Indholdsfortegnelse
Borgerrettighedsbevægelsen i USA
Abstract
Now a day it is most ordinary to see an African American candidate, furthermore an African American president. It has become less rare in generally seeing African American diplomats, lawyers thus successful African American. Although they would not have been in the place of the people they are today, was it not for the civil right movement. Throughout the sixties there were several activists who stood up to achieve a goal, a goal which signifies freedom and rights. See in the early sixties the African American population in America lived under oppression, discrimination, segregation and racism.
This paper examines the different actions used to achieve liberation; this project also contains an analysis of a manifesto by a radical movement The Black Panthers Party. Furthermore it includes a valuation of why the radical movement became prominent throughout the 1960’s. By examining these various factors I also evaluate if the used radical agents were useful in terms of achievements.
I hereafter conclude that it is absolutely impossible to point out the most effected agents, between non-violence and violence, for the reason that both of them in fact play an exceptional role in the civil right movement, and therefore I determinate that both methods together made a change in the United States of America.
Hent gratis eksemplar af SRP opgave om Borgerrettighedsbevægelsen i USA
Du kan med fordel hente opgaven som en PDF-fil, så du kan få et bedre overblik over opgaven, og samtidig have opgaven liggende på computeren, og have mulighed for at søge i opgaven.
Indledning
ud fra fagene Engelsk og Historie har jeg valgt at uddybe emnet om borgerrettighedsbevægelsen. Mange har forsket i dette emne, og min motivation er, at undersøge hvordan mange afroamerikanere uden rettigheder mente at de kunne ændre verden. Dog ser jeg det som værende interessant at alle borgerrettighedsaktivister var opslugt af at opnå det samme, men på vidt forskellige måder.
I 1960’erne levede afroamerikanerne under undertrykkelse, raceadskillelse, diskrimination og racisme. Hvor mange ikke var i beskæftigelse, samtidig havde de ikke mulighed for at uddanne sig, ikke engang muligheden for at stemme, ej havde de rettigheder. Dermed levede størstedelen under fattigdom. Dog begyndte en masse aktivister at stå frem for at opnå deres frihed imod undertrykkelsen ved at protestere på forskellig vis. Mange protesterede gennem sit-ins, boykottelser, macheringer og vold. Altså var der adskillelige måder at opnå afskaffelse af diskrimination på. Nogen kørte en ikke-voldelig filosofi, hvor andre valgte at kæmpe med vold og brugte udtrykket “black liberation by any means necessary”.
I min opgave vil jeg redegøre for de forskellige aktionsformer der voksede frem i 1960’erne, hvor jeg vil fokusere på de voldelige radikale aktionsformer. Derved vil jeg også komme ind på deres politiske og sociale mål. Jeg vil senere hen behandle manifestet ”Platform and Program” af the Black Panthers Party. Jeg vil derefter vurdere grunden til at de radikale bliver fremtrædende i perioden, og vurdere om deres kampmidler var hensigtsmæssige i forhold til deres målsætning. Til sidst til jeg perspektivere vil til filmen Mississippi Burning, og til Israel/Palæstina konflikten.
Ved min bearbejdning benytter jeg adskillige kilder til at belyse problemstillingen. HJeg anvender manifestet ”Platform and program”, et telegram af Malcolm X. og filmen Mississippi Burning. Derudover benytter jeg en række kilder i form af bøger for at belyse min emnet.
Teori og metode
Dette afsnit præsenterer de vigtigste begreber, som jeg vil benytte til behandling af de anvendte kilder. Først og fremmest vil jeg belyse hvordan kildekritik bruges som metode, derefter vil jeg præsentere retorik, og de retoriske virkemidler.
Kildekritik anvendes som et redskab eller en metode til forståelse af historiske kilder. Her sætter man sig kritisk overfor det læste, og dermed stiller relevante spørgsmål til sin kilde (Olden-Jørgensen, 2011). I mit tilfælde er kilderne i form af tekster, og derfor er det relevant at se på deres troværdighed, på deres afsender og på deres modtager. I min behandling af The Black Panthers manifest, vil jeg ud fra kildekritikken stille spørgsmål til manifestets afsender, modtager, troværdighed og historiske kontekst.
Retorik består af en række virkemidler der benyttes for at fremhæve budskabet i en tale. Overordnet omhandler retorik om ”hensigtsmæssig kommunikation”(Kjerulf, 2012. 95). Deri indgår adskillige begreber, og redskaber. Et vigtigt redskab inde for retorik er det retoriske pentagram, som omfatter overordnet analyse af kommunikationen der finder sted, såsom afsender, modtager, situation, genre og sprog. Et andet væsentligt værktøj er de tre appel former Logos, Etos og Patos. Disse fortæller om der gennem en tale appelleres til logikken, moralen, og følelsen til modtageren (Fabricius og Roksvold, 2004. 11-32).
Redegørelse af de forskellige aktionsformer i 1960
Jeg vil i følgende redegørelse først og fremmest se på grunden til revolutionen der fandt sted i 1960 i USA, idet den har en markant effekt på det nuværende amerikanske samfund. Ydermere vil jeg fokusere på et mindre antal fremtrædende aktivister, der voksede frem i løbet af 1960’erne. Her kan man se en udvikling i de pågældende aktivisters metoder. Jeg vil tage udgangspunkt i Rosa Parks, Martin Luther King og derefter Malcolm X, og ikke mindst The Black Panthers Party.
For det afroamerikanske folk var 1960’erne nogle skelsættende år, hvor mange stod frem for at opnå deres rettigheder, og for at ændre forholdene for de afroamerikanske borgere. Imidlertid var der adskillige måder at opnå sine rettigheder på. Som vi kan se gennem min redegørelse var der i starten en række mindre initiativer med stort mod, og derfra udviklede det sig. Man valgte også flere måder at protestere på imod den amerikanske undertrykkelse, hvorledes tilgangene i starten var passive, hvor aktionerne endte med at for aktive og radikale. Jeg vil herunder redegøre for adskillige aktionsmetoder, hvori jeg vælger at sætte mit fokus i The Black Panther Party, som var en ret fremtrædende bevægelse, med deres radikale voldelige metoder og holdninger.
Borgerrettighedsbevægelsen
Først vil jeg kort opridse borgerrettighedsbevægelsen i sin historiske kontekst, da jeg mener det er relevant at forstå hvorfor borgerrettighedsbevægelsen blev til.
Borgerrettighedsbevægelsen var ikke en specifik bevægelse eller organisation, dog tog den udgangspunkt i flere bevægelser, som gav sig til at kæmpe mod raceadskillelsen samt racediskrimination. Heri indgik der bevægelser som SCLC (Southern Christian Leadership Conference), hvori Martin Luther King var en stærk leder (Blake, 2004. 95). Dette var blandt de ikke-voldelig bevægelser. Derudover var der også mere radikaliserede bevægelser såsom Nation Of Islam med lederen Elijah Muhammad, hvor Malcolm X. var en af de mest velkendte og vigtigste talsmænd (Dyson, 1996. 6-7). I borgerrettighedsbevægelsen indgik der både ikke-voldelige, men bestemt også voldelige, marxistiske og radikale bevægelser, såsom Black Power og The Black Panthers Party.
Bevægelserne blev oprettet omkring 1950 og 1960’erne, hvor størstedelen af det afroamerikanske borgerskab var undertrykt, og havde mangel på anerkendelse og rettigheder, der berørte områder som politisk, uddannelse samt meget mere. Disse bevægelser blev oprettet for at skabe lighed for de afroamerikanske borgere, dermed også for at få afskaffet raceadskillelse, og al form for diskrimination der fandt sted overfor afroamerikanerne.
Videre vil jeg uddybe en særdeles fremtrædende aktivist ved navn Rosa Parks, som valgte at stå frem i håb om at få afskaffet raceadskillelse.
Rosa Parks
”En ægte amerikansk heltinde”-(senator Edward Kennedy) (Cornwell, 2007. Linje 32).
Den 4. februar 1913, i Tuskegee, Alabama, USA, blev den senere betydningsfulde syerske borgerrettighedskæmper født, ved navn Rosa Louise McCauley, derefter kaldt Rosa Parks, da hun senere hen, blev gift med Raymond Parks. Jeg vælger hermed at fremhæve historien om denne kvinde, da jeg mener Parks historie har relevans i den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse, og aktionsmetoder. Ved hendes aktioner udviser hun stort mod, dog på en ikke-voldelig måde.
På daværende tidspunkt havde hvide diverse rettigheder overfor de sorte. Dette betød, at de sorte var forpligtet til at overgive deres sæder i bybusserne, dersom en hvid mand trådte ind i bussen. Dog valgte Rosa Parks den 1. december 1955 ikke at opgive sin sæde til en hvid mand. Denne handling gav Parks problemer, da det forårsagede at hun blev arresteret. Hun blev støttet af sine medborgere, og det medførte at de flere afroamerikanere i Montgomery i Alabama begyndte at boykotte bybusserne i omkring 13 måneder. Man se bus-boykothændelsen som den første fremtrædende og succesrige aktion, der indtrådte i den afroamerikanske kamp mod diskrimination. Resultatet var en pludselig manglen på de sorte passager, som normalt flertallet af bussernes passager bestod af. Derudover indgik der også demonstrationer ved boykotten, hvor Martin Luther King Jr. var anfører, og det var på dette tidspunkt han trådte ind i billedet (Hodgson, 2009. 9-10). Han mente dermed også, at de hvide skulle betale ligeså meget som de sorte for busbilletterne (Olsson, DOX. Dokumentar).
Dr. Martin Luther King Jr.
“Uden King ville Barak Obama formegentlig aldrig være præsident” (Hodgson, 2010, bagsiden).
Jeg vil nu se nærmere på Martin Luther King, som var en fremtrædende leder i borgerrettighedsbevægelsen. Han ses var han et fuldkomment eksempel på en ikke-voldelig, borgerrettighedskæmper i 1960’erne, som var med til at ændre verden. Og han er særligt kendt for sine store taler.
Martin Luther King blev født i Atlanta, Georgia, USA den 15. januar 1929, og dræbt med en kugle i halsen den 4. april 1968 i Memphis, Tennessee (Hodgson, 2010. 256-258). Han voksede op i et ekstremt religiøst hjem, med en far som præst. Hans opdragelse var udfordrede, idet hans far holdte fast på hård disciplin, medførende vold (Hodgson, 2010. 31-32). Omvendt gik han selv ikke ind for vold, hvor han var særdeles fredelig både som rettighedskæmper og præst, men også som far for sine fire børn (Blake, 2004. 102).
Han er kendt for sine mange stærke magtfulde taler og foredrag, både religiøse, men også i borgerrettighedsbevægelsen, såsom ”I have a dream”. Dr. King var en betydelig person i borgerrettighedsbevægelsen, men også en af de første ledere, som ifølge aktivisten Carmichael var en mand med en del tålmodighed, som ingen andre havde (Olsson, DOX, dokumentar). Dr. Martin Luther King var ganske ikke-voldelig, og havde en ikke-voldelig filosofi. Han indgik blandt andet også i protester mod Vietnam-krigen (Olsson, DOX, Dokumentar).
Dr. King var i 1960 ikke den eneste borgerrettighedskæmper, han var blandt mange. En anden borgerrettighedskæmper som forholdsvis havde en del tilfældes med Dr. King, var Malcolm X. Dr. King og X. var begge sønner af præster, og de blev begge dræbt ved omkring samme alder, hvor de begge efterlod deres børn og koner tilbage (Blake, 93, 2004). Men det de i hvert fald ikke havde tilfældes, var aktionsmetoderne, hvor det klart kan siges ,at Malcolm X var mere radikal i sin tilgang.
Malcolm X
Jeg vil herunder redegøre for aktivisten Malcolm X., og hans aktioner, som var en ret velkendt afroamerikansk leder i borgerrettighedsbevægelsen, dog som førte voldelige og radikale aktioner.
I et telegram fra Malcolm X til Martin Luther King den 30. juni 1964, kommer forskellen på disse to meget kendte figurers aktionsmetoder til udtryk. Dette telegram har jeg føjet til som bilag, og det siger følgende (X., 1964, telegram):
”We have been witnessing with great concern the vicious attacks of the white races against our poor defenseless people there in St. Augustine. If the federal government will not send troops to you aid, just say the word and we will immediately dispatch some of our brothers there to organize self defense units among our people and the Klu Klux Klan will receive a taste of its own medicine. The day of turning the other cheek to those brute beasts is over.” (Bilag 1)
I dette telegram får vi en fornemmelse af, Malcolms frustration overfor Klu Klux Klan og de hvide undertrykkere. Han mener at en ikke-voldelig aktion ikke har vist resultater, og derfor mener Malcolm X, at man er nødt til at bruge en anden metode for at opnå en forandring for de afroamerikanske borgere.
Dette er et klart signalement på udviklingen fra de ikke-voldelige aktioner til de radikale voldelige aktioner. Her ser man også de mere voldelig protester og demonstrationer fylde mere i gadebilledet. Der menes fra den radikale side, at siden der ikke er kommet en ende på undertrykkelsen og raceadskillelse ved at forholde aktionerne fredelige, er det nødvendigt at gå en anden vej.
Mens Martin Luther King opfordrede til civil ulydighed, indledte Malcolm X. ”sort vrede med rendyrket passion”, derved ønskede han at fremme befrielsen af afroamerikanere med alle nødvendige midler. Dette betød også mulighed for bevæbnet selvforsvar (Dyson, 1996. 8). Interessant er det at bemærke, hvordan to mænd med budskab om afskaffelse af diskrimination og frihed, kan have så forholdsvis forskellige fremgangsmåder.
Malcolm Little blev født den 19. maj 1925, og blev dræbt under sin tale i 1965. Malcolm Little havde en barsk barndom. Han blev født i Omaha, Nebraska i USA, hvor hans familie blev drevet ud af deres hjem af Ku Klux Klan. Derefter flyttede de til Lansing, Michigan, hvorefter deres hus blev brændt ned, og efterfølgende blev faren dræbt. Malcolm voksede op og blev kriminel, selvom Malcolm egentlig var en ret intelligent dreng (Dyson, 1996. 3- 6).
Malcolm endte i fængslet i 1946, hvor han sad indespærret i seks år. I fængslet mødte han nogle tilhængere af bevægelsen Black Muslims, som førte ham til Elijah Muhammad, lederen af bevægelsen Nation of islam. Han blev derefter hurtigt minister og talsmand for organisationen efter sin periode i fængslet, og blev straks en vigtig person i Nation of Islam. Under sit lederskab i Nation of islam fik han udvidet organisationen, hvor han var med til at udvikle bevægelse, i starten af 1960’erne, da han for eksempel fik organiserede skoler kun for afroamerikanske børn (Dyson, 1996. 6-7).
Ud fra sin barske barndom og senere hen fra den nationalistiske organisation, fik Malcolm X. opbygget et had mod de hvide, og forstærket sin sorte nationalfølelse, som førte ham til at være aktivist, ved at protestere på en voldelig måde . Malcolm X. repræsenterer begyndelsen på den radikale afroamerikanske tankegang. X mente, at han var en af de mange millioner, der var villig til at bringe en ende på uretfærdigheden, med alle nødvendige midler (Dyson, 2004. 3). Man kan dermed også se hans aktionstilgange i en biografisk film om ham (Lee, 1992).
Ifølge en længere analyse af borgerretsbevægelsen, har jeg forsøgt at beskrive hvordan borgerretsbevægelsen udviklede sig til at blive mere voldelig, både retorisk og i aktioner.
The Black Panthers party
Jeg vil her fortsætte med at redegøre for The Black Panthers Party, idet denne bevægelse ses som en af de mest radikale organisationer, der voksede frem i borgerrettighedsbevægelsen. Ifølge Debbie Wie fra Civil Right Teachings (Wie, 2004 ) var The Black Panthers Party den mest magtfulde politiske samt progressive radikale bevægelse gennem hele den afroamerikanske revolution. Bevægelsen var kendt som en militant voldelig gruppe, dette betyder at deres aktioner foregik på en voldelig måde, da de mente det var den eneste måde at forsvare sig selv på, og derfor den eneste aktionstilgang (Wie, 2004. 1).
Bevægelsen The Black Panthers Party, blev stiftet af Huey Newton og Bobby Seale i 1966 (Blake, 2004. 171), og de havde deres hovedkontor i Algeriet (Olsson, DOX, Dokumentar). The Black Panthers Party var en organisation, der blev oprettet til at hjælpe det undertrykte afroamerikanske folk, og dermed beskytte samt forsvarer dem fra politiet, Ku Klux Klan og generelt undertrykkerne (Wie, 2004. 6). Efter oprettelsen at denne organisation fik stifterne af The Black Panthers Party i 1966 udarbejdet, det der kaldes ”The 10 point program” som er manifestet, hvilket jeg senere hen skal analysere. I dette manifest udtrykker de deres politiske og sociale mål, disse mål vil jeg inddrage under behandlingen af manifestet.
The Black Panthers Party fik hurtigt over 1000 medlemmer, som befandt sig adskillige steder i sydstaterne akkurat de 25 sydstater, hvor undertykkelserne fandt sted. Denne bevægelse blev dermed også hurtigt en af den amerikanske regerings største trussel og fjende (Blake, 2004. 172).
I The Black Panthers Party blev frustrationer over de flere forskellige aktivisters død i 1968 bragt stærkere på banen, da der blev tale om at Nixon skulle blive præsident, samt med drabet på Martin Luther King (Ollie A., 2003. 5). Denne periode fik ekstreme radikale aktivister til at være aktive og dermed træde frem, såsom Carmichael, Newton og Davis (Ollie A., 2003. 5-6).
Det, der gjorde The Black Panthers aktioner fremtrædende, og hvor de derved adskilte sig fra andre aktivister var, at de altid var bevæbnede og i ens sort tøj. Dermed fik de et stærkt kollektivt udtryk (Blake, 2004. 153). I 1977 Blev flere af medlemmerne samt stifterne enten arresteret, eller dræbt, men nogle havde muligheden for at stikke af (Blake, 2004. 172).
Behandling af “The Black Panther Party – Platform and Program”
Det udleverede manifest kaldt ”Platform and Program”, er fra The Black Panthers Party. Jeg konstaterer, at det er skrevet af Huey P. Newton og Bobby Seale var stiftere af The Black Panthers. Ifølge en række kilder[1] kan det fastslås, at det var Newton der skrev manifestet, hvor Seale bidrog med forslag. Manifestet er skrevet i oktober 1966, i North Oakland, California. I 1995 blev genudgivet af den Maoistiske internationalistiske bevægelse, retter kendt som the Maoist Internationalist Movement (MIM). Det udleverede manifest stammer fra denne genudgivelse.
Manifestet er i tiden efter borgerretsbevægelsen blevet analyseret og diskuteret af en række forskellige historikere og andre forskere (Wie, 2004. 1). Det giver et indtryk af tekstens betydning og troværdighed. Budskabet skal vi her skal nærmere på.
Det udleverede manifest indeholder kun ni punkter, hvorimod det oprindelige indeholder ti punkter, og det bliver også kaldt the ten point program. Manifestet blev som sagt genudgivet i 1995 af the Maoist International Movement, og i dette dokument mangler punktet omkring følgende punkt:
“We want all Black people when brought to trial to be tried in court by a jury of their peer group or people from their black communities, as defined by the constitution of the United States.”
Dette politiske manifest indbefatter derudover også 9 andre mål for The Black Panthers. Disse mål var således:
We want freedom. We want power to determine the destiny of our Black Community.
We want full employment for our people.
We want an end to the robbery by the capitalists of our Black Community.
We want decent housing, fit for shelter of human beings.
We want education for our people that exposes the true nature of this decadent American society.
We want education that teaches us our true history and our role in present-day society.
We want all black men to be exempt from military service.
We want an immediate end to Police Brutality and murder of black people
We want freedom for all Black men held in federal, state, country, and city prisons and jails
We want land, bread, housing, education, clothing, justice, and peace. And as our major political objective, a United Nations- supervised plebiscite to be held throughout the black colony in which only black colonial subjects will be allowed to participate, for the purpose of determining the will of Black people as to their national destiny.
Som sagt er manifestet skrevet i 1966, det vil sige samme år som stiftelsen af bevægelsen The Black Panthers Party. Derfor vil jeg formode, at manifestets formål var udspredelse af budskabet af The Black Panthers Party. Hermed er formålet også at skabe opmærksomhed om den undertrykkelse der foregik. Hovedsageligt var The Black Panthers Partys formål at gennemføre forandring og forbedringer. Jeg vil vende tilbage til dette i diskussionen af, hvorvidt de lykkes i at opnå det de ønskede med manifestet senere i opgaven.
Vi skal nu se på indholdet af manifestet, herunder de sproglige virkemidler, der bliver taget i brug for at fremhæve budskabet.
Jeg vil starte med at se på tekstens komposition, som er ret interessant. Den er opbygget i punktform, eksakt ti små afsnit, som fortæller meget præcist om hvad de vil og hvad de tror, som for eksempel linje 5: ”We want full employment for our people”.
Stillejet i dette politiske manifest er ikke diplomatisk, men heller ikke uformelt. Det er et normalt stilleje, med standard Engelsk, som eksempel i linje 14 ”We want decent housing, fit for shelter of human beings”. Det, der også findes interessant i dette manifest, er gentagelserne i starten af hver sætning, hvor hver sætning enten starter med ”WE WANT eller WE BELIEVE”. Det er også de samme ord i indledningen til teksten, derfor kan det siges at Newton benytter sig af anaforer, da han gentager det samme i hver sætning.
Dog vælger han ikke at gøre brug af metaforer, men særdeles af dramatiske figurer, idet han i hvert afsnit starter med et udråb, altså blokbogstaver, for at klargøre hvad det specifikt er de vil, og hvad det er de tror, så modtagerne bliver indforstået med disse to små sætninger. Han dramatiserer også nogle ord som i denne sætning ”WE WANT an immediate end to POLICE BRUTALITY and MURDER of black people”. Denne sætning illustrerer klart hvad der menes med dramatisk overdrivelse, og udråb, som er kendte virkemidler inde for retorik i politiske tekster.
Genren af dette dokument er både informerende og argumenterende. Først informerende, idet den informere om formålet med The Black Panthers Party. Derefter argumenterende, idet der formålet og de politisk uddybes.
Han benytter sig både af etos, patos, men også logos som retoriske udtryk, fx: ”WE WANT education for our people that exposes the true nature of this decadent American society. We WANT education that teaches us our true history and our role in the present–day society”. I dette eksempel, i det femte afsnit, appelleres der til følelserne, og i den grad nationalfølelsen som modtagerne ønsker at videre give til deres børn. Derved appelleres der til moralen, altså etos og logikken, logos. Han benytter sig særdeles meget af ”we” og ”our” da han taler til de sorte borgere som en enhed og et fællesskab, som han ser sig selv værende en del af. De skal kæmpe side om side for at opnå det mål der præsenteres for dem, som ifølge The Black Panthers vil gavne dem.
Vurdering af de radikale gruppers formål og udbytte.
Efter redegørelsen af de forskellige aktivistiske tilgange, vil jeg i den følgende vurdere årsagen til, at mange grupper blev mere radikale op igennem 1960’erne. Efterfølgende vil jeg diskutere synet på den radikale bevægelse, både som de selv fremstiller sig, men også som de bliver fremstillet udefra, da det spiller en markant rolle i historien når den fortælles. Endvidere vil jeg vurdere hvorfor man benyttede disse kampmidler, og hvad baggrunden var for de grovere kampmidler. Desuden vil jeg observere fordelene og ulemperne ved de forskellige aktionsformer med udgangspunkt i the Black Panthers. Var deres kampmidler hensigtsmæssige i forhold til deres målsætninger, og hvad de fik opnået med at benytte disse grove kampmidler?
Synet på de radikale bevægelser
Heri vil jeg først kort klargøre synet på de radikale bevægelser set ud fra det afroamerikanske fællesskab, altså ”indefra” da det er vigtigt for at kunne diskutere, hvorvidt der er tale om vold eller selvforsvar
Som eksempel på en af de mest fremtrædende radikal bevægelse, vil jeg tage udgangspunkt i er The Black Panthers Party, der omtales som en voldelig, kriminel bevægelse i de fleste historiebøger. Derved var de ifølge FBI chef J. Edgaar Hoover: ”The greatest threat to the internal security of the United States of America” (Wie, 2004. 1). The Black Panthers var kendt som en farlig bevægelse. Dog var selvopfattelsen inde i The Black Panther Party anderledes, og står i kontrast f til hvordan de bliver opfattes udefra.
Jeg vil nævne at ifølge Debbie Wie blev bevægelsen ved stiftelsen kaldt ”The Black Panthers Party for Selfdefence” (Wie, 2004. 1). Formålet med denne bevægelse, ifølge dem selv, var faktisk selvforsvar: at beskytte afroamerikanerne fra undertrykkerne, som det kan ses i manifestet, ottende punkt. Derudover var det ikke blot vold de bidrog med, de bragte også en del andre hjælpeaktiviteter for de sorte, som der behov for.
Fremtrædende radikale bevægelser?
Jeg vil herunder vurdere grunden til at de radikale bevægelser forekommer fremtrædende i 1960’erne, hvor jeg forholdsvis vil tage udgangspunkt i The Black Panthers Party. Herved vil jeg vurdere, hvorfor man blev mere radikal.
På den ene side var det tydeligt at de radikale gjorde sig bemærkede ved deres brug af militant retorik, som var en særdeles anderledes retorik end Martin Luther Kings. Ifølge en længere analyse af borgerrettighedsbevægelsen menes der, at de iscenesætter sig selv for at virke potentiel farlige og voldelige en bevægelse, og skabe frygt for undertrykkerne (Jakobsen, 2010 17).
På den anden siden kan det diskuteres om The Black Panthers manifest også havde en positiv rolle i borgerretsbevægelsen. Man kan sige, at de politiske manifest appellerede til de afroamerikanske undertrykte borgere, hvor The Black Panthers hensigt var at forsøge at overbevise vigtigheden af deres fællesskab, så afroamerikanerne skulle tilslutte sig deres bevægelse.
Årsagen til den tiltagende radikalisering kan også forklares ud fra den frustration der voksede frem i slutningen af 1960’erne. I løbet af disse år blev både Martin Luther King, Malcolm X og andre aktivister dræbt, og valget af Nixon som præsident. Dette gjorde ifølge Ollie A. at radikale vrede aktivister som Huey P. Newton, Angela Davis og Stokely Carmichael blev fremtrædende og fik opmærksomhed. Derved er har en af årsagerne til at afroamerikanere blev radikaliseret at gøre med disse vrede aktivister, der blev så fremtrædende. De blev mere fundamentalt kritiske overfor den amerikanske politik og samfund. Dette gjorde, at man sagde god for radikal retorik og dermed løsninger (Ollie A., 2003. 5-6). Man kan også se denne samfundskritik som en del af overordning politisk udvikling, altså som en del af marxistisk tendens i tiden.
Hvorfor voldelige kampmidler?
I det følgende vil jeg diskutere, hvorfor de radikale aktivister valgte at benytte sig af disse voldelige kampmidler.
Ifølge afroamerikanerne var udbyttet af de fredelige aktioner for langsomme, dette skal forstås som at der skete udviklinger, men de blev ikke set som værende markante. Dette var med til at gøre de undertrykte usikre på denne ikke-voldelige strategi.
Malcolm X. er et strålende eksempel på en tendens, der muligvis også var være grund til at mange gik fra ikke – voldelige, til voldelige kampmidler. Eksemplet kan ses i det tidligere viste telegram (Bilag 1), hvor man har fået nok af Ku Klux Klan, og andre undertrykkere, og dermed kunne man ikke blive ved, ifølge denne JMalcolm X., at holde tilbage. Derefter vil mani ordets konkrete betydning, kæmpe for at få opnået sine rettigheder.
Dog kan årsagen til benyttelsen af de militante kampmidler også være, at det handlede om gengældelse. Gengældelse mod undertrykkerne. Afroamerikanerne må siges at have været en del igennem uden at bruge vold som en løsning, men nu så mange tid til at prøve noget anderledes. Heri vil jeg nævne udtrykket ”black liberation by any means necessary” som egentlig også blev startet af Malcolm X. (Dyson, 2004. 3). Dette udtryk kan ikke være mere radikalt, og det blev begyndelsen på at kæmpe med vold. Herefter benyttede The Black Panthers også udtrykket, og bruger det som en løsning.
Ifølge en længere analyse af borgerrettighedsbevægelsen (Jackobsen 2010)) , var der to specifikke grunde til at vold blev brugt som et kampmiddel. Først og fremmest var det oprør mod undertrykkerne, derved også gengivelse, hvor jeg vil tilføje et citat fra en radikal aktivist, som siger således om brugen af vold: ”But there are two forms of violence: violence directed at you to keep you in your place and violence to defend yourself against that suppression and to win your freedom” (Cleaver, 1969. 166). Dette bringer os tilbage til udtrykket om ”black liberation by any means necessary”.
En anden mulig forklaring kan være et overordnet had og en frustration mod de hvide som sådan, som det blandt andet sås tydeligt i Nation of Islam og Black Power. De krævede ikke kun deres rettigheder, men også magt. På den anden side kan det også forklares ved at drabene fra myndighederne på de kendte aktivister, både de ikke-voldelige men også voldelige, også spiller en rolle.
Fordele samt ulemper ved forskellige kampmidler. Var det hensigtsmæssigt?
Endvidere vil jeg kort diskutere fordelene og ulemperne ved de forskellige kampmidler. Og til slut vil jeg vurdere, hvorvidt de radikales kampmidler var hensigtsmæssige i forhold til deres målsætning. Hvad opnåede afroamerikanerne egentlig med disse midler.
Fordelene ved at benytte sig af et kampmiddel som civil ulydighed, var ifølge Martin Luther King, at han så det som et stærkere kampmiddel end ”at gengive vold med vold”. Argumentet fra den anden side er, når undertrykkerne ikke har modstand, så kan de vel bare fortsætte deres undertrykkelse. Hvorimod hvis man vælger at anvende grove kampmidler, får undertrykkerne en form for modstand og vold, som de selv benytter, og dette kan være med til at få undertrykkerne til at overveje deres angreb på afroamerikanere. På den anden side kan det siges, at ikke-voldelige aktionsmidler har skabt store forandringer, hvor forholdsvis ingen kom til skade, dog berørte man USA’s økonomi i boykots og sit-ins.
En af ulemperne for borgerrettighedsbevægelsens aktivister var, at de ofte enten blev arresteret eller dræbt. I forhold til The Black Panthers vil man betegne dette element som både ulempe, men dog også som fordel, da det ofte skabte sympati for bevægelsen når nogen blev dræbt. Bevægelsen hjalp også mange undertrykte afroamerikanere ved at uddele mad og medicin, som naturligvis må ses som værende positivt. Dog var der ifølge Martin Luther King flest ulemper i de kampmidler de anvendte, da man ifølge ham ikke kan bekæmpe vold med vold. Men det er værd at nævne, at de radikale grupper i Black Power var med til at udvikl sociale initiativer, og dermed også bidrog kulturelt (Jakobsen, 2010. 3).
Om deres kampmidler var hensigtsmæssige er mangesidet spørgsmål, da man Ikke nødvendigvis havde brug for anvendelsen af vold for at opnå afskaffelse på raceadskillelse og rettigheder. Måske kunne man også have opnået en positiv udvikling i Martin Luther Kings fodspor, ved at benytte en ikke voldelig retorik.
Hvis man ser tilbage på historien, hvor de sorte startede som slaver i USA, og dermed fik udviklet sig til der, hvor de i dag: med en præsident, der er afroamerikaner og som repræsenterer det afroamerikanske samfund, er storslået. I dag lever afroamerikanere i større frihed og i dag har enhver amerikaner ret til at uddanne sig, arbejde og være succesrig. Vi kan i dag se en masse velhavende kendte mennesker der repræsenterer det sorte samfund i dag. Dog skal det siges at der stadig rundt omkring i USA stadig findes diskrimination, racisme, ulighed og fattigdom (Ollie A., 2003. 1). Der er også en del rundt i verden, der stadig oplever diskrimination, racisme og undertrykkelse. Jeg vil senere fremhæve palæstinenserne som et eksempel.
Perspektivering
I nedenstående kapitel vil jeg perspektivere til to ting, som jeg mener er relevant at få inddraget med som udgangspunkt i denne opgave. Herunder vil jeg først og fremmest perspektivere til filmen Mississippi Burning, da den tager afsæt i afroamerikanske borgerrettighedskæmpere i 1960’erne. Til sidst vil jeg afslutte med at kigge på hvor der ellers i verden i dag, findes race problemer og forskelsbehandling. Der vil jeg inddrage min seneste AT opgave (AT3), om Palæstina/Israel konflikten, hvor vi også ser modstandsbevægelse gøre brug af forskellige midler får at løse konflikten.
Mississippi Burning
Jeg vil først perspektivere til filmen Mississippi burning af Alan Parker, fra i 1988. Det er en amerikansk krimi og drama, som er baseret på det virkelige liv i Mississippi, USA, i årstallet 1964. Filmen finder sted under revolutionen, hvor der endda var en masse afroamerikanske aktivister. Uretfærdighed og undertrykkelse er stærkt afspejlet og det er bare endnu en historie i Sydamerika hvor afroamerikanske aktivister dræbes af Ku Klux Klan.
Filmen omhandler hovedsageligt to FBI betjente der tager til Mississippi for at efterforske mordet på tre borgerrettighedskæmper der blev dræbt i Mississippi. I Mississippi oplever de racisme, raceadskillelse og undertrykkelse over for afroamerikanerne, hvor Ku Klux Klan blandt meget andet brænder deres kirker. Filmen beskriver klart Klu Klux Klans undertrykkelse og diskriminationen overfor de sorte. Man får et fantastisk billede af hvordan afroamerikanerne blev behandlet, og hvad der skete, hvis man var tilhængere af borgerrettighedsbevægelsen. For mange afroamerikanerne krævede det et stort mod at stå op imod undertrykkelsen. Filmen illustrere for os det ikke ikke blot er afroamerikaner der handler med vold, men at det er en blodig kamp. Derudover kan det også siges at filmen illustrere hvorfor afroamerikaner benytter vold, som Malcolm X. kommer ind på i sit telegram til Martin Luther King.
Israel/Palæstina konflikten
Jeg vil nu afslutningsvist perspektivere til palæstinensere i Israel og deres mangel på rettigheder. Palæstinensere blev i 1948 drevet ud af deres hjem (Pappe, 2004). Dette betød, at palæstinensere tilbage i Israel mistede mange af deres rettigheder (El-Fout, 2012. AT3) , og her kan der drages en parallel til de sorte i USA, som også levet i raceadskillelse, fattigdom og ulighed.
I 2012 opnåede Palæstina observatørstatus i FN som mulig stat. Dog er der flere grupper, der ikke mener, at kampen ender der. Nogle palæstinensiske partier tilslutter sig ikke-voldelig metoder, mens andre ser vold som et nødvendig middel og en metode i selvforsvar, fx bevægelsen Hamas.
Det, der er interessant her, at se hvordan Hamas bliver set på forskelligt ”indefra” og ”udefra”. De ser selv deres brug af vold som ”et nødvendigt forsvar” (Pappe 2004, 309), mens mange, blandt andet USA, ser dem som militante terrorister. Problemstillingen er med andre ord ikke helt simpel, og det kan være svært at se, om ikke-voldelig eller voldelig modstand bidrager bedst til en løsning af konflikten. Jeg valgte at perspektivere til denne konflikt for at vise, at forskelsbehandling og diskrimination stadig finder sted, og at forskellige modstandsgrupper ser forskellige midler som de bedste.
Konklusion
Jeg har i denne opgave redegjort for de forskellige aktionsformer der voksede i 1960’erne med vægt på de radikale aktivister og deres aktionsmetoder. Derefter har jeg analyseret manifestet ”Platform and program”, fra den radikale bevægelse The Black Panthers Party. Herefter har jeg diskuteret og vurderet grunden til at de radikale grupper blev fremtrædende i 1960’erne, og om deres aktionsformer var hensigtsmæssige. Til sidst har jeg perspektiveret til filmen Mississippi Burning og til Israel/Palæstina konflikten.
Jeg kan hermed konkludere, at der gennem tiden skete en udvikling fra at benytte ikke-voldelige kampmidler til voldelige, hvor Malcolm X. ses som starten på den voldelige radikale tankegang. Derefter kan jeg konkludere, at de radikale bevægelser blev fremtrædende idet afroamerikanere ønskede hævn, var præget af had og frustrationer, hvor de blandt andet vil gøre gengæld mod Klu KLux Klan. Min endelige vurdering vil være, at afroamerikanerne efter revolutionen fik rettigheder såsom, stemmeret, politik, uddannelse, beskæftigelse, endda også i underholdnings verden.(Ollie A., 2003. 1). Dette kan ses ud fra at den radikale bevægelse The Black Panthers Party beskriver dette som et mål i deres manifest. Det er derfor i den sammenhæng klart, at deres kampmidler var hensigtsmæssige da de fik opnået deres mål – ”black liberation by any means nessecary”. Dog vil min endelige konklusion være, at det ikke alene var de radikale og deres kampmiddel, der gjorde en forske. Vi har set, hvordan de radikale bevægelser byggede videre på noget de ikke-voldelige aktivister havde startet, blot med en smule mod og vilje. Dermed er det umuligt at ikke sætte fingeren på, hvem der præcist stod bag forandring i rettighedsspørgsmålet, og jeg vurderer at de tilsammen ændrede USA.
Litteraturliste
Bøger
- Blake, John: Children of the Movement:, The sons and Daughters of Martin Luther King Jr., Malcolm X, Elijah Muhammad, George Wallace,…. 1. udg. Lawrence Hill Books, 2004. (Bog)
- Dyson, Michael Eric: Making Malcolm, The Myth and Meaning of Malcolm X. 1. udg. Oxford University Press, 1996. (Bog)
- Eldridge, Cleaver: Post-prison writing and speeches. London: Jonathan Cape, 1969. (Bog)
- Fabricius, Julie og Roksvold Thore: Anvendt Retorik, Tag sproget i munden. 1. udg. Akademisk forlag, 2004. (Bog)
- Hodgson, Godfrey: MARTIN LUTHER KING, Historien om en drøm 2009. 1. udg. Informations Forlag, 2010. (Bog)
- Kjeruf Morten: RETORIK, Dansk- kompendium. Gentofte Studenterkursus, september 2012
- Ollie A., Johnson, III Stanford, Karin L.: Political Organizations in the Post Civil Rights Era. 1. udg. Rutgers University Press, 200. (Bog)
- Pappe, Ilan: Det moderne Palæstinas Historie, et land to folk. 1. udg. Klim, 2004. (Bog)
Artikler
- Cornwell, Rupert, oversat af: Larsen, Neils Ivar: En ægte heltinde. I: The Independent og Informationen, 25.07.2007, Internetadresse: http://www.information.dk/114458 Besøgt d. 11.12.2012 (Artikel)
Film
- Lee, Spike: Malcolm X. 1992 – (Film)
- Olsson, Göran – Svensk filmmager. DOX: De sorte Pantere 1967-1975. –-. (Dokumentar)
- Parker, Allan: Mississippi Burning, 1988 – (Film)
Internet adresser
- Malcolm X: Telegram til Martin Luther King Jr., 30.07.1964. Internetadresse: http://www.brothermalcolm.net/mxwords/letters/telegramtomartin.gif. – Besøgt d. 11.12.2012. (Internet)
- Jakobsen, Ninan Søndergaard og Schøler, Martine Dorch En længere analyse af borgerrettighedsbevægelsen. – 2010
Internetadresse: http://.ruc.dk/bitstream/1800/6603/1/Opgave%20helt%20f%C3%A6rdig.pdf – Besøgt d. 19.12.2012 (Internet)
- Wie, Debbie The Black Panther Party Legacy and Lessons for the Future.– Internetadresse:http://www.civilrightsteaching.org/Handouts/BPPhandout.pdf– Besøgt d. 17.12.2012 (Internet)
- Internetadresser: The ten point program:
http://www.nathanielturner.com/blackpantherpartyplatpro.htm http://www.socialistalternative.org/literature/panther/ch2.html http://caho-test.cc.columbia.edu/ps/10127.html
Anden litteratur
- Elfout, Razan: AT3 – opgave. Set af: Fleming Sørensen og Lis Petersen,Gentofte Studenterkursus, 10.10.2012
Bilag 1.
Dette bilag er et billede af et telegram, der finder sted i National Civil Rights Museum i Memphis, Tennessee, USA. telegrammet er skrevet af Malcolm X., til Martin Luther King den 30. juli 1964. findes også elektronisk på internet adressen:
http://www.brothermalcolm.net/mxwords/letters/telegramtomartin.gif
[1] The ten point program Internetadresser findes I litteraturlisten
Læs op næste gang skriver
Din perspektivering er fuldstændig absurd. En historisk opdatering til dig om konflikten i mellemøsten er på sin plads. Racediskrimination i USA tåler ikke sammenligning med problemerne i mellemøsten. Det er en lang, subjektiv (og historisk forkert) smøre om en konflikt du tydeligvis intet ved om. Mit ydmyge gæt er, at du ikke er positivt stillet i forhold til Israel som en stat og det er derfor ualmindelig dumt at bruge det som et eksempel i en opgave der kræver objektivitet.