“Slangen og den lille pige” analyse og fortolkning

I Christian Monggaard Christensens uddrag af en artikel, som kan læses i Informationen, som er en dansk uafhængig redaktion som ikke drives af partipolitiske uenigheder eller økonomisk drivkraft, udgivet d. 23 november 2001 – kaldet for: ’’Fantasien flyder frit’’ som omhandler eventyrgenren generelt set.

Der kan man læse sig frem til, at han rent faktisk lyder forholdsvis begejstret for denne kategori af litterære værker, i og med, at han tvivler på en overnaturlig eksistens mellem himmel og jord, som gøre det desto mere bevægende for ham, at skulle sætte sig ind i disse fiktive fortællinger. Hvis man netop ikke mener, at der er en Faderlig figur oppe i himlen som passer på en, eller andre typer af usete væsener i et af de mange himmellag, så har de fleste også en tendens til, at ville fordybe sig lidt i noget fantasifuldt læsestof eventuelt, som man i hvert fald er sikker på, er blevet opdigtet fra bunden af, til fordel for os menneskers underholdning. Man kan også fornemme, en meget detaljeorienteret analyse af fantasy genren, og hvilke typer af forskellige tilgange til den, der opstår mellem eksempelvis Star-Wars trilogien, der blev kreeret af den verdenskendte George Lucas, såvel som de mere kristne observationer af diverse eventyr, som Tolkiens værker fik repræsenteret i større, eller middelmådig grad. Han stod bag Ringenes Herre som fik hittet stærkt internationalt igennem, og Hobitten også bedre kendt som Frodo, som så skulle få ringen tilbage til dets rette ejer, som blev til episke romaner, der blev udgivet tilbage i 1950’erne. 
En udbredt misforståelse iblandt en del er, at man tror at der er blevet skrevet flere forskellige bøger, når Ringenes Herre romanen i virkeligheden blot er blevet opdelt i 3 fortsættende bind, som så også kan findes i flere udgaver af samme roman. J.R.R Tolkiens gode kollega, Rowling tager derimod et lidt mere agnostisk indirekte standpunkt, i hendes fortællinger om den unge Harry Potter. Det vil så sige, at hun anskuer hendes egen viden for værende sikker i sin sag med fremlagt evidens for det specifikke emne som man indgår i, men at man som menneske stadigvæk er begrænset til, at kunne overgå den metafysiske og spirituelle verden, i og med, at vi netop kun lever i den fysiske del af universet som vi kan sanse os frem til, via evnerne til, at føle/smage og lugte sig frem til diverse observeringer. Forestillingen om fauna verdenen, hvorved at man har hver sin særpræget illustrerende fantasi om dyreriget indenfor det aspekt af fantasy genren, er også med til, at lade menneskets fantasi få frit spil for en kortsigtet stund. Hvis man skal få sig et lidt dybere indblik i, hvad det er, at eventyr genren egentlig gerne vil udsende af budskaber til dets læsere, så kan man igennem Christensens egne ord, forstå sig på dette fænomen: ’’Eventyr drejede sig ganske enkelt ikke om sandsynlighed, men om evnen til at vække lyst. Hvis de vakte lyst og tilfredsstillede den, samtidig med at de ofte skærpede den uudholdeligt, så var de vellykkede.’’

Denne umiddelbart moralskbringende, og spændende genre, kan opdeles i to kategorier, hvor at det ene er et folkeeventyr, og det andet et mere nymoderne kunsteventyr. Der er tale om en meget gammel fortælleform, hvor det hele lagde ud med, at være små underholdende anakdoter om hvordan at man anskuede tingene i sin tid, til kulturelt prægede vandrehistorier, som blev videregivet fra mund til mund, igennem en længere tid. Det interessante ved det er, at se hvordan menneskets fantasi kan manifestere sig komplet andet, fra person til person, og naturligvis også, alt efter hvem der har haft en del mere livserfaring på hænderne, at gøre godt med. Når overleveringerne bliver genfortalt ved brug af denne metode, så har man ingen jordisk chance for, at vide hvor gamle at historierne egentlig i virkeligheden er, sådan helt konkret.

H.C Andersens måde at skrive eventyr på, var det man så kalder for kunsteventyr, fordi at de netop blev opdigtet ud af hans egne udformede tanker, og idéer helt fra bunden af. Der kan drages en direkte parallel sammenligning med den stilart, og diverse novellers virken i princippiet, netop fordi, at der ikke er taget udgangspunkt i noget som for nogle på et eller andet tidspunkt tilnærmelsesvis, kunne anskues for værende sandfærdigt. Derfor har man egentlig knapt nok ikke behov for, at stille sig kritisk overfor hans eventyrsfortællende form, fordi at man i forvejen godt ved, at det er opdigtet. Men så igen, er det vel ikke ensbetydende med, at han ikke har haft oplevet noget, som eventuelt kunne have haft givet ham inspirationen til, at ville skrive om historier såsom prinsessen på ærten, eller klods Hans m.m.

De nyere generationer, har måske hørt mere til Villy Sørensens kunsteventyr hvor at Alladin og den vidunderlige lampe udsprang fra, eller Karen Blixens bedundringsværdige litterære værker såsom den afrikanske farm, eller de ’Syv fantastiske Fortællinger’ osv. Blixen er for en del kvinder, såvel som mænd blevet en stærk inspiration til, at fordybe sig i ens læsefærdigheder, og være med til, at lade fantasien få et kraftfuldt skub ud i den til tider mere grænseoverskridende legende verden, som man ellers i sin hverdag går mere påpasseligt, og formelt udenom, for at undgå bizzare sammenstød.
Apropos bizzare sammenstød, hvis man læser den australske fødte, dog amerikansk uddannede psykoanalytiker, og børnepsykolog Bettelheims artikel ’’frygt for fantasien’’, hvori at han giver udtryk for, at han mener at man som forældre bør skrue en smule ned for, den skeptisme der forbeholder sig kunsteventyrene generelt set. Den frygt, som visse forældre hævder sig, er absolut vigtig, for at deres børn kan anskue verden udfra et mere aktuelt verdensbillede, bliver mere eller mindre underkuet deres i forvejen ellers ret så frie fantasifulde, og til tider også sort/hvide sadistiske fantasier, hvilket at han også understreger, rent faktisk findes i små børnesind.

Der bliver brugt en ret produktiv analogi, i form af, at hvis man har et uhyre som skal bekæmpes i ens indre, såsom fremmen af kannibalisme, men ingen hjælpe værktøjer har for, at dette skulle gøre sig gældende, så er det måske meget godt, at denne håndgribelige realitet, bliver foreslået at blive brændt i en ovn eventuelt – ligesom i Hans og Grethe fortællingen. Ved at børn får en række forslag til, at bekæmpe deres fantasier, fremfor at feje det under tæppet, og lade som om, at disse tanker ikke kan eksistere, så får de også inspiration til, at vide hvordan at man skelner mellem det gode, og det onde noget nemmere.

Freud og især Jung, kommer til at give et indspark i psykoanalyserne som kan være ens redskaber til, at få analyseret sig grundigt igennem folkeeventyrene især. Såsom ’’Slangen og den lille pige’’, som de fleste nok kommer til at få læst før eller siden i deres skolegang, som også har nogle karaktertræk, og en del symbolik man kan få lært noget af. Foreksempel, ser man de magiske tal som bliver forbundet med eventyrsgenren, også bedre kendt som 3 tallet, 7 og 9 tallet ligeledes, hvilket har en betydning for gentagelsesretorikken, for at give udtryk for, at det er en vigtig detalje, som man som læser bør bide mærke i. Såvel som en genkendelsesmetode for, at vide om man har med eventyr at gøre.

I denne fortolkning af ’’Slangen og den lille pige’’ vil der blive lagt vægt på den analyserende del, af dets historie, udgivet af Grundtvig i år 1861. Det handler om en lille pige, som er rimelig selvsagt udfra titlens navn, som skal hente en trøje til hendes far. Da hun begik sig ud på dette eventyr, for at finde frem til trøjen, fandt hun til hendes forbavsede overraskelse en slange der sad på den. Hun bad venligt slangen om, at gå sin vej, så hun kunne få ordnet sit ærinde, men det nætede den ved handling. Slangen svarede så tilbage, og gav en chance til hende for, at få den med sig alligevel, hvilket var overraskende nok i sig selv. Slanger er jo normalt ikke i stand til, at udforme en tone verbalt. Den ville gerne rykke sig ud af stedet, hvis pigen satte sig op på dens ryg, hvilket hun så gik med til, på betingelsen af, at hun fik trøjen som udbytte af deres aftale.

Da der blevet glidet med hastige slange bevægelser hen igennem en skov, der beder slangen hende så om, ikke at hun ville stille sig op på ryggen af den, og se om hun kunne få øje på noget. Ved første øjekast, kunne hun se noget skinnende i sigte, slangen spurgte hende så igen for anden gang, om hun ikke kunne stille sig derop på ryggen af den, og bruge hendes øjne som kikkert, der fik hun tilgengæld øje på noget som skinnede endnu mere, som det pureste guld. Den tredje gang, at hun fik ladet sig stille dette spørgsmål, der fik hun så øje på noget som skinnede så kraftfuldt, som diamanter. De tog derhen sammen, med pigen på ryggen af slangen som et usædvanlig hold, og kom så frem til et slot for enden af deres destination. Slangen bad hende så om, at lade som om, at hun var interesseret i et job på slottet, så hun lod som om, at hun ville være tjenestepige på slottet.

Denne slange havde tilsyneladende bagtanker om, at ville komme ind i slottet, af en ukendt årsag. Hun fik dernæst arbejdet som værende tjenestepige, såfremt et eget værelse, som hun kunne blive boende i. Senere på aftenen, bankede det på hendes dør i hendes uvante omgivelser, det lod til, at være slangen som ville derind til hende, fordi at den stod udenfor og frøs. Da den kom ind i værelset og fik varmen, gik den direkte hen til pigen, for at kysse hende på munden. Den lille pige, holdte et forklæde foran sig, for at dække for nærkontakten, men slangen gik efter kysset alligevel.

Der blev vækket opsigt ved, at slangen pludselig forvandlede sig til en nydelig, ung prins i hendes nærvær. Det viste sig så til, at denne slange, i virkeligheden var prinsen på slottet de havde haft bevæget sig flygtigt hen imod. Efter denne hændelse, blev de gift, og besøgte begge deres forældre, for at kunne leve lykkeligt videre, til forhåbentligt deres dages ende. I dette eventyr, er det ret let genkendeligt for en, at vide at det er eventyrsgenren man er ude i. Da der dels er tale om magiske tal, såsom at hun hoppede op på slangens ryg de tre gange, men også faktum om, at der er tale om overnaturlige begivenheder. Ingen veldokumenterede udsagn, har haft fortalt verdenshistorien noget om, at noget menneske er blevet forvandlet fra værende slange, til prins eller omvendt før, så mon ikke, at der er tale om ren og skær fantasi…

Tidligt ved begyndelsen af historien, bliver den lille pige, præsenteret med anonymitet, såvel som andre karakterer og steder i fortællingen. Det er nemlig ikke væsentligt for historiens budskab, om at hvis man er en lydig pige, som gøre hvad man får besked om, så kan det være, at man ender ud med, at få sig en flot prins. Der er også tale om, hendes bedrifter på egen hånd, foruden hendes fars tilstedeværelse, hvor hun fik fulgt efter den mystiske slange, som imødekom hende på hendes uforudsete vej. Disse folkeeventyr, er højst sandsynligt ikke kun skabt for ateister og ikke troende individder, men blot mennesker, som nøgleordet for denne genre, som har lyst til, at flygte til et bedre sted hen end den til tider barske realitet, som man måske står ansigt til ansigt overfor.

Der bliver også endvidere udtrykt en form for, lyksagelighed over tålmodighedens kendetegn, at det bedste kommer til den der venter. Den lille pige, fik jo i naiv og blind tro, fulgt efter denne slange, som fik hende til, at udvise mod og tålmodighed samtidig, men det fik hende også til, at rejse sig i erfaringer, eftersom at hun fik prøvet noget af det mest vilde man kan få afprøvet på egen krop, og sjæl ligesåvel. Udholdenhed, er også en dyd – ifølge denne optik i hvert fald. Denne eventyrsfortælling, kan faktisk også minde en om ’Kong Lindorm’ eventyret i den forstand af, at der også var tale om et dyr som blev forvandlet til menneske, de 3 forskellige prøvelser der skulle bestås, som værende endnu en indikation på det magiske tal, fra eventyrsverdenen. Den virker også let fordødelig, for læseren, at kunne opfatte, uanset hvilken aldersgruppen man nu end tilhøre.

Konklusion: Når man mærker efter, altså sådan helt ind i ens mavefornemmelser, og ser om man får en form for vibrerende følelse indeni ens indre besjæling, hvor ingenting nødvendigvis bliver betragtet konkret som det egentlig er, så bliver man faktisk påvirket af ens læsestof. Eftersom at man har en tendens til, at ville følge strømmen, når man læser sig ind i den poetiske rytme af genren, så spirres der vel også før eller siden, nogen inspirerende tanker om en selv, og ens omverden, som man til tider gerne vil dagdrømme sig væk i, så er det måske meget rart, hvis eventyrene rent faktisk, er med til at skabe en god stemning.

Det er også derfor, at man bør være påpasselig med, ikke at tage ting for gode varer, blot fordi, at det efter sigende, for nogen angiveligvis kunne være den absolutte selvudnævnte sandhed for alle. Det er så der, at de religiøse, og ikke blot traditionelt troende mennesker, kommer ind i billedet fra et aspekt af, når man er religiøs til en sådan grad, at selv hvis mænd på flyvende heste, og kvinder der føder børn stadigvæk forbliver jomfruer, er en faktuel sandhed, så ville det måske menes for lidt mere rationelt tænkende individer, at ville være en mystisk gåde for dem, at finde frem til hvordan at denne flok mennesker, finder ud af, at det blot er eventyr nedskrevet i meget gamle dage.

Et bud om begrundelsen til hvorfor at de mere religiøse, læser lidt mindre science fiction præget/folkeeventyrligt værker, kunne eventuelt være fordi, at de selv mener, at der ikke er behov for menneskeskabte overnaturlige påskønnelser af hvordan man også kan se verden, fra et fantasifuldt standpunkt, når det hele står beskrevet i deres pragmatiske religioner. På trods af, at dette stadigvæk forbliver en teori, uden særlig meget videnskabeligt bevist evidens for denne store påstand. Det er dog en komplet anden side, af et ellers vitterligt omdiskuteret emne. Alt i alt, kan man slut konkludere, at eventyr rent faktisk fremmer forståelsen for en masse ting ved den verden vi lever i, fremfor at den skulle hæmme rationalet.