Loading...Indholdsfortegnelse
Falklandskrigen
Abstract
On the 2nd of April 1982, the United Kingdom found itself at war after the surprise Argentine invasion of the remote Falkland Islands. The UK took sovereignty over the islands in 1833, much to Argentina’s dismay, and the Falklands remain a British colony to this day. From discovery to conquest, the following assignment examines the historical events leading up to the Falklands war in order to shed some light on the cause of Argentina’s sudden invasion. Due to the unshakable resolve of a determined Prime Minister, Margaret Thatcher, and the resourcefulness of the British Armed forces, the UK was victorious. This assignment includes a text analysis of an article, which explains just how important a role the Falklands war played in Thatcher’s career, ensuring her premiership for a further 8 years. The text analysis includes, amongst other things, a summary, and a look at the linguistic and communicative tools used. Consideration has been taken throughout this assignment as to the credibility of the sources used.
Indledning og problemstilling
I 1982 invaderede Argentina den britiske koloni, Falklandsøerne. Trods faldende interesse for øerne kunne Storbritannien umuligt lade dette ske. Briterne svarede prompte igen, og sendte en hærstyrke afsted for at bekæmpe de invaderende styrker. Men hvorfor blev Falklandsøerne pludselig så interessant for de to lande, at de ville risikere alt det en krig indebar?
Jeg undrer mig over hvorfor der var krig om Falklands øerne, og hvorfor det var så vigtigt for Margaret Thatcher at fastholde dem som koloni.
Opgaveformulering
Jeg vil redegør for årsagen, samt forløbet af Falklands krigen.
Jeg vil derefter analyser en tekst der afdækker væsentlige politiske holdninger omkring Falklands krigen.
Til sidste vil jeg vurder krigens betydning for Margaret Thatchers karriere.
Metode
Opgaven er opbygget efter Blooms taksonomi hvor man bevæger sig fra det kendte til det ukendte. Man bygger på en fundamental viden, redegører, analyserer og siden hen vurderer.
Jeg vil benytte historiske kilder for at få en bedre viden omkring de hændelser der fandt sted i analyse perioden. Jeg vil forholde mig kritisk til kilder for at vurdere deres troværdighed.
Jeg vil benytte en tekstanalysemodel til at analysere en artikel, hvor jeg vil kigge på bl.a. sproglige-, og kommunikative virkemidler.
Redegørelse
Den 2. april 1982 invaderede Argentina den britiske kronkoloni, Falklands øerne, og dermed startede Falklandskrigen. For at få en bedre forståelse af hvorfor Argentina gjorde krav på Falklandsøerne, er vi nødt til at kigge på den historiske udvikling.
Der er en del forvirring omkring hvem der i 1500-tallet først opdagede Falklandsøerne. Nogle mener at det var portugisiske sømænd, andre mener at det var spanske, britiske og endvidere hollandske sømænd[1]. Der er dog ingen uenighed om at den første der vides at været gået i land på øerne, var den britisk kaptajn John Strong i 1690[2]. Her lavede han en undersøgelse af området, og døbt øerne, samt sundet mellem de to største øer.
I 1764 etablerede den fransk navigatør, Antoine Louis de Bourgainville, den først bebyggelse på den østlige ø og erklærede Falklandsøerne fransk koloni[3]. Spanien protesterede stærkt over dette, eftersom de mente at de havde opdaget øerne og at øerne tilhørte det område hvor Spanien havde koloni i Argentina. For at undgå krig, indvilgede Bourgainville, i 1767, i at overdrage denne nyanlagte franske koloni til Spanien i[4]. Imidlertid, havde Briterne, i 1765, slået sig ned på den vestlige ø, hvor kaptajnen John Byron officielt tog øen i besiddelse og grundlagde Port Egmont. Briterne forsøgte, udvidende om at Spanien var ved at overtage den franske koloni, at fordrive franskmændene fra øerne. Spanien og Storbritannien anmodede gensidigt hinanden om at forlade øerne. Opdagelsen af øerne, og derved retten dertil, havde altid været et stridspunkt mellem Spanien og Storbritannien, som nu var på randen af krig. Situationen endte fredeligt ved at briterne trak sig tilbage fra øerne, men efterlod et skilt hvor der stod at Storbritannien havde suverænitet over hele Falklands området[5].
I 1816 fik Argentina uafhængighed. Spanien trak sig fra Argentina og Falklandsøerne. Argentina mente at de havde arvet rettighederne til Falklandsøerne fra Spanien, men det var Storbritannien slet ikke enige i. Først i 1833, da Argentina indsatte en guvernør på Falkland, gjorde Storbritannien krav på øerne, fordrev de Argentinske soldater derfra, og hejste det Britiske flag.
Ifølge strider i andre verdensdele omkring krav om territorier, er opdagelse i sig selv ikke nok til at kunne fastholde et område. Opdagelsen skal opfølges, inden for et rimelig tidsrum, af andre gerninger, såsom beboelse, beskæftigelse etc[6]. Dette havde hverken Spanien eller Argentina opfyldt.
Efter 50 års britisk bosættelse, var Falklandsøerne selvforsynende og anerkendt som en britiske kronkoloni[7].
I 1966 stoppede Storbritannien med at bidrage med militære midler til beskyttelse af øerne. Samtidig blev den økonomiske støtte mindsket betydeligt[8]. Argentina så dette som tegn på at Storbritannien havde mistet interessen i øerne som koloni. Storbritannien og Argentina begyndte at udarbejde forhandlinger omkring øerne, men nåede aldrig at blive enige, dels fordi indbyggerne på øerne ønskede at forblive en britisk koloni[9].
Den 2. april 1982 tog Argentina sagen i egen hånd, invaderede Falklandsøerne, og erklærede øerne Argentinsk territorium[10]. Argentina sendte en militærstyrke på 2,000 mand til øerne, men den blev hurtigt styrket til ca. 13,000 mand, da nyhederne om at en britisk militærstyrke på ca. 15,000 mand var på vej[11]. Det britiske parlament mente nemlig at Falklændernes ønske om at forblive britiske skulle kom i første række, og befolkningen var i oprør over Argentinas angreb[12]. Efter at USA’s opfordring til en fredlig løsning ikke blev accepteret af Argentina, igangsatte UN en blokade af import til Argentina[13]. Der blev kæmpet i luften, til lands og til søs. Den 14. juni havde de britiske tropper besejret og tvunget de argentinske besættere til at overgive sig. Krigen varede 74 dage og sluttede officielt den. 20 juni 1982. Under krigen blev 255 briter dræbt, herunder 3 civile, og 777 såret. Det argentinske tab var større med 649 dræbte, herunder 16 civile, 1,105 sårede samt 12,978 krigsfanger[14].
How Margaret Thatcher’s Falklands gamble paid off
Jeg analyserer en artikel af Simon Jenkins, trykt i avisen The Guardian den 9. April 2013.
Titlen på artiklen, ’How Margaret Thatcher’s Falklands gamble paid off’, fortæller hvordan Falklands krigen var forbundet med mange risici, men at det lykkedes Thatcher at sejre.
Artiklen fortæller om Storbritanniens situation i forhold til de økonomiske faktorer der var grundlæggende for optakten til Falklands krigen. Storbritannien manglede penge og ville spare ved at begrænse de midler brugt til at støtte og beskytte nogle af de britiske kolonier. Statsministeren, Margaret Thatcher, var ret upopulær på dette tidspunkt og havde ikke udført noget af særlig betydning andet end besparelser på de økonomisk pressede i samfundet, og skattelettelser til de velhavende. Meningsmålinger havde vist at befolkningen var ved at miste tilliden til hende, og hendes fremtidige politiske karriere så sort ud. Falklands krigen gav Thatcher chancen for at vise verdenen hvad hun var i stand til at udrette, og blev et vendingspunkt der sikrede Thatchers karriere i de efterfølgende år. Mange medlemmer af det britiske parlament var i tvivl om hvorvidt Storbritannien skulle kæmpe for Falklands øerne, især de medlemmer der var ivrige efter at overtage Thatchers plads. Men Thatcher pressede nådesløst krigen igennem og viste alle at hun ikke var til at drive rundt i manegen.
The Guardian er en Britisk omnibusavis og er Storbritanniens tredje største avis. The Guardian Online er også meget populær og har ca. 9 mio. daglige læsere verdenen over. Avisen identificerer sig p.t. med social liberalisme, og indtager generelt en liberal til venstreorienteret position. Ved det britiske parlamentsvalg i 2010 støttede avisen dog de Liberale Demokrater, som havde til formål at danne en koalitionsregering med de Konservative[15].
Målgruppen for artiklen er bred men primært middelklasse Britiske læsere. I forhold til målgruppen er sproget brugt I artiklen nemt at forstå, og man behøver ikke at være i besiddelse af særlig viden inden for bestemte fag for at læse denne tekst. Sproget er fint med mange beskrivende ord og engelske vendinger, og sætningerne veksler mellem korte og lange.
Artiklen indeholder mange fakta omkring Storbritanniens situation, f.eks. ‘In the frontline for cuts were defence and foreign affair[16]’ og ‘Hong Kong was to be handed over to the Chinese’, ‘negotiated for “sale and leaseback” to neighbouring Argentina’, og’ HMS Endurance, was to be withdrawn.[17]’ Ud over disse er der også mange fakta om de forskellige parlament medlemmers holdninger til den kommende krig, samt nogle statistikker fra selve krigen, ’ (…) left 255 dead and a £3bn hole in the defence budget[18]’
Simon Jenkins sætter også sit eget præg på artiklen ved at benytte sproglige-, og kommunikative virkemidler, hvor hans egen holdning kommer frem. Jenkins bruger mange positivt ladet ord, (emotiver) i sin beskrivelser af Thatcher. F.eks. ‘Overnight she came into her own, changing from a Chamberlain to a Churchill[19]’, ‘The war brought out the best in Thatcher[20]’ og ‘(…) she was able to convert a sense of national shame into one of shared purpose[21]’. Til modsætning, bruger Jenkins negative emotiver når han skriver om dem der var imod Thatchers målsætning, ‘Thatcher was driven to distraction by the pompous diplomacy of the American Alexander Haig[22]’, og ‘ (…) the foolishness of the enemy in garrisoning the islands with poorly trained conscripts and without attack helicopters[23]’. Han benytter også styrkemarkører, for at forstærke eller afsvække budskabet, f.eks. ’Thatcher could hardly be held directly responsible… ’ og ‘it was certainly the result of her style of rule… ’ Der bliver også benyttet metaforer og idiomer i artiklen, f.eks. ’battered economy’, ’come into her own’, Ridley’s initiative was mauled in the commons’, ‘Thatcher turned a deaf ear to pleas’, ‘pre-empted by a wild-cat occupation’ og ‘the nation drank deep of an experience… ’.
Artiklen gør brug af forskellige appelformer. Logos er brugt idet der er tale om fakta i teksten omkring krigen og Storbritanniens position. Etos er også til stede idet selve journalisten er set som troværdig og har en vis autoritet inden for faget. Simon Jenkins var uddannet på Oxford i filosofi, politik og økonomi. Han har været journalist i ca. 40 år, laver udsendelser for BBC, og er redaktør samt forfatter. I 2004 blev han slået t il rider, og i 2008 blev han udvalgt som den nye formand for Nation Trust[24]. Journalismen er dog ikke altid en troværdig kilde, og man bør derfor forholde sig kritisk. Etos er også til stede i form af den politiske autoritet som artiklen drejer sig om. Artiklens primære appelform er patos, idet Jenkins skriver meget om de følelsesmæssige aspekter af Thatchers kamp. Både samfundets holdninger, samt de øvrige politiske parlamentsmedlemmers holdninger til Margaret Thatcher bliver omtalt i artiklen, f.eks. ’The so-called “wets” were openly conspiring against her. Bets were being taken against her surviving into the new year’ og ‘Thatcher appeared a weak, broken leader with little support even within her party’[25].
Da artiklen er skrevet dagen efter hendes død, kan den betragtes som en hyldest til Thatcher, og budskabet med artiklen er at oplyse om Falklandskrigen samt den store betydning krigen havde for Margaret Thatchers karriere.
Vurdering
Da spørgsmålet om hvem der oprigtig har rettighederne til Falklandsøerne aldrig er blev afklaret, har øerne altid været et stridspunkt mellem Argentina og Storbritannien. Argentina har aldrig kommet over det at øerne blev ”stjålet” fra dem, og har aldrig opgivet at få dem tilbage. Storbritannien havde dog, på krigens tidspunkt, været bosat på øerne i ca. 150 år, og havde skabt et lille selvforsyndende samfund. Dette, mener jeg, giver Storbritannien retten til Falklandsøerne.
Selvom Margaret Thatcher og det britisk parlament havde dalende interesse i øerne og, af økonomiske årsager, var ved at trække den militære beskyttelse, kunne Thatcher ikke lade Argentina slippe afsted med deres angreb. Den britisk befolkning krævede at nationen modsvarede Argentinas brug af magt, men der var delte meninger i parlamentet. Nogle mente at det var for risikabelt og omkostningsfulde, idet øerne ligger så langt væk fra Storbritannien og så tæt på Argentina. Den upopulære Thatcher kunne dog ikke klare mere hån, og greb chancen for at udbedre hendes image.
Krig er aldrig rart men, heldigvis for Thatcher, var krigen lige det der skulle til for at fremme hendes karriere. Uden sejr i krigen var Thatcher sikkert smidt til hundene. Begivenhederne i 1982 beviste overfor alle at hun var en jernlady der ikke kunne rykkes når hun først havde bestemt sig for noget. Margaret sad som statsminister i 11 år og var i kraft af hendes lange embedsperiode i stand til at trække Storbritannien ud af efterkrigstidens fattigdom og indføre den såkaldte Thatcherisme. Hendes Politik er sidenhen i store træk blevet videreført at John Major og Tony Blair.
Konklusion
Den britiske befolkning var som en helhed meget utilfreds med Thatchers indsats som statsminister før krigen, og var i tvivl om hvorvidt hun kunne klare jobbet. Som landets første kvindelige statsminister, var der mange forventninger at leve op til, og Falklands situationen gav Thatcher muligheden for at vise alle hvad hun var i stand til at udrette. Falklandskrigen handlede ikke kun om at beholde en britisk koloni, men handlede i virkeligheden om at vise omverdenen at Storbritannien ikke kunne trækkes rundt med. Det var en krig om ære og principper. Storbritannien ville ikke finde sig i sådan en arrogant invadering, ikke mindst fra et diktatur som var stik modsat Thatchers, og demokratiets, ideologi. Trods de store omkostninger krigen mod Argentina medførte for landet, ville det at ligge ned og lade Argentina erobre den britisk koloni have større konsekvenser i længden. Argentina mente at de havde arvet rettighederne til øerne efter at Spanien i 1816 opgav Argentina som koloni. Briterne mente ikke at dette var tilfældet. Falklands sejren var altafgørende for Thatcher. Hun genvandt befolknings tillid, og sikrede sig plads som statsminister indtil 1990.
Litteraturliste:
Bøger:
Daniel K. Gibran, The Falklands War, Britain versus the past in the south Atlantic, 1998
Martin Middelbrook, The Falklands War, 5. Udgave 2014
Ole Lindergård Henriksen, Systime, A Just War? 1982
Artikler:
Simon Jenkins, ’How Margaret Thatcher’s Falklands gamble paid off’, The Guardian, den 9. April 2013
http://www.theguardian.com/politics/2013/apr/09/margaret-thatcher-falklands-gamble
Lokaliseret den. 17 april 2015
Links til websider:
New World encyclopedia:
http://www.newworldencyclopedia.org/entry/The_Guardian
Lokaliseret den. 17 april 2015
Om Simon Jenkins:
http://www.speakerscorner.co.uk/speaker/simon-jenkins
Lokaliseret den. 17 april 2015
Bilag 1:
Simon Jenkins, ’How Margaret Thatcher’s Falklands gamble paid off’, The Guardian, den 9. April 2013:
How Margaret Thatcher’s Falklands gamble paid off
[1] Daniel K. Gibran, The Falklands War, 1998, s. 22
[2] Daniel K. Gibran, The Falklands War, 1998, s. 23
[3] Daniel K. Gibran, The Falklands War, 1998, s. 25
[4] Daniel K. Gibran, The Falklands War, 1998, s. 25
[5] Daniel K. Gibran, The Falklands War, 1998, s. 27
[6] Daniel K. Gibran, The Falklands War, 1998, s. 33
[7] Ole Lindergård Henriksen, Systime, A Just War?, 1982 s. 8
[8] Ole Lindergård Henriksen, Systime, A Just War?, 1982 s. 9
[9] Ole Lindergård Henriksen, Systime, A Just War? 1982 s. 9
[10] Ole Lindergård Henriksen, Systime, A Just War? 1982 s. 10
[11] Martin Middelbrook, The Falklands War, 5. Udgave 2014, s. 83-86
[12] Ole Lindergård Henriksen, Systime, A Just War? 1982 s. 9
[13] Ole Lindergård Henriksen, Systime, A Just War? 1982 s. 11
[14] Martin Middelbrook, The Falklands War, 5. Udgave 2014, s. 383-385
[15] New World Encyclopedia, se link under kilder
[16] Bilag 1, 3. afsnit
[17] Bilag 1, 3. afsnit
[18] Bilag 1, 13. afsnit
[19] Bilag 1, 6. afsnit
[20] Bilag 1, 7. afsnit
[21] Bilag 1, 6. afsnit
[22] Bilag 1, 9. afsnit
[23] Bilag 1, 11. afsnit
[24] Se link om Simon Jenkins under kilder
[25] Bilag 1, 1. afsnit
Skriv et svar