SRP: Aggression

Aggression

Abstract

This study examines how aggression is portrayed in literature and how the psychological explanations of aggression have developed through time. The study starts out by giving an account of various psychological theories relevant in the analysis and interpretation of the books, such as the psychoanalysis of Freud, Behaviourism and social psychology. Thereafter there is an analysis and interpretation of three books from various periods in time: Robert L. Stevenson’s ‘The Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde’ from 1886, Anthony Burgess’ ‘A Clockwork Orange’ from 1962 and J.G Ballard’s ‘Running Wild’ 1988. Lastly the study assesses how the books mirror their contemporary time.

Conclusively, the study indicates that by being surrounded with the theories of their contemporary time the books are heavenly influenced by the theories of that exact time period – ‘The Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde’ influenced by the strong morals of the Victorian era and by Freud’s psychoanalysis, ‘A Clockwork Orange’ influenced by a youth rebellion and Behaviourism and ‘Running Wild’ influenced by many various social psychological theories. The study then proves, that there is a significant relationship between the contemporary time and how the books portray and explain aggression, however the study also found that these psychological theories have become more plural by the time of ‘Running wild’ and so there is no longer a single theory used to explain aggression.

Indledning

Litteraturen kan oftest bruges som en afspejling af samtidens tanker og ideer, den giver læseren en forklaring på forskellige problemstillinger. Man kan ud fra disse enkelt stående værker få en tidsrelateret forklaring på hvordan problemstillinger blev taklet og bearbejdet i den specifikke tidsperiode. Aggressionen hos mennesket er et meget omdiskuteret begreb, og forklaringen på dets udspring har som tiderne skifter, bevæget sig rundt i mange forskellige psykologiske forklaringer. Disse vekslende forklaringer er afspejlet i og gennem litteraturen, men der sættes fortsat spørgsmålstegn ved, hvordan denne afspejling kommer til udtryk – for hvordan kan man gennem skønlitteratur afkode og forstå hvilke psykologiske- og samfundstræk, der gør sig gældende for samtiden, som værkerne er skrevet i?

Præcis dette spørgsmål vil der blive arbejdet med i den følgende opgave, hvor en redegørelse af psykologiske teorier, som er relevante for forklaringen på aggression, vil komme først. Dernæst vil der komme en analyse og fortolkning af Robert L. Stevensons ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’, Anthony Burgess’ ’ A Clockwork Orange’ og J.G Ballards ’Running Wild’, med fokus på hvordan aggression er forklaret i værkerne. For efterfølgende at lave en vurdering af, hvordan de enkelte værker afspejler deres samtid, og hvilken betydning dette har for deres forklaring på aggression. Afslutningsvis vil der blive konkluderet på hvad opgaven har fundet.

Redegørelse(Psykologisk teorier)

Psykoanalyse – Freud

Psykoanalysen blev skabt i slutningen af 1800-tallet, af den østrigske læge og neurolog Sigmund Freud( 1856-1939 ). Hans teorier har haft stor indvirkning på datidens, men også nutidens psykiatri og litteratur[1]. Det skal dog siges, at selvom Freud enehændigt skabte psykoanalysen og de teorier som hører til, var hans tankegang på ingen måde fremmed for hans tid. De var i stedet en del af det man senere navngav ’Det moderne gennembrud’. Freud hentede ideen om at mennesket er styret af både fysiske og biologiske kræfter, herunder seksuelle drifter, fra Charles Darwins, revolutionerende teorier om menneskets afstamning fra dyrene. På den måde gjorde Freud op med den tidligere forestilling om, at mennesket er styret udelukkende af sjælelige og guddommelige kræfter[2].

Helt konkret går psykoanalysen ud på, at menneskets adfærd og de handlinger det foretager sig, er resultatet af, både ubevidste og bevidste processer, dog udgør de ubevidste processer en størstedel.

”Freud sammenligner selv menneskets psyke eller personlighed med et isbjerg, der har _9/10 under vandet[3]”.

Personlighedsmodellen

Freud skelnede ikke kun mellem det bevidste og det ubevidste. I 1923 præsenterede han personlighedsmodellen, der skulle illustrere konflikten der udspillede sig i psyken. Han opdelte personligheden i: Det, jeg og over-jeg[4]. 

Hos ’Det‘et’ finder man menneskets drifter, og det er styret af det som Freud kalder ’lystprincippet’ – altså et ønske om at blive behovstilfredsstillet, lige nu, uanset omstændighederne. Hvis et sådant driftsønske opstår i ’det’et’ vil det stræbe blindt efter at få det opfyldt. ’Det’et’ ses meget tydeligt hos de tidlige udviklingsfaser hos børn, men hvis ’det’et’ fortsætter med at være dominerende i den videre udvikling vil det voksne menneske fremstå som: impulsiv, uhæmmet og styret af sine følelser[5].

I modsætning til ’det’et’ er ’jeg’et’ der hvor man finder den bevidste del af mennesket – altså dømmekraften og fornuften. ’Jeg’et’ er styret af det som Freud kalder ’realitetsprincippet’ – dvs. en evne til at udskyde behov og på den måde opnå en hvis accept af ulyst i nogle situationer, for at lysten så på et senere og mere belejligt tidspunkt, kan blive tilfredsstillet. En person som er domineret af ’jeg’et’ vil fremstå som utroligt fornuftigt og realistisk.      ’Over-jeg’et’ fungerer som den dømmende kraft, mellem ’jeg’et’ og ’det’et’ – der dømmer hvorvidt den ene eller anden kraft handler rigtigt eller forkert. ’Over-jeg’et’ indeholder menneskets samvittighed og idealer. Hvis en person ikke lever op til samfundets eller dets egne selvpåførte idealer og normer, vil der opstå skam og selvbebrejdelse. Hos ’over-jeg’

et’ er der både en bevidst og en ubevidst del – der er visse normer man følger ubevidst og andre man er bevidst omkring. Hvis man er for styret af ’over-jeg’ et’ vil man fremstå som hæmmet og overstyret af normer og regler[6].

Behaviorisme

Mens Freud var dybt optaget af de ubevidste og de fortrængte sider hos mennesket, var der en anden del af psykologien, som begyndte at forske et helt andet sted – et sted som var mere objektivt og ’positivistisk’. For at være ’positivistisk’ skulle videnskaben afslutningsvis være bygget på iagttagelser og målbare kendsgerninger. I 1913 grundlagde den amerikanske psykolog John B. Watson (1878-1958) en ny psykologisk videnskab, som han kaldte ’behaviorisme’. Selve ordet stammer fra det engelske ord ’behavior’ som betyder adfærd – det var målet med denne videnskab, at den skulle være en videnskab om menneskets adfærd, altså iagttagelser ved mennesket og det ydre. Watson mente, at alt indre, så som følelser og ubevidste/bevidste ønsker ikke kunne frembringe sikker viden, da de ikke kunne observeres. Derudover var der også, hos behaviorismen, en grundlæggende tro på, at psykologien ikke skulle beskæftige sig særlig meget med menneskets indre – det var nemlig slet ikke følelser eller tanker, som bestemte menneskets adfærd eller handlinger, dets ’reaktioner’ var tværtimod bestemt af omgivelserne og de ’stimuli’, som mennesket fik fra sit omkringliggende miljø[7].

Klassisk betingning

En stor del af Watsons teorier var inspireret af den russiske videnskabsmand Ivan P. Pavlov(1849-1936). Pavlov var af den overbevisning, at de fleste former for menneskelig adfærd kom af den klassiske betingning. Ifølge Watson, var mennesket født med en række medfødte reflekser, men udover dem, var den menneskelige adfærd resultatet af betingede reaktioner – mennesket reagerede på det omkringliggende miljø og dets indretning. Man skulle altså ved udelukkende at bruge videnskabelige metoder, forudsige og kontrollere menneskets adfærd.

”Kender man de stimuli, et menneske udsættes for, kan man ifølge Watson forudsige reaktionen, og kan man kontrollere disse stimuli, kan man også kontrollere reaktionen – dvs. adfærden[8]”

Pavlov lavede et forsøg, hvor der blev målt på hundes spytproduktion, når de fik mad. Spytproduktionen var en naturlig reaktion hos hundene, der ikke var indlært, og den optrådte automatisk hver gang bestemte ’stimuli’ var til stede. Pavlov fandt dog, at hundene begyndte at kode forsøgslederen, eller foderskålen sammen med mad, og derved skete en spytproduktion selvom der ikke var mad til stede. Pavlov forsøgte sig så med, at lade en klokke ringe, hver gang hundene fik mad. Det resulterede i, at hundene producerede spyt når de hørte klokken, selvom der ikke var mad. Denne reaktion kaldte Pavlov for ’betinget’, da det ikke var en naturlig reaktion, men i stedet en indlært – en reaktion, som var betinget af forhold, som var i det omgivende miljø. Det viste sig dog også, at hvis klokken gentagende gange ringede uden mad, blev det indlærte fjernet igen og hundene ville ikke længere producere spyt ved lyden af klokken[9].

Operant betingning

En anden psykolog, som var meget inspireret af både Pavlov og Watson, var amerikaneren B. F Skinner (1904-91). Skinner blev en af de mest fremtrædende repræsentanter indenfor behaviorismen fra omkring 1950’erne. Skinner var enig i Watsons holdning til, at man gennem psykologien, skulle studere menneskets adfærd, men modsat Watson, talte Skinner dog om menneskets indre, han mente bare at denne side ikke var årsagen til adfærden, men i stedet, resultatet af den[10].                                                                                                                                                        Skinner skelnede mellem ’den klassiske betingning’ – hvor den der skal lære noget er passiv og indlæringen er iværksat af omgivelserne, og ’den operante betingning’- hvor det omvendt, er den lærende som er aktivt handlende og desuden opnår en belønning. Ifølge Skinner er størstedelen af den praktiske og sociale adfærd vi benytter i hverdagen, et resultat af ’Operant betingning’ – for oplever man positive og behagelige konsekvenser af en adfærd, vil man indlære adfærden hurtigt, hvorimod hvis man oplever konsekvenserne som negative eller ubehagelige, vil sandsynligheden for at man gentager adfærden formindskes. Derfor var Skinner også modstander af straf, da han mente, at et barn som får for lidt opmærksomhed vil fortsætte med den dårlige adfærd, da ’skæld ud’ er en opmærksomhedsform. Han mente også straf ville lede til løgne for at undgå straffen, og derved var det bedre at anvende ’betingning’:

”Ifølge Skinner kan behaviorismen netop anvendes til at forme samfundet og kontrollere de sociale omgivelser på en mere videnskabelig måde, så uhensigtsmæssig adfærd som f.eks. kriminalitet, alkoholisme og psykisk sygdom undgås[11]”

Socialpsykologi – Giddens og det senmoderne samfund

Socialpsykologi er oprindeligt en blanding af psykologi og sociologi – der indgår altså både studiet af individet, men også af samfundet, så socialpsykologien ser på hvordan mennesker og de sociale miljøer og grupper, de er en del af, gensidigt påvirker hinanden[12]. Den engelske sociolog Anthony Giddens var den første til at beskrive nutidens samfund som ’det senmoderne, fordi der i stedet for normer og traditioner, mest baseret i hjemmet nu pludselig opstod frihed. Han definerede det sådan at:

”Sociologi kan identificeres som det systematiske studie af menneskelige samfund med særlig fokus på moderne, industrialiserede systemer.” [13]

Grupper

En af de ting som socialpsykologien beskæftiger sig meget med, er måden hvorpå individet bliver påvirket af en gruppe, og hvordan gruppen bliver påvirket af individet. Kendetegnende for en gruppe er, at medlemmerne har et fælles mål og en udvikling af fælles aftaler og normer, som tilsammen danner rammen omkring det samarbejde mod målet, som skal foregå. Med tiden vil gruppemedlemmerne påvirke hinanden, således at gruppen langsomt bliver mere og mere ens, i forhold til holdninger, væremåde og normer – det resultere i at gruppen vil begynde at adskille sig fra andre, der ikke er medlemmer af gruppen. Som gruppen dannes, udvikles automatisk forskellige roller indenfor gruppen, dette resultere i, at nogle personer i gruppen vil have meget indflydelse, mens andre så at sige ’bare vil følge med[14]’.

Identitet

En ting, der ikke som sådan har en psykologisk retning, men som dog godt kan høre til inden for den socialpsykologiske teori, er identitet. Identitet kan have stor betydning for den videre udvikling af individet og hvis dannelsen af den mislykkedes, kan der forekomme identitetsforvirring, hvilket kan gøre individet frustreret og derved have en påvirkning på aggression. Identitet deles op i to: egen- identitet og den sociale- identitet. Hos egen-identiteten skal der være en form for overensstemmelse mellem sig selv og sin krop, hvorimod der hos den sociale- identitet, skal være en overensstemmelse mellem ’nogle andre’ i form af roller eller et tilhørsforhold til en gruppe[15].

Familien

En anden ting, som kendetegner det senmoderne samfund, og som hvis det ’overgøres’ kan have en indflydelse på aggression, er det ændrede familiefokus. Fra i tidligere tider at gå fra ’børn skal ses, ikke høres’ er der pludselig opstået begreber som den børnecentrerede familie, hvor børnene er blevet det fuldkomne centrum for familien og til tider bruges som trofæ-børn, til at vise omverdenen, hvor velfungerede familien er. Dette kan lede ud i stor kontrol og overvågning af børnene, da de nu er blevet familiens ’frontfigurer’[16].

Analyse (De tre værker)

Analyse af Robert L. Stevensons’ – ’The Strange Case of Dr Jekyll and Mr. Hyde’

Robert L. Stevensons korte roman fra 1886, ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’, er blevet til en af de mest kendte romaner indenfor den victorianske æra, som omhandlede personlighedssplittelse.

Romanen er bygget sådan op, at den bliver genfortalt tre gange af tre forskellige personer, men de to af genfortællingerne sker dog gennem brev, således at historien gennem hele plottet opleves sammen med advokaten Mr. Utterson.

Selvom Stevensons roman er skrevet inden den tidligere nævnte psykolog Sigmund Freud, kom ud med sine ideer om det underbevidste og drifterne, er romanen alligevel dybt inspireret af disse teorier, som florerede rundt i den victorianske æra[17].

Personer

Mr. Utterson

Den første person man som læser bliver præsenteret for, og som man herefter følger i hans opdagelse af mysteriet bag Dr. Jekyll og Mr. Hyde, er Mr. Utterson. Mr. Utterson bliver af Stevenson beskrevet som ”a man of rugged countenance, that was never lighted by a smile[18]” og selvom han til tider har noget menneskelig medfølelse over sig, er han fuldkommen styret af datidens samfundsnormer, hvor skam var en tungt vejende faktor ”his past was fairly blameless(…) yet he was humbled to the dust by the many ill things he had done, and raised up again into a sober and fearful gratitude by the many that he had come so near to doing, yet avoided[19]”og derved har over-jeg’et med dets opretholdelse af normerne overtaget hos ham.

Dr. Lanyon

En anden person, som bliver præsenteret i romanen, og som senere er med til, gennem hans ’afskedsbrev’ til Mr. Utterson , at kaste et vist lys over mystikken angående Mr. Hyde, er Dr. Lanyon. Dr. Lanyon er en mand med utrolig faste principper, og en meget konservativ tilgang til videnskaben. Det fremhæves da han ikke længere ser Dr. Jekyll så ofte som han før har gjort, fordi: ”He began to go wrong, wrong in mind[20]”– Dr. Lanyon mener altså at det uhåndgribelige Dr. Jekyll beskæftiger sig med er “Such unscientific balderdash[21]”. I romanen ender Dr. Lanyon med at dø, formentlig af chok over, at have været vidne til Dr. Jekylls transformering. Man kan sige, at han dør fordi han er så domineret af over-jeg’et. Troen på den håndgribelige videnskab, som i den victorianske æra var begyndt at bruse frem, gjorde at hans hjerne slet ikke kunne eller ville acceptere at denne samfundsorden blev rykket ved og at der findes noget ukendt i og hos mennesket “My life is shaken to its roots; sleep has left me; the deadliest terror sits by me at all hours of the day and night[22]. Derudover kan hans død også være blevet forårsaget af frygten for, efter at have oplevet hans ven gennem mange år bliver til en helt anden, at han selv har en sådan person ’gemt’ inden i sig, og for en mand som er så undertrykkende overfor alt som ikke er ’god kutyme’ er dette nok noget af det mest gruopvækkende.

Dr. Jekyll

Dr. Jekyll, som romanen egentlig handler om, på den måde at det er ham som transformerer sig, og hos ham de forskellige enheder i Freuds personlighedsmodel bedst og mest ekstremt tydeliggøres. Han bliver beskrevet, som “smooth-faced man of fifty, with something of a slyish cast perhaps[23]”- det kan være et udtryk for den indre ’ondskab’ som ’ titter’ frem. Som de to forrige mænd, er han styret af de victorianske samfundsnormer, og de mindste ønsker han kunne have, bliver undertrykt i skam for at de skal se solens lys ”Hence it came about that I concealed my pleasures[24]”. Dr. Jekyll forklarer selv, at hans måske for høje forventninger til sig selv ”Many a man would have even blazoned such irregularities as I was guilty of, but from the high views that I had set before me, I regarded and hid them with an almost morbid sense of shame[25]” – og derved hans dominerende over-jeg, nok var skyld i hans søgen efter en måde hvorpå han kunne slippe for disse skamfulde tanker. Det forholder sig bare sådan, at da Dr. Jekyll opdager at ”man is not truly one, but two[26]” og han får lavet et serum der, når han indtager det, kan udfri nogle af de lyster og drifter, han ikke har følt han kunne udfri før. Dette resulterer det i, at han får skabt en helt anden person – en person, som udelukkende er styret af det’et. Problematikken ved det, er at denne person ikke ønsker, kun at eksistere ved visse lejligheder, men langsomt begynder at overtage, således at det mere og mere bliver resten af selve Dr. Jekyll som nu bliver undertrygt ”I was slowly losing hold of my original and better self[27]”.

Mr. Hyde

Mr. Hyde, ’personen’ som Dr. Jekyll forvandles til, når han har drukket serummet, er en fuldkommen personificering af det’et, og han bliver beskrevet med, at ”his every act and thought centered on self[28]”. Det er denne fuldkommen personificering af det’et, som gør at folk ved første møde med ham føler ”unknown disgust, loathing and fear[29]”, men de fornemmer også noget umenneskeligt ved ham ”the man seems hardly human[30]”. Efter Dr. Jekyll fritsætter denne længe undertrykte del af sig selv, ønsker den ikke at blive gemt væk igen ”my devil had been long caged, he came our roaring[31]”. Gennem Dr. Jekyll udvikler Mr. Hyde sig, fra den første transformation hvor:”the evil side of my nature (…)was less robust and less developed than the good(…)it had been much less exercised and much less exhausted[32]” til det senere i forløbet, virker som om ”the body of Edward Hyde had grown in stature, as though(…)the balance of my nature might be permanently overthrown[33]”. Det tyder på, at denne større indflydelse hos Mr. Hyde og den længevarige undertrykkelse, er årsagen til den aggression, ”instantly the spirit of hell awoke in me and raged[34]” som forårsager mordet på Carew.

Alle tre af disse victorianske mænd er på mange måder hæmmet af de normer og værdier de så strengt påtager sig, de undertrykker deres det, og i Dr. Jekylls tilfælde, betyder det, at da han giver Mr. Hyde delen af ham en lille smule plads, kommer det undertrykte brusende frem og begynder helt at styre ham. Man kan altså sige, at ’over-jeg’et’ hos dem alle, ikke fungerer som en dømmende kraft, der giver balance hos de tre parametre, men i stedet som en undertrykkende diktator der holder alt andet nede.

Romanen fremstiller, ligesom Freud lidt senere gjorde det, en form for samfundskritik af dette meget fastlåste samfund, de begge var en del af. Begge synes de at komme til den konklusion, at hvis man undertrykker dele af sig selv, kan det have fatale konsekvenser for ens indre balance og altså ende ud i, som man oplever det i denne roman, at personligheden splittes. Der er to retninger den trækkes i – den ene domineret af samfundsnormer og derved over-jeg’et, den anden domineret af lyster og derved det’et, hvilket til sidst ender ud i kreationen af et umenneskeligt ’skyggemonster’. Det har slet ikke nogen normer eller værdier, men er helt enkelt styret af en dyrisk lyst. Denne førnævnte undertrykte del bliver ’trigget’ og dens ustyrlige aggression, ender med at slå en mand ihjel.

Analyse af Anthony Burgess’ – ’A Clockwork Orange’

Anthony Burgess’ roman fra 1962 ’A Clockwork Orange’ er en af Burgess’ mest kendte værker, og den er blevet brugt som et klart eksempel på en samfundskritik og en diskussion af det frie valg, stillet op mod lovlydigheden.

Romanen er bygget op således, at man følger hovedpersonen Alex i et førstepersons perspektiv. Romanen er skrevet i en tid, hvor de foregående årtier havde været dybt præget af den psykologiske teori behaviorisme[35], der som sådan betvivler den ’frie vilje’ hos mennesket, og i stedet mener menneskets adfærd, er et produkt af en indlæring, der er påvirket af miljøet[36].

Alex – før ’Reclamation Treatment’

Hovedpersonen Alex, er en 15årig dreng, der nyder at forårsage vold mod andre. Alex er fuldkommen selvisk, men han føler dog en form for tilknytning til hans droogs som han kalder brother. Denne tiltaleform er gennemgående, men Alex synes altid at blive svigtet af hans såkaldte ‘brødre’ ”Nobody wants or loves me[37]”. Alex forældre er utrolig fraværende eller svage, og også her oplever han et svigt, da de under hans fængselsophold, har en anden dreng boende og derfor ikke har ’plads’ til Alex mere ”Well you see son, Joe’s paid next month’s rent already. I mean, whatever we do in the future we can’t say to Joe to get out, can we Joe?[38]”. Den behavioristiske teori vil altså konkludere, at som Skinner formulerer det, prøver Alex at få opmærksomhed ved at opføre sig voldeligt og kriminelt, fordi det er den eneste måde hvorpå han får autoritær opmærksomhed på. Den næsten ekstatiske følelse Alex får, hver gang han udøver vold ”Then an idea hit me and made me near fall over with the anguish and ecstasy of it[39]”, finder han også ved klassisk musik, og han bruger tit meget musikalsk beskrivende sprog, når han udtænker, eller udfører volden ”Hear angel trumpets and devil trombones[40]”

Ved en af Alex og hans droogs ’togter’ til en gammel del af byen the Manse in Oldtown, forsøger Alex at bruge hans sædvanlige charme til at blive lukket ind. Da denne svigter, vælger Alex selv at kravle ind ad vinduet og herefter går hele hans normalt strukturerede plan ’i vasken’, og han ender med i afmagt, at slå den gamle ’katte dame’ bevidstløs ”(…) upped with the little malenky like silver statue and cracked her fine fair tolchock on the gulliver and that shut her up real horrorshow and lovely[41]”. Herefter forråder hans droogs ham og han bliver taget med af politiet og sat i fængsel, da kvinden han overfaldt efterfølgende er omkommet. Efter at have siddet i fængsel i 2 år, med endnu en episode hvor der sker et dødsfald, er fængselschef Chasso, sammen med Guvernøren og en flok andre på inspektion. De revidere fængselsprincippet og fængselschefen er af den overbevisning, at ”punishment means nothing to them, you can se that. They enjoy their so-called punishment[42]”. Igen ses en reference til behavioristiske teori, da Skinner også prædikede om at straf var formålsløst[43]. Alex bliver tilbudt et nyt program kaldet Reclamation Treatment, som han accepterer. Programmet skal sørge for at Alex ”are to be made into a good boy, 6655321. Never again will you have the desire to commit acts of violence (…)[44]”. Efter Alex er taget med i projektet ser fængselspræsten ham en sidste gang, og gennem ham træder Burgess frem i teksten, da spørgsmålet til læseren stilles om hvorvidt ”(..)God want woodness or the choice of goodness? Is a man who chooses the bad perhaps in some way better than a man who has the good imposed upon him[45]”.

Reclamation Treatment er en teknik der gør brug af tidens viden om hjernevask og kemisk behandling. Hensigten med den, er at vende patientens aggressioner og dårlige opførsel, således at de ikke længere er en last for samfundet. Helt konkret giver de, hver dag under forestilling af at det er ’vitaminer’, Alex et stof, som giver ham følelsen af ekstrem kvalme. Herefter bliver han spændt fast til en stol og tvunget til at se meget voldelige film, hver gang han ser filmene føler han – grundet stoffet, meget kvalme. Det er her den klassiske betingning kommer ind, for præcis som med Pavlovs hunde, associerer Alex nu volden med følelsen af kvalme – det er altså en dårlig ting ”you mean I have to sit through -? You mean I have to look at – ? Oh, no’ I said. ’ It was horrible[46]”. Efter længere tids ’træning’, og nu uden brug af stoffet, testes Alex ved at han bliver sat i situationer, som før ville have fremprovokeret aggressionen i ham, men ’kuren’ viser sig at have virket og han bliver løsladt ”I was still skorry on the attack(…)and felt the like joy rise in my guts, it was then that this sickness rose in me[47]”. Ved tabet af sin aggression og voldelige adfærd, er der dog andre ting, som Alex efter hans ’transformation’ ikke længere føler det samme for. En af de ting, er hans glæde for musikken, da den er blevet brugt som led i hans behandling ”it was that these doctor bratchnies had so fixed things that any music that was like for the emotions would make me sick just like viddying or wanting to do violence(…)and now here was lovely Mozart made horrible[48]”.

Alex – efter ’Reclamation Treatment’ og kureret for den

Alex er nu kureret for hans voldelige og aggressive tendenser, men igen synes Burgess at komme ind i fortællingen, med kritiserende spørgsmål til om denne ’kur’ er samfundsmæssig sund. Tidligt i fortællingen, i en af husene støder Alex på en bog med titlen ’A Clockwork Orange’. Her refereres tydeligt til Burgess egen bogtitel og manden forklarer den undrende Alex hvad betegnelsen kommer af ”The attempt to impose upon man, a creature of growth and capable of sweetness, to ooze juicily at the last round the bearded lips of God, to attempt to impose, I say, laws and conditions appropriate to a mechanical creation[49]”. Urværket er gennemført mekanisk, og det er det stadie Alex er nået til – han er blevet en maskine, et urværk uden bevidsthed. Det er ikke Alex som siger fra, bevidsthedsmæssigt, men i stedet hans krop, for han er ikke bevidst omkring hvad der er forkert eller rigtigt – Alex selv har altså ikke pludselig fået en bedre moral, men i stedet er det samfundet, i form af anstalten, som har bestemt hvordan han skal reagere i forskellige situationer, og det er denne ’tanketomme’ persondannelse Burgess synes at gøre op med i romanen.

Afslutningsvis i romanen, sker der dog det, at Alex får ’deaktiveret’ hans krops afsky ved vold, da han ved et tilfælde ender hos manden – F. Alexander, hvis kone han i et tidligere togt har voldtaget. Denne mand er forfatter og samfundskritiker og sammen med nogle partnere ønsker de, at bruge Alex som eksempel på regeringens ’frihedsberøvelse’. Partnerne tager Alex med til et sted, hvor han bliver lukket inde, og fordi de har en viden om det betingnings program han har været en del af, begynder de at spille musik for ham ”when I woke up I could hear slooshy music coming out of the wall(…)a very gromky and violent piece[50]”. Først oplever Alex, den kvalme og smerte som tidligere på anstalten og han vælger i afmagt, at springe ud fra vinduet. Efter faldet, indlagt på et hospital med store skader, oplever Alex, at han igen kan tænke på voldelige ting ”there were dreams of doing the old in-out in-out with devotchkas, forcing like them down on the ground and making them have it(…)and in me no pain and no sickness[51]”. Som med Pavlovs hunde, er der sket det, at hvis betingningen ikke opretholdes, forsvinder det indlærte langsomt igen – Alex krop indser altså, at musikken ikke er farlig og derved er vold det heller ikke – han er blevet kureret for kuren ”And there was the slow movement and the lovely last singing movement still to come. I was cured all right.[52]” Læseren bliver altså igen stillet overfor det spørgsmål, om hvorvidt denne ændring af krop, men ikke moral er ’vejen frem’.

Burgess synes selv at træde frem i romanen visse steder, med hans kritik af behaviorismens måde at behandle mennesket på – ved at ændre dem og gøre dem til et produkt af samfundet, og mere en maskine. På mange måder vælger Burgess også at skildre Alex som ’offer’, selvom han på en morbid måde nyder at være aggressiv og udøve vold, bliver han fremstillet som intelligent og med en stor interesse for musik. Her er det altså samfundet som er ’synderen’ og ikke Alex selv.

Analyse af J. G. Ballards – ’Running Wild’

Ballards korte roman er forholdsvis nutidig, da den er skrevet i 1988, og det har resulteret i, at modsat de to andre bøger er romanen skrevet i en tid hvor socialpsykologi – menneskets og samfundets påvirkning på hinanden, er af enorm betydning og indflydelse. Kendetegnet for den nutidige psykologi, er dog også at den er meget pluralistisk, og det derfor kan stå uklart præcis hvilke teorier der gøres brug af. Selvom Ballard er en relativt kendt forfatter, er romanen ikke en af hans kendte værker.

Den korte roman er bygget op således, at man følger Dr. Richard Greville i et førstepersons perspektiv, der skal minde om en kriminalteknisk dagbog.

Opklaringen

Dr. Greville fortæller, gennem hans kriminaltekniske dagbog, at han er blevet kaldt ud til den meget omtalte Pangbourne massakre, hvor politiet har utroligt svært ved at finde morderen eller morderne til en gruppe forældre, og derudover at lokalisere alle børnene, som er sporløst forsvundet. Familierne, som er blevet myrdet er velhavende, men denne rigdom har de brugt til at isolere sig selv – mest af alt deres børn, fra omverdenen ”They remain completely apart from their local communities(…)their children mix only with each other[53]”. De prøver at holde alt ude, der kunne være dårligt eller ’beskidt’, men ved at gøre det har de også skabt et utroligt kontrolleret miljø for deres børn ”There is antiseptic quality about Pangbourne Village, as if these company directors, financiers and television tycoons have succeeded in ridding their private Parnassus of every strain of dirt and untidiness. Here even the drifting leaves look as if they have to much freedom[54]”. Denne isolation og overkontrollering vil ifølge socialpsykologien, formentlig være med til at skabe en meget stærk gruppe[55] dynamik hos børnene. Det at der er forskel i alderen på børnene – fra 8 år op til 17[56], kan være med til at resultere i, at der i gruppen er opstået forskellige roller – de ældste med større indflydelse end de yngste. Dette kan gøre det lettere at gennemtrumfe beslutninger, men det kan også gøre disse beslutninger mere radikaliserede og selvom det er en gruppe, bliver kun en lille del af den, ’den bestemmende’. Fordi forældrene har været så kontrollerende overfor børnene, kan en anden socialpsykologisk teori komme på banen, det er teorien om identitetsdannelse[57]. Børnene har, fordi de har været holdt i så ’stram snor’ ikke haft mulighed for, at danne deres egen identitet og det kan have resulteret i en frustration, så stor at det har drevet dem til mord for at ’slippe fri’ ”Scarcely a minute of the children’s lives had not been intelligently planned[58]”.

Gennem romanen opstilles mange teorier for hvordan og ikke mindst hvorfor, stedets voksne beboere skulle brutalt myrdes, og børnene forsvinde. Graden af teorier bliver mere og mere ’langt ude’ ”I turned to the various theories (…)1) the lone Assassin(…)3)A misdirected military Exercise(…)5) International Terrorism.[59]”. Mens disse teorier florerer rundt begynder Dr. Greville dog at lægge mærke til, at selvom børnene materielt har haft alt det de havde brug for, er graden af overvågning, lige så meget som den er rettet udad, også rettet mod dem ”My God . . . You mean the parents were wired up to the children’s bedrooms? There’s something unnerving about that[60]”. Han begynder at åbne øjnene for, at børnenes tilværelse måske ikke har været så lykkelig, som originalt troet. Efter denne erkendelse begynder sporene så småt at dukke op ”The copies of Playboy made good camouflage (…) below them were a dozen copies of various gun and rifle publications (…)the pages were carefully marked, appreciative comments written in the margins[61]”. Selvom der gennem hele fortællingen kommer flere og flere spor, som peger i retning af at det er børnene selv, som har begået mordene, forbliver både Dr. Greville og de andre politifolk forblindende i lang tid ”My failure to recognize the obvious, in common with almost everyone else concerned[62]”. Det er først da et af børnene, den yngste pige Marion Miller pludselig dukker op, som dybt traumatiseret og ude af stand til at kommunikere og med en bevægelse, som hun gør igen og igen, at det leder Dr. Grenville på sporet ”She could merely hiss and make a strange movement of the left hand(…) Only an overwhelming crisis would have buried itself so deep in her mind(…)like deciding to kill her father[63]”, og først herefter kommer han uden videre bevis til den konklusion at: ” The Pangbourne parents, one by one, were killed by their own children[64]”.

Fordi denne roman er nutidig og derfor indeholder mange psykologiske teorier, kan det være svært helt at fastlægge børnenes grundlag for deres påbegyndte aggression. Der er utroligt mange faktorer som spiller ind og romanen er skrevet således, at selvom Dr. Greville kommer med en teori om, at mordende var et resultat af, at børnene var ”Were rebelling against (…)a despotism of kindness. They killed to free themselves from a tyranny of love and care[65]”, så er det ikke med til at forklare hvorfor børnene dræber igen ”Shot through the chest, the policeman lay at the intruders’ feet (…) the other had removed her mask, revealing the white, stony face and aroused eyes of a teenage girl[66]”. Læseren skal selv – for eksempel ved hjælp af de mange social-psykologiske teorier, jonglere rundt med de mange forklaringsmuligheder.

En bemærkelsesværdig ting ved romanen er, at børnene selvom de brutalt har myrdet deres forældre og andre beboere, ikke anses som ’monstre’, men i stedet for som ofrene for deres forældres overbeskyttende ’kvælertag’ og kærlighed ”they needed parents who weren’t interested in everything they did(…)who now and then disapproved of them[67]”. Hvilket referere til den social psykologiske teori om den børnecentrerede familie[68] – det er af den grund de er drevet til, at bryde ud og det er her roden til aggressionen er påbegyndt. Da de 5 år senere dukker op igen, med et angreb på den daværende premiereminister observerer Dr. Greville at: ”I take it that all authority and parental figures are now their special target(…) the regime of kindness and care(…)has given birth to its children of revenge, sending them out to challenge the world that loved them[69]”.

Dette er radikalt anderledes, fra Stevensons ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’, hvor samfundet – gennem ham selv og hans venner, dømmer Dr. Jekyll til at være ond og et monster, ’bare’ fordi han har lyster, som ikke er accepteret af datidens samfundsnormer. Dette resulterer i en personlighedssplittelse, hvor al det undertrykte kommer brusende frem og er årsag til en aggression som ender i mord. Burgess’ ’A Clockwork Orange’ befinder sig mere i midten, da den er med til, om ikke helt at give Alex offerrollen, så til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt der kun er en teori som kan være skyld i aggression, eller om man kan tillade sig at ændre selve personen i et forsøg på at ’udrive’ denne aggressive impuls.

Vurdering (Samtidens betydning for værkerne)

1880’erne – Den Victorianske Æra

Stevensons ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’ er første gang udgivet i 1886. Det interessante ved værket er, at fortællingen både var utrolig populær i hans egen samtid – den victorianske æra, men også er det i dag. Der er bare to forskellige grundlag for hvorfor den er og var populær.

Den victorianske æra var en tid, der var utroligt præget af forandring, hvilket har haft en kæmpe indflydelse på litteraturen. Perioden skiftede fra ’Romantikken’ til ’Det moderne gennembrud’ og dermed den victorianske æra. Dette skift betød, at fra og være meget optaget af ’en anden verden’ og ’guddommelige ting’, kom naturvidenskaben, under stærk ledelse af Charles Darwin og hans evolutionsteori, pludselig til at have en enorm indflydelse. Litteraturmæssigt betød det, at forfatterne i deres tekster, gik mere i detaljer for at undersøge det enkelte menneske[70]. Fordi der pludselig var så meget fokus på det enkelte menneske, men religion samtidig spillede en relativ stor rolle, betød det at der også var utrolig stor fokus på opførslen hos det enkelte menneske. Det er her en anden af tidens store influerende personer kommer ind, nemlig Freud, med hans ’psykoanalyse’ og generelle teorier om noget undertrygt hos mennesket[71]. På grund af periode skiftet til den victorianske æra, blev de romantiske træk vraget til fordel for middelalderens æstetik og moral, hvilket resulterede i at der opstod begreber som ’gentlemankoden’ [72] . Hele ideen med denne kode, var at skabe ”en nervernes og sansernes, den kroplige afsky og sociale foruroligelses hypermoral[73]”, hvilket gjorde at mænd i overklassen og den højere middelklasse på mange måder levede efter regler om ”gode manerer, ansvarlighed, beskedenhed, selvbevidsthed, overlegenhed, æresfølelse, opofrelse(…)[74]”. Meget på linje med den victorianske samfundsnorm og religiøsitet har Stevensons roman, en mand (Dr. Jekyll) som, fordi han bryder med disse samfundsnormer og ’koder’, giver sig hen til sine lyster. Det resulterer i, at han korrupteres af hans eget indre ’monster’(Mr. Hyde), og derved ansås romanen som et varsel om, hvad der sker hvis man mislykkedes i at undertykke ’det onde’ i sig. Som nævnt i redegørelsen af psykoanalysen, var Freuds ideer langt fra enestående i hans samtid og Stevensons roman er egentlig også udgivet før Freud kom med sine teorier. Man kan sige, at det forholdt sig sådan at selvom Freud var den som satte ord og begreber på disse teorier, var tanken om noget undertrykt hos mennesket, slet ikke ny i den victorianske æra. Ideen om ondskab og synd var meget udbredt i det stadig religiøst prægede samfund, og der blev tit dannet paralleller mellem ’behov’/’lyst’ og direkte ondskab, fordi denne ’eftergivenhed’ blev anset som et svaghedstegn hos den ideelt set tilbageholdte victorianske mand.

Hvis man antager dette er hvad Stevenson ønskede, at formidle med bogen, afspejler den samtiden ret godt. Man kan dog argumentere for, at fordi den er skrevet i den sene del af den victorianske æra, kan Stevenson have gjort op med hvad disse æstetiske og moral prægede samfundsnormer kunne resultere i – undertrykkelsen af lyster, er jo ifølge romanen, grunden til aggression hos Dr. Jekyll, og måden hvorpå det hele ender ud i en personlighedssplittelse. Dette følger med Freuds senere pointering, om vigtigheden i at have balance mellem de forskellige personlighedsinstanser.

1960’erne – Ungdomsoprør

Præcis denne samfundskritik og påvirkningen af den omringende samtid, kan der argumenteres for eksisterer i Burgess’ ’A Clockeork Orange’ fra 1962. Helt fra den victorianske æra, hvor Charles Darwins evolutionsteorier og den gennerelle naturvidenskab var bruset frem til 1950’erne, var der udover Freuds forklaring på ’roden’ til aggression – elementerne i personlighedsmodel i for stor ubalance, kun en anden stor forklaring, og det var behaviorismen[75].

1960’erne var en tid der var utroligt præget af en frembrusende ungdomskultur ”de unges kulturelle mål var personlig frigørelse(…)i kontrast til hvad der efterhånden sås som en perspektivløs og forbrugsmekanisk forældregeneration[76]. Denne ungdomskultur blev mere positivt mødt end forventet, og den var med til at løsne hele samfundsopfattelsen, fra det forrige 1950’erne, der ansås som ”domineret af en stiv og lukket socialstruktur(…)respekt for autoriteterne i familien, skolen, regeringen, retsvæsnet og religionen[77]”. Da romanen er udgivet første gang i 1962, betyder det at disse radikale forandringer i samfundet, først lige er begyndt af dukke op og dermed afspejles ønsket om at ’ryste behaviorismen af sig’ og ønsket om et mere frit samfund sig tydeligt. 1960’erne gjorde ganske enkelt op med, de foregående årtiers fastlåste forklaringer og begyndte i stedet, på ny, at sætte spørgsmålstegn ved ”hvad er meningen med det , vi går og laver, og hvordan ’de andre’ passer ind i det[78]” .

Selvom denne opgaves fokus, i forhold til ’A Clockwork Orange’, har lagt vægt på aggression i brugen og formentlig også kritikken af behaviorismen og den mere ’stive’ og kliniske opfattelse af mennesker, betyder det ikke, at der ikke er mange andre måder hvorpå romanen er blevet fortolket. Nogle vurderer den til at være en refleksion af et samfundsoprør[79]. Mange har de dog det til fælles, at fortolkningen af den, afspejler noget som er sket i forfatterens samtid. Om det er kritikken af behaviorismen, der har præget psykologien i årtierne op til, eller om det er samfundsoprøret som afspejles i det ungdomsoprør, der fandt sted i 1960’erne. Det skal heller ikke udelukkes at romanen tager fat i begge disse kriterier på samme tid, da hovedpersonen som sagt er en ung mand og det er regeringen, i overført betydning samfundet, som ønsker ham ’betinget’.

1980’erne – Det Senmoderne Samfund

1960’ernes påbegyndte afstandsstagning til både behaviorismen og Freuds psykoanalyse – man forkastede dem ikke, men følte ikke de indeholdt hele forklaringen. Dette betød at der var behov for andre psykologiske forklaringer. Man var nu, blandt andet på grund af den løsnede og mere frie samfundsholdning, mere modtagelig og åben over for forskellige forklaringer på aggression og dens udspring. Det førte til, at der op gennem 60’erne og 70’erne blev indledt en søgen på forklaringer på aggression, der kunne følge med det ændrede samfund og som fungerede i sammenspil med individet og samfundet – man fandt dem i socialpsykologiens teorier[80]. Mange af disse teorier, blev første gang formuleret og udviklet meget tidligere, end de fik en reel anderkendelse i det psykologiske- og generelle samfund. Derudover er blandt andet teorien om identitetsdannelse, som Giddens formulerede det, først blevet en reel faktor, da mennesket i det senmoderne samfund, nu har muligheden for at skabe deres egen-identitet i langt højere grad, end tidligere samfund, der hverken havde mulighed eller brug for denne dannelse af egen-identitet[81].

I 1980’erne betød denne radikale ændring af samfundet, og dette fokus på identitetsdannelse – målet var at blive helt sin egen, at der var mange, specielt unge, som ikke følte de kunne finde deres egen identitet for ”Når alt bliver tilladt og alle holdninger er lige – gyldige bliver reaktionen på dem til sidst ligegyldighed[82]”. Hvor man i ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’ oplever et for stramt normsæt og opdragelse, kan man sige, at selvom overvågningen kan tages som en opretholdelse af strenge normer, er forskellen i de to værker, at i ’Running Wild’ er accepten og forståelsen hos forældrene, det som ligger til grundlag for børnenes udbrud af aggression – teorien om ’den børnecentrerede familie’ træder i kraft, men romanen, i den grad som forfatteren fremstiller det, anser dette fuldkomne fokus på børnene, som en destruktiv ting.

Alle værkerne synes altså, at indeholde en form for underlagt kritik eller diskussion af den samtid de befandt sig i, specielt ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’ og ’ A Clockwork Orange’ kan anses som begyndelsen på en ny opfattelse i psykologien – Stevensons, som en overgang fra Romantikken til Det moderne gennembrud og de følger det havde for opfattelsen af mennesket med Freuds teorier. Burgess’ som overgangen fra behaviorismen og ungdomsoprøret, til de mere nuancerede og moderne pluralistiske psykologiske opfattelser, man ser i Ballards, der dog også indeholder en form for kritik, mod samfundets ’omklamring’ og ’overbeskyttelse’ af ungdommen. Alle sammen afspejler de dog i stor grad, den samtid de er skrevet i og de konflikter der var relevante for samtiden.

Konklusion

Derved må man på baggrund af denne opgave, komme til den konklusion, at Psykoanalysen, Behaviorismen og den Socialpsykologiske teori, er nogle af de forskellige psykologiske teorier, som er brugt til at forklare opståen af aggression hos mennesket. Disse forskellige teorier er så gennem litteraturen blevet brugt i refleksion af dette. Der ses dog også en klar samtids differentiering i romanerne – fra det victorianske samfund med normer, moral og idealer. Højthævede idealer, om at undertrykke dele af menneskets psyke, til ungdomsoprøret, og opgøret med den naturvidenskabelige behaviorisme, for til sidst, at ende med den nuancerede og pluralistiske socialpsykologiske samfundsopfattelse. Disse tidskendetegnende træk, tyder på at have gjort at fokusset og dermed forklaringerne på aggression, er så forskellige. Romanerne synes dog, at være enige om, at en form for opgør med den samtid de er skrevet i, eller perioden de er på vej ud af. På den måde er romanerne et godt eksempel på, hvordan forklaringerne på aggression er gået, først fra Freuds psykoanalyse og fokus, fuldkomment på det enkelte individ, til den senere behaviorisme, hvor det omringende miljø begynder at blive en faktor, for så afslutningsvis at, selvom de foregående psykologiske teorier ikke forkastes, varetage både individet, miljøet og den måde hvorpå de to har indflydelse på hinanden, i visse tilfælde i den socialpsykologiske teori.

Litteraturliste

Andersen, N. B & Bengt-Pedersen, C. m.fl. (2009) Behaviorisme. Den Store Danske. Fundet d.13. december 2014 på: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behaviorisme

Ballard, J. G. (2002). Running Wild. Hammersmith: Flamingo. (oprindelig udgivet 1988)

Berthelsen, T. S. & Kjær-Hansen, B. (2012). Litteraturhistorien: på langs og på tværs. Ibog: Systime. Fundet d. 11 december 2014 på:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=140

Berntson, L., Hálfdanarson, G. & Jensen, H. (2003). Europa: 1800-2000. (1. Udg.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Bundgård, M. B., Iversen, E. B. & Lund, T. S. (2010). Sociologisk Set. Ibog: Systime. Fundet d. 15 december 2014 på:

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=199

Burgess, A. (1972). A Clockwork Orange. Harmondsworth: Penguin. (oprindeligt udgivet 1962)

Danskopgave om A Clockwork Orange. (2005, november 14). Studieportalen. Hentet 11.37, december 5, 2014 fra:

http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Danskopgave-om-A-Clockwork-Orange-5429.aspx

Larsen, O. S. (1997). Psykologiske Perspektiver. Viborg: Systime.

Larsen, O. S. (2010). Psykologiens Veje. Viborg: Systime.

Lund, J. m. fl. (2009) Identitet. Den Store Danske. Fundet d. 16. December 2014 på:

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/identitet

Marcus, J. (1989. In Short. The New York Times. ½ A4 side. Fundet d. 9. December 2014 på:

http://www.nytimes.com/books/98/07/12/specials/ballard-wild.html

Mühlmann, G. (i.å). Postmodernismen. Da-net.dk. Fundet d. 13 december 2014 på:

http://www.da-net.dk/80erne.html#Generation_X_

Stevenson, R. L. (2003). The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde. I: Mighal, R. (red.). The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde and other tales of terror (s. 1-70). London: Penguin Books (oprindelig udgivet i 1886).

[1] Larsen, O. S. (1997) Psykologiske Perspektiver     s. 13

[2] Larsen, O. S. (2010) Psykologiens Veje                    s. 47-48

[3] Larsen, O. S. (1997) Psykologiske Perspektiver      s. 40

[4] Larsen, O. S. (2010) Psykologiens Veje                   s. 53-55

[5] IBID.          S. 53

[6] IBID.           S. 54-55

[7] Larsen O.S. (1997) Psykologiske Perspektiver        s. 45

[8]   Larsen O.S (2010) Psykologiens Veje                     s. 130-131

[9] Larsen O.S (1997) Psykologiske Perspektiver         s.46-47

[10] IBID.          S. 51

[11] Larsen, O. S. (1997). Psykologiske Perspektiver    s. 57

[12] Larsen, O. S. (2010). Psykologiens Veje                  s. 347

[13] Bundgård, M. B., Iversen, E. B. & Lund, T. S. (2010). Sociologisk Set.

[14] Larsen, O. S. (2010). Psykologiens Veje                  s. 350

[15] Larsen, O. S. (2010). Psykologiens Veje                  s. 288-289

[16] IBID.                               s. 329-330

[17] Se afsnit om Psykoanalysen – Freud                                            s. 4

[18] Stevenson, R.L. (1886/2003)The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde     s. 5

[19] IBID.          S. 17

[20] IBID.          S. 12

[21] IBID.          S. 12

[22] IBID.          S. 54

[23] IBID.          S. 19

[24] IBID.          S. 55

[25] IBID.          S. 55

[26] IBID.          S. 55

[27] IBID.          S. 62

[28] IBID.          S. 60

[29] IBID.          S. 16

[30] IBID.          S. 16

[31] IBID.          S. 64

[32] IBID.          S. 58

[33] IBID.          S. 62

[34]Burgess, A. (1962/1972). A Clockwork Orange.     S. 64

[35] se afsnit om Behaviorisme                                      s. 5

[36] Andersen, N. B & Bengt-Pedersen, C. m.fl. (2009). Behaviorisme

[37] Burgess, A. (1962/1972). A Clockwork Orange.    s. 108

[38] IBID.          S. 108

[39] IBID.          s. 37

[40] IBID.          S. 37

[41] IBID.          S. 52

[42] IBID.          S. 74

[43] se afsnit om Operant betingning         s. 6-7

[44] Burgess, A. (1962/1972). A Clockwork Orange.    S. 76

[45] IBID.          S. 76

[46] IBID.          S. 85

[47] IBID.          S. 95

[48] IBID.          S. 110

[49] IBID.          s. 21

[50] IBID.          S. 130

[51] IBID.          S. 134

[52] IBID.          S. 139

[53]Ballard, J. G. (1988/2002). Running Wild.               s. 12-13

[54] IBID.          S. 7

[55] se afsnit om grupper                         s. 7

[56] Ballard, J. G. (1988/2002). Running Wild. S. 14-15

[57] se afsnit om identitet                         s. 8

[58] Ballard, J. G. (1988/2002). Running Wild.              S. 32

[59] IBID.          S. 18-19,21-22

[60] IBID.          S. 37

[61] IBID.          S. 38

[62] IBID.          S. 3

[63] IBID.          S. 54

[64] IBID.          S. 55

[65] IBID.          S. 59

[66] IBID.          S. 77

[67] IBID.          S. 65

[68] se afsnit om familien    s. 8

[69]Ballard, J. G. (1988/2002). Running Wild.               S. 105-106

[70] Berthelsen, T. S. & Kjær-Hansen, B. (2012). Litteraturhistorien: på langs og på tværs

[71] se afsnit om Freud på                        s. 4

[72] Berntson, L., Hálfdanarson, G. & Jensen, H. (2003). Europa: 1800-2000         s. 101, 105

[73] IBID.          S. 103

[74] IBID.          S. 104

[75] se afsnit om Behaviorismen             s. 5

[76] Berntson, L., Hálfdanarson, G. & Jensen, H. (2003). Europa: 1800-2000         s. 350

[77] IBID.          S. 351

[78] IBID.          S. 352

[79] Danskopgave om A Clockwork Orange. (2005, november 14). Studieportalen.

[80] se afsnit om socialpsykologi              s. 7

[81] Lund, J. m. fl. (2009). Identitet.

[82] Mühlmann, G. (i.å). Postmodernismen.