SRO: Våbenlovgivningen i USA

Våbenlovgivningen i USA

Abstract

This paper examines the subject of the weapon legislation, more specifically the 2^nd amendment. The main purpose of it, is to understand why a change to law is so difficult, and to do this there have been taken into account; how the values of the American people affect the change of the law, an analysis of two speeches have been made (Obama and the NRA) and lastly a discussion on why it is so difficult to change the law, even though there have been a number of school shootings.

Conclusively, it is found that the most influential factors and values, such as Liberalism and the American constitution, dates back to the formation of America. These factors and values not only have an influence on the citizens and their concern for a possible deterioration of their rights’, it also influence the political aspect, because the power is split in three and especially the Supreme Court are set to protect the Constitution, which makes it more difficult for president Obama to change the legislation. Other factors such as companies like the NRA with an interest in hindering the possible change in the legislation, because it would mean they were out of business, are also involved in the difficulty of changing the legislation

Indledning

USA er en af verdens store ’spillere’ når det kommer til mange ’issues’, og de lader til at have en holdning til, og en finger med i, det meste af det der sker rundtomkring i verden. Mange lande, inklusiv Danmark, spejler sig i denne supermagt og de Amerikanske Tv-serier og film vises på et globalt plan, hvilket leder til at USA fremstår som en stor inspirationskilde for alle andre lande. Generelt synes opfattelsen af USA, set fra Danske øjne af, noget præget af disse medietendenser, lidt mytisk og urealistisk – noget ud af en film, og derfor bevares forestillingen om USA som mulighedernes land, om end denne mulighed bærer præg af noget lidt uvirkeligt. Det mange glemmer, er at visse ting ’der kun sker i filmene’ for mange amerikanere slet ikke er så uvirkeligt, som man måske går og tror. Et sted hvor dette står utroligt tydeligt, er Amerikanernes ret til at bærer våben.

Hvorvidt USA er et mulighedernes land kommer ikke til at vægte noget i denne opgave, men det gør våbenlovgivningen til gengæld, og specielt hvorfor en eventuel ændring af den kan være så vanskelig. Opgaven er opbygget således at der først vil blive redegjort for de væsentlige værdier i det amerikanske samfund, herunder vil der blandt andet blive taget fat på den amerikanske forfatning, the 2nd amendment (bilag 1) og den liberalistiske ideologi og den påvirkning de har på de amerikanske værdier. Efterfølgende vil der blive undersøgt udvalgte aktørers (præsident Obama og NRA) holdning til den amerikanske våbenlovgivning. Undersøgelsen vil indeholde en retorisk analyse af bilag 2-3 med særlig fokus på formidlingen af værdier og de retoriske virkemidler benyttet i formidlingen af disse. Afslutningsvis vil der være en diskussion af hvorfor det er svært at ændre på den gældende våbenlovgivning i USA trods gentagne skoleskyderier. Besvarelsen vil inddrage betragtninger om magten i det politiske system.

1. Redegør for de væsentlige værdier i det amerikanske samfund.
   • USA som en ny nation

Det der i dag er USA var før det blev en selvstændig nation en britisk koloni, så englænderne havde fri mulighed for at tage den lange rejse over Atlanten, da det var en del af det britiske imperium[1]. De immigranter der valgte at benytte sig af denne mulighed, så dette lidt mystiske land, som en form for renvasket tavle og en ny begyndelse – en måde hvorpå, de kunne ligge datidens klasseopdelte, monarkiske Europa bag sig, og ideen om et perfekt samfund, hvor alle var lige og frie, samtidig med at de havde muligheden for at bevæge sig op ad samfundets rangstie[2]. For mange af immigranterne gjorde den store afstand mellem moderlandet og kolonien, både geografisk og nu ideologisk, at der blev skabt et ønske om uafhængighed. Immigranterne følte sig ikke længere som en del af det britiske imperium og deres fællesskabsfølelse forsvandt og blev erstattet af en begyndende nationalisme ”pionerenes rejse ud i et ukendt land var noget helt nyt og anderedes , som krævede en enorm arbejdsindsats, dristighed og gåpåmod, kort sagt en særlig karakter – en amerikansk national karakter[3]” (l.37-43). I forbindelse med denne løsrivelse blev uafhængighedserklæringen, nedskrivningen af de ideer immigranterne var rejst med, lavet. Det var begyndelsen på en nation med et mere individ centreret fokus. Også religion havde en stor betydning for immigranterne da det var en faktor, der var med til at smede dem sammen i deres nye nation – selv i dag spiller religion en stor rolle i det Amerikanske samfund.

• Den amerikanske forfatning og ’the 2nd amendment (bilag 1)’

Med uafhængigheden fra England og dermed uafhængighedserklæringen var grundstene til USA som en ny nation lagt. Som en forlængelse af uafhængighedserklæringen og med den som inspirationskilde, blev Den amerikanske forfatning til. Forfatningen er basseret på principperne om frihed, lighed, individualisme og menneskerettigheder og essensen af den står skrevet i uafhængighedserklæringen ”we hold these truths to be self-evident, that all men are equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness” [4]. Forfatningen er til at sammenligne med den danske Grundlov om end Forfatningen bliver brugt meget hyppigere i nutidens debatter og ulig den danske Grundlov er den ikke blevet omskrevet, der er derimod blevet foretaget tilføjelser. Forfatningen garantere beskyttelse mod overgreb fra statens side og mindske magtmisbrug. En af de rettigheder der er med i tilføjelserne til Forfatningen, er ’the 2nd amendment’ (bilag 1) ”A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed.”[5]. Den enkeltes ret til at bærer våben.

• Den liberalistiske ideologi

Den liberalistiske ideologis grundlæggende tanker stammer fra John Locke i omkring 1600-tallet. Hovedtanken er, at sikre det enkelte menneskes rettigheder fx retten til liv, frihed og ejendom. frygten for en fratagelse af disse rettigheder er stor og derfor er synet på staten, at dens vigtigste opgave er at sikre dette, hvorefter den skal have mindst mulig indflydelse, eller en stor form for kontrol så den ikke indskrænker menneske rettighederne, hvilket i USA’s tilfælde er nedskrevet i Forfatningen. Den mere økonomiske del af liberalismen stammer fra Adam Smith som ønskede et frit markedet, så alle havde muligheden for at gøre det så godt som de kunne.[6]

• Delkonklusion

Man må altså konkludere, at de væsentlige værdier der præger det amerikanske samfund, har religiøse undertoner og at de stammer tilbage fra uafhængigheden af England, hvor nationalismen blev lagt dybt i amerikanernes hjerter og individets rettigheder og derved den liberalistiske ideologi kom i fokus. Dette individfokus blev forevig gjort i Den Amerikansk Forfatning, hvor retten til at bærer våben, som forsvar, blandt andet er et af punkterne.                                                                                                             Efter denne redegørelse, vil der i næste spørgsmål blive undersøgt hvordan man kan se dette afspejlet i forskellig aktøres holdning til våbenlovgivningen.

2. Undersøg udvalgte aktørers holdning til den amerikanske våbenlovgivning(bilag 2 og 3).

Våbenlovgivningen har, som fortalt tidligere, en stor værdimæssig betydning for den amerikanske befolkning på grund af dens indskrivning i tilføjelsen til ’the 2nd amendment’ og det er en af de love/rettigheder der har været mest til diskussion gennem tiderne. En af de nyeste tilfælde, hvor diskussionen omkring en eventuel ændring af denne lov rigtigt blussede op igen og hvor resten af verden fulgte tæt med i debatten, var skoleskyderiet i Newtown i december 2012[7]. Tragedien i Newtown, hvor en 20-årig mand skød og dræbte 26 elever og lærer på en skole, fik visse elementer i den amerikanske befolkning til at splittes i to lejre, med utroligt modsigende holdninger til hvordan en sådan tragedie kunne undgås i fremtiden.

2.1 Retorisk analyse af præsident Obamas tale ved Newtown

2.1.1 del 1 af talen (håb og sammenhold)

I denne tale møder vi en præsident der forsøger at skabe sammenhold og håb om noget bedre, ved hjælp af forskellige retoriske virkemidler han har valgt. Gennemgående i hele talen forsøger han ikke at skelne mellem familierne der gennemgår denne sorg og resten af nationen ”(…) you’re not alone in your grief , that our world, too, has been torn apart, that all across this land of ours, we have wept with you(…)”[8], han ønsker at give udtryk for, det ikke kun er familierne der er i sorg, men hele nationen. Ved hjælp af metaforer, der skaber billeder for tilhørernes indre blik giver Obama udtryk for at nationen vil stå sammen og hjælpe ”(…) whatever portion of sadness that we can share with you to ease this heavy load we will gladly bear it(…)”[9]. Måden hvorpå det ikke kun er ham som enkelt person der tilbyder støtte, men synonymerne our, we, us, der står for nationen som en samlet enhed, er med til at underbygge diskursen om at familierne ikke er alene, men i stedet er en del af den samlede nation, der i dette tilfælde alle står sammen i sorgen. Som præsident – hans troværdigheds element i form af etos, har Obama nu udnævnt sig selv til at være stemmen for folket, ”I come to offer the love and prayers of a nation”[10]. Han appellere til følelserne i befolkningen(patos) og skaber samtidig et link til det bibelske element der gennemsyrer denne tale. Talen begyndes og afsluttes med et bibelsk citat ”for light and momentary troubles are achieving for us an eternal glory that far outweighs them all(…)”[11] og ”’let the little children come to me,’ Jesus said (…)”[12]. Som redegjort for i tidligere afsnit, er den religiøse faktor en stor del af amerikanernes liv og her bruger Obama religion som et samlingspunkt i en svær tid. Det har også den virkning at det giver folk håb og tro på at de dræbte børn nu er et bedre sted – det giver en form for mening, i noget meningsløst.

2.1.2 del 2 af talen (ændring af våbenloven)

Udover at være en tale, der skal forny håbet hos befolkningen, har præsident Obama også en anden dagsorden og noget han ønsker at få ud af denne situation. Denne dagsorden kommer til udtryk i hvad man kunne kalde anden del af talen. I denne del gør han det klart at han ønsker en ændring af våbenloven (’the 2nd amendment’), omend selve loven ikke er nævnt, er de hints han bruger, i hans retoriske spørgsmål, ”(…)the politics are too hard?” og ”(…) such violence(…) is somehow the price of our freedom?”[13] klare udtryk der leder tankerne i den retning. I forbindelse med disse retoriske spørgsmål, gør Obama også noget nyt i hans tale, i det at han ikke bruger us, we, our, der alle var synonymer til nationen. I stedet skiller han sig ud som enkelt person ”I’ve been reflecting on this(…)”[14], hvilket har den virkning, at man udleder det kun er ham der har tænkt over denne problemstilling og at det nu er hver enkelt borgers opgave at tænke over denne problemstilling. Selvfølgelig ligger han efter opfordringen så mange argumenter for hans sag ud, at man næsten må udlede, at der ikke rigtigt er nogen anden vej at gå, medmindre man vil udsætte nationens børn – ens egne børn, for farer. Dog formår Obama at vende opfordringen sådan, at den ikke virker bebrejdende på befolkningen, da han igen skifter til we– form ”these tragedies must end. And to end them, we must change”[15]. Så selvom han har overvejet problemstillingen modsat resten af befolkningen, er han stadig inkluderet i at skulle forandres.   En sidste ting der er værd at bide mærke i, i denne tale, er måden hvorpå Obama undlader at beskylde dem der udførte handlingerne, i Newtown tragedien Adam Lanza, han bruger altså ikke ’os’ og ’dem’ mentaliteten, som der i den efterfølgende analyse vil blive gjort brug af. I stedet inkludere Obama, Adam Lanza i ”(…) we bear responsibility for every child(…)”[16], han er også en del af de børn der er mistet – han var stadig et barn og vil blive modtaget i himmelen som er blevet citeret tidligere. Det fremstår, at det ikke er hans skyld at tragedien skete og dermed skal han ikke bebrejdes.

2.2 Retorisk analyse af the National Rifle Association modsvars tale

Som et modsvar på præsident Obamas tale, der var for en ændring/stramning af ’the 2nd amendment’, afholdt Wayne LaPierre, ledende direktør for ’the National Rifle Association’ (NRA) også en tale. I denne tale ser man ikke så meget et forsøg på at skabe håb, men mere det stik modsatte ”the truth is that our society is populated by an unknown number of genuine monsters”[17], befolkningen skal føle sig usikre og ønske mere beskyttelse til deres børn. Dog bruges det samme forsøg på at skabe en enhed med our, us, we, the American family som Obama brugte i sin tale. Talen er et forsøg på at vende den kritik NRA blev udsat for i denne forbindelse, mod nogle andre de mener bærer skylden ”politicians pass laws for Gun-Free School Zones(…) And in doing so they tell every insane killer in American that schools are their safest place to inflict maximum mayhem with minimum risk”[18] og LaPierre underbygger dette med logos ”(…)one more law imposed on peaceful, lawful people — will protect us where 20,000 others have failed!”[19]. Præsident Obama bliver tilsvinet, dog uden at der direkte bliver nævnt hans navn ”while some have tried to exploit tragedy for political gain, we have remained respectfully silent”[20] men der associeres automatisk til ham, da han er manden højest oppe i systemet. Derudover bliver Obama udstillet som en hykler, da han har sikkerhedsvagter og altså våben beskyttelse, men ikke vil lade børnene få det samme ”we care about the President, so we protect him with armed Secret Service agents(…) yet when it comes to the most beloved, innocent and valuable members of the American family – our children – we as a society leave them utterly defenseless(…)”[21]. Men også våbenspil, ’slasher’ film og musik får skylden ”there exist in this country a callous, corrupt and corrupting shadow industry that sells, and sows, violence against its own people.”[22]. Som den allersidste argumentation, bruger LaPierre den amerikanske befolknings indgroede behov for at værne om deres ret og citerer næsten fra ’the 2nd amendment, hvilket også er med til at give ham en hvis troværdighed ”(…)politicians have no business — and no authority — denying us the right, the ability, or the moral imperative to protect ourselves and our loved ones from harm.”[23] – så hvorimod Obama appellerer til at ’the 2nd amendment’ måske ikke længere er relevant og der skal ske noget andet, vender LaPierre det om og bruger ’the 2nd amendment’ som et bevis på at hans påstand er korrekt.

Lidt som i præsident Obamas tale, har Lapierre valgt at udnytte tragedien ved Newtown til sin egen fordel og derfor har han vendt problemstillingen om at våbenloven skal indskrænkes til, at der i stedet skal udstedes bevæbnede vagter ved alle skoler – der skal altså sælges flere våben, hvilket selvfølgelig ville være lukrativt, da han som sagt er direktør for et firma som sælger våben. Dog adskiller LaPierres tale sig markant fra Obamas, i synet på Adam Lanza og folk som ham. Som nævnt i den tidligere analyse ser Obama, Adam Lanza som et offer, dette syn deler LaPierre slet ikke og han bruger, diskursen ’dem’ og ’os’ til at fjendtligøre ham ”(…)people so deranged, so evil, so possessed by voices and driven by demons that no sane person can possibly ever comprehend them.”[24]

2.3 Delkonklusion

Man må konkludere, at der i begge taler bruges mange retoriske virkemidler og lægges utrolig meget vægt på det nationalistiske. Dog kommer der i Obamas tale, det religiøse aspekt frem og synet på Adam Lanza er også vidt forskelligt. Men det de ønsker at få ud af talen er meget forskelligt, da NRA talen er lavet som et modsvar til Obamas gør dette, at den ligner meget i form af de ord der vælges, men den bruger også tilsvining af Obamas person (om end dette er lidt skjult) hvilket man ikke finder spor af i Obamas tale. Efter denne analyse, vil der i næste spørgsmål blive diskuteret grundende til, at en ændring af våbenloven er så kompliceret.

3. Diskuter hvorfor det er svært at ændre på den gældende våbenlovgivning i USA trods gentagne skoleskyderier.

Det kan være svært som dansker, siddende hjemme i sofaen, helt at forstå hvorfor man ikke ’bare’ ændre på våbenlovgivningen. Specielt fordi vi tidligere har fået konstateret, i talen ved Newtown, at præsident Obama selv ønsker at ændre på lige præcis denne lovgivning og ifølge ham, vil en ændring være medvirkende til at forhindre disse tragedier, hvor skydevåben er involveret, som USA har lidt meget af i de seneste år, blandt andet ved skoleskyderrier. Man må bare som dansker forstå, at det der udefra stående virker som en forholdsvis nem ændring, med præsidenten i ryggen, og måske også en åbenlys ændring, faktisk slet ikke er det. Grundende til, at denne ændring slet ikke er så nem, som den måske virker, er mange om end betydningen af dem kan diskuteres.

3.1 Den liberalistiske undertone og nationalismen

En af grundende til vanskeliggørelsen af en eventuel ændringer, kan være den dybe nationalisme og liberalistiske tankegang der befinder sig under huden på hver enkelt gennemsnitlige amerikaner og som opstod ved løsrivningen og uafhængigheden fra England. I forbindelse med løsrivningen blev uafhængighedserklæringen og med den, Den amerikanske forfatning, dannet, som redegjort for i tidligere afsnit, resulterede dette i en stor bevidsthed omkring individets egne rettigheder og hvad der var nødvendigt for at forblive en fri stat, men også et frit individ. Drømmen om USA som en frisk start hvor alle havde mulighed for at klarer sig og gøre det så godt som man evnede, måtte for alt i verden ikke udslukkes.

Problemetikken ved denne liberalistiske værdi, i forhold til en ændring af våbenlovgivningen er altså at folk, selvom de selvfølelig ikke ønsker at tragedier, som ved Newtown forekommer, er viljen til at ændre noget – en ret mange opfatter som en vigtig del af menneskerettighederne, ikke særlig stor, og den usikkerhed en ændring af noget så hjertenært og nationalistisk som selveste den amerikanske forfatning, får en tøven frem hos amerikanerne – folk vil for alt i verden ikke have noget der måske indskrænker deres rettigheder og det kunne måske blive en glidebane for staten til at have mere indflydelse – som konkluderet i analyseafsnittet vil en ændring/indskrænkning af våbenloven ifølge LaPierre fra NRA, højne risikoen for endnu et skoleskyderi og at grunden til der har været ’så mange’ er, at der ikke er vagter ved skolen der er bevæbnede, men i stedet har skolerne våbenfri zone. Denne organisation, og dens indflydelse, er også værd at tage med i overvejelserne til en vanskeliggørelse.

3.2 Det politiske system (magtdelingen)

Som nævnt i analyse af talen ved Newtown, har præsident Obama givet udtryk for, at han ønsker den nuværende våbenlovgivning ændret og dette ønske leder til en anden af grundende, udover bekymringen for forandring og fratagelse af rettigheder amerikanerne imellem, der kan have påvirkning på en ændring af våbenlovgivningen – nemlig det politiske aspekt og måden hvorpå love bliver ændret og gennemført i USA. Forfatningen, modsat Danmarks tilsvarende Grundlov, er værnet om, af The Supreme Court (højesteret) og meget mere er med i overvejelserne, når det kommer til politiske spørgsmål og folks generelle bevidsthed omkring deres rettigheder i dag[25]. Dette gør amerikanerne mere bundne af deres ’gamle’ love, da de ikke som i Danmark kodificerer – ændre lovene i takt med samfundsændringen.

Selve organiseringen af magtuddelingen er beskrevet i Forfatningen, hvor det såkaldte ’checks and balances’ system – adskillelsen af de tre statsmagter: Den dømmende (Supreme Court), den lovgivne (Senatet) og den udøvende (Præsidenten). Dette ’checks and balances’ system er oprettet for at skabe kontrol mellem de tre statsmagter, så de hver især kontrollere den anden part og udvisker chancen for en centralmagt [26]. Det betyder, at hvis en af de to andre statsmagter går imod præsidentens Obamas ønske om en ændring af våbenloven, har han ikke mulighed for at ændre den.

3.3 Delkonklusion

Der er forskellige faktorer der vanskeliggør en eventuel ændring af våbenloven, men betydningen af dem kan være lidt svær at afgøre og de kan afhænge af hinanden. Liberalismen og statssystemet er dog de mest grundlægende forhindringer.

Konklusion

Ud fra alt dette må man altså komme til den konklusion, at dannelsen af USA – frigørelsen fra den Engelske stormagt, uafhængighedserklæring og den amerikanske forfatning inkluderet, og den meget kraftige liberalisme disse omstændigheder har medført, stadig i dag spiller en massiv rolle i den amerikanske befolknings bevidsthed om deres rettigheder. Da ’the 2nd amendment’ er en del af forfatningen, gør en eventuel ændring folk nervøse for en forringelse/ændring af deres rettigheder som individ – de kodificere ikke deres love ligesom man gør det i Danmark. Derudover forstærkes frygten for en forringelse også hos befolkningen, fordi der er faktorer i USA, firmaer som NRA, som har en interesse i at – som de udstiller det i deres tale, at der i stedet for en stramning af våbenloven, skal udstedes flere våben. Selvom præsident Obama ikke deler NRA’s synspunkt, men faktisk det stik modsatte, er USA’s magtdeling opdelt sådan, at han er nødt til at have de to andre statsmagter i ryggen og specielt da ’the Supreme Court’ opgave er at forsvarer Forfatningen kan dette blive uhyrer vanskeligt. 

Litteraturliste

Bilag 1) Kelly, M. (?) 2nd amendment. About.com. Fundet d. 5 marts 2014 på http://americanhistory.about.com/od/usconstitution/a/2nd-Amendment.htm (NETSIDE)

Bilag 2) The Record. (2012, 16.december) Full text of President Obama’s speech at Newtown interfaith vigil. NorthJersey.com. Fundet d. 3 marts 2014 på http://www.northjersey.com/news/Full_text_of_President_Obamas_speech_at_Newtown_interfaith_vigil.html?page=all (NETSIDE)

Bilag 3) the guardian. (2012, 21.december) NRA: full statement by Wayne LaPierre in response to Newtown shootings. The Guardian. Fundet d. 3 marts 2014 på http://www.theguardian.com/world/2012/dec/21/nra-full-statement-lapierre-newtown (NETSIDE)

Brøndum, P. & Rasmussen, A. (2012) USA’s udfordringer. Østerbro: Columbus (BOG)

Brøndum, P. & Hansen, B T. (2010) Luk samfundet op! København: Columbus (BOG)

Redaktionen mfl. (2009-14) De britiske kolonier. Den Store Danske. Fundet d. 4. Marts 2014 på http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(Historie) (NETSIDE)

Sanchez, R. (2013, 29.december) Conn. police release final report on Newtown school shooting. CNN. Fundet d. 3. marts 2014 på http://edition.cnn.com/2013/12/27/justice/connecticut-newtown-shooting-report/ (NETSIDE)

[1]http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(Historie)

[2] USA’s udfordringer s. 28

[3] USA’s udfordringer s. 30

[4] USA’s udfordringer s. 32 – Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1775

[5] http://americanhistory.about.com/od/usconstitution/a/2nd-Amendment.htm

[6] Luk Samfundet op s. 129-31

[7] http://edition.cnn.com/2013/12/27/justice/connecticut-newtown-shooting-report/

[8] bilag 2 – full text of President Obama’s speech at Newtown interfaih vigil – NorthJersey.com (s.1)

[9] IBID   (s.1)

[10] IBID (s.1)

[11] IBID (s.1)

[12] IBID (s.4)

[13] IBID (s.3)

[14] IBID (s.2)

[15] IBID (s.3)

[16] IBID (s.2)

[17] Bilag 3 NRA full statement by Wayne LaPierre in response to Newtown shootings (s.2)

[18] IBID (s.1)

[19] IBID (s.3)

[20] IBID (s.1)

[21] IBID (s.2)

[22] IBID (s.2)

[23] IBID (s.4)

[24] IBID (s.2)

[25] USA’s udfordringer s. 32-33

[26] USA’s udfordringer s. 50-51