SRP: Den amerikanske drøm – død eller levende?

Den amerikanske drøm – død eller levende?

Abstract

The study investigates whether the American dream still exists. In order to measure that, the study is based on information and knowledge from 3 different perspectives. These perspectives are: a political perspective, an economic perspective and a cultural perspective. This method has been used to clarify all the nuances of the American dream. The paper examines the development in the income equality, by using the Gini-coefficient. Since the mid eighties The US has experienced a remarkable growth in income inequality, leaving a gap between the rich and the poor of the society. That type of growing inequality has a negative influence on the social mobility, and the study shows that the inc0me inequality impairs the American Dream of upward m0bility. The study also investigates how political initiatives can have an influence on the American dream. Obamacare is analysed from both an ideological perspective and from a more specific point of view, where the Obamacare subsidies-system is under investigation, to clarify what influence this has on the American dream. Definitively the paper shows that the American dream is not measureable from a statistic point of view, but despite of lack of tangible evidence that the dream is still alive, there is still believe to some extent among the population, in the American dream, and as long as there is believe, the dream cannot be found dead.

Indledning

USA er mulighedernes land og den amerikanske drøm, drømmen om at man vha. hårdt arbejde kan opnå succes uanset hvilken baggrund man har, er byggestenen i den amerikanske identitet. Denne drøm stammer helt tilbage fra USA’s grundlæggelse og forfatningen af uafhængighedserklæringen, hvori rettigheden om lighed og mulighed for opnåelse af lykke for alle italesættes[1]. Men eksisterer denne amerikanske drøm stadig, eller er det netop blot en drøm?

Uligheden i USA har været opadgående de seneste tre årtier[2] og sammen med en række andre faktorer, er der noget som tyder på, at drømmen om at kunne slå igennem og klatre op af den sociale rangstige, er ved at dø hen. Men kan den amerikanske drøm overhovedet dø, eller er det stadig muligt for den hårdtarbejdende amerikaner at forbedre sin levestandard og udleve drømmen, eller må vi erkende, at USA ikke længere kan betragtes som ”mulighedernes land”?

Problemformulering

• Beskriv hvad der kendetegner begrebet ”den amerikanske drøm”.

• Beskriv ved hjælp af relevante nøgletal hvordan uligheden har udviklet sig i USA.

• Foretag med udgangspunkt i udvalgte eksempler en analyse af hvilke tegn der er på at den amerikanske drøm lever og hvilke der går i modsat retning.

• Diskuter om man stadig kan tale om den amerikanske drøm.

Struktur, Metode og Materiale

Mine undersøgelser i opgaven er delt op efter to forskellige fremgangsmåder. Da en stor del af rapporten handler om at definere den amerikanske drøm, så er en del af opgaven baseret på viden samlet fra opslagssider og andre kilder, der behandler et emne der er svært at definere, på en faktuel måde. Med andre ord er der her blevet benyttet en kvalitativ metode, for at undersøge et emne som er vanskeligt at ”måle”. Den anden del af opgaven er baseret på officielle statistikker og opgørelser, for at belyse en række nøgletal, som har en indflydelse på den amerikanske drøm. Her er altså blevet benyttet en kvantitativ metode, da forskningsfeltet her har været målbart.

I rapporten er der blevet benyttet materiale fra en lang række anerkendte eksperter heriblandt: Gøsta Esping-Andersen, Emmanuel Saez, Allan Krueger og Miles Corak. Materiale fra disse er bygget på enten rapporter som de enkeltvis har udarbejdet, eller fra direkte udtalelser.

Rapportens IØ faglige kompetencer kommer til syne når der bruges analytiske redskaber samt teori for at forstå den økonomiske sammenhæng. Engelsk faget er blevet benyttet i høj grad, specielt til at forstå og videreformidle det amerikanske system, men ikke mindst også til at bearbejde de mange engelske kilder som er blevet benyttet i udarbejdelsen af denne opgave.

Beskriv hvad der kendetegner begrebet ”den amerikanske drøm”

Den amerikanske drøm

Den amerikanske drøm, ideen om at det amerikanske sociale, økonomiske og politiske system gør det muligt for ethvert individ at opnå succes. Sådan lyder det i hvert fald hvis man slår vendingen ”den amerikanske drøm” op i ordbogen, men hvad indebærer dette og hvilke kendetegn har vi med at gøre, når vi snakker den amerikanske drøm?

Først og fremmest så skal man forstå, at den amerikanske drøm bygger på tanken om, at man uagtet sin baggrund kan blive lige hvad man ønsker, hvis man vel og mærke knokler hårdt for det. Den amerikanske drøm stammer helt tilbage fra omkring USA’s uafhængighedskrig, og mange mener, at Benjamin Franklin[3] er den amerikanske drøms fader, da han var medforfatter til det vigtigste stykke papir i USA’s historie, nemlig uafhængighedserklæringen. Erklæringen indeholder en række umistelige rettigheder heriblandt: livet, frihed, stræben efter lykke og ikke mindst lighed[4]. Disse rettigheder gør altså USA, til et synonym for mulighedernes land, et land hvor man uagtet hvilken social klasse man tilhører, og uagtet hvad der er hændt i sin fortid, har lige muligheder for at opnå lykke, og for at opnå den amerikanske drøm. Dog er denne drøm ikke for alle, den bygger på vilje og gåpåmod, om at man er herre over sit eget liv, og at man skal knokle for drømmen[5], man får den ikke foræret. På baggrund af denne viden kan man sige, at den amerikanske drøm, qua sin indflydelse på forfatningen, er en del af den amerikanske identitet og at de indskrevne ord: livet, frihed, stræben efter lykke og lighed, er centrale for den amerikanske drøm.

Den liberale drøm

Som nævnt tidligere så er den amerikanske drøm en idé om at det sociale, økonomiske og politiske system muliggør opnåelse af succes for alle, men hvordan er det lige, at man ud fra et politisk synspunkt kan definere den amerikanske drøm? Den amerikanske drøm har nogle helt klare lighedspunkter med den liberale ideologi, den ideologi som hele USA’s velfærdsmodel er bygget op omkring[6].

Tanken om at man er sin egen lykkes smed er den absolutte grundsten i den liberale ideologi[7] og passer unægtelig godt sammen med den amerikanske drøms idé om, at alle kan opnå succes hvis man vel og mærke er villig til at knokle for det.

Der kan med andre ord trækkes nogle helt klare og tydelige paralleller mellem den amerikanske drøm og den liberalistiske tankegang.

Beskriv ved hjælp af relevante nøgletal hvordan uligheden har udviklet sig i USA

I følgende afsnit vil jeg redegøre for udviklingen i en række nøgletal, som har relevans for uligheden i USA, da netop uligheden, eller i hvert fald det modsatte, altså ligheden, som beskrevet længere oppe, har en stor betydning for den amerikanske drøm.

Indkomstfordelingen

Ved at kigge på indkomstfordelingen kan det belyses hvor lige eller ulige befolkningen er ift. Indkomsten. For at måle indkomstfordelingen, benyttes Gini-koefficienten[8].

Som figur 1 illustrerer, så har USA oplevet stigende indkomstulighed fra årene 1985 til 2013. Fra 1985 til 1991 steg Gini-koefficienten fra 0,419 til 0,428. De efterfølgende år, nærmere bestemt 1992 til 1994 steg Gini-koefficienten drastisk fra 0,433 til 0,456 og her oplevede USA altså en stor stigning i indkomstuligheden. Siden år 1995 har Gini-koefficienten været stigende med undtagelse af årene: 1998, 2002, 2007 og 2013. I 2013 lå Gini-koefficienten på 0,476 og dermed på det tredje højeste niveau siden 1985, kun 2011 og 2012 har været højere (0,477 begge år). dermed er uligheden på et af de højeste niveauer i over 20 år. Denne udvikling viser, at USA’s befolkning rent indkomstmæssigt i analyseperioden er vokset fra hinanden, da en mindre del af befolkningen tjener en større del af de samlede indkomster, uligheden på denne front er dermed steget.

Top 1 %

The top 1 pct. er et udtryk, som bruges til at beskrive hvor stor en andel den rigeste procentdel af den amerikanske befolknings indkomst udgør af befolkningens samlede indkomst. I dette afsnit fokuserer jeg på ”the top 1 pct.” og ”the top 10 pct.” for at give et mere nuanceret billede af udviklingen i indkomstuligheden i USA.

Som det fremgår af figur 2, så er andelen af den samlede indkomst hos de 10% og 1% rigeste mennesker i USA steget kraftigt siden 1980 og befandt sig i år 2012 på henholdsvis 49,58% for de 10% rigeste og på 21,45% hos den 1% rigeste del af befolkningen. Til sammenligning svarede indkomsten hos top 10% til 35,97% i år 1985, mens indkomsten for top 1% samme år lå på 11,09% af den samlede indkomst. Dette vil sige, at de top 10% rigestes indkomst andel af den samlede indkomst er steget med 13,61 procentpoint eller hvad der svarer til 38% fra 1985 til 2012, mens Top 1’s andel af den samlede indkomst steg med hvad der svarer til 10,36 procentpoint eller 93% under samme periode. Dette betyder altså, at uligheden er voksende, og interessant er det også at top 1% rigestes andel stiger markant ift. top 10% rigestes andel, og der opstår altså dermed mere ulighed, også blandt de rigeste i samfundet.

Denne udvikling efterlader altså USA i den mest ulige situation, rent indkomstmæssigt, i hele analyseperioden. De rigestes andel bliver større og større og udviklingen har resulteret i, at USA’s rigeste 400 familier har ligeså mange værdier som hvad de 150 millioner fattigste har tilsammen[9]

Denne udvikling hænger sammen med udviklingen i Gini-koefficienten som tidligere blev redegjort for i rapporten. her viste det sig at uligheden blev større og større, da en mindre del af befolkningen fik en større andel af indkomsterne, ligesom vi ser ved disse undersøgelser.

Fattigdom blandt befolkningen

At kigge på hvor mange mennesker som lever i fattigdom er nærliggende, når man undersøger udviklingen i uligheden i et land. Fattigdommen i USA har siden 2006 været stigende, men kurven knækkede i 2013 hvor man gik fra at 15% af befolkningen levede i fattigdom, til at 14,5%[10] eller 45,3 millioner mennesker[11] levede i fattigdom. Trods den positive udvikling i antallet af fattige, så er det værd at bemærke, at niveauet i 2013 (14,5%) er to procentpoint højere end umiddelbart før krisen i 2007.

Tabellerne er bearbejdet efter hvor mange som lever under den absolutte-fattigdomsgrænse[12]. I 2013 var den absolutte fattigdomsgrænse for en familie med 2 børn og 2 voksne en årlig indkomst på 23.834 dollar[13].

Vi kan se at antallet af mennesker som betegnes som fattige er på det højeste niveau i analyseperioden, mens procentdelen af faldet. Dette er blot et udtryk for, at befolkningstallet er steget.

Hvad disse opgørelser ikke belyser er, hvor slemt det står til for de enkelte personer som lever under fattigdomsgrænsen, da der kun tages stilling til om man er under eller over grænsen og ikke hvor fattig de enkelte er. I 2012 blev det estimeret at 4 procent af befolkningen levede for mindre end 2 dollar om dagen[14]. Sammenhængen mellem uligheden i indkomsten og antal fattige er et sted hvor løsningen til at bekæmpe fattigdommen også findes. En nedkæmpelse af uligheden i indkomsterne, vil også betyde en bedring i antal fattige[15]

Social mobilitet

Social mobilitet er et centralt begreb, når man vurderer et lands ulighed. Ved social mobilitet forstås et individs evne til at bevæge sig op af det sociale hierarki og forbedre sig på nogle parametre (f.eks. indkomst, uddannelse osv.) ift. sit ophav[16]. Dette fænomen er også kendt som at bryde den sociale arv[17].

Figur 4 er udregnet efter et Intergenerationsmobilitets princip[18], og giver et billede af at der er en klar sammenhæng mellem hvor mange penge amerikanske forældre tjener, og hvor mange penge deres børn kommer til at tjene.

Dette betyder altså, at den sociale arv ikke bare kan brydes og at man ifølge statistikkerne ikke skal regne med at få en højere indkomst end sine forældre.

Den sociale mobilitet kan også måles indenfor andre forhold. Bl.a. kan man se på sammenhængen mellem forældres indkomst og teenagepiger som bliver unge mødre[19]. Her er der også en klar sammenhæng mellem de to variabler og det er tydeligt, at en lav indkomst hos forældrene, statistisk set, er lig med en høj fødselsrate blandt teenagere. Dette eksempel er blot for at understrege, at social mobilitet ikke nødvendigvis handler om indkomst, men den kan også definere mobiliteten indenfor andre områder.

I bund og grund, så handler social mobilitet om befolkningens muligheder for at kravle op gennem de sociale klasser og på mange måder kan dette dermed betegnes som det vigtigste, når man vurderer den amerikanske drøm.

Obama pointerede i en tale den 4 dec. 2013[20], at den sociale mobilitet i USA er i så ringe forfatning, at børn som vokser op blandt de 20% rigeste har en 2/3 chance for at ende i samme ende af skalaen, mens børn som vokser op i samfundets 20% fattigste lag, kun har en 1/20 chance for at klatre op af samfundslagene og ende blandt de 20% rigeste. Han udtaler at den ringe sociale mobilitet, som er på niveau med mobiliteten i lande som Jamaica og Argentina, udgør en direkte trussel mod den amerikanske drøm.

Foretag med udgangspunkt i udvalgte eksempler en analyse af hvilke tegn der er på at den amerikanske drøm lever og hvilke der går i modsat retning.

På baggrund af nogle af de tidligere beskrivelser af den amerikanske drøms grundelementer, samt beskrivelser af en række faktorer som påvirker uligheden i USA, vil jeg i dette afsnit analysere hvad der tyder på at den amerikanske drøm lever og hvad der tyder på det modsatte.

Den amerikanske drøm og den liberale velfærdsstat

Som redegjort for tidligere så deler den amerikanske drøm og den liberale ideologi nogle helt centrale principper[21], her tænker jeg specielt på sammenhængen mellem drømmens idé om at et politisk system muliggør opnåelse af lykke, som er nedskrevet i uafhængighedserklæringen[22], og at man er sin egen lykkes smed, som er grundstenen i den liberale tankegang[23].

I USA har man et liberalt velfærdssystem[24], som altså netop er et system, som er indrettet efter et liberalt princip, hvor hver mand er sin egen lykkes smed, og på den måde muliggøre systemet den amerikanske drøm – i princippet. Men dette velfærds system er under forandring. De seneste par år har der været en igangværende implementering af Barack Obamas nye sundhedsreform: ”Patient Protection and the Affordable Care Act”, bedre kendt som Obamacare[25].

Obamacare som lovforslag blev den 23/3 2010 underskrevet af Barack Obama, og reformen bliver gradvist implementeret i det amerikanske system frem mod 2020[26]. Reformens hovedformål er at sørge for, at alle amerikanere får en sundhedsforsikring[27], og dem som ikke køber en forsikring bliver pålagt at betale en bøde. Bødetaksten for ikke at have en sundhedsforsikring i 2015 vil ligge på 325 dollar for en voksen og 162,5 dollar for et barn, eller 2% af ens skattepligtige indkomst, alt efter hvilket beløb er højest[28]. Med andre ord kan man sige, at Obamacare ikke er et firvilligt valg, men et krav, eller i hvert fald et påtvunget valg.

Obamacare har lige siden sin introduktion mødt enorm modstand blandt befolkningen, hovedsageligt hos folk som betegner sig selv som republikanere. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup d. 29/5 2014, så er hele 51% imod Obamacare og kigger man nærmere på de adspurgtes politiske standpunkt, så støtter kun 8% af de adspurgte, som definerer sig selv som republikanske, den nye sundhedsreform[29]. Årsagen til modstanden skal findes i det faktum, at mange mener, at en tvungen sundhedsforsikring som Obamacare er forfatningsstridig[30]. Modstanden beskrives bedst ved følgende citat udtalt af Louie Gohmert[31], hvor han italesætter utilfredsheden vedr. Obamacare.

“When the government controls everybody’s health care, pays for everybody’s health care, it is the government controlling everything. They have the power then to tell everybody how much they should put in, how much they take out,”

“How much more socialist can you get than a government telling everybody what they can do, what they can’t do, how they can live,” “Individual liberty is gone as soon as this bill is held constitutional.”[32]

Louie Gohmert anklager her Obamacare for at være indirekte forfatningsstridig, da den ifølge ham fratager det enkelte menneskes frihed, og netop frihed er, som skrevet tidligere, en umistelig ret nedskrevet i uafhængighedserklæringen[33].

Og her er det så, at den amerikanske drøm kommer ind i billedet, da den amerikanske drøms grundelementer er af samme karakter som en række af uafhængighedserklæringens umistelige rettigheder[34], og man kan dermed sige at uafhængighedserklæringen er et slags symbol, eller håndgribeligt bevis på den amerikanske drøm. Så hvis man følger Louie Gohmerts hypotese om at Obamacare er forfatningsstridig og dermed går i mod rettighederne fra uafhængighedserklæringen, så er den også en direkte trussel mod den amerikanske drøm. At mene at Obamacare er decideret socialistisk, er en subjektiv vurdering, men der er ingen tvivl om at den har et mere socialliberalistisk[35] indhold og dermed også en socialliberalistisk indvirkning på USA’s velfærdssystem. Spørgsmålet er bare om den indskrænkede frihed, som sundhedsreformen unægteligt medfører, dræber den amerikanske drøm.

Hvorfor knokle for den amerikanske drøm, når Obamacare betaler?

I forlængelse af den ovenstående analyse af Obamacares indflydelse på det liberale velfærdssystem i USA, og dermed også den amerikanske drøm, er det også nærliggende at kigge nærmere på et andet punkt, hvor Obamacare også får kritik for at svække den amerikanske drøm.

Som nævnt tidligere så er den nye sundhedsreform socialliberalistisk, hvilket medfører, at det offentlige mere aktivt går ind og holder hånden under borgerne[36]. Obamacares socialliberalistiske islæt kommer især til syne, når det kommer til tilskud fra staten. Obamacares tilskudssystem fungerer således, at man som borger får et tilskud fra staten, som dog bliver progressivt mindsket eller helt fjernet hvis man i en familie på 3 tjener 78,120 dollar årligt eller mere, eller hvis man i en familie på 4 tjener 94,200 dollar årligt eller mere. En rapport udarbejdet af The Congressional Budget Office (CBO)[37] viser, at Obamacares tilskudssystem vil medføre, at borgere vil skære ned i arbejdstimer eller vælge at opsige sit job, for ikke at overskride grænsen for hvornår man er berettiget til tilskud fra staten. Disse nedskæringer eller opsigelser vil, ifølge rapporten, svare til at USA mister 2.5 millioner arbejdsplader når kalenderen rammer 2021. Med andre ord vil flere borgere altså vurdere at det bedre kan betale sig at arbejde mindre, eller slet ikke at arbejde[38].

Og det er så her, at den amerikanske drøm for alvor bliver truet. I en artikel skrevet af formanden for ”Americans for Prosperity[39]” Tim Phillips, kalder han dette tilskudssystem, som altså demotiverer arbejdsstyrken, for et ”subtilt angreb” mod den amerikanske drøm. Han mener, at den amerikanske drøm, drømmen om at klatre op af stigen, blive forfremmet, kæmpe for en lønforhøjelse eller bare at få et job, bliver noget som rigtig mange mennesker vil prøve at undgå.

Ofrene for dette, vil være folk fra den laveste klasse og fra middelklassen. Udover at dette på sigt kan medføre en amerikansk drøm, som ikke er noget man stræber efter, så vil det også få store økonomiske konsekvenser for den amerikanske økonomi. Ifølge undersøgelsen fra CBO vil udviklingen, qua de skattekroner som staten går glip af, betyde at den økonomiske vækst vil falde og endeligt vil det betyde at USA kan tilføje yderligere en milliard til sit statsunderskud[40]. Dette er altså, udover at være skadeligt for USA’s økonomi, også et konkret eksempel som kunne tyde på, at den amerikanske drøm for rigtig mange er død.

Ulighed, social mobilitet og den amerikanske drøm

Tidligere har jeg beskrevet hvordan indkomstfordelingen har udviklet sig i en sådan retning, at uligheden på denne front er vokset. Det kunne konstateres at en mindre del af befolkningen, havde en større del af den samlede indkomst, hvilket både blev illustreret af Gini-koefficienten og målinger på top 1- og top 10 %, mens antallet af fattige mennesker var på sit højeste niveau i hele den undersøgte analyseperiode[41] og dette er dermed også noget som bidrager til en stigende ulighed. Men spørgsmålet er så, om denne ulighed i indkomsterne har en betydning for den amerikanske drøm og om der er en sammenhæng mellem uligheden i et samfund og muligheden for at realisere den amerikanske drøm og kravle op af samfundets rangstige.

I en rapport[42] udarbejdet af Miles Corak[43], benyttes en figur til at illustrere, at der er en sammenhæng mellem netop indkomstulighed og hvor god den sociale mobilitet i et land er. Denne figur kaldes ”the Great Gatsby Curve” og er opfundet af Alan Krueger[44]. ”The Great Gatsby Curve” (TGGC) beviser, at der er en klar sammenhæng mellem landes indkomst ulighed og landets sociale mobilitet, som det fremgår af figur 5.

TGGC er udregnet således, at man har to uafhængige faktorer, altså indkomstuligheden (Gini-koefficienten) (den horisontale akse) og den sociale mobilitet (den vertikale akse), som sammen skaber en tendens, eller en sammenhæng. Den sociale mobilitet er målt ved at sammenligne indkomst hos forældre fra 60erne, med deres voksne børns indkomst (denne måling er lavet på børnene i 90’erne), mens indkomstuligheden er målt efter Gini-koefficienten i 1985[45].

Sammenhængen er den, at et land med høj indkomstulighed også vil have en dårlig social mobilitet. Dette betyder altså, at man i USA, qua den høje ulighed i indkomsterne, statistisk set er fastbundet til den sociale klasse som man er født ind i. Dette illustreres bedst ved, hvis man forestiller sig en stige. Afstanden mellem trinene i stigen, bliver i takt med at uligheden i indkomsterne vokser, større og større og det gør det dermed sværere at klatre op af stigen[46].

Denne måling viser dermed, at uligheden i indkomsten er en trussel for den amerikanske drøm, da opgørelsen underminerer drømmens idé om, at man uagtet sin baggrund kan opnå succes. Netop denne problematik behandler Miles Corak i sin rapport ”How to slide down the ’Great Gatsby Curve’”[47], hvori han identificerer indkomstuligheden som den største trussel mod den amerikanske drøm. Samtidig pointerer han vigtigheden af at den menneskelige-kapital[48] bliver dyrket mere, da det er måden hvorpå USA netop kan ”Slide down the Great Gatsby Curve”. Den menneskelige kapital påvirker nemlig i høj grad den indkomst som en person får efter sin uddannelse, og derfor mener Miles Corak, at dette er det rigtige sted at starte for at redde den amerikanske drøm.

Indkomst uligheden i USA er altså, grundet sin sammenhæng med den sociale mobilitet, et konkret eksempel på at den amerikanske drøm er i overhængende fare for at dø, hvis den altså ikke allerede er det.

Troen på den amerikanske drøm

Som analyseret på, så er der en masse incitamenter for at den amerikanske drøm har set bedre dage, eller måske helt er død. Ud fra et politisk synspunkt er der elementer som modstrider den amerikanske drøm, mens der rent statistisk set heller ikke er meget der tyder på at drømmen lever.

Dog er der et punkt, som er væsentligt i en analyse af hvorvidt den amerikanske drøm lever eller ej, og det er troen. Troen på at drømmen er mulig, uagtet hvad statistikkerne siger og hvad politikkerne siger, er der så en tro blandt befolkningen om at drømmen er opnåelig. Og netop denne tro er der noget som kunne tyde på stadig, på trods af hårde finansielle tider, stadig er til stede. En undersøgelse foretaget af New York Times viser, at 64% af befolkningen stadig tror på at den amerikanske drøm er inde for rækkevidde[49]. Men hvordan kan de tro på den, når statistikker tydeligt viser at det er enormt svært at klatre op af den sociale rangstige[50]? Svaret findes i hvordan man tolker den amerikanske drøm. Der har gennem årene været en forandring i blandt befolkningen, i måden hvorpå den amerikanske drøm opfattes. John Zogby[51] udtalte ved finanskrisens umiddelbare begyndelse følgende:

“I found a renewed spirit, a survival instinct, a readjustment of life’s expectations and a redefinition of the American dream. I have found for years now that more Americans say the American Dream has more to do with spiritual fulfillment and leading a genuine and honest life than with the attainment of material things.”[52]

Her argumenterer John Zogby for, at befolkningens opfattelse af den amerikanske drøm er gået fra at være materialistisk betonet til at være en drøm som bygger på nogle mere spirituelle værdier. Denne vurdering stemmer godt overens med en undersøgelse foretaget af DDB[53], som viser at ud af de adspurgte som mener at de udlever den amerikanske drøm, er det punkter som at føle sig relativ sikker, have ret til at sige sin mening og at eje et hus som vejer tungt på vægtskålen når det kommer til at kigge på elementer som har bidraget til deres amerikanske drøm, hvorimod mere håndgribelige ting som at tjene mange penge kun er en ting som en fjerdedel af de adspurgte mente har været en del af deres amerikanske drøm[54]. Kriminalitetsraten i USA er på sit laveste i over 20 år[55], og denne udvikling er med til at styrke den amerikanske drøm hos dem, som vægter ”at føle sig relativ sikker” højt, når de vurderer den.

Denne mere spirituelle definition af den amerikanske drøm, tyder dermed på at den amerikanske drøm stadig lever bare på nogle andre præmisser og undersøgelserne viser også i høj grad, at drømmen er et subjektiv definitionsspørgsmål, eftersom at fortolkningen af drømmen har rykket sig.

Diskuter om man stadig kan tale om den amerikanske drøm

USA er mulighedernes land, eller hvad?

I analysen blev den amerikanske drøms tilstand behandlet på baggrund af tre forskellige perspektiver. Et politisk-, et økonomisk- og et kulturelt perspektiv. Denne opdeling er vigtig, da en analyse af den amerikanske drøm blot med en tilgangsvinkel er for unuanceret. For hver af disse perspektiver, har analysen frembragt et resultat, og disse resultater er interessante at holde op mod hinanden og diskutere.

Kritikkere af Obamacare ligger vægt på, at denne indskrænker den individuelle frihed og på den måde dræber den amerikanske drøm. Disse kritikere (hovedsageligt republikanere[56]) prioriterer altså frihed højest i deres vurdering af et liberalt samfund, som skal kunne muliggøre den amerikanske drøm. På den anden side står tilhængere af Obamacare, som i stedet for at fokusere på friheden som det vigtigste for den amerikanske drøm, fokuserer de på den lighed som sundhedsreformen bringer[57] [58].

Det er dermed to vidt forskellige måder at beskue situationen på, og mens modstandere af Obamacare vil argumentere for at sundhedsreformen er en trussel mod den amerikanske drøm, så vil tilhængere argumentere for at lighed er en stor del af den amerikanske drøm, og at netop dette bliver forbedret ved Obamacare. Denne politiske indgangsvinkel til analysen af den amerikanske drøms tilstand fortæller altså, at diskussionen om den amerikanske drøm bygger på nogle helt centrale politiske holdninger og resultatet af en sådan analyse, afhænger af de øjne som beskuer den.

Analysen af sammenhængen mellem indkomstuligheden og den sociale mobilitet, bedst illustreret ved ”The Great Gatsby Curve”, viser at drømmen grundet den store ulighed, er i overhængende fare for at dø, eller for at være uopnåelig rent statistisk, da det bliver sværere og sværere at klatre op af den sociale rangstige. Dette tyder altså på, at den udvikling som landet har taget, hvis man kigger på indkomstfordelingen, har gjort chancen for at udleve den amerikanske drøm, historisk lille. Man kan sige, at denne analyse af den amerikanske drøms tilstand påviser netop det, som tilhængere af Obamacare udtrykker, nemlig at uligheden svækker den amerikanske drøm. Og på den måde, er denne del af analysens resultat et muligt incitament for at uligheden er den største trussel mod amerikanske drøm, og at situationen lige nu er så ulige, at man måske slet ikke kan tale om den amerikanske drøm længere.

En anden af analysens resultater gør dog, at man ikke helt kan afskrive den amerikanske drøm. En ny tro og genopfattelse blandt befolkningen, kan måske være med til at holde den amerikanske drøm i live, selv i perioder med dårlig økonomi og politiske stridigheder. En opfattelse af drømmen som bygger på mere spirituelle værdier frem for materialistiske goder, er måske netop det der gør, at man selv i en tid hvor alle statistikker viser det modsatte, stadig kan opnå den amerikanske drøm, det handler bare om hvordan man beskuer og definerer den.

Konklusion

På baggrund af redegørelsen og analysen kan det konkluderes, at USA’s befolkning er mere ulige end hvad de har været i årevis. Denne ulighed skyldes at de rigeste er blevet rigere mens de resterende samfundslag ikke har formået at følge den udvikling. På denne baggrund er der opstået en form for polarisering mellem de rige og de fattige. Denne polarisering kommer bl.a. til udtryk ved, at de 400 rigeste familier i USA har værdier for det samme som de 150 millioner fattigste i landet. Denne udvikling i uligheden som har polariseret samfundslagene, har haft store konsekvenser for den sociale mobilitet. Den sociale mobilitet er blevet påvirket i en negativ retning, som betyder at det nu er sværere at klatre op af den sociale rangstige. Med andre ord er det blevet vanskeliggjort at bryde den sociale arv og opnå opadgående social mobilitet, eksemplificeret ved at børn som vokser op blandt 20% fattigste, kun har en 1/20 chance for at ende blandt de 20% rigeste.

Obamacare er et politisk tiltag, som skal forsyne alle amerikanere med en sundhedsforsikring og på den måde udligne uligheden på den front. En stor del af befolkningen er dog modstandere af reformen og mener at den er forfatningsstridig, da man som borger er tvunget til at få sundhedsforsikringen, og med reformen mister man dermed sin individuelle frihed. Andre kritikere mener at Obamacare, qua sit tilskudssystem, demotiverer arbejdsstyrken hvilket vil resultere i væsentligt færre arbejdspladser på sigt. Ud fra disse perspektiver kan Obamacare identificeres som værende en direkte trussel mod den amerikanske drøm, da reformen netop går ind og bryder med værdier som: Frihed og hårdt arbejde, som er centrale elementer i den amerikanske drøm. Det er dog på den anden side også dokumenteret, at Obamacare vil ændre i indkomstfordelingen, i bedste Robin Hood stil, og tage fra de rige og give til de fattige, og på den måde gøre samfundet mere lige[59]. Dette vil alt andet lige betyde, at den sociale mobilitet vil blive forbedret, dette kan påvises vha. ”The Great Gatsby Curve”, som viser at der er en klar sammenhæng mellem uligheden i indkomstfordelingen og den sociale mobilitet.

På baggrund af analysen samt diskussionen kan det konkluderes, at den amerikanske drøm ikke er mulig at dokumentere ud fra målbar data. Drømmen er en subjektiv opfattelse og den bygger på de værdier som man hver især vægter højest. Dette forklarer også hvorfor nogle mener, at Obamacare er en trussel mod drømmen, mens nogle mener det stik modsatte.

På trods af at den sociale mobilitet viser at drømmen, statistisk set, er svær at opnå, så tror en pæn del af befolkningen stadigvæk på den amerikanske drøm, og disse personer vægter altså spirituelle værdier højere end materielle.

Med andre ord kan det godt være, at den amerikanske drøm har set bedre dage og at den ren statistisk ikke er opnåelig, men så længe der er folk som tror på den og har en mere spirituel opfattelse af drømmen, hvor bløde værdier vægtes højt, så kan man stadig tale om den amerikanske drøm.

Troen på drømmen afhænger ikke af økonomers, eksperters og politikkers ord, den afhænger af det enkelte menneskes personlige opfattelse af hvad den amerikanske drøm indebærer, og netop derfor kan drømmen ikke aflives.

Litteraturliste:

Bøger:

• Kureer, Henrik, Internati0nal økon0mi A, del 1, 2. Udg. Systime 2011

• Kureer, Henrik, Internati0nal økon0mi A, del 2, 2. Udg. Systime 2011

Internetkilder:

”Den store danske”

• Besøgt d. 7/12 – 2014. Adresse: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Indkomstfordeling/Ginikoefficient

• Besøgt d. 8/12 – 2014. Adresse: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Nationalprodukt_mv./socialliberalisme

• Human capital. Besøgt d. 11/12 – 2014. Adresse: http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%C3%98konomi/Offentlig_og_kommunal_%C3%B8konomi%2c_forbruger%C3%B8konomi/human_capital

USA Today:

• Everett, Rosenfeld, ”American Dream is still alive, but unrecognized” I: USA Today, 2014-5. Juli. Besøgt d. 13/12 – 2014. Adresse: http://www.usatoday.com/story/money/business/2014/07/05/american-dream-unrecognized/12047675/

• Phillips, Tim, ”Obamacare attacks American Dream: Collumn” I: USA Today, 2014-6. februar. Besøgt d. 14/12 – 2014. Adresse: http://www.usatoday.com/story/opinion/2014/02/06/economy-cbo-jobs-obamacare-affordable-care-act-column/5259537/

• Jackson, David, ”Obama: Income inequality threatens American Dream” I: USA Today, 2013-3. december. Besøgt d. 17/12 – 2014. Adresse: http://www.usatoday.com/story/news/politics/2013/12/04/obama-income-inequality-speech-center-for-american-progress/3867747/

Andre: 

• Benjamin Franklin. Besøgt d. 8/12-2014. Adresse: http://www.biography.com/people/benjamin-franklin-9301234 Biography.com
• Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. Juli 1776. Besøgt d. 5/12-2014. Adresse: : http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103

• Lykkeberg, Rune,” Uligheden underminerer USA indefra” I: Information, 2012-2. november. Besøgt d. 13/12-2014. Adresse: http://www.information.dk/315740

• Slauter, Eric, ”Life, Liberty, and the pursuit of Happiness” I: BOSTON.COM, 2011-3. Juli. Besøgt d. 10/12-2014. Adresse: http://www.boston.com/bostonglobe/ideas/articles/2011/07/03/life_liberty_and_the_pursuit_of_happiness/

• S. Information Service, ”The American Dream Chapter 3” Besøgt d. 5/12-2014. Adresse: http://fc.nghf.dk/~mjo/eng/The%20American%20Dream.pdf

• Poverty and social Exclusion, ”Absolute and overall poverty” Besøgt d. 7/12-2014. Adresse: http://www.poverty.ac.uk/definitions-poverty/absolute-and-overall-poverty

• Obamacare facts, ”Obamacare facts: Facts on the Affordable Care Act” Besøgt d. 14/12-2014. Adresse: http://obamacarefacts.com/obamacare-facts/

• Devaney, Jason, ”Gallup Poll: More than half of Americans still against Obamacare” I: Newsmax, 2013-29. maj. Besøgt d. 14/12-2014. Adresse: http://www.newsmax.com/US/obamacare-gallup-oppose-law/2014/05/29/id/574121/

• Louie Gohmert, Besøgt d. 14/12-2014. Adresse: http://gohmert.house.gov/biography/

• McAuliff, Michael & Kenigsberg, Sara, ”Obamacare is socialism: Reps. Louie Gohmert, Steve King attack” I: The Huffington Post, 2012-27. marts, opdateret: 2014-20. Marts. Besøgt d. 13/12-2014. Adresse: http://www.huffingtonpost.com/2012/03/27/obamacare-socialism-louie-gohmert-steve-king_n_1383973.html

• Congressional Budget Office, Besøgt d. 8/12-2014. Adresse: https://www.cbo.gov/about/overview

• Sorkin Ross, Andrew & Thee-Brenan, Megan, ”Many feel the American Dream is out of reach, poll shows” I: The New York Times, 2014-10. december. Besøgt: 16/12-2014. Adresse: http://dealbook.nytimes.com/2014/12/10/many-feel-the-american-dream-is-out-of-reach-poll-shows/?_r=3

• DDB Worldwide Communications Group Inc. Besøgt d. 16/12-2014. Adresse: http://www.ddb.com/

• Econimic Research, ”Income Gini Ratio for Households by Rave of householder, all races” Besøgt d 4/12-2014. Adresse: http://research.stlouisfed.org/fred2/series/GINIALLRH#

• Wood B., Daniel, ” US crime rate at lowest point in decades. Why America is safe now.” I: CSMonitor, 2012-9. januar. Besøgt d. 17/12-2014. Adresse: http://www.csmonitor.com/USA/Justice/2012/0109/US-crime-rate-at-lowest-point-in-decades.-Why-America-is-safer-now

Rapporter:

• DeNavas-Walt, Carmen & Proctor D., Bernadette, ”Income and poverty in the United States: 2013” Udgivet september 2014. Besøgt d. 12/12-2014. Adresse: http://www.census.gov/content/dam/Census/library/publications/2014/demo/p60-249.pdf

• OECD, ”United States Tackling high inequalities creating opportunities for all” Udgivet juni 2014. Besøgt d. 9/12-2014. Adresse: http://www.oecd.org/unitedstates/Tackling-high-inequalities.pdf

• Corak, Miles, ”How to slide down the ´Great Gatsby Curve´” Udgivet december 2012. Besøgt d. 11/12-2014. Adresse: https://milescorak.files.wordpress.com/2012/12/corakmiddleclass.pdf

• Chandy, Laurence & Smith, Cory – The Brookings Institution ”How poor are Americas poorest? U.S. $2 a day poverty in a global context” udgivet marts 2014. Besøgt 14/12-2014. Adresse: http://www.brookings.edu/~/media/research/files/papers/2014/08/america%20poverty%20global%20context/how%20poor%20are%20americas%20poorest.pdf

• Saez, Emmanuel, ”Striking it richer” udgivet 3. september 2013. Besøgt d 14/12-2014. Adresse: http://eml.berkeley.edu/~saez/saez-UStopincomes-2012.pdf

• Chetty, Raj – Hendren, Nathaniel– Kline, Patrick & Saez, Emmanuel, ” Where is the land of opportunity? The geography of intergenerational mobility in the United States” Udgivet juni 2014. Besøgt 13/12’2014. Adresse: http://obs.rc.fas.harvard.edu/chetty/mobility_geo.pdf

Videoklip:

• Intelligence Squared Debates, ”Income Inequality impairs the American Dream of Upward Mobility” Offentliggjort: 22 oktober 2014. Besøgt den 16/12-2014. Adresse: https://www.youtube.com/watch?v=3GHKp6tPsEY

[1] Note: Den amerikanske uafhængighedserklæring blev forfattet som et led i USA’s løsrivelse fra Storbritannien, og den indeholder en erklæring om menneskerettigheder.

[2] OECD, Tackling high inequalities, Juni 2014 side 3

[3] Note: Benjamin Franklin betragtes som værende en af Amerikas fædre, efter hans fremtrædende rolle i USA’s uafhængighedserklæring. Dette opnåede han på trods af, at han havde en ydmyg opvækst, med andre ord levede opnåede han den amerikanske drøm. Kilde: Franklin, Benjamin. Adresse: http://www.biography.com/people/benjamin-franklin-9301234

[4] ”Life, liberty and the pusuit of hapiness” and equality. Kilde: http://www.boston.com/bostonglobe/ideas/articles/2011/07/03/life_liberty_and_the_pursuit_of_happiness/

[5] The american Dream pdf side. 59 “America came to represent the land of opportunities for those with the right qualities, and the idea that every man decides his own fortune irrespective of his past, birth or class” http://fc.nghf.dk/~mjo/eng/The%20American%20Dream.pdf

[6] Den liberale velfærdsmodel. Af Esping-Andersen, Gøsta. Adresse: http://californian1990.hubpages.com/hub/Liberal-Welfare-State-United-States-vs-United-Kingdom

Note: USA’s velfærdssystem er bygget op efter et liberalt princip, hvilket bl.a. indebærer at statens indflydelse indskrænkes og markedet fungerer så frit som muligt. Staten udsteder kun et minimalt antal sociale ydelser og de få som modtager en sådan, er samfundets absolut fattigste. De få sociale ydelser hænger sammen med, at borgerne betaler en lav skat og dette betyder samtidig at borgerne sikrer sin velfærd gennem markedet ved f.eks. køb af forsikring hos et forsikringsselskab.

[7]Kilde: Systime. Opslag liberalisme http://samfundsfagc.systime.dk/index.php?id=254

[8] Note: Gini-koefficienten angiver uligheden i indkomstfordelingen. Hvis indkomsterne var helt lige, er Gini-koefficienten 0 og total ulighed (en person tjener alle pengene) angives ved en værdi på 1.

[9] Lykkebjerg, Rune, Uligehed underminerer USA indefra. Information

[10] Figur 4

[11] Se bilag 1

[12] Note: Den absolutte fattigdomsgrænse er en fastsat grænse for om man lever i fattigdom eller ej. Den er sat efter hvad man mener er de basale behov for overlevelse, og justeres efter landets inflation

[13] Kilde: US census Bureau, Income and poverty in the United States 2013. S. 43

[14] Kilde: The Brooking Institution, ”HOW POOR ARE AMERICA’S POOREST? U.S. $2 A DAY POVERTY IN A GLOBAL CONTEXT”

[15] Se fodnote 14

[16] Dictionary. Adresse: http://dictionary.reference.com/browse/social+mobility

[17] Note: Social arv er nogle menneskelige egenskaber som man får videreført fra sine forældre gennem sin opvækst.

[18] Viser barnets indkomst kontra forældrenes indkomst.

[19] Se bilag 2

[20] http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2013/12/04/remarks-president-economic-mobility

[21] Se afsnit ”Den liberale drøm”

[22] ”The pursuit of hapiness” se afsnit ”Den amerikanske drøm”

[23] Se afsnit ”Den liberale drøm”

[24] Se afsnit”Den liberale drøm”

[25] Kilde: http://obamacarefacts.com/obamacare-facts/

[26] Kilde: Al-bank: Tema – ”Obamacare – største reform siden 1965”

[27] Kilde: http://obamacarefacts.com/obamacare-facts/

[28] Kilde: http://obamacarefacts.com/obamacare-individual-mandate/

[29] Kilde: http://www.newsmax.com/US/obamacare-gallup-oppose-law/2014/05/29/id/574121/ Gallup

[30] Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/06/28/172726.htm

[31] Note: Louie Gohmert er republikansk kongresmedlem i repræsentanternes hus

[32] Gohmert, Louie: ”Obamacare Is Socialism: Reps. Louie Gohmert, Steve King Attack” Huffingtonpost 27/3 2012

[33] Se fodnote 4

[34] Se afsnit: ”Den liberale drøm”

[35] Socialliberalisme bygger på de principper fra liberal markedsøkonomi, men adskiller sig fra liberalisme ved at det offentlige skaber trygge sociale trygge rammer ( eksempelvis sundhedsforsikringer)

[36] Se fodnote 33

[37] CBO er et upartisk analyseinstitut

[38] Kilde: se fodnote 40

[39] Politisk engageret organisation. Konservativ.

[40] Kilde: http://www.usatoday.com/story/opinion/2014/02/06/economy-cbo-jobs-obamacare-affordable-care-act-column/5259537/

[41] Se bilag1

[42] ”How to slide d0wn ’The Great Gatsby Curve’”

[43] Note: Miles Corak er canadisk professor i økonomi

[44] Note: Alan Krueger er amerikansk økonom

[45] C0rak, Miles; Inc0me Inequality, Equality 0f 0pportunity, and Intergenerati0nal M0bility, 2013 side 3

[46] Goulding, Elise: https://www.youtube.com/watch?v=3GHKp6tPsEY

[47] Kilde: Fodnote 42, Side 4 kapitel ”The Great Gatsby Curve and the American Dream”

[48] Note: Menneskelig kapital er intelligens og erfaringer, som tilegnes det enkelte individ gennem investeringer i læring (uddannelse)

[49] Se bilag 3

[50] Se kapitel: Social mobilitet

[51] Note: Grundlægger af analyseinstituttet ”Zogby Poll”

[52] Zogby, John: ”America’s Secular Spiritualists” Forbes 12/3 – 2008

[53] Note: DDB Worldwide Communications Group Inc. Er et verdensomspændende marketings kommunikations netværk

[54] Se bilag 4

[55] Wood B., Daniel:” US crime rate at lowest point in decades. Why America is safe now.”

[56] Se fodnote 29

[57] Kilde: Strachan, Maxwell: ”Obama started fighting inequality years ago – you just didn’t notice” I: The Huffington post. 2014-30. januar. Adresse: http://www.huffingtonpost.com/2014/01/30/obamacare-inequality_n_4689644.html

[58] Kilde: Jackson, David: ”Obama: Income inequality threatens American Dream” I: USA Today. 2013-4. december. Adresse: http://www.usatoday.com/story/news/politics/2013/12/04/obama-income-inequality-speech-center-for-american-progress/3867747/

[59] Se bilag 5