Mangler du overskud i hverdagen? Så findes løsningen måske i dit soveværelse. Søvn er utroligt vigtigt for vores fysiske og mentale helbred, men ofte prioriterer vi ikke vores nattesøvn nok. Hvis du har svært ved at falde i søvn om natten, så er der heldigvis mange ting som du kan gøre. Ét af dem er ved at gøre dit soveværelse mere afslappende.
I denne artikel guider vi dig til bedre søvn ved at kigge på indretningen i dit soveværelse. Her kan du læse om hvordan den bedste rullemadras, de rigtige farver og meget mere kan booste din nattesøvn og på den måde også din hverdag.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor er søvn vigtig for dit overskud?
Søvn er meget vigtigt for dit overskud i hverdagen. Det er når du sover, at din krop og hjerne får ny energi til den næste dag og du kan tydeligt mærke, når du ikke har fået nok søvn. Så kan du opleve koncentrationsbesvær og besvær med at tænke kreativt.
Hvor meget søvn har du brug for?
De fleste mennesker har brug for et sted mellem 7 og 9 timers søvn hver nat for at fungere optimalt. Det vil sige, at du til nøds godt kan nøjes med 6 timer en nat eller to, men i det lange løb er det vigtigt, at du får den rette mængde søvn. Over tid kan søvnmangel nemlig føre til meget reelle helbredsproblemer. Så nedprioriter ikke søvnen, især ikke hvis du mangler overskud i hverdagen.
Selv på en korte bane kan de fleste af os jo nok også nikke genkendende til, at det ikke føles godt, hvis man har sovet for lidt?
Hvordan ændrer dit søvnbehov sig igennem livet?
Du har måske hørt, at børn har brug for masser af søvn og jo ældre du bliver, jo mindre søvn har du brug for. Det er til en vis grad sandt, men det er en sandhed med mange modifikationer. Ja, børn og unge i puberteten har brug for mere søvn end deres forældre. Men når puberteten er overstået, og du er fuld udvokset, vil dit søvnbehov være nogenlunde det samme resten af dit liv.
Mange siger, at ældre har brug for mindre søvn, men det er mere præcist at sige, at ældre mennesker føler sig mindre trætte. Dette betyder dog ikke, at de har brug for mindre søvn.
Hvordan kan indretning af soveværelset booste din søvn?
Når du skal sove, er det vigtigt, at du kan finde ro i kroppen og hovedet. Det kan et godt indrettet soveværelse hjælpe med. På den anden side kan den forkerte indretning også gøre det sværere at falde i søvn. For meget lys, for meget rod og for lidt fokus på et sundt sovemiljø kan gøre det sværere at falde i søvn.
Farverne på væggene
Et mørkt soveværelse kan gøre det lettere for hjernen at falde til ro. Derfor kan du sagtens skifte de hvide vægge i soveværelset ud med mørkere farver. Det skaber et mere roligt udtryk, som kan hjælpe dig til at falde i søvn.
Luk lys og lydene ude
Lys og lyd påvirker folk i forskellig grad. Nogle kan nemt falde i søvn under et tordenvejr, andre bliver holdt vågen af det. Hvis du oplever, at lyde holder dig vågen, så eksperimenter med ørepropper eller flyt soveværelse til et sted i hjemmet, hvor det larmer mindre.
Lys kan også narre hjernen til at tro, at det ikke er tid til at stå op. Du kan stoppe dette problem ved at lukke sol- og gadelys ude med nogle gode mørklægningsgardiner
Planter kan hjælpe dig på vej
Planter omdanner kuldioxid til ilt og kan på den måde forbedre luftkvaliteten i dit hjem. Det samme gælder i dit soveværelse. Derfor kan du prøve at tage et par stueplanter med ind i soveværelset, hvor de kan hjælpe med luftkvaliteten. Tre bud på planter kunne være guldpalme, aloe vera eller fredslilje.
Brug kun soveværelset til at sove i
Selv en fantastisk seng med en blød rullemadras virker kun bedst, hvis du ikke ligger i sengen dagen lang. Hvis du gør det, begynder hjernen at forbinde sengen og soveværelset med andre ting end søvn. Det kan gøre det sværere at finde roen om natten. Så gør det til en vane at komme hurtigt ud af sengen om morgen og først vende tilbage om aftenen.
Skriv et svar