SRO: High School Shootings i samfundsfag og engelsk

Indholdsfortegnelse

High School Shootings

Problemformulering herunder uddybende opgaveformulering:

Hvorfor gjorde de det?

En redegørelse for fænomenet ”high school shootings”

Kan sociologiske og kriminologiske teorier om individet i det senmoderne samfund bruges til at forklare fænomenet high school shootings?

En analyse af Joyce Carol Oates “Big Mouth Ugly Girl”(uddrag) eller DBC Pierre “Vernon God Little” (uddrag) med henblik på hovedpersonens situation og samfundets reaktioner på unge mennesker og high school shootings.

På baggrund af selvvalgt tekstmateriale samt sociologiske teorier diskuteres årsager til high school shootings samt konsekvenser heraf for den amerikanske ungdom.

Abstract

During the last couple of years the world had been witnesses to a handful of school massacre.

HIGH SCHOOL SHOOTINGS. Youngsters in the age of 13 – 18 attack their school with purpose

to kill or hurt. Frightening has there also been examples of children in age of 6 killing another pupil.

Experts – sociologists, criminologists and psychologists are given their answer to the phenomenon.

So are the author Joyce Carol Oates in her novel “Big Mouth Ugly Girl”. She gives the reader a

view of the topic in a new and interesting way.

The problematic is in this assignment why did the assaulter kill his fellow student and teachers.

Science has in long believed that lack of self-confidence, bullying and so was the main reason to

attack ones school. But know two psychologists explain that also narcissistic qualities may be the

cause of the attack.

The experts agree the change of society and values might be the reason to the projecting phenomenon. We have as humans become individualists and we have the right to make our own decision. The American Dream has become a reality.

Indledning

”Mens de stod og ventede på politiet, spurgte viceinspektøren om baggrunden – >> hvorfor gjorde du det, Luke?<<

>>Hr. Myrick,<<, svarede Luke, >>verden havde gjort mig ondt.<<”¹

Gennem den senere tid har verden og her især USA været vidne til en række skolemassakrer.

De så kaldte HIGH SCHOOL SHOOTINGS.

”Der er i dag… et kulturelt manuskript, som er voldeligt i sin natur, og som medierne og underholdningsindustrien har udbredt. Især drenge indprenter sig dette manuskript – drenge der er socialt marginaliserede, forstyrrede eller har problemer – og de bruger manuskriptet til at genvinde deres maskulinitet…” ²

Flere faktorer kan spille ind hos den unge voldsmand, men den hyppigste tendens er mangel på sociale kompetencer.

Redegørelse af fænomenet ”high school shootings”

Definitionen af fænomenet ”high school shootings” er, når en eller flere elever angriber andre medstuderende og ansatte på skolen med den hensigt at dræbe eller såre. Ofte begår voldsmanden selvmord til sidst. Hævn og had er det hyppigste motiv for angrebet. Voldsmanden har tit ingen større synlige problemer udadtil. Derimod er voldsmanden gerne ramt psykisk. Grundet de ikke synlige problemer kommer det ofte som et chok for omkringstående personer – familie, venner og skole.

Det er generelt gennemgående for de forskellige voldsmænd, at de har haft en dårlig skolegang. De er enten blevet mobbet som små eller har på anden måde haft svært ved at indgå i et socialt fællesskab. Da lærerne enten ikke har set mobningen eller reageret på den, vender voldsmændene sig tidligt imod skolen og betragter den med mistro og had. Når de unge når en vis alder, er de ofte optændt af et enormt had mod deres skole, samfundet og ind i mellem deres familie. Det sidst nævnte er dog ikke set særlig tit, da mange af voldsmændene kommer fra stabile gode hjem. Det er sjældent, at man hører noget dårligt om voldsmændenes familie og dennes situation. Der er ganske vist tilfælde hvor forældrene er alkoholikere, psykisk syge eller på anden måde ikke har levet op til kravene som den gode forælder.

Men for mange af voldsmændene har deres forældre været til stede hele deres liv, de har fast arbejde og er ikke skilt. Mange af voldsmændene har typisk mellem 1 til 2 søskende, kæledyr og egen bil. Alt i alt kommer de typiske voldsmænd ang. High school shooting fra en almindelig hvid middelklasse familie. Typisk er det drenge i alderen 13 til 18 år. Alligevel er der undtagelser. Også børn helt ned til 6 år har udført den slags angreb. De unge i alderen 13 til 18 år synes at være drevet af et enormt behov for opmærksomhed og et grotesk råb om hjælp. Derimod er mindre børn drevet af en pludselig indskydelse.

Tidspunktet for angrebet på skolen foregår oftest i starten eller midten af teenageårene. Mange vælger at udfører angrebet få dage før deres graduation. De unge har gennem mange år følt sig uden for fællesskabet. De er frustreret og hader skolen. I et forsøg på at danne deres eget fællesskab søger de mange gange stilarter som bl.a. Goth. ³ Stilarter som denne kan virke stærkt provokerende specielt i det amerikanske samfund. Den unge kan ofte blive chikaneret på baggrund af bl.a. stilarten og vender sig derfor i vrede og destruktive tanker mod samfundet. En skolemassakre kan blive aktuel.

Under angreb indenfor high school shootings findes to former – det spontane og det planlagte.

Det spontane angreb:

Her har voldsmanden ikke planlagt angrebet. Dog kan tanken muligvis have strejfet dem. De ifører sig intet specielt tøj og efterlader ingen afskedsbreve. Hos den spontane voldsmand er der intet overordnet håb eller mål med skolemassakren. Snarer går de pludselig amok med et våben i en menneskemængde. Rektoren eller vicerektoren er det hyppigste mål for den spontane voldsmand.

Det planlagte angreb:

I dette tilfælde planlægger voldsmændene angrebet i flere dag, måneder og nogle gange flere år. Fælles for alle der planlægger et angreb er, at de planlægger ned til mindste detalje. Flere skriver afskedsbreve, dagbøger og andre visuelle budskaber. Fx laves videoer som før angrebet sendes ud på internettet. Her udtrykker voldsmændene deres vrede til samfundet.

Voldsmændene tegner grundige kort over skolen og noterer sig nøje de tidspunkter, hvor cafeteriet og andre centrale steder på skolen er fyldt med mennesker.

Våbnene skaffes i dette tilfælde fra forældre eller købes ulovligt gennem kammerater eller andre stråmænd over 18 år. Grundet let våbentilgængelighed kan også det skyldes de mange angreb. Udover at fremskaffe våben laver flere af voldsmændene hjemmelavede bomber.

Endelig planlægger voldsmændene nøje, hvad de skal have på dagen for angrebet. Her tales der ofte om sort tøj, T-shirts med påtrykte budskaber og trenchcoats. ⁴

Voldsmanden som planlægger en skolemassakre har gerne et ønske om, at eftertiden skal huske angrebet, og hvem der udførte det. Nogle psykologer argumenterer for, at mange voldsmænd der planlægger en skolemassakre er lige så drevet af ønsket om berømmelse, som de er af had, mod det samfund de lever i.

Derved bevæger vi os over i et narcissistisk samfund, og begrebet herostratisk berømmelse ⁵ opstår.

Et high school shooting må aldrig forveksles med fx et bandeopgør, eller andre episoder med våben på skoler, hvor voldsmanden har et bestemt mellemværende med ofret.

Voldsmanden vedr. et high school shooting har intet nærmere kendskab til sine ofre. De angriber først og fremmest pga. had. ⁶ ”Jeg er indbegrebet af ondskab. Jeg har ingen medlidenhed med menneskeheden, for menneskeheden skabte mig, den torterede mig, indtil jeg fik nok…” ⁷ En voldsmands beskrivelse af sig selv. Langsomt ændres deres opfattelse af verden, og de ser til sidst samfundet med et skeptisk og mistroisk syn.

Teorier og det senmoderne samfund

Samfundet har ændret sig. Vi lever nu et samfund kaldet det senmoderne samfund. ⁸ Retten til at skabe sit eget liv er i højere grad blevet aktuelt gennem årene. ”Livet er ikke længere skæbnebestemt. Vi har langt større aktiv kontrol med vores liv på godt og ondt.” ⁹ Den konstante præsentationsangst hos individet skaber en usikkerhed, som hos nogle i værste fald kan udvikle sig til kriminalitet. ”Dette skyldes, at man i det senmoderne samfund i stigende grad indser, at muligheder og fremtid afhænger af en selv.” ¹⁰ The American Dream ¹¹ er blevet aktuel.

Ungdomsårene er i perioder hos mange præget af svingninger mellem almagts- og afmagtsfølelse. Det skjulte hierarkiet i skolemiljøet kan for nogle give alvorlige varige men. Den lave sociale status, som enkle føler, kan senere bevirke til destruktive tanker og/eller handlinger. Den amerikanske kriminolog Albert Cohen ¹² – fremover forkortet AC – fortæller at kriminaliteten hos unge kan bruges som kompensation for bl.a. manglende dygtighed. Undervisningsmiljøet er ifølge AC stærkt prægede af middelklasseværdier. Som reaktion på dette øges risikoen for at nogle af de unge vender værdierne på hovedet. ”De begynder at give hinanden anseelse og status efter at `tale grimt´ (f.eks. være højrøstede) frem for at `tale pænt´; at være negative og destruktive frem for positive og konstruktive… Denne livsstil og disse normer kan resultere i kriminalitet.” ¹³

Også sociologen Richard Arum ¹⁴ – fremover forkortet RA – mener, at afmagtsfølelse ligger til grund for de unges destruktive tanker og handlinger.

”Hvorfor bed de ikke bare drillerier, buksevand, suspension o sig, og hvorfor bed studentikose sværmerier og kærestesorg så hårdt på dem?

Fordi nogle ung mænd – og det er næsten altid mænd – bare får nok, og inde i deres hoveder vokser ideen om vold, massevold, som den eneste acceptable løsning, siger professor i sociologi Richard Arum…” ¹⁵

Modsat AC og RAs teori om de unges ulykkelige indre findes to amerikanske psykologer. Brad Bushman – fremover forkortet BB – fra Iowa State Universitet og Roy Baumeister – fremover forkortet RB – fra Chase Western Reserve Universitet i Ohio.

”Voldsmænd er mennesker med meget lavt selvværd. Det har forskere i hvert fald ment hidtil. Men nu tyder amerikanske undersøgelser på det modsatte: Folk med kunstig oppustet selvværd – såkaldte narcissister – er langt mere aggressive og voldelige end folk med lav selvfølelse.” ¹⁶

De to psykologer har foretaget flere kliniske forsøg som påviste narcissismens ¹⁷ aggressive ledsager. Tendensen i forsøget var tydelig – jo mere kritik den narcissistiske person fik, jo mere aggressiv blev han over for den, der kritiserede ham. ”De to forskere frygter, at selvglæde-volden har sit mest ekstreme udtryk i den række af skoleskyderier, som har udspillet sig i USA i de seneste år – fx april 1999, da to teenager drenge dræbte 12 elever og en lærer på deres skole ¹⁸… Bushman og Baumeister mener, at gerningsmændene måske kan vise sig at være store børn, som hele livet er blevet rost til skyerne af familie og skole og derfor udvikler et selvværd, der ikke har hold i virkeligheden.” ¹⁹ Når børnene senere i livet konfronteres med andre mennesker, som ikke deler samme mening, kan dette skabe en voldsom reaktion. Reaktionen kan endda blive voldelig. BB og RBs forsøg viste, at der findes to slags selvværd.

Det positive selvværd:

Denne form for selvværd skabes af mennesker, som har tiltro til sig selv, men som stadig kender deres fejl og begrænsninger.

Det negative selvværd:

Denne type selvværd kender ingen begrænsninger. Det negative selvværd skabes af mennesker, som konstant har brug for bekræftelse. Det er denne form for selvværd, forskere mener, kan være farlig.

BB og RB advarer i artiklen om at rose overdreven og uden grund, da dette kan skabe farlige mennesker. I sidste ende kan samfundet selv være skyld i bl.a. skolemassakre.

Både AC og RU samt BB og RBs teorier om menneskene bag skolemassakre kan være sande. Det senmoderne samfund drejer i en narcissistisk retning ”Det er et tegn på øget individualisme. Men det er bestemt ikke uforeneligt med solidaritet.” ²⁰, samtidig med valgfriheden kan skabe angst. Også RUs beretning om lavt selvværd gør sig gældende.

Både litteraturen og medierne beskæftiger sig med skolemassakre grundet lavt selvværd. Især Michael Moore ²¹ har beskæftiget sig med dette tema – herunder hændelsen på Columbine High School. Også forfatteren Joyce Carol Oates ²² – fremover forkortet JCO – har beskæftiget sig med samme emne. Dog har hun i sin roman “Big Mouth Ugly Girl” vinklet temaet anderledes.

Teksten som følger er en analyse af udraget af ovenstående roman. Uddraget fortæller om en dreng

– Matt Donaghy –, hvis vittighed bliver kraftigt misforstået. Uddraget belyser bl.a. det desværre fremtrædende fænomen i verden – “high school shooting”.

Analyse af Joyce Carol Oates “Big Mouth Ugly Girl”:

“I did not say those things, and I did not plan those things. Won’t anyone believe me?” ²³

Matt Donaghy – fremover forkortet MD – en sidste års elev på Rocky River High, har altid været stor i munden. Det har aldrig medført problemer, indtil han en dag bliver fejlfortolket i skolens kantine formodentlig af to forbipasserende. Det påstås, at MD planlagde en skolemassakre. Rygterne om MD begyndte hurtigt at sprede sig som ringene i vandet. En fjer blev til fem høns, og pludselig gik alle uden videre ud fra, at MD var i besiddelse af våben.

”We’ve had a report, Matt. Two reports. Two witnesses. They heard you…Threaten to `massacre´ as many people as you could. In the school cafeteria today, just a few hours ago.” ²⁴

MD er både chokeret og overrasket over, at hvad han så som en ubetydelig joke, pludselig var blevet en sag for Rocky River Police og kriminalbetjente.

“I wasn’t l-lying, no. It was just a dumb joke.” ²⁵ Den uskyldigee vittighed forvandlede sig til en større misforståelse. Konsekvenserne for at være sjov på det forkerte tidspunkt og på den forkerte måde var større, end MD nogensinde havde kunnet forstille sig.

MD blev ført til skolens inspektør Mr. Parrishs kontor. Med klaprende tænder forsøger MD at tale roligt og overbevisende. Men han kunne ikke. Med nervøsitet i stemmen fik han hakket sig igennem sætningen. “Y-Yes! I’m denying it… It’s all crazy.” ²⁶ Presset fra omgivelserne påvirker MD. “It was then that Matt did an unexpected thing. He grinned.” ²⁷ MDs reaktion påvirker ham i en skidt retning, og han virker nu som utroværdig. Beviserne mod ham vokser. “Matthew, this isn’t funny. Very serious accusations have been made against you.” ²⁸ Mr. Parrish taler med skarphed i stemmen, da han burger navnet Matthew. Alvoren træder i kraft, og det er ikke længere ”blot” en drengestreg. Igen bliver MD spurgt, om han er skyldig i de alvorlige trusler, vidner påstår at have hørt. Igen nægter MD. “I can tell you: I never threatened anybody or anything…And if I had, I wouldn’t tell you, about it, would I?” ²⁹ Med sit sarkastiske svar skader MD igen sig selv. Mistanken mod ham tiltager endnu mere. Forskrækket forsøger Mr. Parrish at overbevise politiet om, at dette også ”bare” var en af MDs mange jokes.

“Matt’s spirit lifted a little, hearing Mr. Parrish liked Matt, didn’t he?” ³⁰ “He was an OK principal, a nice man, Matt believed, or wished to believe. He’s on my side…” ³¹ MD håber desperate, at Mr. Parrish taler hans sag.

MD er på nuværende tidspunkt godt klar over, at vittigheder ikke vil hjælpe ham ud, af den knibe han befinder sig i. Kun ved at vælge de rigtige argumenter med omhu undgår han at skabe videre mistro mod sig selv. Sarkasme som MD før brugte for at beskytte sig selv virkede bestemt ikke. Tværtimod.

“Next, as he’d known they would, they asked him to take them to his locker, to let them examine, he would not cooperate…If you’re expecting to find guns and bombs, I wouldn’t be stupid enough to put them in my locker, would I?” ³² Med det samme ved MD, at han igen har begået en større fejl. Det er muligt, at tanken bag argumentet var god, men i praksis fungerede det ikke. Derimod skaber det kun mistanke om en mulig forbrydelse. Men MD havde intet motiv til, at ville begår massakre mod skolen og dens elever og ansatte. Typisk vil typen, som begår en massakre føle sig mindreværdig, ensom eller på anden måde anderledes end flertallet. “He wasn’t weird. He wasn’t a loner, a computer freak.” ³³ Hverken alkohol, cigaretter eller stoffer har været videre indblandet i MDs liv. Heller ikke MDs omgangskreds var indblandet i noget af det ovenstående. Ingen beviser pegede på, at MD planlagde massakre. “What he was guilty of, he guessed, was saying stupid things. To make people laugh.” ³⁴ MD er en ganske almindelig sidste års elev. Hans – dårlige – argumenter til ”afhøringen” viser forvirring. At dømme ud fra uddraget af JCOs roman er MD uskyldig. For MD virker sigtelsen mod ham så uvirkelig, at det burde være en drøm. Hans tanker har endda aldrig strejfet ordet skolemassakre.

Alligevel afhøres MD, og Barry Glassners ³⁵ – fremover forkortet BG – teori om den voksende frygt i samfundet bliver aktuel. “…like parents raising paranoid children, people being suspicious of their neighbors.” ³⁶

Årsager til high school shootings samt konsekvenser

JOCs uddrag fortæller indirekte om den typiske karakteristik af voldsmanden, og hvilke årsager der kan ligge til grund for skolemassakre. Også eksperterne – sociologer, kriminologer og psykologer giver deres bud på årsagerne. Ved kort opstilling lyder årsagerne således:

o Mangel på selvtillid

o Afmagtsfølelse og usikkerhed

o Psykiske problemer – bl.a. selvmordstanker

o Hierarki – voldsmanden rangerer nederst i hierarkiet er ofte udsat for – grov – mobning.

o Mangel på sociale kompetencer

o Narcissistiske egenskaber

o Overdreven ros uden grund

o Destruktive tanker som senere kan munde ud i destruktive handlinger

o Had

o Et ønske om hævn

o Et enormt behov for opmærksomhed

o Et ønske om varig berømmelse. Såkaldt herostratisk berømmelse

o Let våbentilgængelighed

BG fortæller i sit interview om den voksende frygt blandt det amerikanske folk. Konsekvenserne for kriminelle handlinger er større end som så. Skolemassakrer rundt om i landet påvirker andre skole. Den amerikanske ungdom bliver mistroiske, og som JOCs roman viste, angiver de unge andre medstuderende. “As humans, we can process language and images in a way to make us anxious.” ³⁷ BGs konklussion er, at vi som mennesker selv skaber frygten. På baggrund af BGs konklusion rejses spørgsmålet – er vi/samfundet selv skyld i fremtidens skolemassakre, et tema som sociologer, kriminologer og andre eksperter beskæftiger sig med.