SAS `Så godt som hjemme`- Nikolaj Coster – Waldau

Så godt som hjemme

SAS er et skandinavisk flyselskab, som bare ved synet af et SAS-fly får sine kunder, som befinder sig ude i det fremmede land, til at føle sig så godt som hjemme. I reklamen ”Så godt som hjemme”, ser man den kendte danske skuespiller, Nikolaj Coster-Waldau, som i forbindelse med sit arbejde er i udlandet, føle sig så godt som hjemme blot ved at se et SAS-fly.
Annoncøren, som også er afsenderen, af reklamen er flyselskabet SAS. Reklamen skildrer den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldaus ophold i New York. Reklamen indledes med, at Nikolaj Coster- Waldau er i gang med at indspille en film. Efterfølgende ser man ham cykle hjem, hvorefter han snakker med sin familie over kamera. Herefter kommer der en række klip, hvor man blandt andet ser ham være i et træningscenter, hos lægen, til en fest og derhjemme i sit badekar. Til sidst ser man ham sidde i en taxa, hvor han er på vej hjem til Danmark. Mens han sidder i taxaen, får han øje på et SAS-fly, hvor sloganet derefter ”Så godt som hjemme” dukker op. Eftersom reklamen fremstår som en kort opdigtet novellefilm, har reklamen en fiktiv fremstilling. Da man, som nævnt, i reklamen ser en række klip, hvor hovedpersonen Nikolaj Coster-Waldau befinder sig forskellige steder, fremstår det tydeligt, at reklamen med den fiktive fremstilling er opbygget med et montage-format. Med andre ord er reklamen lyrisk.

Som førnævnt starter reklamen med Coster-Waldau, som er i færd med at optage en film (00-00:11). Man ser, at Nikolaj Coster-Waldau er efter to mænd, som når at slippe væk fra ham. Mens man ser dette, hører man en asynkron lyd i form af underlægningsmusik. Underlægningsmusikken skaber spænding og tiltrækker modtagerens opmærksomhed. Derved ses Opmærksomheden fra reklame-kommunikationsmodellen, AIDA.

Interesse fra reklame-kommunikationsmodellen har til formål at vække modtagerens interesse for reklamens budskab. Modtagerens interesse bliver i denne reklame vækket under de mange klip, hvor hovedpersonen befinder sig forskellige steder (00:10-00:41). Under disse klip er der tilsvarende blevet anvendt en asynkron lyd i form af underlægningsmusik. Underlægningsmusikken er her langtrukken og skaber en trist samt kedelig stemning. Underlægningsmusikken starter, når man ser Coster-Waldau cykle hjem (00:10). Coster-Waldau vælger at tage sin cykel med ind i lejligheden (00:12-00:13), hvilket viser, at han er bange for at få sin cykel stjålet, og at han dermed ikke stoler på befolkningen i New York. Den triste samt kedelige stemning, som underlægningsmusikken frembringer, understreges, når man ser et close-up af hans ansigtsudtryk, når han slukker for computeren efter samtalen med sin kone og datter (00:16-00:18). Hans ansigtsudtryk og hans triste blik indikerer, at han er trist, og at han savner sin familie hjemme i Danmark. I og med han er alene og langt væk fra sin familie, antydes der, at han også er ensom og keder sig.

Efterfølgende ser man Nikolaj Coster-Waldau gå ude på gaden i New York (00:23-00:25). Samtidig med at han går, hører man både den asynkrone lyd i form af underlægningsmusikken og en synkron lyd (00:23). Den synkrone lyd kommer fra trafikken og skaber en travl stemning, hvilket viser, at det kan være stressende at være i en storby som New York. Den travle stemning ses også, når en fortravlet New Yorker støder ind i ham(00:23-00:24). Ligeledes ser man et klip, hvor Coster-Waldau bliver tjekket af en læge (00:25-00:27). Igen ser man et close-up af hans ansigt. Han kigger ud af vinduet med et træt blik og ånder ud. Eftersom reklamen, som nævnt, indledes med, at han arbejder (00:00-00:11), hvorefter man ser ham træne i fitnesscenteret (00:18-00:20), og efterfølgende ser ham gå i den travle by, New York (00:23-00:25), ses der, at han for det meste er på farten. Det, at han bor i en stressende by og for det meste er på farten, viser, at han har et stressende hverdagsliv i New York, hvilket formodentlig er årsagen til hans besøg hos lægen. Faktummet, at han har et stressende hverdagsliv i storbyen, ses også i klippet, hvor skuespilleren ligger hjemme i sit badekar (00:32-00:34). Her ser man, at han læner sit hoved tilbage, hvorefter der kommer et nærbillede af hans ansigt, hvor man kan se, at han er træt.

Efter besøget hos lægen ser man hovedpersonen til en fest (00:27-00:32). Her snakker han kort med en mand og en kvinde, hvorefter de giver tegn på, at de er nødt til at gå fra ham, hvorved han så står alene tilbage. Når kvinden går fra ham ændres Coster-Waldaus ansigtsudtryk; han går fra at smile til at kigge trist (00:30-00:31). Dette viser, at menneskerne i New York ikke er særlige snaksaglige, men at de derimod er meget overfladiske.

Som tidligere omtalt, ender reklamen med, at skuespilleren sidder i en taxa med sin bagage, hvor han får øje på et SAS-fly (00:39-00:44). Mens man ser dette, går underlægningsmusikken fra bare at være en melodi til, at en person begynder at synge ”How does it make you feel?”. Herefter dukker sloganet ”Så godt som hjemme” op. På den måde ses der, at sloganet svarer på sangens spørgsmål. Med andre ord fortælles der, at SAS får skuespilleren til at føle sig hjemme.

Når man ser SAS-flyet, ser man også en solstråle, som går lodret gennem billedet. Solstrålen og SAS-flyet ligger i det gyldne snit, hvilket medfører, at solstrålen samt flyet bliver iøjnefaldende. Solstrålen, som danner en lodret linje i billedet, skaber ro, hvilket tyder på, at skuespilleren ved synet af SAS-flyet mindes om Danmark, hvorefter han føler sig så godt som hjemme og derved oplever en indre ro. Efterfølgende ses et nærbillede af hovedpersonen, som smiler (00:42-00:44), hvilket bekræfter, at han føler en indre ro. Det klargøres her for modtageren, som er folk, som tit rejser til udlandet blandt andet i forbindelse med deres arbejde, at flyselskabet SAS har nogle særlige kvaliteter; nemlig at det kan få en person, som er langt væk fra sit hjemland og sin familie, til at føle sig så godt som hjemme. Med andre ord kommer Ønsket fra reklame-kommunikationsmodellen, AIDA, til udtryk her. Ligeledes ser man her, at reklamen fokuserer på at fremhæve virksomhedens personlighed. Virksomheden fremhæver sig selv ved at vise sine særlige kvaliteter. Eksempelvis viser virksomheden, SAS, at den kan få en person, som er i et fremmed land, til at føle sig så godt som hjemme. Derved ses der, at denne reklame er en virksomhedsreklame.

Som førnævnt, skildrer reklamen livet i New York som værende meget trist og stressende. Yderligere fremstilles befolkningen som værende overfladiske og ikke særligt sympatiske. På den måde fremstilles den fremmede kultur negativt. Ligeledes fortæller sloganet ”Så godt som hjemme”, at det er bedst hjemme i Danmark, hvilket igen fremstiller livet i New York som værende mindre godt. Der ses derved, at SAS’ reklame er baseret på mottoet ”ude godt hjemme bedst”. I og med reklamen fremstiller livet i den fremmede verden som mindre godt end hjemme i Danmark, fremgår det, at reklamen spiller på modtagerens følelser. Reklamen spiller på en form for fremmedfrygt og kærligheden til sit hjemland. Reklamen forsøger at associere SAS-flyet med modtagerens hjem- nemlig Danmark. På den måde fremstår det, at reklamens budskab er, at man ved brug af SAS vil formindske følelsen af hjemve og have det ligeså godt som hjemme i Danmark. Med andre ord opfordres man til at bruge det skandinaviske flyselskab, SAS, hvis man tit skal rejse i et fremmed land langt væk fra sit hjem. I og med reklamen opfordrer modtageren til at bruge SAS, ses der, at reklamen er en kommerciel reklame. Cult-reklamen, ”Party now Apologize later” er ligesom SAS-reklamen en kommerciel reklame, i og med den reklamerer et produkt. I cult-reklamen reklameres der for en cult-shaker. Modtagerne af denne reklame er primært mænd, eftersom man har valgt en kvinde til at reklamere for produktet. Kvinden er tiltrækkende, og hendes blik er rettet mod beskueren, hvilket inviterer modtageren ind. Kvindens blik, samt faktummet, at hun ligger på en mand, fortæller indirekte til modtagerne, som er mænd, at det kunne have været dem, hun lå på. Med andre ord fortæller reklamen, at en Cult-shaker kan give en person opmærksomhed, hvilket viser, at denne reklame i modsætning til SAS-reklamen er en imageskabende reklame. Yderligere er der i modsætning til SAS-reklamen noget seksuelt over Cult-reklamen. Det seksuelle i Cult-reklamen kan ses på kvindens og mandens stilling. Eftersom der er få ligheder og mange forskelle på de to reklamer, er de to reklamer vidt forskellige. Årsagen til, at der er så mange forskelle, er, at reklamerne har nogle forskellige målgrupper, og at de reklamerer for nogle forskellige produkter.