SRO: Grænser og vækst i et lands økonomi

Grænser og vækst i et lands økonomi

Abstract

The study investigates in whether there are limits of economic growth. To start with, I have accounted the economic growth and the impact of humans’ use of resources. I have also examined how economic growth affects a country’s economy. I have compared China and Nigeria. I have had an increased focus on food production, energy consumption and CO₂ emissions. I have chosen to compare China and Nigeria because I think it gives a good example on the inequality. To describe the inequality between the two countries I have used Gini-coefficient. To end of with I have discussed whether there are limits or not. If the world does not change on the large inequality there is, and making a decoupling, I believe there is a limit to growth.

Indledning

Der har været en stor debat i mange år angående en grænse for vækst. Den stigende udvikling globalt, specielt i Kina og Indien, har medført et eksploderende forbrug af ressourcer i form af kul og olie. Det øgede forbrug af naturens ressourcer har medført en stigende forurening. Jeg vil igennem min SRO redegøre for det økonomiske mål, vækst, heraf dets betydning for et lands økonomi. Dernæst vil jeg undersøge, hvilken betydning menneskets øgede forbrug har lokalt og globalt. Jeg vil illustrere dette ved en sammenligning af et i- og uland. Der vil i denne sammenligning være fokus på, fødevareproduktion, energiforbrug og CO₂-udledning. Til sidst vil jeg på baggrund af det nuværende vækstparadigmes holdbarhed tage stilling til en såkaldt grænse for vækst.

Problemformulering

• Gør rede for det økonomiske mål vækst og hvilken betydning økonomisk vækst spiller for et lands økonomi.
• Undersøg hvilken betydning menneskets forbrug af ressourcer har lokalt og globalt. Herunder skal der indgå en sammenligning af udvalgte i- og ulandes ressourceforbrug. Du skal inddrage fødevareproduktion, energiforbrug og CO2 udledning samt begrebet økologisk fodaftryk.
• Diskuter på baggrund heraf det nuværende vækstparadigmes holdbarhed og vurder om der er grænser for vækst. Inddrag herunder de miljø- og klimamæssige konsekvenser af menneskets økologiske fodaftryk.

Økonomisk vækst

Et lands økonomiske vækst bliver målt ved ændring af BNP[1]. Ved fald i BNP tales der om en negativ vækst, hvorimod positiv vækst forekommer ved stigning i BNP. Helt enkelt er målet for et hvert land at opleve positiv vækst. Stigning af den økonomiske vækst betyder, at økonomien også stiger. Mange faktorer påvirker BNP og derved også et lands vækst[2]. Til beregning af den samlede produktion bliver der anvendt input-produktionsfaktorer. Arbejdskraft og kapitalapparat, og naturressourcer i form af energi og metaller. Den samlede produktion stiger, hvis mængden af produktionsfaktorer øges, eller ved en forbedret udnyttelse af netop disse inputs. Faktorer bag økonomisk vækst bliver opdelt i produktionsfaktorer herunder, kvantitative og kvalitative. De kvantitative ses som et øget input i form af større arbejdskraft, nye investeringer og øget udvinding. Større arbejdskraft kan komme ved en øget befolkning i et land. Det vil betyde, at mere arbejdskraft er tilgængelig, og kan derfor udnyttes bedre. Ydermere kan større arbejdskraft resultere i hårdere og mere arbejde for en nuværende befolkning. Den kapitale del opnås igennem investeringer i form af anskaffelse af flere og nyere maskiner, transportmidler og etablering af større fabriksbygninger. Produktiviteten øges, hvis kapitalapparatet forbedres hurtigere, end befolkningen vokser. Den sidste faktor af de kvantitative inputs er øget udvinding. Den øgede anvendelse af naturressourcer skyldes stigning i BNP. Et større antal maskiner i produktionen har krævet højere energiforbrug. Maskinerne har overtaget en lang række af de fysisk krævende arbejdsopgaver mennesket tidligere havde udført[3].

De kvantitative input skal ses som værende et middel til at øge mængder, mens de kvalitative input har fokus på forbedring af produktionen, herved fremme effektiviteten og derved en øget vækst. Stigningen af produktiviteten stiger for alvor ved forbedringer af de kvalitative produktionsfaktorer derved en optimal udnyttelse. Den udvikling betegnes som værende tekniske fremskridt. Uddannelse er et vigtigt input, da det forbedrer arbejdskraften. For at eksemplificere
nødvendigheden af uddannelse, er det oplagt at analysere Danmarks timeproduktivitet. Da vækst bliver genereret ved produktion af varer og tjenester i timen, er det vigtigt, at timeproduktiviteten er høj. Netop timeproduktiviteten har været et svagt område i de danske virksomheder. I en rapport udarbejdet af Det Økonomiske Råd, er udviklingen af den danske timeproduktivitet blevet analyseret, og resultatet er foruroligende[4]. Danmark halter efter lande vi sammenligner os med. Årsagen til den lave timeproduktivitet er simpel. For mange beskæftigede bidrager med en kort videregående uddannelse. Da Danmark igennem bedre uddannelse kan forbedre kvaliteten af arbejdskraften, må dette derfor ses som en vigtig faktor for vækst[5].

Kvaliteten af kapitalapparatet opnås ved forbedringer og installation af nye maskiner og apparater, der vil kunne forøge hastigheden af selvsamme produktion. Forbedrede maskiner kommer, er ofte et resultat af nye forskningsprojekter foretaget af F&U. Der foregår desuden løbende en såkaldt udviklingsproces i virksomhedernes dagligdag. Flere og flere virksomheder oplever, at deres ansatte kommer med idéer til forbedring af produktionen. Denne udviklingsindsats foregår hovedsageligt på de enkelte virksomheder[6].

Hvordan påvirker vækst et lands økonomi?

Mange studier har påvist, at vækst har en positiv effekt på det enkelte land. Dette ses eksempelvis ved, at positiv vækst, betyder lavere børne-dødelighed og stigning af blandt andet leve-standarden og uddannelsesniveauet . Det er bare nogle af de faktorer positiv vækst er udslagsgivende for[7]. Eftersom produktion medvirker til øget beskæftigelse, må det derfor også konkluderes, at vækst skaber velstand blandt befolkningen. Og penge til den enkelte husstand. Øget produktion bidrager til øget lønindsats de enkelte husholdninger modtager fra virksomhederne. Men man ser også en påvirkning fra husholdningen til virksomheden. Denne påvirkning er i form af privat forbrug. Virksomhederne er derfor knyttet til husholdningerne gennem to veje: Arbejdsmarkedet og varemarkedet.

Den finansielle faktor er et lille, men dog meget vigtigt punkt for stigning af vækst. Der er et lavt antal af ansatte, men den har dog stadig stor betydning for det samlede økonomiske kredsløb, og overordnet på væksten i et land. Den finansielle sektor er med til at finansiere virksomheders investeringer såsom: Transportmiddel, nye maskiner og etablere større fabrikker. Herudover lånes der også penge til husholdningen. Dog modtager den finansielle sektor også penge fra de to parter i form af opsparing. Det er netop opsparing og lån, der har en udslagsgivende effekt på et lands økonomi.

Den offentlige sektor optræder i to forskellige funktioner: Den skal producere tjenester til husholdninger og private erhverv. Mellem den offentlige sektor og husholdninger ses pengestrømme. Husholdningerne giver penge til den offentlige sektor i form af skat og afgifter. Dog tilbageleverer den offentlige sektor penge i form af lønninger til ansatte indenfor det offentlige, og indkomstoverførsler, f.eks. folkepension, kontanthjælp, dagpenge til ledige, der er medlem af en A-kasse, førtidspension og uddannelsesstøtte. Derudover bliver indtægterne brugt til uddannelse, sundhed og børnepasning. Den offentlige sektor skaber velfærd i Danmark.

Den sidste faktor er udland. Vækst er derfor påkrævet for, at det økonomiske kredsløb kan køre rundt. Da det først og fremmest kræver en startkapital i den finansielle del, ydermere høj arbejdskraft, som er en af de markante faktorer for vækst. Herudover eksisterer den offentlige del på bekostning af, at husholdningen tjener penge der skal betales skat af. Derfor skaber vækst igennem det økonomiske kredsløb helt specifikt et bedre land. Velfærdsstatens status er sikret gennem den offentlige sektor, det betyder eksempelvis, at sundssystemet hele tiden er i forandring til det bedre. Derfor ses der også i Danmark, et land med en stabil offentlig sektor, og en markant højere levestandard end i visse ulande.

Hvilken betydning har menneskets ressourceforbrug?

Før i tiden var naturen hovedkilden til øget økonomi. Det var f.eks. landbrug, fiskeri og skovbrug, der grundlagde et lands økonomi. Dette var før diverse virksomheder, som sagt tidligere, begyndte at investere i maskiner og ny teknologi. Det var begyndelsen på den industrialisering, vi ser i dag. Det var ofte den geografiske placering, der var afgørende for økonomisk aktivitet. I dag har den sekundære sektor vokset sig betydeligt større og vigtigere for et moderne lands økonomi. Naturen har stadig en vis betydning for et lands økonomi. En næsten uundværlig betydning. Naturen bidrager med energi i form af fossile brændstoffer til produktion. Det er den seneste tid blevet opgjort, at naturens ressourcer er begrænsede. Dette har ført til en enorm debat omkring det høje ressourceforbrug. Det har øget fokus på naturens og dens sammenspil med vækst. Figuren til højre viser samspillet mellem økonomi og natur. Tager vi udgangspunkt i økonomien, modtages der et input fra naturen i form af ressourcer og energi. Hvorefter et output kommer fra økonomien som værende affald og forurening. I takt med den stigende vækst på globalt plan, er udvekslingen mellem naturen og miljøet øget drastisk. Derfor kan det siges, at den stigende vækst er årsag til kommende mangel på ressourcer. Denne debat har skærpet opmærksomhed på miljø – og klimamæssige konsekvenser.

Alligevel er der stadig eksempler på, at ønsket om positiv vækst, har overskygget fokus på miljøet. Et oplagt eksempel ville være Kina. Der har man siden 1978, hvor Deng Xiaoping ændrede den kinesiske økonomiske organisationsform fra planøkonomi til markedsøkonomi oplevet eksploderende vækst og den stiger fortsat. Det har skabt forundring i verden, det menes dog af mange, at deres vækst ikke er miljø – og ressourcemæssigt bæredygtigt. Dog er det ikke kun Kina, der har oplevet stigende vækst. Flere ulande har over den seneste årrække oplevet vækst. Som sagt tidligere er den øget vækst lig med et større energiforbrug, der til sidst munder ud i forøget forurening. Målinger fra 1980 viste, at ulandene på det tidspunkt havde et CO₂-udslip svarende til halvdelen af ilandenes. Men grundet den eksplosive vækst, visse ulande oplevede i 1970’erne, heraf specielt Kina og Indien, overhalede ulandene med deres stigende CO₂-udslip til sidst ilandene. Dette høje CO₂ vil fortsat stige i takt med den voksende befolkning[8]. Der kan derfor ses en sammenhæng mellem BNP og CO₂-udslip.

Sammenligning af Kina og Nigeria

Den store kontrast mellem i– og ulande, hvad angår fødevareproduktion, energi og CO₂ kan eksemplificeres ved sammenligning af Kina og Nigeria. Kina bliver anset som et NIC-land[9], i modsætning til Nigeria, som er et uland. Det kan være svært at inddele lande i de to grupper, i– og ulande, og grupperingen udsættes ofte for kraftig debat. Et uland bliver opfattet som værende en nation på vej mod industrialisering, dog bremset af det materielle udviklingsniveau. En typisk definition på et uland er, at landet har mangel på livsnødvendige ressourcer såsom vand, mad og medicin. Ydermere skal begrænsningen af økonomiske og teknologiske ressourcer også ses som et typisk kriterie. Et iland defineres ofte som et land med en stærk økonomi med en avanceret og godt organiseret infrastruktur. Den generelle levestandard er også en vigtig faktor.

Umiddelbart afslører det ikke, hvorfor der er så stor debat vedrørende inddeling i grupperne i– og ulande. Problematikken opstår, når der er stor afstand mellem de rige og fattige i landet. Her er Kina et godt eksempel, da det er svært at konkludere, om Kina er et i- eller uland. Visse steder
i Kina opfylder de størstedelen af kravene for at kalde sig et iland. Problemet opstår, når man kigger på landet som en helhed. Der er meget stor ulighed i Kinas befolkning. Så store uligheder, at de nogen steder i landet, ville passe til definitionen på et uland. Denne ulighed er kommet i takt med stigningen af Kinas vækst. Den voksende vækst har specielt gavnet det sydøstlige Kina grundet den stigende industrialisering, dette har forårsaget en økonomisk forskel mellem regionerne. Det var især de særlige økonomiske zoner, der alle var placeret langs den østlige del ved kysten, der har forårsaget denne ulighed. Formålet ved de særlige økonomiske zoner var at tiltrække virksomheder til lige netop disse områder. I 2005 havde Kina den fjerdestørste økonomi, men grundet deres lave BNP på 1100, lå Kina i gruppen af mellemindkomstlande.

Ved sammenligning af Kina og Nigeria ses den markante forskel allerede med henblik på de to landes BNP pr. person. Kinas BNP pr. indbygger er 9.100 dollars om året, i modsætning til Nigerias 2.700 dollars om året. For bearbejdning af denne ulighed tages Gini-koefficienten[10] i brug. Gini-koefficienten for de to lande i 2010 var henholdsvis, 43,0 for Nigeria og 42,1 for Kina[11]. Selvom der er stor forskel på de to landes BNP pr. indbygger er Gini-koefficienten næsten ens. Det er Kinas ulighed, der ligger til grund for de næsten identiske tal. Denne forskel skyldes højst sandsynligt at det økonomiske kredsløb er meget svagt. Det skyldes til at starte med en lav kapital. Det præger resten af kredsløbet på en sådan måde, at man har været nødsaget til at gå på kompromis med, hvad angår de andre faktorer. Der har for eksempel været virksomheder, der ikke har haft mulighed for yderligere investeringer, hvilket har sænket væksten. Det har medført, at de derfor ikke kan ansætte så mange, af den i forvejen stigende befolkning. Det betyder også, at den offentlige sektor ikke får så mange penge til forbedring af uddannelse og sundhedsvæsnet. Ydermere en lav pension, hvis overhovedet nogen. Mangel på overførsler til pensionister fra den offentlige sektor i ulande har også medført en stigende befolkningsvækst. Det skyldes at børn anses som værende den eneste indtjeningskilde for de ældre mennesker.

De to landes energiforbrug pr. indbygger ligger langt fra hinanden. Nigerias energiforbrug er 701 kg. olie pr. indbygger. Kinas derimod ligger på 1.695 kg. olie pr. indbygger[12]. Denne forskel har været udslagsgivende i de to landes vækst. Kina har samtidig med øget vækst også haft en voksende velstand. Det har bevirket, at de i forhold til Nigeria har flere penge at bruge. Dette ses for eksempel på antallet af biler, i landet. Kina har 34 biler pr. 1.000 indbyggere, hvor der i Nigeria har de 31 biler pr. 1000 indbyggere. En anden faktor for den store forskel af energiforbrug, er erhvervsfordelingen. I Nigeria er størstedelen af befolkningen beskæftiget i den primære sektor. Hele 70 % af befolkningen er ansat i den primære sektor, hvilket ikke kræver et stort energiforbrug. Mens kun 10 % [13] arbejder i den sekundære sektor, som kræver et større energiforbrug, da det er mere industrielle virksomheder. I Kina er 28,7 % [14] af befolkningen beskæftiget i den sekundære sektor, dette skel ville kunne udgøre en udfaldsgivende faktor. En anden afgørende faktor kunne være de mange virksomheder på globalt plan, der rykker dele af deres produktion til Kina. Det ville også få Kinas generelle energiforbrug til at stige. Det kan tit være en populær løsning for landet, som virksomheden før, var placeret i. Dog ikke en holdbar løsning, da man bare flytter forureningen til et allerede voldsomt udsat land som Kina.

Med det store energiforbrug Kina har, medfølger også en høj CO₂-udledning. Kina har et CO₂-udslip på 6,18 tons pr. indbygger[15], mens Nigerias CO₂-udslip pr. indbygger, er 0,5 tons[16].

Fødevareproduktion i verden er meget ulige fordelt. Cirka 40 millioner af verdens befolkning må hvert år lade livet grundet sult eller sygdomme forbundet med mangel på mad. Udover de 40 millioner, der omkommer hvert år, sulter 700 millioner. Det er dog ikke mangel på mad, der har forårsaget dette problem. Det er fordelingen af maden, der har medvirket til denne problematik. Derudover bliver en voksende mængde af produktionen, herunder majs og korn brugt til at producere biobrændstof. Den øgede produktion af biobrændstof har medvirket til en stigning af fødevarepriser. Det er specielt Afrika og Asien, der oplever sult som værende en dødsårsag. Selv om man i Asien og Kina har tredobbelt fødevareproduktion er problemet den stadig stigende befolkning[17].

Økologiske fodaftryk er en indikator for menneskers ressourceforbrug udregnet i arealenheder. Det enkelte individ får tildelt en vis mængde ressourcer. Herfra bliver der udregnet, hvor mange ressourcer, det enkelte menneske bruger med sin livstil. Det økologiske fodaftryk udregner arealet, naturen skal bruge for at genproducere brugte ressourcer. Det gør det nemmere at sammenligne lande og livsstile. Det økologiske fodaftryk giver derfor en vurdering af, hvor meget plads, der skal til for at brødføde med verdens levestil.

I Nigeria er det økologiske fodaftryk 1,4 hektar pr. person, til sammenligning er det i Danmark helt oppe på 8,3[18]. Denne store forskel kan igen knyttes til det økonomiske kredsløb. Jo flere virksomheder og folk i arbejde, jo flere penge kommer der ind til husholdningen. Det medfører flere penge blandt befolkningen, hvilket bidrager til øget økonomisk velstand og en god købekraft i familien. I Danmark tjener husholdningen markant flere penge end de fleste ulande, det resulterer i mange energikrævende produkter i hver enkelt husstand.

Grænser for vækst?

Der er mange faktorer, der kan være udfaldsgivende omkring en grænse for vækst. Der skal på globalt plan forsøges, at udvikle en bæredygtig vækst, ydermere skal befolkningstallet ikke nødvendigvis falde, men det skal ikke fortsat stige med samme hastighed, som set tidligere. Dette vil kræve en væsentlig nedsættelse af fattigdommen i verden, da dette til at starte med vil sætte en dæmper på den stigende befolkningsvækst, der er ses i ulandene. Herudover ville det også kræve en bæredygtig udvikling, hvor der investeres i vedvarende energi frem for de fossile brændstoffer. I de kommende år vil input fra naturen til økonomien i form af ressourcer ikke være det største problem. Der er fundet mange reserver for diverse ressourcer, siden man første gang i starten af 1970’erne for første gang begyndte at debattere, hvorvidt der var grænser for vækst.

Men ifølge FN’s klimapanel, IPCC så er fremtiden for vækst alt andet end lys. Hvis der ikke sker en ændring i udledning af drivhusgasser, vil de nye klimaændringer forringe den økonomiske vækst heraf også levevilkårene. Den allerede større økonomiske ulighed på det globale plan, vil ifølge IPCC kun blive større, hvis ikke der ændres noget. Problemet bliver hovedsageligt mad til verden. Den globale opvarmning har medvirket til en lille dog meget betydningsfuld temperaturstigning. Det har medført at afgrøder, som mange ulande lever af vil have et formindsket udbytte end før i tiden. Det vil medføre, at flere mennesker vil sulte i ulandene, som til sidst vil betyde en øget dødsrate.

En rapport fra Hollands miljøstyrelse vidner om, at CO₂-udledningen på det globale plan steg med 1,1 %, mens økonomien voksede med 3,5 % [19]. Det kan meget vel skyldes den begyndende afkobling, mange af ilandene har påbegyndt. Denne afkobling sker mellem økonomisk vækst og CO₂-udledning grundet skiftet fra fossile brændstoffer til grøn energi. Denne afkobling ser man allerede eksempler på. Danmark ville være et godt eksempel, der forsøges i Danmark at erstatte de fossile brændstoffer med vedvarende energi i et bredt omfang. I Danmark er målet at 30 % af det danske energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi, blandt andet ved solcelleanlæg på tagene, vindmølleparker, vandenergi og biogas[20]. Igen kan denne afkobling tilknyttes til det økonomiske kredsløb. Virksomheder har brug for kapital fra den finansielle sektor til de kvalitative input så som investeringer i vedvarende energi, der er markant dyrere. Den dyre pris gør det svært for ulande, såvel som Kina, at foretage en afkobling. Heraf betyder den enkeltes husholdning også meget. For eksempel ved solcelleanlæg på tagene, for at erstatte de enkeltes forbrug af fossile brændstoffer.

Konklusion

Logisk set må der være en grænse. Jorden har en endelig størrelse, og der kan derfor ikke findes uendelige uudforskede felter. Selvom jorden reproducerer ressourcer, formår vi at bruge dem hurtigere, end reproduktionen finder sted. Der anslås at være rigeligt med fossile brændstoffer til rådighed, men prisen vil stige, jo mindre der bliver af det[21]. Når der ingen fossile brændstoffer er tilbage, vil der efter manges overbevisning, og at verdens viden indenfor nedbringelse af forurening hele tiden er voksende, vil der være alternativer. Det vil dog ikke være til stor debat i fremtiden, hvis man på det globale plan gik sammen og blev enige om en total afkobling. Denne handling ville dog være for dyr ikke mindst for diverse ilande, men ses næsten uopnåelig for mange af ulandene. I Danmark er man allerede startet på denne såkaldte afkobling. Figur 9.2a.[22] vidner om en begyndende afkobling i Danmark. Siden 1975 steg Danmarks samlede energiforbrug meget let, mens BNP voksede med omkring 75 %. Det var grundet forbedring i forbrændingsteknologien, som var udviklet til at minimere udledning af stoffer forbundet til brugen af fossile brændstoffer. Den udvikling er kommet i takt med det økonomiske kredsløb er blevet forbedret og flere penge er tilført den finansielle sektor. Det er også grunden til, at man ikke ser den samme type afkobling i mange ulande. De har ikke penge til rådighed for investeringer i virksomhederne til reducering af forurening.

Uden videre ændring i verdens tankegang vil der være en grænse for vækst. En grænse der dog ligger relativt langt ude i fremtiden. En videre udvikling af grøn energi og større udbredelse af denne ville sikre en længere periode med vækst. Ydermere kræver det også, at man udrydder fattigdom og hjælper ulandene med at etablere det økonomiske kredsløb, så de kan forsørge sig selv. Det vil også medvirke til, at ulandene kan foretage investeringer i grøn energi. Det kan derfor konkluderes, at hvis ikke verden er villig til at omlægge deres energiforbrug fra fossile brændstoffer til grøn energi, vil der være en grænse for vækst.

Litteraturliste

Agergaard, J. (2007) Naturgeografi. Jorden og mennesket:(2.udg) Skive: Geografforlaget.

Bjerre, L. (2004, 13. februar) Fødevareproduktion og klima. Viden.jp.dk. Fundet d. 2. marts 2015 på http://viden.jp.dk/klima/undervisning/opgaver/default.asp?cid=3212

Clemmesen, K. & Henriksen, P. (2007). Økonomi – principper, praksis og perspektiver:(1.udg). København Ø: Columbus.

Duus, K. m.fl. (2000). Alle tiders geografi:(1.udg). Brenderup: Geografforlaget.

Geotema. (u.å) Databank. Geotema. Fundet d. 28. februar 2015 på http://www.geotema.dk/

Globalis. (u.å) Databank. Globalis. Fundet d. 28. februar 2015 på http://globalis.dk/

Henriksen, P. (2009) Økonomi ABC. Kernestof fra C til A-niveau:(1.udg) København Ø: Columbus.

Nielsen, S.J. (2013, 4. november) FN: Klimaændringer vil æde væksten. Information. Fundet d. 1. marts 2015 på http://www.information.dk/477354

Peter Jørgensen. (2014, 9. september) 30 procent vedvarende energi i 2020. Energinet.dk. Fundet d. 1. marts 2015 på http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Energi-og klima/dendanskevindcase/Sider/30-procent-vedvarende-energi-i-2020.aspx

Samfundsfag.dk (u.å) Generel økonomi. Samfundsfag.dk. Fundet d. 27. februar 2015 på http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/oekonomi/vaekst/tsd/oekonomi/tsc/generel-oekonomi/

The World Bank. (u.å) Gini index. The World Bank. Fundet d. 1. marts 2015 på http://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI

Vemer, M. (2010, 10. november) Nøglen til økonomisk vækst er stadig mere uddannelse. Information. Fundet d. 1. marts 2015 på http://www.information.dk/250378

[1] Bruttonationalproduktet(BNP) er en indikator for et lands samlede produktion af varer og tjenester minus diverse anvendte ressourcer. Måles ofte i pr. indbygger.

[2] http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/oekonomi/vaekst/tsd/oekonomi/tsc/generel-oekonomi/

[3] Clemmesen og Henriksen, 2007: 36

[4] http://www.information.dk/250378

[5] Clemmesen og Henriksen, 2007: 37-38

[6] Clemmesen og Henriksen 2007: 37

[7] Henriksen 2009: 157

[8] Alle tiders geografi: 178

[9] NIC-lande bliver brugt som betegnelse for lande, der for mindre en 30-40 år siden var et uland, som dog har fået indhentet ilandene angående vækst.

[10] Er en indikator for uligheden i en fordeling. Bruges typisk formue – og indkomstfordeling.

[11] http://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI

[12] http://www.geotema.dk/data/databank/energi

[13] http://www.geotema.dk/leksikon/verdens-lande/afrika/nigeria

[14] http://www.geotema.dk/leksikon/verdens-lande/asien/kina

[15] http://www.globalis.dk/Lande/Kina/(show)/indicators

[16] http://globalis.dk/Lande/Nigeria/(show)/indicators

[17] http://viden.jp.dk/klima/undervisning/opgaver/default.asp?cid=3212

[18] http://globalis.dk/Lande/Danmark/(show)/indicators

[19] http://www.information.dk/477354

[20] http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Energi-og-klima/dendanskevindcase/Sider/30-procent-vedvarende-energi-i-2020.aspx

[21] Clemmesen og Henriksen, 2007: 209

[22] Clemmesen og Henriksen, 2007: 210