Indholdsfortegnelse
Social arv og mønsterbrydning
Abstract
Who would not like to break the cycle of social status and defeat the odds, when coming from lower classes?
Climbing the social ladder is very difficult in England due to factors such as social, economic and cultural capital.
This paper will present and explain what social inheritance is, how to climb the social ladder and what causes the differences between the social classes in England. By analyzing “The Happiest
Days of Your Life,” the situation about social inheritance and climbing the social ladder will be discussed and compared to relevant theory on social inheritance together with the contemporary situation on social classes in England.
This paper will show the importance of one’s habitus in connection with social inheritance and also how education is a major factor in succeeding in climbing the social ladder. Furthermore, it will show that breaking the pattern in Great Britain is far more difficult than it is in Denmark.
This study shows that Mr and Mrs Manders are typical Englishmen from the upper-middle class, who desperately tries to climb the social ladder in order to improve their social image through their son, Charles.
Indledning
I nutidens samfund er forventningerne høje til de unge, når de skal bryde med sociale arv.
Denne opgave vil præsentere den sociale arv, redegøre for begrebet mønsterbryder og hvad der kan fremme eller hæmme mønsterbrydning. Dernæst vil de faktorer, der har indflydelse på den sociale arv blive gennemgået med fokus på Pierre Bourdieus teori om habitus og forskellige kapitaler. Denne info vil herefter blive brugt i analysen af novellen ”The Happiest Days of Your Life” som også vil blive fortolket med udgangspunkt i samfundsvidenskabelig funderet teori. Dette vil lede til en diskussion vedrørende muligheden for at blive mønsterbryder samt betydningen af det.
Den Sociale Arv
Indenfor sociologiens verden står navnet Pierre Bourdieu nok som et af de mest centrale. Hans teorier om bl.a. den sociale arv, mønsterbryder og kapital har gjort ham til en af de mest omdiskuterede skikkelser og hans teorier står i dag, over 10 år efter hans død1, stadig som nogle af de stærkeste.
Social arv er et begreb der omhandler de personlighedstræk, holdninger og adfærd et individ overtager fra dets forældre.2 Dette påvirker dog ikke alle, men ifølge statistikker3 er der f.eks. større chance for at et individ hvis forældre har en lang uddannelse selv får en længere uddannelse, end et individ hvis forældre har en kort uddannelse. Fænomenet positiv og negativ arv henviser dermed til hvad individerne overtager fra deres forældre. Hvis f.eks. forældrene har en kort uddannelse, drikker meget og generelt lever usundt, så har deres børn større sandsynlighed for at overtage denne usunde livsstil end hvis deres forældre lever sundere. Dette kaldes negativ social arv. Den positive sociale arv forgår på samme måde: Hvis forældrene har en længere uddannelse, så har deres børn automatisk større chancer for også at få en længere videregående uddannelse. Dette kan bl.a. forklares med at der som regel vil være flere midler til rådighed i hjemmet, samt ved det sprog, der bruges i hjemmet. De individer, der har akademiske forældre, har højst sandsynligt tilegnet sig de akademiske og finkulturelle koder, der kan hjælpe dem med at få lidt ekstra bonus point både mundtligt og skriftligt, i løbet af deres opvækst. Desuden vil forældre med lange uddannelser med større sandsynlighed kunne hjælpe deres børn med lektier og forberedelser til eksaminer.4
Konkluderet er den sociale arv en arv der primært kommer fra forældrene, men den kan dog få indflydelse fra andre dele af socialisationsprocessen, f.eks. opvækstmiljøet og skole.5 Som sagt er den sociale arv ikke gældende i alle tilfælde. I visse tilfælde vil individer bryde med den sociale arv, disse individer kaldes mønsterbrydere. Disser mønsterbrydere har overvundet en problematisk social baggrund, og klaret sig bedre6, end man umiddelbart ville forvente. Det vil sige at begrebet mønsterbryder går imod definitionen på social arv, da der umiddelbart ikke er sket en overførsel af bl.a. økonomiske, sociale og psykologiske træk.7 I samfundet vil der være tale om ”push”- og ”pull”-faktorer, som er en række omstændigheder, der fremmer eller hæmmer mønsterbrydningen som f.eks. fattigdom eller aktørens ambitioner.
Habitus og Kapital
En livsstil kan defineres som systematiserede dispositioner for handlinger.8 I dag handler et individs livsstil om vaner som f.eks. forbrugsvaner eller kulturelle vaner. Hovedsagligt er forbruget i en høj grad med til at definere individets mest regelmæssige vaner. De vaner eller rutiner man har tillagt sig, kommer hovedsagligt til udtryk i forbrug. Det betyder at, hvilket tøj man køber, hvilken slags mad man foretrækker og hvordan man imødekommer andre er udtryk for hvilken livsstil, man har. Disse vaner er dog let påvirkelige, og de kan ændres bevidst – selvom det kan være en tvang. Grundlaget for den enkeltes livsstil er blevet indkredset til begrebet habitus. Ordet habitus stammer fra den svenske psykiater, Gustav Jonsson9, men forbindes mest af alt med den franske sociolog, Pierre Bourdieu. Habitus omhandler de oplevelser og erfaringer mennesket gennemgår i sit liv. Alt det et menneske lærer, oplever, erfarer, bliver oplagret som indlærte koder i menneskets habitus.10
Dette betyder at ens habitus aldrig bliver færdiggjort. Habitus danner grundlaget for menneskets vaner og opførsel. Dette er med til at definere hvilken slags person man er. Fokuseres der f.eks. på kvaliteten eller mængden af maden?11 For bedre at kunne forstå habitus introducerede Pierre Bourdieu tre former for kapital: Social, økonomisk og kulturel. Disse tre former for kapital er med til at beregne de forskellige sociale positioner og grupper. Social kapital står primært for netværk.
Bekendte, slægtninge og andre personer man har kendskab til kan være potentielle ressourcer man har til rådighed. Dette kan f.eks. være en studerende der har bekendtskab til en professor, som kan hjælpe med forberedelse til eksamen.12 Ved den økonomiske kapital er der tale om indkomst og penge ressourcer. Her gælder det om at have en solid indkomst, ejendomsret til produktionsmidler og selvfølgelig også økonomisk magt.13 Kulturel kapital omhandler generelt viden og uddannelse. Det individ der tilhører kultureliten14 vil ofte dominere den kultur, der har magten i samfundet. I praksis handler den kulturelle kapital om, at benytte sig af de dispositioner, handlings- og orienteringsmuligheder, der er blevet erhvervet gennem uddannelse. Den sociale arv bliver således påvirket af et højt antal faktorer.
Analyse og fortolkning af novellen
”She never touches him or tells him to come, but simply bears him away like some relentlss tide, […] she tows him like a frail craft, not bothering to look back to see if he is following, confident in the strength of magnetism, or obedience.”15”The Happiest Days of Your Life” er en fiktiv novelle, skrevet af Penelope Lively i år 1978. Historien demonstrerer de forskellige klasseforhold, der er i England og kritiserer samtidigt de sociale forventninger, der kan opstå når forældre vælger at fokusere på det dyre, og derfor, i deres øjne, bedre, i stedet for at lade barnet have indflydelse på deres valg.
Mr og Mrs Manders er på besøg på en kostskole for at se om den passer til deres søn Charles. Her mødes de med rektoren og hans kone, som de udveksler oplysninger med. Charles får lov til at møde de andre børn fra skolen, og da rektorens kone er ude af rækkevidde, truer børnene med at tæve Charles, hvis han starter på skolen, fordi de tæver alle nye. På vejen hjem fra besøget diskuterer forældrene hvilken dejlig skole det er, imens Charles kun kan tænke på hvad de andre børn sagde.
Novellen starter in medias res og forgår i England. Der er ikke angivet nogen tidsangivelser, hvilket skal tolkes som at den foregår i 70’erne da den er skrevet i 1978. Historien er fortalt i 3. person, af en alvidende fortæller med indre synsvinkel. Den er skrevet i kronologisk orden. Novellen er skrevet i et letlæseligt sprog og er domineret af direkte replikker frem for beskrivelser. Novellen starter i hovedpersonernes bil, men størstedelen af historien forgår på den kostskole de besøger. Historien slutter med en åben slutning i den selvsamme bil som i starten, med mange ubesvarede spørgsmål som åbner op for spekulation.
Historiens hovedpersoner er Mr og Mrs Manders samt deres søn Charles. Ud fra forældrenes handlinger, tanker og replikker igennem historie, får læseren et generelt indtryk af dem, som en typisk engelsk over-middelklasses familie. Der er ikke angivet nogen reel beskrivelse af hverken forældrene eller Charles, hvilket vil sige, at de hver især bliver defineret ud fra deres opførsel i historien.
Mr Manders besøger denne skole, i håb om at den kan få Charles til at bryde den sociale arv. Som medlem af den engelske middelklasse, håber Mr Manders at skolen, på grund af de høje priser,16 vil give Charles større mulighed for, at kunne studere videre og dermed udleve Mr Manders’ drøm.
Han er meget fokuseret på hvilken klasse de forskellige mennesker tilhører, og pointerer f.eks. at rektoren selv har gået på Oxford.17 Samtidig er den pågældende skole fuld af børn af betydningsfulde elever som Mr Manders ønsker at sønnen vil skabe sociale relationer til.18
Mrs Manders har, ligesom sin mand, smag for den højere klasse. Hun bedømmer dog folk ud fra andre kriterier, nemlig hvordan de udtrykker deres status, f.eks. via påklædning. Ved første øjekast analyserer hun rektorens kones påklædning: ”She worked over the headmaster’s wife from shoes to hairstyle, pricing and assessing. Shoes old but expensive – Russel and Bromley. Good skirt. […]”19. Rektors påklædning bliver også analyseret så snart han introduceres for hende20 og læseren finder ud af at disse personer imødekommer Mrs Manders’ kriterier. Mrs Manders håb om at blive en del af den højere klasse ses tydeligt f.eks. da hun retter rektors kone, så snart denne antyder, at hun tror familien Manders kommer fra Finchley, hvilket er udtryk for hvor vigtigt det er for hende at fremstå så velanset som mulig.
Trods Charlie ikke har nogle reelle replikker igennem novellen, er han stadig en af hovedpersonerne. Han er indirekte den mest betydningsfulde karakter i historien, fordi hele handlingsforløbet er centreret omkring ham, selvom han ikke bliver beskrevet meget. Charles’ første handlinger i historien er, at sidde og kigge ud af vinduet, trods han har både slik og tegneserier han kunne holde sig beskæftiget med.21 Han er tydeligvis ukomfortabel ved situationen, og det står klart allerede her, at han ikke er ligeså optimistisk omkring den nye skole som sine forældre.
Dette kan skyldes, at hans forældre er så ivrige efter, at få ham til at bryde den sociale arv, at de glemmer at tænke over, hvad Charles selv vil. Ironisk nok, laver rektor en joke med netop den lidenskab forældrene udtrykker vedrørende skolen: ”[…] after all, you’re choosing a school for him aren’t you, and not for you.”22
Charles bliver betegnet som enten ”the child”23 eller ”the boy”24 gennem hele novellen. Dette er et udtryk for at Charles er et objekt i de voksnes øjne, som også indirekte bliver beskrevet i teksten:
”For a moment the three adults centred on the child, looking, judging.”25 Charles er ikke en person i deres øjne, han er et objekt, som skal hjælpe forældrene til bedre status. Dette kan forklare den manglende opmærksomhed han får fra sine forældre, som bare vil have ham til at være så imødekommende som muligt.26 Alt dette munder ud i at Charles lukker hele verden ude, så han aldrig formår at udtrykke, at han er utilpas ved skolen, eller får fortalt hvad de andre børn sagde til ham.
Novellens tema omhandler tydeligvis den sociale arv. Mr og Mrs Manders ønsker desperat at gøre det muligt for Charles at bryde med den sociale arv. Derfor er de så engageret i hvor dyr skolen er, hvordan børnene opfører sig og hvordan rektor og hans kone opfører sig. Der bliver henvist til Bourdieus tre former for kapital gennem teksten. Først og fremmest vil bliver der tænkt på den økonomiske kapital da Mr Manders vælger den dyreste skole, de har råd til. Den selvsamme skole som er blevet anbefalet af deres sociale relationer; familien Wilcoxes. Det er godt at have bekendte, der enten har magt eller penge, da de kan fungere som vigtige ressourcer senere hen i livet, når der er brug for dem. Samtidig skal skolen give Charles kulturel kapital nok til at han får mulighed for at starte på en længere videregående uddannelse, hvilket, uden nogen form for kapital, ville være langt sværere at blive optaget på, da uddannelser ikke er gratis i England. Trods forældrenes drøm om at få Charles til at bryde med den sociale arv, glemmer de fuldstændigt at holde øje med, om han har det samme i hovedet. Selvfølgelig ved en 10-årig ikke hvad han skal som voksen, men forældrene kunne godt have tænkt lidt mere på deres søn, det er trods alt ikke dem der skal gå på denne skole. Forfatteren har lagt meget vægt på den sociale arv og får hele konceptet til at lyde negativt. Dette er gjort ved at fremstille Charles som en trist, uskyldig dreng, som tilmed er bleg og stille, hvilket får ham til at virke undertrykt af de voksne, som er de dominerende.
Muligheden for mønsterbrydere
At bryde med den sociale arv er ikke nemt. Forældre stiller både direkte og indirekte krav, som kan være en faktor til hvorfor et individ ikke kan blive en mønsterbryder. Hvis man kommer fra en negativ social arv, hvilket også vil betyde at man automatisk har oplagret negative sider i sin habitus, har man allerede her svært ved at bryde igennem. Samtidig mener nogle, at de individer, der har veluddannede forældre, og en habitus fuld af indlærte koder, som dermed har lettere ved at få gode karakter, vil have en bedre chance for at bryde med den sociale arv. Dette er ikke altid tilfældet.
De forældre, der regner deres børn for at være potentielle mønsterbrydere kan sætte for høje krav og for mange forventninger på deres børns skuldre. Som det ses i novellen, så skal der meget til for at kunne bryde med den sociale arv. Det er et faktum, at det at blive mønsterbryder er langt sværere i Storbritannien end det er i f.eks. Danmark. I dag, såvel som for 30 år siden, da novellen blev skrevet, er den sociale mobilitet i Storbritannien på et lavt niveau.27 De unge mennesker er blevet overset i globaliseringsbølgen,28 og de fleste er arbejdsløse, da de ufaglærte jobs, der tidligere var til rådighed, ikke længere eksisterer.29 Forskellen mellem de sociale klasser er rekordstor og mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen er stigende.30 Alle disse faktorer gør det kun sværere at bryde med den sociale arv, hvis man kommer fra en familie fra underklassen, arbejderklassen, middelklassen eller selv højere middelklasse31, som det er demonstreret i novellen. Novellen lægger hovedsageligt vægt på uddannelse, som måske er hovedårsagen til de store klasseforskelle i Storbritannien. Som tidligere nævnt koster det penge at tage en uddannelse, og hvis man kommer fra en dårlig økonomisk stillet familie, er det måske slet ikke muligt at tage en lang uddannelse. På denne måde vil der ikke ske nogen ændring i den sociale arv, som i dette tilfælde bare er en del af en ond cirkel.
Ifølge Danny Dorlings første trossætning, som lyder: ”Elitisme er effektiv,”32 kan man spørge sig selv: Hvem er de begavede? Ifølge en undersøgelse vil ”et treårigt barn fra fattige kår, som brillerer i tests, i de fleste tilfælde [vil] blive overhalet ved syvårsalderen af et mindre opvakt barn fra rig baggrund.”33 Dvs. at selvom man har et begavet barn, men kommer fra en negativ social familie, så vil barnets chancer for at bryde med den sociale arv stadigvæk være mindre, end et ligeså eller endda mindre begavet barn fra en bedre stillet familie. Hårdt sagt skal man altså have en god uddannelse og have gode sociale kapitaler – hvilket en dårlig socialt stillet familie, ikke har.
Konklusion
Den sociale arv er den viden, de personlighedstræk og holdninger der erhverves gennem de pågældende miljø det enkelte det individ vokser op i. Den sociale arv påvirkes af en lang række faktorer men hovedsageligt af forældrene. De individer, der vokser op med en negativ social arv, som skyldes forældre der f.eks. har en kort uddannelse eller med dårlig økonomi, ønsker som regel at bryde med den, og dermed få et bedre social, kulturel eller økonomisk liv. Dette er en mønsterbryder. Disse individer har livsstile, som har gjort at deres habitus, hvor alt erfaring og de oplevelser man får, oplageres, ikke er tilegnet livet i skolen. Her brillerer de muligvis mere end børn fra bedre sociale miljøer, men har ikke de rigtige indlærte koder, der bl.a. skal bruges til at få gode karakterer. Jo længere der er i mellem de forskellige klasser, jo sværere er det at blive en mønsterbryder. Derfor er betydningen af mønsterbrydere meget vigtigt i Storbritannien, hvor der er store mellemrum mellem de sociale klasser. Dette skyldes i den grad at uddannelse, som demonstreret i novellen ”The Happiest Days of Your Life,” er af vigtig betydning, da en uddannelse giver muligheder for arbejde og kulturel kapital. Det kan derfor konkluderes at den sociale arv er svær at bryde i Storbritannien, fordi de mennesker der ønsker at deres børn skal komme igennem, ikke har råd til at lade dem gøre det, idet uddannelse koster penge.
Litteraturliste
Bøger/Tekster
- Thorndal, Morten, Sociologi ABC, oplag, Forlaget Columbus og forfatteren 2008.
- Lively, Penelope, The Happiest Days of Your Life, 1978. World of English, 2. oplag, Forlaget Systime A/S, 2010.
- Friisberg, Gregers, Finanssektoren skævvrider britisk økonomi og øger ulighed, 19. april, 2010
- Thorndal, Morten, Social Arv, november, 2012
- P1, Oprøret i Storbritannien, 27. september, 2011.
- Ritzau, Forskel på rig og fattig rekordstort i Storbritannien, 15. januar, 2013.
- Olsen, Lars; Ploug, Niels; Andersen, Lars; Juul, Jonas, Det danske klassesamfund, Gyldendal.
- Garner, Richard, Social Stilstand i Storbritannien, Information, 18. december, 2007.
Skriv et svar