Loading...Sport og doping
Doping er efterhånden blevet mere, og mere udbredt i præstationskrævende sport, som fx cykelsport, og hvad skyldes det? Er kravene blevet for høje eller er der tale om noget helt andet? Cykelsporten er kendt for de lange, og stort set umulige etaper, som fx Tour de France. For mange er det noget af den fedeste underholdning – blod, sved og tårer, ja det er noget der hitter i mange hjem. Men er det rimeligt, at cykelrytterne skal køre en så svær etape, at det for mange er gået hen og blevet en nødvendighed, bare for at underholde?
Denne debat bliver også diskuteret i teksten: ”Doping er forståeligt i en umenneskelig sport”. Teksten er skrevet af Rasmus Løppenthin og blev publiceret i dagbladet Information den 26. oktober 2006. Rasmus Løppenthin er specialestuderende i journalistik og filosofi, samt
freelance cykelsportsskribent. Han har flere synspunkter i forhold til det at anvende doping i cykelsporten, men han har generelt en positiv holdning i forhold til doping. Løppenthin mener, at mange danskere deler en fælles grund til, hvorfor de elsker cykelsport: ”For hvad gør kameraerne, når stjernerne ligger forkrøblet i vejkanten med ansigtet i smertemimik? De zoomer ind! Seerne skal jo have det hele med..” Det skal være brutalt, og gerne med massere af blod. Underholdning er hans primære synspunkt for, hvorfor cykelryttere vælger at anvende doping, samtidig med, at det er en ”umenneskelig sport”. Det er det umenneskelige og brutale, der fanger seerne: ” Cykling er nemlig ikke en hyggelig spejdersport, men er baseret på en syg og nærmest umenneskelig ide – og derfor er vi betaget af den.” Han ser samtidig også cykelsporten, som kunst fremfor konkurrence, og bliver draget af det smukke ved dramaet omkring cykelsporten. ”Det er dramaet og lyrikken, der for alvor er bjergtagende – ikke
blot hvem der vinder.” Han deler et fælles syn på cykelsporten med forfatteren Jørgen Leth, og skriver, at han tilslutter sig ”Leth-skolen”. Leth vægtede også det smukke og dramatiske ved cykelsporten højere end konkurrence elementet. Både Løppenthin og Leth ser det smukke ved det brutale, og det er de ikke alene om. Løppenthin inddrager digteren Tom Christensen der i 1920 skrev digtet ”Det blomstrende slagsmål”, hvor han gjorde et slagsmål til en yndefuld fortælling. ” »Han slår, – og en Valmue breder sin blødende Krone og kysser den vinrøde Mund med Kronbladets Rund og blusser af Varme mod Bleghedens snehvide Tone”.
Dengang var der dog ikke et ligeså stort fokus på, hvad der var rigtigt og forkert. Samtidig var der heller ikke et ligeså stort fokus på det sundhedsmæssige perspektiv i den tidsperiode. Fokusset er derimod stort i dag, og mange mener, at det er højst skadeligt for kroppen at anvende doping. Løppenthin har generelt ikke et så stort fokus på det sundhedsmæssige perspektiv, men mener dog, at cykelsporten er alt for hårdt og er derfor sundhedsskadelig i sig selv. ”Og som meget andet eliteidræt er det overhovedet ikke sundt at dyrke cykling på absolut topniveau. Rytterne nedbryder deres krop dag ud og dag ind og sulter sig anorektisk tynde for ikke at blive parkeret på stigningerne.”. Han mener at dette er grunden til, at cykelryttere tager doping, og at det desuden også er okay, når det er en så hård sport. Men hvorfor ikke nedsætte kravene fremfor at retfærdiggøre for doping? Han mener også, at det er okay at bruge doping og andre rusmidler til sport, fordi det har været normalt i så lang tid. Men kan man retfærdigøre for brugen af rusmidler ved et tyndt argument, som at det har været normalt i lang tid? ”Helt fra sportens barndom har det da også været normalt at benytte sig af alt fra kokain til cognac henover amfetamin, EPO og bloddoping.”
Han inddrager i forbindelse med det sundhedsmæssige perspektiv en ekspertudtalelse: ”Ifølge Thue Kvorning, der er fysiolog hos Team Danmark, er eksempelvis EPO overhovedet ikke skadeligt for kroppen”. Det appellerer til læseren logos, som er fornuften. Det kan give den effekt, at læseren mener, at han er mere pålidelig og derved mener, at hans påstand er korrekt. Løppenthin benytter sig også appelformen etos, så han fremstår pålidelig: ”Der er noget, jeg gerne vil indrømme:”. Læseren får en følelse af, at han er helt ærlig i gennem hele artiklen. Dette gør han flere gange, og her bruger han både etos, men også appelformen patos der appellerer til læserens følelser: ” Ærlig talt: Kan man bebrejde dem at benytte sig af diverse stimulanser for at komme igennem dette smertehelvede, som vi gladeligt følger i fjernsynet?”. Ved at han siger, ”Ærligt talt”, understøtter det hans ærlighed, og man får en tiltro til ham. Derudover bruger Løppenthin ord som ”bebrejde dem” og ”smertehelvede”, hvor han bruger patos, så vi får medlidenhed med cykelrytterne og giver ham ret i hans holdning. For at få vores samvittighed skriver han, at ”vi gladeligt følger i fjernsynet”. Her inddrager han læseren ved at skrive ”vi”, og det gør han flere gange: ”Forargelsen er dog kunstig og er det rene hykleri, som skal dække over, hvorfor vi i virkeligheden elsker at se cykelsport.”. Det kan både have en positiv og negativ effekt, det kan drage læseren til at give Løppenthin ret i hans holdning om doping, men samtidig kan det dog også være irriterende for læseren, da han udtaler sig på vegne af andre.
I artiklen Doping rammer sporten i hjertekulen skriver Niels Nygaard, der er formand for DIF: ”Doping rammer sporten i sin hjertekule, fordi den sætter spørgsmålstegn ved hele konkurrencesportens eksistensberettigelse. Derfor bliver det så vigtigt for sporten at bekæmpe doping.”. Nygaard er tydeligt i mod doping, og mener at det bør forbydes. Nygaard kritiserer de mange der mener, at fordi forfattere, musikker osv. indtager alkohol inden de fremfører et værk for at fremme deres præstation, bør det også være ok at sportsudøvere dermed også skulle have lov for at opnå en bedre præstation. Men Nygaard mener, at det der adskiller sport fra fx kunst, litteratur og film er, at man i sporten ikke kun fokuserer på slutresultatet, men at processen hen mod slutresultatet er mindst ligeså vigtigt. Her er det så af stor betydning, at man kan følge med i forløbet og der er en form for gennemsigtighed. ”Begås der et frispark i en fodboldkamp, eller overtræder en længdespringer, kan vi nemlig alle se, at der er sket et brud på et alment accepteret regelsæt, som fordrer en sanktion.”. Nygaard mener, at sport er en konkurrence, hvor intet er bestemt på forhånd, og man følger et regelsæt. ”Men kunne man så ikke bare give dopingen fri, som kritikerne af dopingbekæmpelsen jo dybest set argumenterer for? Hvis det var tilladt at dope sig, og alle vidste, at udøverne kæmpede imod hinanden med EPO og anabole steroider i kroppen, ville sporten så ikke fortsat være tro mod sine ambitioner om at være åben og gennemsigtig og dermed kunne bevare sin attraktionsværdi?”. Men det er ikke det eneste, for Nygaard pointerer også at der er en nogle sundhedsmæssige problemer.
Her er Nygaard og Løppenthin uenige, da Løppenthin påstår, at doping ikke er særligt skadeligt, hvor Nygaard siger: ”De betydelige sundhedsrisici, der er forbundet hermed er ikke rimelige at påføre alle, der ønsker at kunne gøre sig gældende på konkurrenceplan.”. For hvis man gør doping lovligt vil det gå hen, og blive en nødvendighed at tage doping for at være en af de bedste, og kan man forvente det af cykelrytterne? Løppenthin mener, at det er rytterens holdning til dette, der gør cykelsporten så fascinerende: ”Rytternes vilje til at tage doping er bare en del af den fascinerende og destruktiveadfærd i feltet, som er med til at bjergtage os.”. På sin vis er de begge enige, da Løppenthin også skriver: ”Jeg så gerne et rent cykelløb, men må også påpege, at det er latterligt, at vi nærmest behandler dopingbrugere som kriminelle”. Den tydelige forskel mellem Nygaard og Løppenthin er, at Nygaard forholder sig meget objektivt, og er meget imod doping, hvorimod Løppenthins argumentation er meget subjektiv, og præget af hans egen holdning, som er, at doping bør blive accepteret.
Doping er et debatteret emne, og der er mange forskellige holdninger til emnet. Der er de sundhedsmæssige argumenter, men også en form for empati for cykelryttere, der har de enormt høje krav. Dog er dog doping skadeligt for kroppen, og da der er så stor fokus på vores sundhed bliver doping nok ikke legimiteret foreløbigt.
Skriv et svar