Skagenfood: Afsætning A Skriftlig Eksamen 2013 HHX

Indholdsfortegnelse

Skagenfood

Indledning

Kort om virksomheden Skagenfood A/S

Skagenfood er et aktieselskab med hovedkvarter i Strandby i Nordjylland. Hele idéen bag Skagenfood kommer fra ønsket om at gøre forbrugernes hverdag lettere samt at inspirere til, hvordan fisk kan serveres på nye måder. Konceptet med, at kunne levere frisk fisk fri for ben direkte til døren rammer meget bredt, da det at spise fisk er lig med sund mad.[1]

Skagenfood er en internetbaseret virksomhed, der blev startet i 2001 af ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen. Idéen omkring virksomhedens nuværende koncept stammer fra parrets tanke om, hvor svært det var at få fat i frisk fisk, som forbruger i Danmark på daværende tidspunkt. Internetvirksomheden er udarbejdet på en sådan måde, at forbrugerne modtager frisk fisk inden for bestemte intervaller og betaler herigennem en form for at abonnement hver måned. Eftersom tiden er gået har virksomheden formået at inkludere flere forskellige produktkategorier til deres sortiment. Her er det blandt andet tale om fersk kød, grøntsager, frisk frugt samt ost.

Skagenfood sælger primært på konsument markedet, altså til forbrugerne. Dog har de i seneste tid, henvendt sig til institutioner omkring ordninger til dem, derfor kan man også sige at de er lidt på producentmarkedet, altså B2B. De er inden for branchen Frugt– og grøntforretninger og fiskeforretninger.

Regnskab med en kort vurdering

regnskab

likviditetsgrad

Skagengood har et regnskab som ser fornuftigt ud, de har en stigende egenkapital, som viser tegn på en sund forretning. Det samme gør likviditetsgraden som er på 107 %, Skagenfood har nok penge til at betale sine udestående, der er altså en omsættelig værdi i virksomheden. Afkastningsgraden og soliditetsgraden er begge gode med AG på 11% og en SG på 25 %, bevidler det at Skagenfood har en god og solid virksomhed.

[1] Videoen om konceptet.

Redegør kort for Skagenfoods målgruppe(r)

Jeg vil til denne opgave redegøre kort for Skagenfoods målgruppe(r), jeg vil komme ind på segmentering, konsumentenhed, segmentenhed, SMUK-modellen, selve målgruppe, positionering og Målgruppe strategien dette vil hjælpe med at finde Skagenfoods målgruppe(r).

Skagenfood målgruppe har hidtil været private kunder, men bl.a. med hjælp fra IT-Fyrtårnet vil de nu også henvende dem til kantiner og daginstitutioner.[1] Skagenfood udtaler selv at 80 % af deres kunder er kvinder og 60 % af kunderne er over 45 år. Herudover er størstedelen af kunderne bosat i hustande med 1-2 beboere i eller omkring de større byer.[2]

Hvis man skulle definere en overordnet målgruppe/konsumentenhed så vil det være alle der er flyttet hjemme fra og selv skal stå for maden. Dette er dog en stor målgruppe, Skagenfood har sikkert delt denne overordnet målgruppe op i nogle segmentenheder som: Indkomst, alder, uddannelse, familieforhold, geografi og ud fra Minerva modellen. I Indkomst har de sikkert valgt dem med en middelhøj indkomst, da priserne hos Skagenfood er relative høje i forhold til f.eks. et supermarked. Aldersgruppen er 40+, dette er fordi de unge mellem 20-35 år, ikke har den samme tid, da de skal balancere mellem et job og en familie, de har ikke den samme tid til at prøve noget nyt, og ikke de samme midler da de fleste penge går til børnene. Uddannelse har de nok valgt at gå efter dem med en gymnasie uddannelse og højere, da det er disse personer, som primært tjener fleste penge. Familieforhold vil det mest oplagte være familie med 2-3 unger, dette er dog ikke familier med små børn, børnene er over 10 år. Geografi familierne befinder sig primært i de større byer. Minerva modellen ville Grøn være den meste oplagte for Skagenfood at gå efter, da de er målrettede, forandringsvillige og miljøbevidst. Skagenfood har sikkert benyttet sig af SMUK-modellen for at kommer frem til deres selve målgruppe som kan lyde sådan her: middelhøj indkomst, alder 40+, gymnasie eller højere uddannelse, familie med 2-3 børn, befinder sig i større byer og rette sig mod Grøn i Minerva modellen.

Herudover vil de være personer som er villige til at prøve nye ting og som er villige til at tage sig tid til dette. Hertil vil der typisk være tale om personer med tillid og erfaring inden for internethandel.

Skagenfood vil gerne have deres målgruppe til at se dem som en innovativ fiskehandel, som kan bringe frisk fisk med der til opskrifter direkte til deres dør, uden at de skal løfte en finger. Skagenfoods målgruppe strategi er koncentreret markedsføring, altså Et segment til en målgruppe eller en til en markedsføring.

1 Delkonklusion

Skagenfood målgruppe ligger over middel med henblik på job og løn, dette giver selvfølgelig nogle begrænsninger, men det har ikke særlig stor betydning. Deres målgruppe er den lidt ældre del af befolkningen omkring de 40+, med en familie med 2-3 børn boende hjemme. Målgruppens uddannelse er relativ høj, der vil sige en gymnasie uddannelse eller højere, dette betyder også at deres indkomst ligger middelhøj, som også viser sig ved at de bor i de større byer. Dem Skagenfood går efter er den del af befolkningen som tør prøve noget nyt vedrørende mad, og så er det nogle af dem som benytter sig af internettet til dagligt. Dog vil de får svært ved at få fat i den ældste del af befolkning, da deres markedsføring primært er online, altså via nettet, her er denne del af befolkningen ikke så kendte.

Sammenlign købsadfærden ved køb af fisk i en net butik med køb i en fysisk butik.

Jeg vil til denne opgave benytte mig af analyse modellen købsadfærden på konsument marked, hvor jeg ville komme ind på Maslows behov, købsadfærdstype og købemotiver for både net butikken og den fysiske butik. Disse analyse vil hjælpe mig med til at give mig indblik i hvordan kundernes købsadfærd er i net butikken og i den fysiske butik og til sidst vil jeg sammenlign disse to. Beslutningsprocessen og deltagere i købsbeslutningen vil jeg hurtigt kører igennem, da der ikke er nogen væsentlig forskel i disse to mellem net butik og fysisk butik.

Til at sammenligne købsadfærden på net butikken og den fysiske butik, tage den fysiske butik som værende Netto, da jeg ved de både har frisk og frosne fisk. Jeg benytter mig af målgruppe jeg redegjorde for i opgave 1, som hjælp til gennemgangen af opgaven.

Beslutningsprocessen for net butikken og for den fysiske butik er fuldstændig de samme, problemerkendelsen er at de skal til at spise noget mere fisk fordi det er sundt at spise fisk. Informationssøgningen kan ske gennem personlige kilder, altså venner, familie eller kolleger som måske har prøvet produktet. Det kan også være gennem kommercielle kilder, altså internetbedømmelser, tv-sports, annoncer osv. Offentlige kilder kan de også have brugt, f.eks. trustpilot, eller andre forbruger undersøgelser. Ved informationssøgning kan målgruppen også have nogle oplevet risiko som f.eks. funktionel risiko, altså om fiske er god nok eller er blevet forarbejdet, der kunne også være en social risiko ved at det ikke er det rigtig sted at handle set til ens omgangskreds. Næste punkt er vurdering af alternativer, her går målgruppen ind og bruger nogle valg kriterier for at vælge hvad for et produkt de vil købe, det kan være at fisken ikke skal være forarbejdet, den kan skal være økonomisk, emballagen skal være miljøvenligt osv. efter dette besluttes der om produktet skal købes eller ikke. Til sidst er der efter købsadfærden her kigge målgruppen på om produktet opfylder de krav som de havde til den, kunden søger altså bekræftelse.

Netbutik:

Behovet som målgruppen gerne vil have dækket ved et køb i netbutikken, og specielt Skagenfood netbutik er primært det fysiske behov, i forbindelse med at forbrugere har brug for at spise, hertil er der også de sociale behov og ego behovet, det at have en Skagenfood fiskekasse stående ude foran sin dør viser at man har overskud både økonomisk og familiemæssigt. Naboer og venner kan se at man har økonomien og de familiemæssige rammer i orden, dette få nogle til at føle sig godt tilpas.

Købsadfærdstypen hos Skagenfoods målgruppe er adfærd rettet mod en acceptabel løsning altså et overvejelseskøb, dette er fordi der ikke er den store forskel på mærkerne inden for fisk, da fisk er fisk. Dette betyder dog også at informationssøgningen skal være relativ stor, man kan undersøge om fisken har være forarbejdet eller den kommer frisk direkte fra havet af. Målgruppe til Skagenfood netbutik vil gerne have en så frisk fisk som muligt, hvis dette ikke var sagen kunne de lige så godt købe en frossen fisk.

De sociale købemotiver som en kunde hos netbutikken har er snob og veblen effekten, da de gerne vil vise de gør noget anderledes end andre, med dette mener jeg at handle frisk fisk over nettet i stedet for at gå ned i et supermarked og få en 2-3 dage gammel fisk. De vil også gerne vise at deres økonomi er i top, dette symbolisere Skagenfood fiskekassen. Den funktionelle købemotiv er fiske er så frisk som den næsten kan blive.

Fysisk butik: Supermarked butik (Netto)

Behovet som kunder i et supermarked som Netto vil have dækket er lige som i net butikken primært det fysiske behov, altså at forbrugeren skal bruge fisk/mad. Jeg vil også mene at deres er et behov for disse kunder at undgå det ukendte altså internettet og uvisheden om hvad man får før efter man har købt fisken, der for mener jeg at tryghedsbehovet er noget de gerne vil have dækket og derfor handler de i en fysisk butik, så de ved hvad de får med hjem og de er vant til at handle i Netto.

Købsadfærdstypen hos Nettos kunder når det kommer til fisk, er variationssøgende adfærd, vil sige det er et impuls køb med lidt mere overvejelse end normalt, med dette mener jeg at man ikke går ned og tager den første fisk man ser i køleboksen, man kigger efter den bedste af fiskene. Der er også en del forskellige mærker i Netto som man kan vælge i mellem og så kunden skal have lidt involvering.

De sociale købemotiver hos kunden hos Netto er band thrifty effekten, dette skyldes at Netto er et lavpris supermarked og kan derfor tilbyde deres kunder fisk til en lav pris, dog er fisken også derefter, den er jo ikke lige så fisk som hvis du bestilte fra Skagenfood. Det funktionelle købemotiv er fisk til lav pris.

Deltagere i købsbeslutningen er også den samme hos både netbutikken og i den fysiske butik, initiativtageren er den person som står for madlavningen i huset, altså primært moren. Influenten eller influenterne kan være manden, børnene, veninder eller kollegerne. Beslutningstageren er nok forældrene i familien, da det er deres penge og dem som står for madlavningen. Disponenten er nok også forældrene i familien, da det er dem der skal bestille eller hente fisken i butikken eller på nettet. Konsument er familien, da det er dem som skal spise fisken.

Sammenligning af netbutikken og den fysisk butik.

Da jeg har besluttet at beslutningsprocessen og deltagere i købsbeslutningen ikke var så væsentlig i analysen af netbutikken og den fysiske butiks købsadfærd, har jeg beslutte at skrive dem under en, de er altså fuldstændig ens.

Det ene behov som netbutikken og den fysiske butik har til fælles er det fysiske behov, altså det med at man skal bruge fisk/mad til at kunne overleve. Forskellen i behovet er at i netbutikken søger man efter at få dækket ego og det sociale behov, da de gerne vil have noget anerkendelse og viser sig fra deres gode side, med den bedste friske fisk. Der imod hos den fysiske butik er det tryghedsbehovet man vil have dækket, ved at vide hvad man får for sine penge og at man selv kan vælge sin fisk.

Købsadfærdstypen hos de to butikker er vidt forskellige, hos netbutikken er det mere et overvejelseskøb hvor derimod hos den fysiske butik er det et impulskøb med mere involvering. Dette betyder også at informationssøgningen er høj hos netbutikken og der er næsten ingen informationssøgning i den fysiske butik.

De sociale købemotiv er også forskellige når det kommer til netbutikken og den fysiske butik, netbutikkens kunder har nogle sociale købemotiver som snob og veblen, da de gerne vil vise sig fra deres gode side, både økonomisk, familiemæssigt og miljømæssigt, hos den fysiske butik derimod er det thrifty som kunder har af sociale købemotiv, altså køber det fordi det er billigt. De funktionelle købemotiver hos henholdsvis netbutikken og den fysiske butik er der også forskel på hos netbutikken er den at fiske er så frisk som den næsten kan blive og hos den fysiske butik er det relativ frisk fisk til en lav pris.

2 Delkonklusion

Forskellen mellem Skagenfood netbutik og Netto er rimelig stor når man kigger på købsadfærden. Skagenfood netbutik er mere en ”brand butik”, med det mener jeg at man kan vise sine naboer, venner og familie, at man har styr på sit liv, både økonomisk, familiemæssigt at man har tid til at lave noget anderledes mad og ikke bare spaghetti og kødsovs og til sidst noget miljømæssigt da Skagenfood går meget op i miljø i hvert fald i forhold til Netto. Netto er mere et sted som alle køber ind, dette har også noget at gøre med deres lave priser. Kunderne hos Netto køber efter thrifty når de køber ind, samt uden væsentlig informationssøgning om fisken de skal købe, de tager bare den der ser bedst ud til prisen.

Man kunne selvfølgelig godt have valgt en fysisk butik som lå nærmere på Skagenfood, når man tænker pris, kvalitet og friskhed, man kunne f.eks. have valgt en fiskeforhandler, men så ville der bare ikke være noget at sammenligne, og dette ville blive meget tyndt.

Købsvanerne der forekommer ved køb i en fysisk butik og køb i en netbutik er vidt forskellige på nuværende tidspunkt. Størstedelen af de danske forbrugere er vant til at købe deres madvarer i en fysisk butik og vil have svært ved at ændre den vane til fordel for køb af madvarer på internettet.

Analyser Skagenfoods omverdens forhold. Informationer fra internettet skal anvendes i besvarelsen.

Til analysen af virksomhedens omverdens forhold vil jeg starte med at bruge SWOT-analysen til at få et overblik over Skagenfood situation nu, vil dertil tage brug af omverdens modellens uafhængige til at analyser Skagenfoods fjernmiljø, altså det som de ikke har nogle indflydelse på. Hertil vil jeg også komme kort ind på den omverdens modellens afhængige, altså deres nærmiljø som de kan gøre noget ved, dette gør jeg kun kort fordi jeg allerede har snakket om kunderne i opgave 1+2 og jeg kommer til at snakke om konkurrenter i opgave 3.

SWOT analyse omhandler både de interne og de eksterne dele af virksomheden. Skagenfood har både nogle stærke sider og svage sider, når det kommer til deres stærke sider har Skagenfood mange af dem, de er blandt andet firstmovers med frisk fisk sendt ud til danskerne[3], de kan tilbyde frisk fisk direkte til døren, god service og leveringere til tiden[4], konkurrencedygtige med fiskebutikkerne. Til sidst er deres navn også rigtig godt, da det kan sikre dem potentiel vækst i udlandet da Skagenfood er internationalt, samt at de er den eneste landsdækkende online fiskebutik.

Svage sider er at deres markedsføring primært er online altså via internettet, det kan de miste den ældre befolkning ved. Deres høje priser er også en ulempe for dem, da de mister mange til dagligvarer butikkerne.

Skagenfood har også nogle muligheder og trusler, som de skal holde øje med, deres muligheder ligger i at danskerne og Europa i det hele taget begynder at spise mere fisk, i stedet for kød, samt at E-handlen med madvarer også stiger nu når flere og flere kommer på nettet[5]. En anden mulighed kunne være at folk får mere travlt og derfor bestiller og nettet da de kan gøre det når de vil. Måltidskasserne med alt hvad man skal bruge til et måltid er i vækst i Danmark.[6]

Trusler er at flere og flere supermarkeder og andre fødevarer butikker kommer på internettet, da supermarkederne allerede dominere fiske handlen i de fysiske butikker, kan det kommer til at koste Skagenfood meget, da supermarkederne har nogle helt andre priser end Skagenfood. En trussel kunne også være at transport omkostningerne stiger, pga. en lovgivning som vil tilfører mere afgift på. En forværring af finanskrisen kunne og have en stor betydning på og Skagenfood kan forsætte den vækst som de har nu.

Den afhængig omverden analyse omhandler kunder, konkurrenter, leverandører og mellemhandlere, og da jeg har været inden på kunder og konkurrenter vil jeg kun kort kommer ind på Skagenfoods leverandører. Skagenfood modtager hovedparten af de fisk som videresælges fra fiskere i det danske farvand. Alt i alt går der maksimalt 4 dage fra fisken bliver hevet op af vandet til den ankommer hjemme hos forbrugerne[7]. Skagenfood vil bruge megen tid på, at udvælge de rigtige leverandører indtil 2014 hvor Post Danmark overtog hele distributionen. Da hele deres koncept er baseret på kvalitetsvarer og et unikt produkt, hvilket også tillader virksomheden at tage højere priser for deres produkter. Det samme vil være gældende, når der ses nærmere på leveringstider. Skagenfoods koncept er også baseret på, at virksomheden skal kunne leverer så frisk fisk som muligt til forbrugerne, hvilket kræver korte leveringstider fra leverandørerne.[8]

Den uafhængige omverden analyse omhandler alt det som Skagenfood ikke kan gøre noget ved selv om f.eks. kultur, økonomi og teknologi som er de tre som jeg vil kommer ind på. Madkulturen i Danmark har i mange år bestået af kød, kartofler og brunsovs, men danskerne er begyndt at bevæge sig i en sundere retning hvor kød, kartofler og brunsovs bliver skiftet ud med fisk, ris og salat. Dette kan betyde en væsentlig vækst for Skagenfood, hvis dansker fortsætter den udvikling.[9]

En forværring af finanskrisen eller en ny krise i Danmark ville gøre det rigtig svært for Skagenfood at fastholde de kunder som de har nu, da de ville gå ned i løn og sikkert ikke ville kun betale for de priser som Skagenfood kører med, de ville nok gå til supermarkederne i stedet for.

Teknologien og danskere som benytter sig af internettet er virkelig i fremdrift, dette gør det meget nemmere for Skagenfood at ramme deres kunder, da deres markedsføring primært er på nettet. Jo flere der er på nettet og har tør bruge internettet, jo flere vil Skagenfood få af kunder. Det er blevet lettere og lettere at benytte sig af teknologien, Skagenfood har endda gjort det endnu lettere ved at lave en App som deres kunder kan benytte til at bestille mad og holde sig opdateret med hvor langt deres mad er kommet.[10]

3 Delkonklusion

Skagenfood er en virksomhed som har en meget lys fremtid, de er firstmovers og er derfor på et blåt ocean hvor der ikke nogen primær konkurrence, dog har de en masse sekundær konkurrence via. Supermarkeder, fiskeforhandlere osv. Teknologien kan både være blive en fordel og en ulempe for Skagenfood, de bliver nød til at innovere sig hele tiden for ikke at blive overhalet af en konkurrent, da nettet er blevet så tilgængeligt som det er, vil der kunne komme konkurrenter på ingen tid. Dog er teknologien også en god ting for Skagenfood, da de kan nå mange flere kunder ved brug af nettet, både nationalt og internationalt. De skal forbedre deres markedsføring hvis de skal kunne når ud til hele befolkningen, dette kunne de gøre ved at lave tv-spots eller annoncer i aviser, dette vil gøre det nemmere for dem at tiltrække kunder også måske ramme den ældste del af befolkningen.

Uden fra kommende trusler er der også for Skagenfood, dette er som overnævnte teknologien som kunne skade dem, men også en ny finanskrise eller en forværring af finanskrisen kunne koste Skagenfood dyrt.

Skagenfood distribution er nød til at være næsten perfekt for at de ikke mister en masse kunder pga. forsinket leveringer, eller fejl leveringer. Skagenfood har efteråret 2014 fået Post Danmark som overordnet leverandører for dem, dette håber de vil skabe endnu mere sikkerhed i deres distributionskæde.

For Skagenfood vil den nye madkultur som Danmark er begyndt at bevæge sig ind i, kun givet vækst. Danskerne går mere og mere væk fra kød, kartofler og sovs, til derimod at spise fisk, ris og salat. Danskerne er begyndt at leve sundere og dette gør at kød bliver skiftet ud med fisk, da det er sundere end kød.

”Vi har et unikt produkt og er på et Blue Ocean. Vi er derfor ved at gøre klar til at rulle konceptet ud i andre lande, ligesom vi vil kæmpe for at udbrede kendskabet til konceptet i Danmark” forklarer direktør Betina Kühn.

Diskuter Skagenfoods konkurrence- og vækststrategier.

I følgende afsnit vil der blive fokuseret på Skagenfoods egne udtalelser omkring deres strategiske planlægning, hvilket indeholder Blue Ocean strategien og Porters konkurrencestrategier samt Ansoffs fire vækststrategier. Har også valgt at kigge lidt på deres vækstpotentiale i udlandet primært, kommer ind på eksportmotiver, international vækststrategi, eksport engagement og eksportbarriere.

”Vi har et unikt produkt og er på et Blue Ocean. Vi er derfor ved at gøre klar til at rulle konceptet ud i andre lande, ligesom vi vil kæmpe for at udbrede kenskabet til konceptet i Danmark”

Som nævnt i opgaven mener Skagenfood selv, at de befinder sig i Blue Ocean, det er fordi de har et unikt produkt. Konceptet omkring Blue Ocean er, at virksomheden forsøger at skabe et nyt marked uden konkurrence, skabe og fastholde en ny efterspørgsel samt at fokusere på differentiering og lave omkostninger.[11]

Blue Ocean strategien går ud på, at virksomheden skal formå at holde sine omkostninger nede samtidig med at man formår at skabe større værdi for forbrugerne end konkurrenterne. Det kan diskuteres hvorvidt virksomheden reelt set forsøger at holde deres omkostninger nede, når de ved at de kan tage højere priser for deres produkter end deres konkurrenter med fysiske butikker. En mere retvisende konkurrencestrategi for Skagenfood vil være Porters fokuseret differentieringsstrategi, da der her ligges hovedsagelig fokus på differentiering af produktet og ikke på nedsættelsen af omkostningerne og fordi det er et unikt produkt til en relativ lille målgruppe. Til at støtte min besvarelse kan man komme ind på hvor Skagenfood har deres værdier, jeg vil mene at de går efter at yde en god service samt at deres distribution er så god som muligt, ved at have disse to ting som deres værdier, viser det også at de ligger vægt på deres kunder som ligger vægt på høj kvalitet og på deres produkt som kunderne er villige til at betale den høje pris for.

Ovenstående citat belyser også virksomhedens intentioner vedrørende deres fremtidige vækst. [12]Ved at udnytte deres nuværende unikke produkt på det danske marked ønsker Skagenfood at udbrede kendskabet til konceptet i Danmark, hvilket vil betegnes som en markedspenetreringsstrategi. Man ønsker herigennem at få større dele af målgruppen og generelt de danske forbrugere til at spise mere fisk og få øjnene op for kvaliteten og belejligheden af Skagenfoods produkter. Der er store muligheder for at føre dette strategiske tiltag ud, da danskerne er begyndt at spise mere fisk samt at virksomheden har formået at øge deres kendskabsgrad over for forbrugerne markant igennem den seneste år. De kunne dog godt øge deres reklameindsats, i videoer og teksten finder man hurtigt ud af at det primært er internetbaseret reklame som de markedsførere sig med, hvis man lavede nogle Tv-spots eller annonceringer, ville man kunne ramme den ældre befolkning som endnu ikke er blevet så sikre på internettet. Dette ville også øge være med til at øge deres kendskabsgrad.

Herudover ønsker Skagenfood også, at få deres koncept til nye geografisk områder, hvilket vil være markedsudvikling i Ansoffs vækstmatrice. Virksomheden har i en gennemgående årrække formået at opretholde et vækstniveau på 5 % årligt[13], som følge af øget kendskab fra de danske forbrugere rundt omkring i landet. Navnet Skagenfood er også oprindeligt ment som et internationalt koncept[14]. Planen er, at virksomheden vil starte med at udbrede sig til det Nordtyske marked, hvilket anses for værende en fornuftig beslutning.

Som en international vækststrategi vil Skagenfood herigennem benytte sig af nærmarkedsmetoden, da denne typisk vil ses som den med mindst risiko. Det tyske marked minder på mange måder om det danske rent kulturelt, hvorigennem de vil have nogenlunde samme behov som de danske forbrugere, og derfor næsten samme målgruppe man skal gå efter. At ledelsen selv fra virksomhedens start har tænkt, at Skagenfoods koncept skulle føres til andre markeder end det danske betyder herigennem, at virksomheden har en række interne eksportmotiver og et proaktivt eksportengagement, som de forsøger at fuldføre i deres nærmeste fremtid.

Grundet de forholdsvis lave eksportbarrierer vurderes markedsudviklingen at være mulig for Skagenfood at udføre i fremtiden. Dog kræver det altid en forholdsvis stort eksportberedskab for at kunne fuldføre en geografisk ekspansion til et nyt marked. Skagenfoods eksportberedskab er ikke perfekt, men jeg mener det ville være godt nok for ekspension til Nordtyskland. Deres kulturforståelse er rimelig god, også fordi at Nordtyskland ikke er særlig langt fra den danske kultur. Skagenfoods eksporterfaring er ikke særlig god, de mangler noget erfaring med eksport, men da det er til Nordtyskland vil det ikke betyde det store. Den økonomiske situation for Skagenfood, ser primært meget godt ud, deres regnskab ser ud til at være stærkt nok til at holde til en markedsudvikling. Skagenfood udtaler dog allerede på i videoerne, at de vil have mulighed for at leverer til de første tyske kunder fra deres fabrik i Nordjylland og senere hen etablere et distributionscenter i Bremen, som skal leverer fiskene videre ud til det tyske marked.

4 Delkonklusion

Skagenfood nævner selv at de befinder sig på Blue Ocean altså et marked, hvor konkurrencen ikke er insisterende. Konkurrencestrategi for Skagenfood vil være fokuseret differentieringsstrategi, da der her hovedsagelig ligges fokus på differentiering af produktet og ikke på nedsættelsen af omkostningerne, dette er lidt forskel end fra Blue Ocean Strategigen. Skagenfoods unikke produkt gør at kunderne er villige til at betale den høje pris som Skagenfood tager for deres fiskekasser, og fordi de ved at kvaliteten er i orden.

Skagenfood vil udbrede kendskabet til konceptet i Danmark, hvilket vil betegnes som en markedspenetreringsstrategi. Man ønsker herigennem at få større dele af målgruppen og generelt de danske forbrugere til at spise mere fisk og få øjnene op for kvaliteten og belejligheden af Skagenfoods produkter. De skal derfor øge deres reklameindsats for at kunne få kendskabsgraden og prøveandelen til at stige, dette kunne f.eks. være reklame tv-spot, annoncer i dagligblade osv.

Dog har Skagenfood også en anden vækststrategi, nemlig en international vækststrategi, Skagenfood vil gerne have markeder uden fra Danmarks grænser. Tyskland er et af de mål som Skagenfood har sat sig, inden for nærmeste fremtid skal de have Nordtyskland som eksportland. Hvilket vil være markedsudvikling i Ansoffs vækstmatrice.

Lige nu befinder vi Danmark sig en finanskrise, og det gør det svært for Skagenfood at få fat i den målgruppe som ligger lige under det middelhøje indkomst, som deres målgruppe normalt har. Disse familier har ikke de samme midler og handler hellere ind i supermarkederne, da priserne er lavere her.

Hvis Danmark kommer ud af finanskrisen i nærmere fremtid, vil de måske tænke på at tilpasse deres konkurrencestrategi og vækststrategi til et ”rigere” Danmark.

Som konkurrencestrategi kunne de gå fra fokuseret differentiering til differentiering, da de ville kunne ramme en relativ større målgruppe, da danskerne ville have flere penge mellem hænder til at bruge på ”luksus varer”, som Skagenfood er.

Som vækststrategi synes at de kunne ændre deres markedspenetrering fra øge markedsandelen via øge reklameindsats til at øge forbrug hos nuværende kunder og få flere fra målgruppen til at bruge produktet. Jeg mener at når Skagenfood og Danmark er kommet forbi krisen, vil Skagenfood have nok som kender deres virksomhed og hvad de står for, nu skal de bare have prøveandelen til at stige og det kan de gøre ved disse vækststrategier. Internationalt er de på rette vej om det er i finanskrisen eller efter finanskrisen, at eksporter til et land som Tyskland som ligger så tæt på os kulturelt og markedsmæssigt, er det helt rette valg for Skagenfood og selvfølgelig skal de eksporter, med det koncept som de har vil det kun gavne deres fremtid.

Konklusion

Hvis Danmark kommer ud af finanskrisen i nærmere fremtid, vil de måske tænke på at tilpasse deres konkurrencestrategi og vækststrategi til et ”rigere” Danmark.

[1] http://www.detdigitalenordjylland.dk/dk/info_og_baggrund/projekter/it-erhvervsudvikling/markeds_og_produktudvikling_af_abonnement_paa_frisk_fisk.htm

[2] Videoerne

[3] Skagenfood videoerne

[4] https://www.trustpilot.dk/review/www.skagenfood.dk

[5] http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2131372/hver-tredje-koeber-mad-paa-nettet/

[6] http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE2196899/danskere-koeber-inspiration-til-aftensmaden-i-poser-og-kasser/

[7] https://skagenfood.dk/da-dk/om-skagenfood/konceptet

[8] https://skagenfood.dk/da-dk/om-skagenfood/levering

[9] http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2009/2009-04-21-Vi-koeber-flere-sunde-foedevarer.aspx

[10] http://alledanskeapps.dk/iphone-ipad/reference/skagenfood-arvowjt.html

[11] http://da.wikipedia.org/wiki/Blue_Ocean_Strategy + tekst omkring Skagenfood+ AØ bogen side. 115

[12] Opgave materiale ”koncept”

[13] Opgave materiale ”koncept”

[14] Opgave materiale ”koncept”