reklame er det SAS, der viser sin personlighed, som virksomhed. Den er 50 sekunder lang, så det er en typisk tv-reklame, som typisk vil forekomme i pauser og reklameblokke. I reklamen er Nikolaj Costa Waldau(NCW) hovedpersonen – det fremstår tydeligt fra starten af reklamen, da Costa er placeret i det gyldne snit under de hårde klip i starten af reklamen. NCW er den eneste person i fokus, og derfor hovedpersonen.

Reklamen starter in medias res, med NCW som hænger fra en brandtrappe. Der bliver brugt hårde klip, for at fastslå en dramatik og spænding. Det er tydeligt, at det er en indspilning til en film, da den asynkrone lyd fra politi-sirenerne og regnen bliver brudt af en ny og rolig melodi. Regnen, by – og politilydene er med til at skabe en forvirret og action spækket stemning. Det virker godt og får modtageren til at tro at NCW er skuespiller og har et aktivt og spændene job. NCW falder ned fra trappen, og indspilningen stopper. Der kommer et stort establishing-shot, som viser, at vi er på et filmsæt; med lys og kamera, samt en instruktør, som viser sin taknemmelighed over for NCW pga. et godt stykke arbejde. NCW bliver altså værdsat, og vi får allerede en følelse af, at han er en good-guy, og en som vi føler os knyttet til. Dén scene er starten på, hvordan modtageren kommer til at se NCWs liv i udlandet.

Scenen skifter med en lydbro, så det hårde klip bliver mindre hårdt. NCW cykler i storbyen, som kan høres pga. en asynkron lyd af vinden, samt et close-up af ham med solbriller på. Der bliver igennem det meste af reklamen brugt hårde klip og fad-out i farveskift, da vi ser et spring i tid. Der bliver klippet fra cykelturen i solskin til den mørke opgang, som er et symbol på noget negativt – tydeligvis en utilfredshed ved at bo på den location. Der klippes igen for at vise et spring i tid. NCW sidder foran computeren med close-up af skærmen, som viser hans kone og datter. Vi danner derfor et billede af NCW som familiefar, der er i udlandet på grund af arbejde. NCW smiler til sin familie, og da computeren lukker, ser vi endnu et close-up af en fortvivlet NCW, som ikke føler sig helt tilpas. Den rustikke, gamle og skumle lejlighed med mursten og low-key belysning viser NCW indre tanker. Det er et symbol på hans ulykke over at være væk hjemmefra. Derefter ser vi igen en masse hårde klip, til et fitness-lokale med personlig træner, som skifter over i NCW, der børster tænder, og smutter i seng. Det er 4 hurtige klip og 4 forskellige miljøer, som bliver vist lynhurtigt. Det skaber en travl og hektisk hverdag. Det er tydeligt, at NCW har et stramt skema med sene arbejdsdage, da fitness tydeligvis også er en del af arbejdet.

Der bliver klippet til en ny dag med endnu et close-up af NCW. Det er tydeligt, at vi ved hvert close-up skal lægge mærke til ansigtsudtrykket, som næsten altid er lidt bedrøvet, og viser en følelse af udmattelse. Reklamen fortsætter i samme stil med hurtige og hårde klip hen til en læge, som undersøger NCW. Det er tydeligt, at der er fokus på hans vejrtrækning, som kunne have noget at gøre med stress og jag – altså at NCW bør slappe af og få lidt ro. I næste scene, på trods af stress og jag, er NCW oppe på taget, til det som ligner en fest eller reception. Igen ser vi, at der er fokus på arbejdet, da der er en person med jakesæt, som viser et håndtegn, som betyder ”vi ringer” eller ”husk at ringe”. Så der er stadig stor fokus på arbejdslivet, stress og jag. Kort efter kommer der også en kvinde, som giver NCW noget i hånden. Det er muligvis et symbol på, at kvinden føler sig tiltrukket af NCW, og det viser, at familiefaren hele tiden får opmærksomhed, og altid skal være på.

Hårdt klip og NCW er hjemme i bad, i det som kan kaldes for et ”nøglehuls-shot” eller ”mølje-shot”. Da vi ser NCW igennem nøglehullet ind til hans privatliv, hvor han igen prøver at få slappet af på grund af den travle hverdag. Endnu et close-up og NCW ser stadig udmattet og fortvivlet ud. NCW smutter i seng, og vågner op med close-up, hvor den asynkrone musik skifter type, og bliver mere hyggelig og medgørlig. Selvom NCW er i udlandet, får man en følelse af, at man næsten allerede er hjemme. Den nye bløde high-key belysning, samt lidt blødere klip; gør at der bliver skabt en dejlig og hyggelig atmosfære. Der bliver klippet til den taxa, som NCW sidder i, som ligesom følger med SAS flyet. Vi bliver mindet om, at reklamen handler om SAS pga. flyet og mærket på NCW bagage. Vi ser et shot med både flyet og taxaen, som følges ad. Det viser sammenhængen mellem, når man flyver med SAS, så kommer man hjem til tiden og den hyggelige og velkendte danskhed, der følger med SAS.

Der bliver afsluttet med et close-up af en tilfreds NCW, som er på vej hjem, med tekst til højre for sit hoved, som viser sloganet, som SAS prøver at få printet ind i modtagerens hoved. Kort efter ser vi et SAS fly, som er en velkendt slutning med fokus på brandet SAS, som vi alle kender det.

Vi ser altså en 3 delt reklame. En intro; som er fra in medias res starten, til musikken skifter, og vi ser NCW cykle hjem. Dén del er en slags anslag og præsentation af hovedpersonen NCW. Den næste del er en uddybning af NCW liv og hans problemer i hverdagen. Der bliver her lagt fokus på, hvordan NCW har det, og hvad SAS kan hjælpe med. I den sidste del, som er fra NCW vågner, og til reklamen er slut, ser man den sammenhæng, som der bliver lagt op til igennem hele reklamen. SAS flyet kommer ind i billedet, og der bliver udsendt en masse positivitet omkring hjemturen med SAS. Slutningen er vigtigst, da vi endelig får en samling. Vi ser her den røde tråd mellem hele reklamen, og vi kan se, hvad SAS har prøvet på.

Reklamen har fokus på de kulturelle forskelle på Danmark og udlandet, som i reklamen er en amerikansk storby. Det kan blandt andet ses på omgivelser og byliv. Der bliver lagt stor tryk på ordsproget ”ude godt, men hjemme bedst”. Det bliver vist ved at NCW gennem hele reklamen ud fra sine close-ups ikke ser helt tryk ud. Han giver udtryk for at han ikke er helt glad for at være i udlandet. Derfor kan udlandet ses som det utrygge og Danmark, som bliver symboliseret af SAS, kan ses som det trygge.

Den tydelige afsender i reklamen er selvfølgelig SAS, det vil sælge deres produkt – flyrejser. SAS har subtilt fået kodet deres rejser sammen med tryghed og pålidelighed. De viser at det kan være stressende at være i udlandet, og at det ikke altid er lige nemt. Den kendte skuespiller NCW viser sin travle og hektiske hverdag, som ofte er afhængig af at rejse rundt i verden. Så når man skal rejse vil man gerne være tryk og kunne stole på at flyselskab. Når NCW skal hjem fra en travl rejse skal flyselskabet levere sit produkt uden problemer, derfor får SAS ført den danske skuespiller sikkert, trykt og problemfrit hjem. Modtageren til reklamen vil generelt være folk, som vil have et flyselskab som altid leverer varen. Et flyselskab som sørger for at man kommer hjem på en ordentligt måde. Så reklamen henvender sig primært til voksne, der har råd til at betale for at tage udenlands. Dog er det et bred modtagergruppe, da en stor del af befolkningen rejser med fly og derfor foretrækker den bedst mulige rejse. Da der ikke angives nogen pris på den klasse og kvalitet som SAS tilbyder, er det også en henvendelse til den lidt velhavende del af befolkningen, da SAS ikke er det billigste flyselskab.

Vi kan perspektivere til Cult reklamerne fordi de to reklamer er meget forskellige i på nogle punkter direkte modsat. Cult reklamerne har fokuseret meget på det flabede, vilde og frække. SAS reklamen har derimod lagt stor fokus på at være tryk, rolig og stilren. Det er to vidt forskellige målgrupper; SAS prøver at ramme den modne målgruppe, der søger struktur og trykhed. Cult reklamerne prøver at ramme de unge og vilde, der ikke går ret meget op i andet end at gøre som det passer dem og være vilde og seksuelle. I Cult reklamerne kan det diskuteres om det er etisk korrekt at udstille seksualitet, specielt kvinder på den velkendte Cult metode. SAS reklamen er helt etisk korrekt, SAS viser produktet på en ordentligt måde – uden at bruge seksualitet og frække virkemidler.

Cult rammer den unge og vilde målgruppe; med sin vilde og seksuelle virkemidler. Det giver Cult et negativt omdømme og muligvis afskrækker potentielle kunder. Derimod prøver SAS at gøre produktet så troværdigt og trygt så folk føler sig tilpas ved at købe en rejse med SAS. Derfor kan man også vurdere at SAS reklamerne virker bedre end Cult reklamerne. Hvis mans er bort fra at Cult får så meget negativ opmærksomhed i medierne; men alt opmærksomhed er godt få et produkt om det er negativt eller positivt, så længe produktet bliver fremhævet.